Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding
nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde ved Geding side 4 Forslag til konkrete ændringer i kommuneplanen side 4 kortbilag til ny skovrejsningsområde side 5 bilag 1 landskabsanalyse side 6 1. landskabet side 6 2. særlige kultur og fredningsforhold side 7 3. projektet side 9 4. sammenfatning og vurdering side 11 2
Planens baggrund og formål Aarhus Kommune rummer store grundvandsmagasiner. Men Aarhus kommune anvender samtidig store mængder grundvand til drikkevand. Årligt pumper Aarhus Vand A/S 15 mio. m 3 drikkevand op til borgerne i Aarhus. Det indebærer, at stort set alle grundvandsmagasinerne udnyttes optimalt. Der gøres derfor en stor indsats for at beskytte grundvandet så ingen af grundvandsmagasinerne gøres ubrugelige på grund af forurening med pesticider, nitrat eller lignende. Grundvand dannes ved at regnvand siver ned gennem jorden til grundvandet. Når regnvandet siver ned i jorden, gennemgår vandet en rensning inden det når grundvandet. Men det er ikke alle stoffer, der kan renses i jorden. For eksempel kan pesticider med vandet transporteres fra overfladen helt ned til grundvandet. Nogle steder siver vandet lettere ned til grundvandet end andre steder. Tykke lerlag sikrer, at vandet kun langsomt siver ned til grundvandet. Omvendt vil sandlag i undergrunden medføre, at overfladevandet hurtigt siver ned til grundvandet. Risikoen for, at pesticider med vandet transporteres til grundvandet øges dermed betydeligt, hvis jordlagene hovedsageligt består af sand. Det er derfor særlig vigtigt at undgå anvendelse af pesticider, hvis undergrunden består af sandlag. Kommuneplan 2013 indeholder udpegning af knap 3200 ha som nye skovrejsningsområder. De udpegede skovrejsningsområder ligger hovedsageligt i områder, der rummer sandlag i undergrunden. 3
nyt skovrejsningsområde ved Geding Udpegning af et skovrejsningsområde giver mulighed forøgede tilskud til privat skovrejsning, og mulighed for at afhænde arealet til offentlig skovrejsning. Et udpeget skovrejsningsområde er ikke til hinder for, at området forsat anvendes til for eksempel landbrugsformål. Det er helt op til lodsejeren, om han ønsker at plante skov på sit areal, eller han ønsker at sælge jorden til offentlig skovrejsning. Selv om et areal udpeges til skovrejsningsområde er det derfor ikke sikkert, at skoven bliver anlagt. Det kan være, at kun dele af det udpegede skovrejsningsområde bliver til skov. Det er først og fremmest afhængig af lodsejernes indstilling til skovrejsning. Det er ikke alle områder med sandlag i undergrunden, der er udpeget til skovrejsning i kommuneplan 2013. Blandt andre ligger der et stort område med sand i undergrunden i og omkring Geding. Området er sårbart, fordi det vand, der siver ned her, er med til at forsyne Aarhus Kommunes største kildeplads, der ligger i Geding-Kasted Mose, med drikkevand. Efter henvendelse fra lokale lodsejere, har Aarhus Vand A/S, der har ansvaret for drikkevandsforsyningen, i samarbejde med Naturstyrelsen valgt at pege på området omkring Geding som nyt skovrejsningsområde. Det er hensigten at anlægge en ny statsskov, hvorved de meget vigtige drikkevandsressourcer sikres mod fremtidig forurening med pesticider m.v. Området er ikke udpeget som skovrejsningsområde i den gældende kommuneplan 2013. Derfor fremsættes dette forslag til kommuneplantillæg, der udlægger området som nyt skovrejsningsområde. Sammen med naturområderne i Geding Kasted