Bilag 1 - Taleinstituttets målgrupper og krav til indsatsen samt konsekvenser ved fortsat kommunal opgavehjemtagelse på området I dette notat gives der en kort beskrivelse af Taleinstituttets målgrupper samt forudsætningerne for at opretholde faglig og økonomisk bæredygtighed på området. Derudover gives der en beskrivelse af konsekvenserne ved fortsat kommunal opgavehjemtagelse på området. 1.1 Taleinstituttets målgrupper og krav til indsatsen Taleinstituttet leverer ydelser på fire fagområder: - Hjerneskadeområdet voksne - Tale- sprogområdet børn samt børn på hjerneskadeområdet og - Tale- sprogområdet, voksne - Afasiområdet Indsatsen på fagområderne omfatter: Vejledning, udredning, undersøgelse, undervisning og rehabilitering til målgrupperne samt visitationsbistand, rådgivning, vejledning og supervision til pårørende og kommuner. Indsatserne varierer fra undersøgelser af kortere varighed til forløb af mere omfattende karakter med tværfaglige udredningsog undervisningsforløb. På samtlige fagområder er der flere målgrupper, som dels er karakteriseret ved at have meget komplekse behov, dels ved at optræde med så lav hyppighed, at det kræver et stort befolkningsunderlag at sikre, at fagpersonalet opnår tilstrækkelig erfaring og rutine. På hjerneskadeområdet omfatter målgruppen bl.a.: Børn og unge med kognitive, emotionelle, personlighedsmæssige og/eller sociale følger efter: - 1. Traumatisk hjerneskade - 2. Encephalopati (diffus hjerneskade af anden årsag, f.eks. iltmangel) - 3. Infektion i centralnervesystemet - 4. Tumor i hjernen (kræft og godartede svulster) - 5. Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) - 6. Subarachnoidalblødning (hjernehindeblødning) - 7. Sequelae (følger på grund af en hjerneskade og dennes behandling med Reference til en af ovenstående diagnoser)
1.2 Forudsætninger for faglig og økonomisk bæredygtighed I forbindelse med afklaringsprocessen vedrørende Taleinstituttet har Regionen udarbejdet et notat om den faglige og økonomiske bæredygtighed på instituttet. Notatet er blevet drøftet og gennemgået med kommunale repræsentanter på administrativt niveau. Notatet angiver den minimumsomsætning, der er nødvendig for at Taleinstituttet kan opretholde et fagligt og økonomisk bæredygtigt beredskab i forhold til de konkrete målgrupper og opgaver. 1.2.1 Faglig bæredygtighed Opretholdelsen af den faglige bæredygtighed på Taleinstituttet forudsætter, at der i organisationen er de nødvendige faggrupper til at varetage de efterspurgte ydelser. Derudover er det en forudsætning, at der i et langsigtet perspektiv er ressourcer til at vedligeholde og overdrage den højt specialiserede viden i organisationen. På kommunikationsområdet varetages størsteparten af ydelserne af højt specialiserede faggrupper, hvor faggruppernes viden er tilegnet gennem varetagelsen af den højt specialiserede indsats for målgrupperne på området. Flere af fagområdets ydelser er så højt specialiserede at personalets viden på området kun kan tilegnes gennem oplæring i organisationen. Dette medfører, at flere af fagområdernes personalegrupper ikke kan ansættes med kort varsel. Det er derfor nødvendigt, at der anlægges et langsigtet og flerårigt perspektiv ved vurderingen af, hvorvidt et område kan varetages fagligt bæredygtigt. 1.2.2 Økonomisk bæredygtighed Det vurderes, at fagområderne på Taleinstituttet er økonomisk bæredygtige, når det forventede indtægtsgrundlag er lig med omkostningskravet til opretholdelsen af den faglige bæredygtighed. Omkostningskravet udgør den mindst mulige udgift til opretholdelsen af et beredskab i forhold til varetagelsen de aftalte ydelser på de enkelte fagområder. Nedenfor fremgår de estimerede indtægter på Taleinstituttet i 2013 sammenholdt med omkostningskravet til opretholdelse af den faglige bæredygtighed på de enkelte fagområder.
1.2.3 Estimerede indtægter på Taleinstituttet i 2013 og omkostningskrav til opretholdelse af den faglige bæredygtighed på de enkelte fagområder Estimerede indtægter i 2013 Afasiområdet Afasi 3.419.181 1.668.326 Totalt 3.419.181 1.668.326 Omkostningskrav til opretholdelse af faglig bæredygtighed Hjerneskadeområdet Generelt/konsulenter 2.385.652 3.932.463 Intensivt holdforløb 3.170.496 3.389.519 Totalt 5.556.148 7.321.983 Børneområdet Hjerneskadeforløb 964.472 1.221.379 Obs./Undervisningsgrupper 3.875.451 3.563.008 Specialgruppebørnehaver 963.200 1.061.662 Læbegane og oralm. vanskeligheder 238.775 362.384 Totalt 6.041.898 6.208.433 Tale-/ sprogområdet Stamme Børn 174.720 113.749 Stemme Voksne 4.027.328 3.247.494 Stamme Voksne 1.087.477 685.048 Dysartri 876.428 758.330 Hoved-Hals 525.069 147.471 Totalt 6.691.023 4.952.092 Totalt på Taleinstituttet 21.708.250 20.150.833 Skemaet ovenfor viser de estimerede indtægter på Taleinstituttets enkelte fagområder i 2013 sammenholdt med omkostningskravet til opretholdelse af den faglige bæredygtighed på de enkelte områder. Estimatet på indtægter i 2013 bygger på regnskabsresultatet for 2011 korrigeret for varslede driftsovertagelser bl.a. gennem de kommunale indmeldinger i 2011. Som det fremgår ovenfor vil der jævnfør estimatet for 2013 være et udækket omkostningskrav på hjerneskadeområdet og børneområdet og der er således en særlig risiko for at disse fagområder fremadrettet ikke kan varetages økonomisk bæredygtigt. På hjerneskadeområdet angiver estimatet et udækket omkostningskrav på 1.765.835 kr. mens det på børneområdet udgør 166.535 kr.
