Side 1 Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier
Side 2 DFH Integration
Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Hvordan møder vi bedst flygtninge børn og familier? 4. Yderligere viden og henvisningsmuligheder
Side 4 FLYGTNINGESITUATIONEN I VERDEN OG I DANMARK
Syrien 23.09.2015 Side 4 Tyrkiet Flygtninge registreret af UNHCR Syrien Tyrkiet:1.800.000 Libanon: 1.200.000 Jordan: 630.000 Irak: 250.000 Egypten: 135.000 Plus mange ikke-registrerede Libanon Jordan Irak Egypten I regionen Ca. 4 mill. syriske flygtninge Internt fordrevne i Syrien: I Europa Knap 7 mio. 6-8% af syriske flygtninge kommet til Europa Yderligere 4 mio. har brug for hjælp 122.000 syriske flygtninge søgte asyl i 2014 Ca. 350.000 syriske flygtninge til Europa
Side 6 Syriens børn 5,7 millioner syriske børn er på flugt 3,7 millioner børn er på flugt i Syrien mens næsten 1,9 millioner er i nabolandene. 2,3 millioner børn inde i Syrien går ikke i skole Undervisningsområdet i Syrien har mistet 50.000 lærere ¼ af skolerne i Syrien er ødelagt Under halvdelen af børnene i nabolandene går i skole
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10 Opholdsstatus i Danmark Flygtninge Konventionsflygtninge forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe. Flygtninge med beskyttelsesstatus risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Midlertidige beskyttelsesstatus (ny) kommer fra krig og konflikt og kan ikke sikkert vende hjem. Skal genansøges efter 1 år, og først der kan der gives tilladelse til familiesammenføring. Rejseform til DK: Spontane flygtninge (søger asyl i DK) Kvoteflygtninge (FN udvalgte 500 personer til DK årligt).
Side 11 Tallene 1. Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Asylansøgere 3.855 5.155 3.806 6.184 7.540 14.815 Tilladelser 1.376 2.124 2.249 2.583 3.840 6.110 2. Største asylansøgergrupper i 2014 1 Syrien Ca. 7.300 2 Eritrea Ca. 2.400 3 Statsløse Ca. 1.400 4 Somalia Ca. 720 5 Rusland Ca. 530 2015 12.000
Side 12 Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2015: Ålborg (587), Århus (516), Odense (335), Silkeborg (266). De fleste andre kommuner omkring eller under 100 (www.nyidanmark.dk). Solrød: 50. Kommuner modtager og sikre varig bolig samt 3-årigt integrationsprogram med danskundervisning, beskæftigelsesindsatser og kontanthjælp frem til job. Alle familier får tilbudt en heldbredsscreening indenfor 3 måneder. 30-45% af flygtningepopulationen i Danmark har traumer (LG Insigth 2013).
Side 13 REAKTIONER PÅ VOLD, KRIG OG FLUGT TRAUMER OG PTSD
Side 14 Homs (The guardian 2014)
Side 15 Flygtninge i Danmark Eksilproblematikker Hvordan bliver min familie sammenført, og hvor skal vi bo, når de kommer? Hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? Andre retlige problemer end etnisk danske borgere Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? Hvordan får jeg den hjælp jeg har brug for i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet, uddannelse, etc?
Side 16 Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient
Side 17 Post Traumatic Stress Disorder
Side 18 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel
Side 19 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed
Side 20 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede
Side 21 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse
Side 22 Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter
Side 23 Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. I Region Sjælland: Klinik for Traumatiserede Flygtninge Fælles central visitation Psykiatrisk Visitationsklinik Dr. Sells Vej 35A 4291 Dianalund. Telefon: 58 27 13 96 E-mail: psyvisitations@regionsjaelland.dk Korsør Møllebjergvej 10 4220 Korsør Telefon: 58 30 20 50 E-mail: psyvisitations@regionsjaelland.dk Vordingborg Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg Telefon: 55 35 13 03 E-mail: psyvisitations@regionsjaelland.dk Roskilde Toftebakken 1A 4000 Roskilde Telefon: 47 32 79 30 E-mail: psyvisitations@regionsjaelland.dk
Side 24 Levevilkårene i eksil er ofte vigtigere for flygtningene end traumet i sig selv Præasylfasen Svært ved at lære dansk Arbejdsløshed Problemer i familier Få sociale kontakter Fattigdom Bekymring om tilbageblevne familiemedlemmer Diskrimination og stigmatisering Dårlig boligsituation De forhold har lige så stor betydning for flygtningenes livskvalitet og psykiske helbred som selve traumet Dette billede k an ik k e v ises i øjeblik k et.