Mose vil den kommende skov, foruden drikkevandsbeskyttelsen, skabe et sammenhængende område med stor naturmæssig og rekreativ værdi for kommunens borgere. Det kommende skovrejsningsområde foreslås afgrænset som vist på kortet side 5. Det er ikke hensigten at rejse skov på hele det område, der udpeges som skovrejsningsområde. Normalt vil kun ca. 70-80% af et skovrejsningsområde blive tilplantet. De resterende 20-30% udlægges som lysninger i skoven, udsigtskiler og lignende. Ifølge Kommuneplan 2013 skal skovområder over 20 ha baseres på en landskabsanalyse. Der er derfor udarbejdet en landskabsanalyse, som beskriver, hvordan skoven kan indpasses i landskabet. Landskabsanalysen fremgår af bilag 1. Forslag til konkrete ændringer i kommuneplanen: I henhold til Planlovens 11a, pkt. 11 etableres et nyt skovrejsningsområde omkring landsbyen Geding. Skovrejsningsområdet tilføjes på kortet i hovedstrukturen med skovrejsningsområder i afsnittet om Skovrejsning i Kapitlet om Det Åbne Land. 4
kvottrup Geding-kasted mose motorvej Geding nyt skovrejsningsområde jernbane tilst kortudsnit nyt skovrejsningsområde 5
bilag 1 landskabsanalyse vedrørende placering af nyt skovrejsningsområde ved geding 1. Landskabet 1.1 Afgrænsning af landskabsområdet Skovrejsningsområdet ligger omkring landsbyen Geding og afgrænses af dels jernbanen dels den Østjyske motorvej 1-2 Beskrivelse af terrænformer Terrænet hæver sig i dag som en markant bakkeformation i forhold til det omkringliggende landskab mod øst og nord dalbunden af Egådalen og mod vest et højere liggende fladt landskab. Højeste punkt på bakken ligger i kote 69,5 m over havets overflade. Bunden af bakken ligger i ca kote 35 m over havets overflade. Selve bakken er godt 30 m høj. 1-3 Landskabstype storbakket morænelandskab, som danner en bakkeside af Egådalen. Terrænplan 1-4 Vigtige landskabselementer Den store morænebakke er altdominerende landskabstræk. 1-5 Udsigtslinier Fra toppen af bakken er der udsigt over Egådalen og Geding Kasted Mose. Udsigterne opleves fra Geding Søvej og Geding Byvej øst for Geding. Kun få huse i Geding har udsigt over Egådalen. Vest for Geding domineres udsigten af højspændingsledning og motorvej. 6
1-6 Indsigtslinier Bakken er synlig fra Geding Kasted Mose, Kasted og fra store dele af Kastedvej. Fra vest oplever man ikke bakken. 1-7 Tilgængelighed i landskabet Tilgængeligheden knytter sig primært til offentlige veje. Der findes enkelte markveje. Men generelt er tilgængeligheden i landskabet i dag ikke særlig god. Vejene er generelt ikke egnede til cyklende og gående. Udsigter fra området (hvide pile) indsigten til området (røde pile) 1-8 Eksisterende bebyggelses- og landbrugsstruktur Landsbyen er en såkaldt slynget landsby hvor gårdene ligger i klynger langs bygaden og korte sideveje. Man fornemmer stjerneudstykningen fra landsbyen. Hovedparten af landsbyen ligger på østskråningen ned mod Egådalen. 1-9 Infrastruktur Geding Byvej gennemskærer bakken fra sydøst til nordvest. Nord-syd ligger Geding Søvej på bakkekammen. Geding Søvej ender i Geding ved krydsningen af Geding Byvej. Jernbanen lig- ger i overgangen mellem bakken og dalbunden i Egådalen. Jernbanen kan krydses i 4 niveaufrie krydsninger to broer og to tunneller. En 400 kw luftledning ligger langs motorvejen mellem Geding og motorvejen. 2. Særlige kultur og fredningsforhold»» 2-1 Kulturarv og kulturmiljøer Landsbyen Geding indeholder ingen markante vartegn så som en kirke eller lignende. På østkråningen af bakken ligger et beskyttet dige. 7
