Birgitta Stafund-Wiberg - http://www.meadowark.nu/ 27.4.2014 Brahetroeborg Refereret af Eisabeth Johansen og Annette Vestmar Birgitta startede med noge synspunkter om trænerens roe og understregede, at straf adrig må benyttes på træningspadsen. "Det gør kun den der ikke kan andet." Som trænere er vi kubbens repæsentanter, og uhensigtsmæssing håndtering af hundene ender hurtigt på Facebook. Den eneste berøring træner må have med hundene er kæ omkring ørene, på samme måde som Keith Matthews bruger. Hun indrømmede dog, at hun sev kunne føe sig fristet ti at tage fat i en hund, som ikke vie makke ret. Birgitta agde vægt på, at vi som trænere sev ska være forbiede med træning af vores egne hunde - man ska træne og udvike sig. Den gode træner er tydeig, ærig, venig og engageret og viser respekt for ae hunde og førere. Man ska være ærig, hvis der er et probem, man ikke kan øse og søge hjæp andet sted. Om nødvendigt henvise ti en anden træner eer evt adfærdsbehander. Træneren ska være den som trækker i bremsen, hvis fører kræver mere af hunden, end den har ært eer har evner ti. Birgitta fortate at hun sev udbyder "verdens kedeigste kursus", hvor træningen kun består af ro og fri ved fod. Absout ingen apportering eer brug af dummier. Hun anbefaede at DRK skue udbyde sådanne hod. Birgitta havde nogen synspunkter om racerne: De ska ae have samme træning, samme uddannese, men der er forske på racerne. Godens har den bedste næse, og er ettest at få ti at apportere ræv. Fatcoat har en højere næseføring. Toere er anderedes, de er ikke egnet ti godsjagt, giver mere yd, ikke er så sikre som apportører, men gode ti kovvidt. Chesapeake er som terriere, man vinder ikke en kamp med den. Hunden ska sev vie. Kræver tydeigt ederskab. Labrador er de dummeste, de tager masser af pryg og arbejder aigeve. Birgitta fremhævede vigtigheden af tydeigt ederskab ved at vise vejen og gøre træningen interessant og masser af ros på det rigtige tidspunkt. "Ingen hund er død af for meget ros". Hun bruger ikke decideret beønning i form af godbid eer eg. Hvapetræning: For hvapen er det primære at ære at jage/"hunte". Afsutningen ska atid være sevstændighed, hvor hunden bruger sine sanser. Hun ader sine unge spanies jage kaniner uhæmmet i kaningård. En hvap ska ikke sidde, gå fri ved fod, eer se på dummier der biver kastet uden at få ov at hente dem. Aktivitet, som ader hvapen opdage sin næse: Gå med hvapen øs, drop en godbid, og ad ruten komme forbi godbidden igen. Sæt søgeføjt på. Når hvapen kan afevere, aves øvesen med en tennisbod. Giv hvapen stor ros, når den finder boden. Birgitta er ikke tihænger hvapekurser. Hun mener det ærer hvapen at søge hvapekontakt frem for kontakt ti fører.
