5 AUGUST 2005 Grønt Miljø 4 Den naturnære skovdrift 12 Reformerede KVL-uddannelser 16 Redningsplan for en 17-årig askeallé 23 Have & Landskab 2005 Stande, kort, registre, interview 76 Golfbanen næsten i junglen 82 Kvarterløft er en gave til udelivet 90 Den udfordrende farlighed GRØNT MILJØ 5/2005 1
A/S Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, ejendom eller institution. Anlægsopgaver Vedligeholdelse Brolægning Aut. Kloakering OK grøn anlæg a/s Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted Tlf. 57 53 75 09 e-mail: kontor@ok-as.dk www.ok-as.dk P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev 59 59 53 42 Per: 40 55 53 42 Fax: 59 59 59 44 www.pmalmos.dk pmalmos@pmalmos.dk BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF. 48 17 31 26 FAX 48 14 09 86 E-mail: birk-holm@internet.dk KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf. 59 65 66 39 E-mail: info@lars-aarup.dk. homepage: www.lars-aarup.dk produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk www.skag.dk SKÆLSKØR: T 5816 4700 F 5819 0081 Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T 4717 4700 F 4717 4353 Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 5/2005
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter. 4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30,- 25-99 m 2... kr. 25,- 100-299 m 2... kr. 18,- 300-999 m 2... kr. 15,- 1000-2999 m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR INSPIRATIONEN FRA SKOVEN Skovbrugserhvervet har altid ført sig stilsikkert frem med sin godstilknytning, historiske tradition, politiske bevågenhed og overlegne branding. Og et romantisk landadeligt image med uniformerede skovridere, gjaldende jagthorn og karsk udeliv i vissengrønne knickers. Kvikke folk i overtal er trukket til faget som i generationer har været vant til at plukke de bedste, bl.a. fra Skovskolen der blandt landets fagskoler har nydt en næsten selvfølgelig særstatus. Og støttet af uddannelsernes stærke ledelsesmæssige sigte blev alle dem der ikke var plads til i skoven sat godt i vej andre steder. Ikke underligt at andre fag har skelet misundeligt til de dygtige og begunstigede skovfolk som på lederplan også har hygget sig med lønninger andre grønne fagfolk kun har kunnet drømme om. Lønstatistikken taler stadig sit klare sprog. Det tjener faget til ære at det aldrig er blevet hovmodigt. Og hvis der har været sådanne træk, har de haft svært ved at overleve de senere år hvor skovbrugserhvervet har været i alvorlig krise med lille indtjening og en maskinisering der har gjort faget meget lille målt i ansatte. Samtidig er tilgangen til faget svundet ind. Uddannelserne til forstkandidat og skov- og landskabsingeniør er ikke mere eliteuddannelser. Rollen som vital råstofproducent er desuden nedtonet til fordel for rekreation og andre mere bløde ydelser, mens den overordnede miljøpolitik sideløbende skubber skovdriften over i en uvant naturnær retning. Hvis faget har fået et slag i sin identitet og selvforståelse, er det forståeligt. Alligevel er faget meget vitalt. Eller måske netop derfor. Det myldrer med idéer og udvikling for at skabe et mere lønsomt skovbrug og alle skovens nye formål er der generelt taget positivt imod som store udfordringer. Et aktuelt tegn er den nye handlingsplan for naturdrift i statsskovene. Det er en overbevisende plan der ikke blot beskriver principperne, men også konkretiserer de praktiske udfordringer med begreber som skovudviklingstyper og konverteringsmodeller der konstruktivt forholder sig til dynamisk bevoksningsdrift. I det hele taget har den pressede, men ukuelige skovbranche meget at byde på, også uden for skovgærdet der helt er ved at forsvinde. Det skal parkfolk med flere lade sig inspirere af. Handlingsplanen for