Side 25 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress
Side 26 Børn i traumatiserede familier Psykiatrifonden, Snak om det: PTSD http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/snak-om-det-ptsd.aspx
Side 27 Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst.
Side 28 Børns vilkår i traumatiserede familier Usikkerhed om familiens fremtid: - Under flugten - På asylcentret - I omstillingsfasen/integrationen i DK Manglende basal tryghed. Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.
Side 29 Forældrene udmattes Den traumatiserede forælder oplever det uoverskueligt at tage del i familiens liv Lav tærskel over for børnenes leg om dagen Isolerer sig ofte i soveværelset og er fuld af skyld over at belaste den anden forælder med det fulde ansvar Apati og pludselig vrede
Side 30 Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer smitter Intergenerationel traumevandring Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst Brudstykker af forældrenes traumehistorie Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning
Side 31 HVORDAN MØDER VI BEDST FLYGTNINGE?
Side 32 Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Mød borgerne som mennesker, ikke som diagnoser Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation Vær opmærksom på dig selv Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted
Side 33 Indhent viden eks. om Syrien Relativt højt uddannelsesniveau og læse-/skrivefærdigheder Korrupt system Religiøs pluralisme flertal er (sunni)muslimer, ca. 10 % kristne Udvidet familie familiens ære kan have betydning Gifter sig typisk tidligere Fysisk afstraffelse af børn mere udbredt Stigende åbenhed for at forholde sig til mental sundhed pga. krigen Kvinder fra den øvre middelklasse arbejder, færre kvinder fra arbejderklassen (og fra landet) arbejder Ekstremt heterogent samfund. Eks. forskel mellem by og land spiller ind ift. uddannelse, velstand, kønsroller, etc.
Side 34 STROF - modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier (Lars Gustafsson) STRUKTUR på indhold i dagligdag og ledelsesansvar (være den voksne). TALE med barnet og give barnet mulighed for at udtrykke sig samt give sig tid til barnet ved at lytte aktivt og opmærksomt. Hjælp med italesættelse. RITUALER faste ritualer i løbet af dag og uge, omkring fødselsdage og højtider. ORGANISERING af barnets aktiviteter, aktiv deltagelse i barnets leg. Være tydelig og nærværende i barnets hverdag. FORÆLDRESAMARBEJDE styrkes gennem tydelig kommunikation imellem daginstitution, skole, forældre o.a. Tag kontakt til, hvis til gavn for barnet. Klare dagsordener, åbenhed, fokus på enigheder. Familiens samlede situation er vigtig.
Side 35 Eksempler på skoleinitiativer i praksis Udvidede indskrivningssamtaler med tolk Info til forældre via lukket facebookgruppe Forældre-ABC Fast dags- og ugestruktur, faste vikarer Rolige morgener musik, male-mindfulness, afspænding, gåtur Logbog om eftermiddagen Kortlægning af flugthistorie med børn evt. vha. tegning Arbejde med at udtrykke følelser med ord eller billeder Indretning af lokale så alle kan se vinduer og døre Vestre Skole, Billund Kommune
Side 36 Redskaber i mødet med nye borgere Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning Spørg borgeren Inddrag borgeren Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren Overvej alternative årsager eller forklaringer Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet Sæt dig i borgerens sted. Hvordan ser hun dig? Hvad betyder dit syn på hende for hendes syn på sig selv? Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer
Side 37 MERE VIDEN OG INFORMATION
Side 38
Side 39
Side 40
Side 40 Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration: www.dengodemodtagelse.dk www.integrationsviden.dk www.integrationsnet.dk Viden om traumer og behandlingsmuligheder: www.traume.dk Center for udsatte flygtninge, Dansk Flygtningehjælp: www.flygtning.dk/udatte Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv.: www.nyidanmark.dk
Side 42 Tak for ordet! Konsulent i Dansk Flygtningehjælp Center for Udsatte Flygtninge Mads Ted Drud-Jensen Mads.drud-jensen@drc.dk 3373 5357