Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph Navn Gruppe klasse
Program 11/12/16 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 ankomst Helsingør 11.00 Kronborg. Frokost 12.30 Kronborg forlades 13.20 afgang Helsingør St. 14.00 Østerport St. Med forbehold for ændringer Links Kongerækken http://www.danmarkskonger.dk/ Danmark og Sverige var i krig otte gange på 200 år: http://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/danmark-og-sverige-var-i-krig-otte-gangep%c3%a5-200-%c3%a5r Danmarkshistorien.dk
Kronborg: Vigtige årstal De nordiske krige 0. 1420: Krogen opføres af Erik af Pommeren 1426: Inførsel af Øresundstolden 1567: Ny lastetold til financiering af Den nordiske Syvårskrig 1574-1585 Kronborg opføres på Krogens fundament 1629: Kronborg brænder 1658: Kronborg indtages af svenskerne 1739: Kronborg bliver slavefængsel 1772: Dronning Caroline Mathilde interneres 1785: Kronborg bliver kasserne 1838: Kirken restaureres 1857: Øresundstolden ophører 1923: Kassernen lukkes 1938: Museum 1940-45: Tyske tropper inkvarteres 2000: Optages på Unescos verdensarvliste Kongerækken 1387-1412 Margrete 1. 1396-1439 Erik 7. af Pommern 1439-1448 Christoffer 3. af Bayern 1448-1481 Christian 1. 1481-1513 Hans 1513-1523 Christian 2. 1523-1533 Frederik 1. 1534-1559 Christian 3. 1559-1588 Frederik 2. 1588-1648 Christian 4. 1648-1670 Frederik 3. 1670-1699 Christian 5. 1699-1730 Frederik 4. 1730-1746 Christian 6. 1746-1766 Frederik 5. 1766-1808 Christian 7. 1808-1839 Frederik 6. 1839-1848 Christian 8. 1848-1863 Frederik 7. 1863-1906 Christian 9. 1906-1912 Frederik 8. 1912-1947 Christian 10. 1947-1972 Frederik 9. 1972 - Margrethe 2. Den Svenske Befrielseskrig 1520-1521: Oprør i Sverige mod Kalmarunionen, hvor densvenske adelsmand Gustav Vasa afsatte den danske kong Christian II som regent og i 1523 blev udråbt som svensk konge. Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570: Danmark og Norge i krig mod Sverige. Krigen ender med fredsaftale, hvor erobrede områder gives tilbage. Kalmarkrigen 1611-1613: Den danske kong Christian IV forsøgte at erobre Sverige og genoprette Kalmarunionen. Krigen endte uden nye territoriale afståelser. Torstenson-krigen 1643-1645: Under ledelse af den svenske general Lennart Torstenson invaderedes Danmark og led svære tab. Danmark måtte blandt andet afstå Gotland og Øsel. Karl Gustav-krigene 1657-1660: Kong Frederik III erklærede Sverige krig, men det endte med, at Danmark måtte afgive Skåne, Halland og Blekinge. Den Skånske Krig 1675-1679: Kong Christian Vs forsøg på at generobre Skåne, Halland og Blekinge. Krigen endte uden landafgivelser. Den store Nordiske Krig 1700-1721: Danmark i alliance med stormagterne Rusland og Sachsen-Polen i krig mod stormagten Sverige. Krigen var enden på Sveriges stormagtstid. Tyttebærkrigen 1788-1789: Sverige angreb Danmarks allierede, Rusland, og Danmark rykkede derfor ind i Sverige. Felttoget blev stoppet ved Storbritanniens indgriben. Napoleonskrigen 1808-1809: Danmark støttede Frankrig og Rusland i deres krig mod Sverige. Napoleonskrigen 1813-1814: Sverige støttede de allierede i kampen mod Danmarks allierede, Napoleon.