naturnær drift er i givet fald et godt sted at begynde. FORSIDEN Landskabsarkitektstuderende på tegnesalen. Som andre KVL-studier bliver også deres omlagt fra efteråret. Studiets sigte bevares, mens opbygningen og fagstrukturen moderniseres og gøres mere fleksibel i forhold til andre uddannelser. Studieåret ændres fra to halvår med flere sideløbende kurser, til fire blokke på hver ni uger. Alle kurser ændres. Tilbage står at gennemføre undervisnings- og eksamensformer som bedst muligt udnytter den nye struktur, skriver lektor Per Stahlschmidt inde i bladet. Foto: KVL. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957. Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924. Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200. Distribueret: 1.7.03-30.6.04: 4.136 jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 300 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 23. årgang. ISSN 0108-4755. GRØNT MILJØ 5/2005 3
Den naturnære skovdrift Langsigtet plan for statsskovene med skovudviklingstyper som rettesnor Statsskovene er på vej mod en mere naturnær drift der med tiden ændrer skovbilledet i forhold til hvad vi er vant til. De ensartede parceller med især rødgran og bøg afløses gradvist af mere blandede og økologisk tilpassede bevoksninger med flere åbne områder imellem. Formålet er at gøre skovene mere varierede og robuste og navnlig mere modstandsdygtige over for storm, men også skovdriftens rekreative og kulturhistoriske betydning spiller en rolle. Det politiske grundlag er lagt fast i det nationale skovprogram fra 2002 der er præget af udsigten til klimaændringer og det store stormfald i 1999. Nu sættes arbejdet på skinner med den ny Handlingsplan for naturnær drift i statsskovene. Midlerne er bl.a. lokalitetskortlægning, konverteringsmodeller og retningsgivende skovudviklingstyper der også omfatter blandingstyper som f.eks. skoveng og græsningsskov. Bag handlingsplanen står statsskovvæsnet, dvs. Skov- og Naturstyrelsen, der håber på at mål og metoder også inspirerer det private skovbrug. Det kan også inspirere landskabsplanlægningen hvor ikke mindst de nye skovudviklingstyper er et værdifuldt redskab når man skal beskrive driftsmål for mindre skovpartier i park og landskab. Tilpasning til lokaliteten Målene opnås først og fremmest ved at opløse det traditionelle system med parceller med hver én art i én alder. Det system er nok rationelt, men biologisk fattigt og ufleksibelt over for usikre klimakår, bl.a. fordi ikke al jord bevokses med de mest egnede træarter. Store nåletræsflader er desuden meget udsat for stormfald. I stedet skal artsvalget følge jordbunden i et såkaldt lokali- tetstilpasset artsvalg. Det betyder at skoven får en mere organisk struktur hvor arterne blandes mere end i dag. Samtidig skal forskellige aldre blandes mere. Grøftning skal desuden i mange tilfælde opgives så gamle søer og træløse sumpe genopstår. Også mere åbne skovområder som græsningsskov og stævningsskov får en chance bl.a. af kulturhistoriske grunde. Det samme gælder lysninger som nu kaldes skovenge. De er bl.a. motiveret af at de traditionelle åbne afdriftsflader forsvinder, og at skoven generelt bliver mere etageret og tæt så udsynet gennem bevoksningerne hæmmes. Det skal skovengene råde bod på og samtidig give den lyskrævende del af plantelivet bedre vilkår. Hvor jorden er meget ensartet vil disse forudsætninger dog fortsat efterlade store ens skovområder, f.eks. i mange hedeplantager. Her skal der alligevel skabes en varieret skov ved at arbejde med forskellige skovtyper på den samme jord. Vores børnebørn vil derfor ikke i statsskovene opleve de skarpe og meget tydelige skel mellem de forskellige skovparceller, f.eks. den markante grænse mellem en granparcel og en bøgeparcel. Til