Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck. Først vil vi lige spørge om sådan nogle fakta omkring jeres familie, så spørger vi lidt ind til hvad i arbejder med, og hvad det betyder for jer på den måde. Først skal vi vide hvor gamle dig og din kæreste er, og hvor mange børn i har? K: Jeg er 37, og min kæreste er 24, og vi har to drenge. Vi har lige fået en i torsdags. M: Tillykke med det. Og jeres uddannelser? K: Min kæreste er udlært klejnsmed, og jeg er udlært kok. M: I arbejder begge lige nu eller hun er på barsel? K: Hun arbejder som ufaglært i Kiwi Minipris. Hun ville ikke arbejde som smed mere. Og jeg arbejder som kok inde i Tivoli. M: Og i bor sammen? K: Ja det gør vi. M: Bor i til leje eller ejer? K: Vi bor til leje. M: I hus eller lejlighed? K: I lejlighed. M: Hvad tænker ud når du hører ordet børnecheck? Hvad, tænker du, er formålet med den? K: Formålet med den. Hvis den ikke var der, så var det jo bare det. Men man bruger den jo, fordi man får børnepengene eller børnechecken. M: Så det er en form for tilskud? 1
K: Man kan jo bare dele det over tre måneder, de penge man får. Jeg tror godt, man kan undvære dem, hvis man ikke fik dem. Så fandt man nok på nogle andre alternativer, men det er nogen gode penge at have, hvis man skal købe lidt ekstra til børnene. M: Vi starter med lige at snakke lidt om velfærdssamfundet generelt. Hvad tænker ud er de centrale principper bag velfærdssamfundet. Sådan formålet med den? K: Det ved jeg ikke. M: Hvordan mener du, man skal bidrage til velfærdssamfundet? K: Man skal bidrage med noget arbejde. Begge parter, før man kan få noget igen. Det synes jeg er godt. Man kan ikke bare få jo. Selvfølgelig hvis man er arbejdsløs, så kan man ikke rigtig give så meget. Man kan prøve at finde et arbejde, så man kan give noget igen. M: Så du mener, man sådan har et ansvar for det? K: Ja det synes jeg. M: Hvad betyder børnechecken for jeres familie? K: Den betyder M: Er den vigtig, eller kunne i undvære den? K: Det er ikke fordi vi råber og skriger på, at vi skal have den, men vi kan godt bruge pengene så vi kan købe nyt tøj og legetøj og nye møbler til børnene. Vi bruger ikke pengene selv. Det er børnenes penge. M: Det er sådan også lidt det vi fisker efter, fordi der er nogle undersøgelser der viser, at nogle slet ikke bruger pengene til børnene. Man taler i øjeblikket om, at man vil lave nogle ændringer på velfærdsområdet. At man vil spare nogle penge. Hvad mener du om det? Synes du det er okay, at man indtægtsgraduerer, således at landets mest velstillede ikke skal have den. K: Jeg synes det er i orden. Både og. Hvis du tjener rigtig mange penge og kan klare dig selv, så synes jeg, at de penge skulle spares. Og så skulle de enlige måske have lidt mere. M: Er du positiv fortaler for velfærdsstaten og de fordelingsprincipper, der hører med? At man tager fra de rige og giver til de fattige meget forenklet sagt? 2
K: Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det, fordi.. De rige har jo fortjent de penge, de tjener. Men selvfølgelig skal de ikke have samme ting, som vi andre har. Fordi der er måske nogen, der ikke tjener så mange penge om året. M: Så man skal bruge pengene der, hvor der er behov for dem? K: Ja. Det synes jeg. M: Kan du lide at gå på arbejde. Nu kommer vi lige ind og taler lidt om arbejdets betydning? K: Ja, jeg kan godt lige at gå på arbejde. Jeg er glad for at gå på arbejde. M: Hvorfor? Hvad betyder det for dig? K: Det betyder at jeg har nogle gode kollegaer, og så tjener jeg nogle penge og kan klare mig selv, og ikke skal tage fra samfundet og giver noget igen. M: Føler du at det er en pligt at gå på arbejde, eller gør du det af lyst? K: Jeg gør det af lyst. Det er ikke kun pligt. Selvfølgelig gør jeg det af pligt for at være en god skatteborger, så man kan give lidt. M: Er