Torstenson-krigen 1643-1645 Vilhelm Marstrand 1864 Under ledelse af den svenske general Lennart Torstenson invaderedes Danmark og led svære tab. Danmark måtte blandt andet afstå Gotland og Øsel. Christian 4. deltag selv i et søslag nord for Kiel og mistede et øje. Han døde 1648. Karl Gustav-krigene 1657-1660 Stormen på København - svenskekrigene 1657-1660 Aldrig har Danmark været så tæt på udslettelse. Danmark under Kong Frederik III s ledelse havde i 1657 erklæret Sverige krig i tillid til, at den svenske konge Carl Gustaf havde hænderne fulde med krigsførelse i Polen. Men svenskekongen afbrød det polske felttog. Ved en tapper og dristig manøvre overrumplede han totalt danskerne, da han i isvinteren 1658 med hele sine krigsvante hær marcherede over de tilfrosne danske bælter. Snart nærmede svenskerne sig det uforberedte København, og danskerne var nødt til at gå ind på den sønderlemmende Roskilde-fred 26. februar 1658, hvor blandt andet alle de danske egne øst for Øresund blev afstået til Sverige. Men den svenske konge fortrød snart, at han ikke havde taget hele Danmark, når han nu var i gang. Så i august 1658 gik svenskerne atter i land på Sjælland og rykkede mod hovedstaden. Denne gang indså Frederik III, at det var knald eller fald. Han afslog at flygte til Norge med ordene Jeg vil dø i min rede, og byen rustede sig energisk til forsvar. Snart lå svenske hære i en jernring om byens lave volde. Danmark modtog til alt held hjælp fra Holland, som sendte en flåde til København. Den kæmpede sig forbi de svenske skibe i sundet og medbragte en tiltrængt forstærkning til byens forsvar. Svenskerne fortsatte dog belejringen, men trak deres hovedlejr lidt væk til bakkerne ved Brønshøj. Her opstod en veritabel befæstet by Carlstad.
Kort Kronborg 4,5 km Kernän/Kernen
Hamlet: Handlingen William Shakespeare Af cand.mag. Caspar Haarløv, ibureauet/dagbladet Information. 2007. Hamlet fra 1600-01 ( Hamlet, 1777) foregår i Helsingør. Hamlets far er død. Hans mor, Gertrud, har kort tid derefter giftet sig med farens bror, Claudius, der har overtaget tronen. Krig mod Norge lurer faretruende, da den gamle konge viser sig som et spøgelse for Hamlet og fortæller, at han er blevet snigmyrdet af sin bror. Hamlet er forfærdet, men tvivler på spøgelsets udsagn. Samtidigt afsløres det, at Hamlet og Ophelia har haft et kærlighedsforhold. Ophelias bror Laertes og hendes far, overkammerherre Polonius, beder hende om at afbryde forholdet med den begrundelse, at Hamlet er kongelig, og at hans vilje i ægteskabsspørgsmål ikke er hans egen. Polonius fortæller kongen og dronningen, at han har fundet forklaringen på Hamlets melankoli og oplæser kærlighedsbreve fra Hamlet til Ophelia. Både kongen og dronningen og Polonius gemmer sig i flere omgange for Hamlet for i skjul at kunne opdage grunden til hans forandrede sindsstemning. Ophelia tvinges til at fortælle Hamlet, at hun ikke er interesseret i ham, og Hamlet opfører sig på skift vanvittig, drilsk, og brutalt afvisende. For yderligere at undersøge Hamlet, tilkalder kongen og dronningen to af Hamlets studiekammerater, Rosenkranz og Gyldenstjerne, og beder dem om spionere mod Hamlet. En trup af skuespillere ankommer til hoffet, og Hamlet skriver og instruerer en udvidelse af stykket, der nu i to omgange, først som pantomime, derefter som skuespil kommer til at handle om en konge, der sover i haven, bliver forgiftet af sin bror, hvorefter broren gifter sig med dronningen og overtager kronen. Meningen med dette stykke-i-stykket er at undersøge, hvordan historien, der ifølge spøgelset er lig med det virkelige begivenhedsforløb, vil påvirke Claudius. Tricket lykkes over al forventning, Claudius forlader skuespillet med et voldsomt ildebefindende og indrømmer for sig selv (og publikum), at han har myrdet sin