gengæld vil de opleve flere permanente lysninger og hyppigere og mere glidende skift i arter og aldre. Og tilmed et mere varieret plante- og dyreliv. Naturnær drift Til den naturnære drift hører at udnytte naturlig foryngelse mest muligt og at gøre mindre brug af renafdrifter hvor store flader fældes på én gang. Det er især på arealer med skyggetræer som bøg og gran at træerne nu skal fældes enkeltvis eller i grupper. Mindre renafdrifter vil dog fortsat blive brugt i skovtyper domineret af lystræarter for at skabe betingelser for naturlig foryngelse. Der skal efterlades mere dødt ved i skovbunden, og der skal ikke bruges pesticider. Samtidig vil hjemmehørende arter få en større udbredelse. Den samlede virkning er ikke kun en mere robust skov. Også den vilde flora og fauna vil profitere. Det gælder også de mere sjældne træ- og buskarter der tit fører en hensygnende tilværelse i bryn og små hjørner. Trods alle disse hensigter skal der også stadigvæk produceres træ. Her er fordelen ved naturnær drift at kulturetablering og kulturpleje mindskes væsentligt i den fuldt udviklede naturnære skov. Maskinteknikken skal være effektiv, men miljøvenlig. Det betyder bl.a. at kørslen skal lægges i permanente kørespor med en afstand på ca. 20 meter fra spormidte til spormidte. Jordpakning er også blevet et væsenligt problem i skovbruget. Gradvis konvertering Alle de naturnære principper indføres ikke på én gang. Der er tale om en langsigtet proces EKSEMPEL PÅ KONVERTERING af en ensartet bøgebevoksning via kvalitativ gruppehugst til en blanding af bøg, ask og ær. År 2016: Bevoksningen er 69 år. Der indledes hugst af kvalitativt dårlige træer. Huller begynder at opstå. Efter 20 år begyndes gruppevis indplantning af ask og ær, mens bøg begynder at forynge sig spontant. År 2066. Selv om de gamle træer er 119 år er der stadig grupper af kvalitetstræer der ikke har nået måldiameteren på 58 cm. År 2041. Bevoksningen er nu 94 år. Hugsten har skabt yderligere åbninger, mens foryngelsen udvikler sig i grupper. I 2045 og 2056 plantes ask og ær gruppevist, mens bøg fortsat forynger sig spontant. År 2096. Kun et enkelt af de gamle bøge står tilbage. Den ældste del af foryngelsen er nu 50 år. Ask og ær forynger sig under bøgen. 4 GRØNT MILJØ 5/2005
Fra skovregion I, klitter langs vestkysten. Billedet er fra Fanø Plantage domineret af bjergfyr med en spredt opvækst af bl.a. røn og pil. over flere trægenerationer. Denne såkaldte konvertering skal sikre de værdier der står i skoven i dag samtidig med at driften ændres. Flere dele af handlingsplanen får dog virkning allerede fra i år. F.eks. oprenses grøfter ikke længere, ligesom flere træerfår lov at falde naturligt hen. Handlingsplanens konverteringskatalog beskriver en række modeller for hvordan konverteringen kan ske ud fra en række typiske udgangstilstande. Valget af model kommer bl.a. an på bevoksningens tilstand, den ønskede skovudviklingstype og økonomi. Overordnet set skelnes mellem naturens langsommelige vej, den dyre direkte vej med fældning og plantning og den naturnære genvej der er udviklet som et passende kompromis. Den typiske situation er dér hvor udgangspunktet er ensaldrende rødgranbevoksninger hvor der skal udvikles plads til andre træarter. En anden typisk situation er ældre bøgebevoksninger. Her skal der udvikles et under- eller mellemlag der kan skabe et godt skovklima og sikre den naturlige foryngelse. Skovudviklingstyper Som retningspil for de fremtidige lokalitetstilpassede skove er der defineret 19 skovudviklingstyper. De 15 er baseret på de førende træarter i de fremtidige skove og de fire på særlige driftsformer. Skovtyperne er illustreret med profildiagrammer der belyser typens rumlige struktur. Man skal så vælge en skovudviklingstype