3. Projektet 3-1 Kort beskrivelse af projektet Projektets formål er at beskytte sårbare grundvandsressourcer ved at rejse skov på ca. 100 ha omkring Geding. Skoven skal desuden skabe nye friluftsmuligheder for borgerne. 3-2 Placering Lokaliseringen af sårbare grundvandsressourcer har dikteret placeringen af den kommende skov. Skoven holdes i passende afstand af Geding landsby. Sårbare drikkevandsområder, (gul signatur) sandlag i undergrunden 8 3-3 Skala i forhold til landskabet Skoven får en landskabelig størrelse, der modsvarer den store bakkeformation. Skoven understreger og forstærker bakken. Fra vest vil man opleve et nyt markant landskabselement og højspændingsledningen vil blive skjult af skoven. 3-4 Struktur Skoven vil videreføre de store skalaer i landskabet. 3-5 Markante elementer Tre udsigtskiler på østsiden af bakken ud mod Egådalen vil muliggøre, at man fortsat kan opleve landskabsformen. Skovbrynene i kilerne vil understrege bakken. 3-6 Anlæggets/bygningens tilpasning til terræn Der foretages ingen terrænændringer i projektet. Skoven vil afspejle det naturlige terræn.»» 3-7 Anlæggets synlighed i landskabet Hensigten med projektet er, at skoven skal stå som et meget synligt, enkelt og markant landskabselement. Det er vigtigt at bevare de fine udsigtsforhold fra bakken. Mulighederne for at opleve udsigterne forbedres ved udbygning af stier i den kommende skov.
Den planlagte skovs synlighed i landskabet set fra nordøst 3-8 Tilgængelighed i landskabet efter anlæggelse af projektet Skoven vil helt eller delvist blive en offentligt ejet skov med udvidede adgangsmuligheder for borger- ne. Anlagte skovstier vil forbedre tilgængeligheden i landskabet. Det er hensigten, at der skal sikres tilgængelighed for cyklende og gående til skoven fra de tilgrænsende byområder. P.pladser vil give adgang til skoven for folk, der kommer i bil. Via niveaufri skæringer af jernbanen, kan skabes gode stiforbindelser mellem skoven og naturområdet Geding Kasted Mose samt byområdet Tilst. Illustration af mulige kommende stier i skoven og forbindelsesstier i byen Tilst»» 3-9 Overgange/afgrænsning af anlægget ift. landskabet Skovbryn vil overalt danne synlige afgrænsninger af den kommende skov. 9
4. Sammenfatning og Vurdering Skovrejsningen understreger og forstærker storskala landskabsformen. Vest for Geding vil skoven forbedre det landskabelige indtryk, idet højspændingsledninger, som i dag er meget dominerende,bliver skjult af skoven. Derved får landskabet et mere roligt udtryk. Tilgængeligheden i landskabet bliver forbedret. Skoven vil indskrænke udsigtsmulighederne fra vejene. På grund af den øgede tilgængelighed via nye stisystemer, vil borgernes mulighed generelt for at opleve udsigterne dog ikke blive forringet. Positivt i landskabsvurderingen af projektet tæller, at der planlægges stiforbindelse mellem skoven og det nærliggende byområde Tilst, samt at der bliver let adgang mellem skoven og naturområdet Geding Kasted Mose. 10
11
Forfatter og grafisk produktion: Teknik og Miljø april 2015 BYRÅDSBESLUTNING Kommuneplantillæg 56 NYT SKOVREJSNINGSOMRÅDE OMKRING GEDING Forslaget til kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 var offentligt fremlagt fra den 30. april til den 25. juni 2015. Tillæg nr. 56 blev vedtaget endeligt i Aarhus Byråd den 13. april 2016 Kommuneplantillægget er offentliggjort den 26. maj 2016 Center for Miljø og Energi Grøndalsvej 1 C 8260 Viby J byrådsbeslutning 12