Begynderhundetræning: Lineføring trænes først når hvapen er 6 mdr. Tidigere har den bot ært at føge med. Ved ineføring og fri ved fod ska hunden ære, at hode kontakt ti fører, og ikke stikke næsen i jorden. Hunden ska gå roigt med afsappet hae. Det var svært for de detagende hunde i det høje græs. Birgitta anbefaede at tae meget, give meget ros, gøre det hyggeigt. Går man angs et stakit, kan det hjæpe ti at hode hunde i rette position, ved at presse den mod stakittet, når den kommer for angt frem. Så kan man rose den, når den går rigtigt uden at behøve korrigere med andet end kroppen. Det hoder også automatisk hunden tæt ved fører, og Birgitta vi gerne have at hendes hunde går så tæt, at hun kan mærke dem. Linen ægges het oppe i nakken, men øst og hodes i højre hånd. Bruger 1/2 time om dagen ti at gå angs hegn ae anden naturig kant. DET TAGER TID. Birgitta bruger sev fri ved fod som dagig aktivering af sine hunde. 8 km om morgenen, 5 km om eftermiddagen. Kun afbrudt af et enket stop, hvor de kan gøre sig rene og ege. På Birgittas kenne, hoder hun hanner og tæver adskit. Hundegårdene igger forskeige steder, uftningen sker adskit. Det kan være svært at få ordentig kontakt ti hanhundene, hvis tæverne er bevet uftet samme sted samme dag. Piberi: Lyd er stort set atid førers skyd. Hunde som piber har det ikke godt. Er ikke tryg hos fører. Ved ikke hvad den ska. Det starter ofte med for mange dummier, som skaber forventning hos hunden. Hvis en hund piber på træningspadsen, spørger hun ti, hvordan hunden har det hjemme? Hvordan er reationen ti hunden? Ofte er der også probemer her. En hund, der piber af kedsomhed, ska sættes i bien. Apportering: Detagerne med begynderhunde aver føgene øvese. Får en dummy, går med hunden fri ved fod, kaster dummy, går tibage ti udgangspunktet. hunden sendes. Birgitta påpeger, at der ska roses mere: Idet hunden samer op, når den er på vej hjem, ved hjemkomsten. Hunden kæes omkring ørerne før afevering, så den ærer at hode dummien ængere tid i munden. Anbefaer at man går ned i knæ ved afeveringen, da knæet hjæper ti at få hunden ti at øfte hovedet. Hvis hunden eger med dummiens snor, ska den fjernes eer snøres ti. Man ska korrigere, hvis dummybehandingen ikke er i orden. Unge hunde har ofte øs mund. De ærer som rege at hode bedre fast af sig sev. Foresog at træne over et hegn, så hvis hunden taber dummien, ska den tibage over hegnet for at hente den. En hund der smider foran fører har ofte en konfikt med fører, som kan stamme fra andre situationer. Eer har bot ikke ært at afevere. Birgitta viste os dog ikke, hvordan hun opbygger træning af afeveringer.
En hund der springer op af fører, når den komme hjem korrigeres, ved at fører begynder at stoppe hunden med yden sssss, når den er næsten hjemme, vender rundt og går roigt med hunden ved siden af, får ro på, sit og så afeveres. En hund kan ikke finde dummien, fordi fører har krævet kontakt inden der sendes. Det er ikke en god idé. Birgitta anbefaer heer ikke, at fører peger retningen af dummien ud ved markering. Birgitta træner markeringsevnen, ved at ade hunden øbe øs. Kaster dummien og ader den knade. Lader den dog adrig knade, når den er ved fod. Mået er at opbygge gæde ved apportering og skærpe markeringsevnen. En hund søger med vidt i munden. Hav føjten kar, og giv hunden opmuntring ti at komme hjem. En hund bærer dummien meget uroigt i munden, når den nærmer sig fører. Birgitta foresår med sssss, når hunden nærmer sig, eventuet avmæt korrektion, og at fører bevæger sig bagud i forhod ti hunden. Armene hodes nede når hunden nærmer sig, så fører ikke kommer ti at se stor og farig ud. Birgitta anbefaer at vi prøver os frem, når der ska øses probemer. Vi ska være kreative, og se hvad der virker. Dirigering: Der ska fud fart på dirigering. Det gæder om at få hentet et anskudt stykke vidt. Højre/venstre. Træner højre igen, igen. igen. Træner venstre igen, igen. igen. Kvaitetssikrer ved at bande i en et øvese. The square: Den systematiske træning af igeudsending. Forudsætning: at hunden forstår en tibagesending. Trin 1. Sporet og synigt Med fire dummier går fører og hund fra P1, ti P2, ti P3 ti P4. P1 ----------------------------P4 M P2----------------------------P3 Hunden går med og ser, der biver agt en dummy ved hvert punkt. Fører og hund returnerer ti P1. Hunden sendes igeud efter D ved P2 og så ti P4. Hund og fører går ti P4 og der sendes ti P3 og ti sidst ti P1. Afstanden meem P'er ska være stor, mindst 50 m. Hvis en dirigering ikke ykkes går man hee vejen ud sammen med hunden og øfter.