bror. Hamlet finder Claudius i dyb bøn og overvejer at slå ham ihjel, men undlader, eftersom onklen derved ville blive dræbt under bøn og komme i himlen, hvorimod faren blev dræbt uden at have angret sine synder. Hamlet anklager sin mor for at have giftet sig med sin mands morder. Han opdager, at nogen har gemt sig bag et forhæng, og da han tror, det er kongen, borer han sit sværd gennem tæppet. Det viser sig at være Polonius, som endnu engang har spioneret mod Hamlet. Sammen med Rosenkrans og Gyldenstjerne sendes Hamlet til England. På vejen bliver han klar over, at kongen har vedsendt en ordre om, at Hamlet skal dræbes, så snart han ankommer til England. Hamlet forfalsker brevet, således at det nu er Rosenkrands og Gyldenstjerne, der bliver slået ihjel. Derefter bliver Hamlet taget til fange af en bande sørøvere og kommer med dem tilbage til Danmark. Her møder han sammen med sin ven og eneste fortrolige, Horatio, en graver på en kirkegård uden for slottet. Et kranie graves frem, og Hamlet filosoferer over livets
forgængelighed. Begravelsesoptoget ankommer, og Hamlet opdager, at graven er beregnet til Ophelia, der i sorg over at have mistet både sin elskede og sin far, har begået selvmord. Hendes bror, Laertes er rasende over, at præsten nægter at udføre en fuldt begravelsesritual og springer ned i graven for at kysse sin søster en sidste gang. Hamlet springer efter ham og udfordrer ham. Han har, mener han selv, elsket Ophelia mere end fyrretyve tusind brødre med hele deres kærlighed lagt sammen. (5.1.264-65). Opgøret mellem de to afværges og i stedet arrangeres en duel. Kongen, der er forbitret over Hamlets tilbagekomst, overbeviser Laertes om, at Hamlet har skyld i både Polonius s og Ophelias død. Laertes forgifter sit sværd, men under duellen forbyttes sværdene, så både Laertes og Hamlet rammes af giften. Samtidig har dronningen drukket af et glas forgiftet vin, som kongen har beregnet til Hamlet. Da Hamlet ser moren dø og får at vide, at han selv er forgiftet, dræber han kongen. I det samme ankommer den norske prins Fortibras med sin hær og får overdraget den danske trone. Alle stykkets hovedpersoner er døde, undtagen Horatio, som af Hamlet bliver bedt om at fortælle historien videre til eftertiden. Adskilligt i dette i forvejen komplicerede plot står uforløst og usagt. Det bliver aldrig klart, om krigstruslen fra Norge er reel eller ej. Det fortælles heller ikke entydigt, om et ægteskab mellem Ophelia og Hamlet virkelig er umuligt, eller om det bare er Polonius, der tror det forholder sig sådan. Tværtimod fortæller dronningen ved Ophelias begravelse, at hun ønskede at se de to gift med hinanden. En tredje væsentlig faktor, der kun berøres indirekte, er spørgsmålet om arvefølge. Det forklares ikke, hvorfor Claudius og ikke Hamlet er blevet kåret som konge. På Shakespeares tid har spørgsmålet om kongelig arvefølge haft stor samfundsmæssig betydning. Alle blandt publikum må forventes at have vidst, at i tilfælde af en konges død, går tronen ikke i arv til hans bror, men til hans ældste søn. Denne magtforskydning får lov at forblive underforstået og giver et yderligere, politisk, lag til forholdet mellem Hamlet og Claudius.
Frederik 2. s fontæne. Fjernet af svenskerne 1658.
Museumsbesøg Find en genstand: Beskrivelse (udseende, materiale, anvendelse,alder): Evt. tekst eller inskription: Lav en tegning af den udstillede genstand Tag et billede af genstanden
Museumsbesøg Find en genstand:. Beskrivelse (udseende, materiale, anvendelse,alder): Evt. tekst eller inskription: Lav en tegning af den udstillede genstand Tag et billede af genstanden
Museumsbesøg Find en genstand:. Beskrivelse (udseende, materiale, anvendelse,alder): Evt. tekst eller inskription: Lav en tegning af den udstillede genstand Tag et billede af genstanden