dit arbejde ligeså meget en del af din identitet? Eller er det for at tjene penge? K: Det er for at tjene flere penge. M: Hvis nu det var sådan, at du havde penge resten af dit liv. Altså havde evig rigdom, ville du så fortsætte med at arbejde? K: Det tror jeg nok. Ellers ville jeg kede mig ihjel (griner). M: Ved du hvorfor, man egentlig vil indtægtsgraduere børnechecken? K: Nej, jeg er faktisk ikke klar over det. M: Hvad for en holdning tror du borgerne i Danmark har til, at man indtægtsgraduerer? Sådan at landets mest velstillede ikke skal have den mere? K: Nogle jeg har set eller hørt, de synes, at det var okay, men jeg har også hørt nogle brokke sig. Det er nok dem, der har sat det ind i deres budget. Som der bruger mange penge, der 3
brokker sig. Det kan jeg forestille mig. Det ville også være, hvis det var fattige, og de blev taget fra dem. De har jo sat pengene i budgettet, men det skal man ikke gøre, for lige pludselig er børnene blevet store og så mangler pengene. M: Tror du, det vil ramme nogen økonomisk? K: Jeg tror ikke, de rige bliver ramt. M: Hvilken betydning tror du, dette har for samfundet? Tror du der kan være nogle konsekvenser ved det? K: Jeg ved ikke, om nogle børn ikke får hvad de skal have, men jeg tror ikke der sker noget ved det. Samfundet har godt af det. At vi får nogle flere penge til noget andet. M: Vil din holdning til samfundet ændre sig, hvis du mister børnechecken? Hvis du ikke fik de penge hvert kvartal. Ville du så føle at du måske ikke skulle bidrage? Vil du have en anden følelse? K: Nej, så ville jeg håbe at pengene gik til et bedre formål. M: Hvad skulle det være? K: Skoler eller børnehaver eller andre institutioner. M: Nu har vi snakket om at det er rigtig dyrt at have børn i institutioner. Må vi spørge om hvad i betaler for en institutionsplads, hvis I har børn i institution? K: Vi fik halv friplads. Vi betalte 900, da han gik i dagpleje. Men ellers kostede det mellem 1300 kroner og 1800 kroner. S: Hvor gammelt er jeres ældste barn? K: Han er to år. Han blev to år her den 27. M: Hvad tænker du, hvis jeg siger solidaritet? K: Jeg har ikke rigtigt sat mig ind i det. M: Men tænker du sådan solidaritet, det er at være fælles eller at være i et fællesskab? K: Det er vigtigt. Det synes jeg. 4
M: Men tror du solidaritet i samfundet har ændret sig inden for de sidste årtier. Tror du, vi er blevet mere egoistiske, eller er vi er blevet bedre til at stå sammen? K: Jeg synes, vi er blevet dårligere til at stå sammen. Det synes jeg ikke samfundet er så gode til. M: Hvordan synes du, man kan se det? K: Specielt ved valg. Så synes jeg, at man siger, at man stemmer på det ene, men så stemmer man på noget andet fire år efter. Der er ikke nogen, der kan holde sammen på samfundet på samme måde, synes jeg. M: Fordi man måske flakker lidt rundt? Måske også i hvad partierne mener? K: Ja lige præcis. De bilder os en masse ind. M: Det er måske svært at holde rede på, hvad de egentlig vil fremme? K: Ja, det er svært at finde ud af, hvad de lover og ikke lover. Så lover de det ene, og så er det noget helt andet eller tredje. Det synes jeg er svært for mange. Man bliver lidt dobbeltmoralsk og ikke kan finde ud af at holde sammen. M: Hvad tænker du sådan med adfærden i Danmark generelt? Synes du vi er solidariske og hjælper hinanden? Og hjælper de svageste i samfundet andet end og betale sin skat? K: De ældre, synes jeg godt, kunne have det bedre. M: Hvordan det? K: De skulle have noget mere hjælp og nogle flere timer med hjemmehjælpen. De skulle også bruge nogle flere penge på skolerne, og børnehaver og sådan noget. M: Jeg tænker med de socialt udsatte og fattige hvad mener du er kilden til deres situation. Skyldes det uheld eller dovenskab? K: Jeg tror ikke, det er dovenskab. Nogen er måske skyld i det, og nogle er hvert fald ikke skyld i det. Det kan være at de er gået fra hinanden i et forhold, hvor der har været nogen penge i klemme, og der skal betales en masse gæld. M: Føler du at du er en del af fællesskabet i det danske samfund? 5