1.2.4 Taleinstituttets faggrupper Flere af Taleinstituttets faggrupper er i dag antalsmæssigt så små, at de ikke kan reduceres yderligere uden, at det vil medføre, at en række opgaver ikke længere vil kunne løses. De små, specialiserede faggrupper arbejder typisk tæt sammen i de enkelte sager. Dette illustreres bl.a. på børneområdet, der beskæftiger minimum 7 forskellige faggrupper: Tale- sprogområdet, børn: - Specialpædagoger (2,29 fuldtidsstillinger) - Ergoterapeut (0,62 fuldtidsstillinger) - Talepædagog (3,07 fuldtidsstillinger) - Børneneuropsykologer (1,21 fuldtidsstillinger) - Pædiater, psykiater (Ad hoc) Børn med følger efter hjerneskade: - Børneneuropsykolog (0,80 fuldtidsstillinger) - Tale-neuropædagog (0,55 fuldtidsstillinger) - Speciallærer/talepædagog (0,10 fuldtidsstillinger) - Socialrådgiver (0,14 fuldtidsstillinger) - Ergoterapeut, fysioterapeut (Ad hoc) Det skal bemærkes, at Taleinstituttet - i takt med kommunale hjemtagelser af opgaver - siden 2007 løbende har foretaget omfattende omkostningstilpasninger. I perioden fra 2007 til 2012 er der gennemført en omkostningstilpasning på 35,2 procent opgjort i 2007-priser. Med de gennemførte ressourcetilpasninger i 2012 er minimumsniveauet nået, hvis den faglige kvalitet skal opretholdes. Såfremt indtægterne falder yderligere vil børneområdet ikke kunne drives økonomisk bæredygtigt i 2013 og fremefter. Yderligere tilpasning vil betyde bortfald af en eller flere af de nuværende faggrupper. Ovenstående illustrerer udfordringerne på børneområdet. Voksenområdet er ligesom børneområdet karakteriseret ved at bestå af små specialiserede faggrupper, der alle er nødvendige i forhold til varetagelsen af Taleinstituttets nuværende ydelser.
1.3 Konsekvenser ved fortsat kommunal opgavehjemtagelse på området Nedenfor beskrives konsekvenserne ved en videreførelse af den nuværende aftale om Taleinstituttet, der er baseret på almindelige markedsvilkår kombineret med konsekvenserne af, at kommunerne fortsat hjemtager opgaver på området: - Samtlige af Taleinstituttet nuværende ydelser efterspørges på nuværende tidspunkt af en flerhed af kommuner i Nordjylland. Såfremt Taleinstituttet nedlægges vil samtlige ydelser, der i dag varetages af instituttet bortfalde, hvorfor kommunerne vil være nødsaget til at oprette eget beredskab eller udvikle tværkommunale samarbejdskonstruktioner med henblik på at sikre forsyning af de pågældende ydelser til borgerne i de enkelte kommuner. - Hvis Taleinstituttets opgavevaretagelse for enkelte målgrupper udfases, vil instituttets omkostninger ved at drive tilbud til de øvrige målgrupper stige, som følge af tab af stordriftsfordele. - Som alternativ til Taleinstituttets opgavevaretagelse vil der blive behov for at udvikle tværkommunale samarbejdskonstruktioner og leverandøraftaler. Sælgerkommunerne må antages, at ville stille krav om budgetsikkerhed som betingelse for at levere ydelser til andre kommuner. Køberkommunerne vil således være underlagt forskellige typer af bindinger og bringe sig selv i et afhængighedsforhold. Den administrationsbyrde, sådanne ordninger vil afstedkomme, bør ligeledes tages i betragtning. - Det er administrationens vurdering, at der for de mest specialiserede ydelser på området ikke vil kunne opnås faglig og økonomisk bæredygtighed i en decentral opgavevaretagelse hos enkeltkommuner eller ved tværkommunale samarbejdskonstruktioner. Konsekvensen ved en udfasning af disse ydelser på Taleinstituttet vil derfor være, at der må entreres med leverandører i andre landsdele eller at der er borgere, der ikke får den hjælp, de har behov for og krav på. - I forlængelse af ovennævnte vil der udvikle sig en situation, hvor der vil være store forskelle på den indsats der tilbydes på tale- og hjerneskadeområdet til de nordjyske borgere. - Såfremt kommunernes tilbagemelding for 2013 om hjemtagelse af ydelser iværksættes uden at der er lavet en ny aftale herfor, vil Taleinstituttet over de kommende år generere et voksende underskud, som vil skulle dækkes af kommunerne, samtidig med at disse har udgifter til etablering af egne indsatser. På et tidspunkt vil det være nødvendigt at nedlægge instituttet, hvorefter det endelige underskud skal finansieres.
- En nedlæggelse af Taleinstituttet eller dele heraf for visse målgrupper vil ud over et bortfald af de borgerrettede ydelser medføre, at ydelser til kommunernes ansatte vedrørende supervision, undervisning (kursusafholdelse) og konsulentydelser ikke kan leveres af Taleinstituttet. - Taleinstituttets leverancer til kommunerne i sin egenskab af VISO-leverandør vil ligeledes ophøre.