Når det er trænet tistrækkeigt, aves et kvaitetscheck, ved at en hjæper kaster en dummy ige op og ned i midten af fetet inden hver igeudsending. Hunden ser det, men ska være sikker nok i øvesen ti at den går på dirigeringerne. Eers ska der trænes videre. En hund der drejer rundt om sig sev er usikker. Ska trænes yderigere. Trin 2. Sporet og skjut Som trin 1, men dummierne droppes uden at hunden ser det. Det nemmest, hvis en hjæper går med og dropper dummierne, som Birgitta gjorde ved træningen. Lykkes det ikke er det tibage og øfte. Trin 3.1 Usporet og synigt, kort afstand Dummierne ægges synigt ved at gå fra P1, ti P2, ti P3 ti P4. Så gås ti M og dummierne hentes herfra. Trin 3.2 Usporet og synigt, ang afstand Dummierne ægges synigt ved at gå fra P1, ti P2, ti P3 ti P4. Så gås ti P1, og der sendes diagonat ti P3, der gås ti P2 og sendes diagonat ti P4, der gås ti P3 og sendes diagonat ti P1, der gås ti P4 og sendes diagonat ti P2. Trin 4 Usporet og synigt, ang afstand meem to dummer Dummierne ægges skjut ved at gå fra P1, ti P2, ti P3 ti P4. Så gås ti Px, og der sendes diagonat ti P2, der gås ti Py og sendes diagonat ti P1, der gås ti Pz og sendes diagonat ti P4, der gås ti Pv og sendes diagonat ti P3. Og variationer heraf. Px P1----------------------------P4 Pv Py P2 ----------------------------P3 Pz Sidegevinst: Man får trænet masser af fri ved fod. En firkant er nok træning for en dag. Nærsøg: Mået med områdesøget er, at hunden begynder at søge efter et nedfadssted. Hunden ska hjernevaskes, så den reagerer aene på signaet, som ska udøse ihærdig søgning Trænes aerede som hvap med foder. Først ser de foderet bive smidt. Siden sættes søgeføjten på før foderet smides. Unghunden ser den samme tennisbod ægges mange steder i det samme område. Sættes igang med at søge. Tennisboden droppes (evt af hjæper), når man synes hunden har søgt ænge nok. Kvaitetstest: Hunden ska begynde at søge, når søgeføjtet sættes på uden andre signaer.
Test af stopføjt: Gå med hunden, hav føjten i munden. Stopssigna uden ae de andre signaer. Test af hjemkad: Hjemkad gående med ryggen ti. Hvis en hund ikke kommer hjem, for eksempe ved afbrydese af en øvese som ikke ykkes, så må man ud og have fat i den. Give den en tydeig irettesættese. Sætte den af, gå tibage og så kade hjem. Giv stor ros når den kommer. Get over: Test af søgesigna over to terrænskift. Dige og træstamme. Lidt svært at se hundene, når de er kommet over diget, og førerne har svært ved at se om hunden er på rette sted. Birgitta fortæer om sin brug af kommandoen get over i forbindese med terrænskift eer hvis hunden ska over på modsatte bred. Søg: Under træning og indæring føjter Birgitta hjem, så snart hun kan se, hunden har noget i munden. Når søget ægges, går hun udefra med en fug i snor, som hun trækker efter sig. Vidt droppes på ruten, som bugter sig i med større og større udsving på vej hjem. Vidtet ægges så hunden ikke kommer forbi noget på vej hjem. Hun forsøger at hjernevaske hunden ti der kun er et stykke vidt, og ti unge hunde er der kun et. Hun ægger adrig dummier/vidt i en bunke. Anbefaede mindre søg. Svenske B-prøve søg er meget store. Det bedste søg er i gaop i en fart, hvor næsen kan føge med. Byttekorrigering: Skue en hund aigeve have fået den uvane at bytte aves føgende øvese. Hunden sættes i bien. Der ægges masser af hvide synige dummier. En hjæper henter hunden. Fører står bag et hegn eer træ nær de hvide dummier. En enket dummy kastes som markering meem ae de hvide synige dummier. Hunden sendes. I det hunden bot tænker på at bytte, træder fører frem og irettesætter den. Hunden biver typisk meget overrasket over at fører er ae steder.