K: Jeg prøver på at være det. M: Hvordan det? K: Jeg er altid god til at give noget godt og lave en masse ting frivilligt for et godt fællesskab. M: Hvad er det f.eks.? K: Jeg går Natteravnene. Og laver en masse musikarrangementer hvor det er frivilligt. Især her i Roskilde på Obscene. Så prøver jeg på at opbygge noget i Næstved for unge mennesker, hvor vi skal have en masse frivillige til at arbejde for os. Med musik og sådan noget. Det prøver jeg på at få op og stå. Det synes jeg er lækkert, at man kan det. M: Føler du at du har en pligt overfor samfundet? Eller et ansvar for at bidrage både frivilligt og over skatten? K: Det er først efter jeg er blevet ældre, at jeg synes det er godt at bidrage frivilligt. Før kunne jeg ikke se, hvorfor man skulle gøre dette. Jeg synes det er dejligt, at kunne se sig selv være frivillig og hjælpe andre folk. Man kan stå i en situation selv, hvor man står og skal bruge hjælp. M: Det tror jeg sådan set var det jeg havde. S: Jeg har lige et par ting. Du snakkede om det her med at du var ved at bygge noget op i Næstved. Er det nemt at finde frivillige til sådanne projekter? K: Når man kender nogle til at arbejde frivilligt, er det faktisk nemt nok. Man skal bare spørge pænt, og så er der faktisk ret mange, der gerne vil hjælpe til og arbejde frivilligt. Men yngre mennesker er begyndt at blive bedre til at arbejde frivilligt, end de var førhen. Jeg tror, det bliver nemmere med tiden. S: Vi snakkede før om det her med velfærdssamfundet, hvis du skulle pege på nogle helt centrale roller som velfærdssamfundet har, er der så noget du vil fremhæve? K: Nej, ikke rigtigt. M: Jamen jeg har ikke rigtig mere. Kan du komme på noget Sanni som vi ikke har spurgt om? 6
S: Tror du, der er nogle grupper, der vil blive mere ramt i forhold til, hvis man indtægtsgraduerer børnechecken f.eks. på længere sigt? K: Måske dem, der bliver, i krisetiden, nu hvor virksomhederne fyrer folk. Det tror jeg godt kunne ramme hårdt. Med tiden hvor folk ikke ret mange penge. Det kunne godt være, at det rammer familier med fem-seks børn. S: Kan du se nogle fordele ved at indtægtsgraduere børnechecken? K: Jeg tror godt, det kan betale sig, hvis man har så stort et underskud i statskassen. Hvor der kommer penge ind til noget andet. Jeg tror det bliver godt. S: Tror det kan påvirke opbakningen til velfærdsstaten, hvis dem der betaler meget i skat ikke får noget igen? K: Jeg tror, der er nogle der vil bakke lidt ud og lade vær med at betale skat i Danmark og måske flytte til udlandet. Folk føler sig snydt. Det tror jeg allerede, de gør, når de hører det. For der er nok nogle, der brokker sig alligevel, når de har mange penge, når de tager børnechecken. Men de gør kun det bedste for landet. S: Tror du det er en tendens man vil se mere af, det her med at man begynder at indtægtsgraduere ydelser. Tror du at det vil ske i stigende grad og man mere og mere vil begynde at gøre det? Eller tror du kun på det ene emne? K: Jeg tror ikke, det kun er det ene. Jeg tror de finder på mere. Det er jeg sikker på. M: Det er kun begyndelsen? K: Ja det tror jeg. Jeg tror det handler om at prøve det på et område, og så derefter videre med andre. Det tror jeg. S: Tror du i sidste ende, ender med at blive gennemført. Man har tidligere talt meget om det, men kan det gennemføres? K: Det er lige det. Det er så om man skal have et folkevalg eller om de stemmer om det på Christiansborg alene. Jeg tror ikke, det ville blive gennemført med et folkevalg. M: Jeg tror det var det. Det var ikke fordi det skulle tage så lang tid. Men tak for hjælpen. K: Det var så lidt. 7