der passer til stedet. Men hvordan? Den basale udvælgelse sker ud fra vækstvilkårene næringsstof og vand. For hver type er der et skema som typen placeres i. Desuden anføres i hvilke skovregioner typen kan bruges. Landet er delt ind i fire sådanne regioner på baggrund af netop jordbund og klima. Lokale variationer falder dog uden for denne grove opdeling. Skovudviklingstyperne tager i vid udstrækning højde for de krav der stilles til skovtyper i det danske Natura 2000-netværk. Natura 2000-områderne PRINCIP FOR KONVERTERING af en ensaldrende rødgranbevoksning til en mere naturnær bevoksning af bøg med douglas og lærk. Naturens vej er lang og vil nok gå over stormfald fulgt af en lang succession fra pionervegetation hen mod naturlige gruppevise strukturer med bøgedominans. Der er ingen direkte investeringer, men det er også en ørkenvandring før nye produktive kræfter overtager. Den direkte vej indebærer en skærmstilling af rødgranbevoksningerne efterfulgt af en underplantning af bøg i hele fladen, douglas og lærk gruppevist i de mere lysåbne partier og bagefter en langsom skærmafvikling. Den stramme forstlige styring er dyr, og den tidlige skærmstilling giver indtægtstab. De naturnære genveje tager udgangspunkt i naturens vej, men indbygger genveje, først ved at forberede rødgranbevoksningen der afvikles gennem måldiameterhugst, siden ved at supplere punktvist med bøg, douglas og lærk. GRØNT MILJØ 5/2005 5
Bøg. Region III-IV. Bøgeskov i gruppevis til ensaldrende struktur med indblanding af eg, ask, ær og fuglekirsebær. Kan i ensartede områder svare til klassisk bøgeskov. 1 1 2 3 4 5 6 Bøg med ask og ær. Region III-IV. Artsrig blandskov med bøg som fremherskende og betydelige andele ask og ær. Strukturen varierer med grupper i vekslende størrelse og alder. 2 3 4 5 6 7 8 9 1 2 34 5 6789 1 2 3 4 5 6 Bøg med douglasgran og lærk. Region III-IV. Bøg i gruppevis eller mindre fladeforyngelse. Indblanding af douglas, lærk og rødgran enkeltvis eller i grupper så der dannes en mosaik. 1 1 2 3 4 5 6 Bøg og gran. Region I-III. Blandskov med grupper eller holme af gran af vekslende størrelse med vertikal strukturvariation inden for rækkerne. Bøg er hovedtræart. 2 3 4 5 6 7 8 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 2 3 4 5 6 Ædelgran og bøg. Region I-III. Bøg og ædelgran i gruppevis struktur eller plukhugststruktur med mosaikagtig indblanding af ær og douglasgran, lærk og/eller rødgran/sitkagran. 1 1 2 3 4 5 6 2 34 5 6789 Gran med bøg og ær. Region II-IV. Nåletræsdomineret blandskov i gruppevis struktur med indblanding af især bøg og ær. Grupperne er af vekslende størrelse og alder. 1 1 2 3 4 5 6 2 34 5 6789 Sitkagran og fyr med løvtræ. Region I. Blanding af sitkangran, skovfyr. lærk og contortafyr i grupper til mindre flader med spredt indblanding af birk, eg, røn, asp og bøg. 1 1 2 3 4 5 6 2 4 5 3 6789 Douglasgran, rødgran og bøg. Region II. Douglas og bøg i gruppe- til småfladevis dynamik med indblanding af rødgran eller grandis. Efter større lysåbninger optræder grupper af lystræer. 1 1 2 3 4 5 6 2 3 4 5 6 7 8 9 er internationalt udpegede habitat- og fuglebeskyttelsesområder. På den måde tjener den naturnære drift også dette formål. Alle statsskovene skal opdeles i skovudviklingstyper. Arbejdet er begyndt og ventes afsluttet i 2008. Grundlaget er en landskabsanalyse der bl.a. fastlægger den langsigtede fordeling af bevoksede og åbne arealer og udformer overgangen mellem skoven og det åbne land. Grundlaget er endvidere et godt kendskab til jordbrugsforholdene. De skal derfor nu vurderes ud fra bl.a. jordartskort og lokal viden. Den første naturnære driftsplan har allerede set dagens lys nemlig for Klosterheden ved Lemvig. Den overordnede landskabsplan indebærer at der i skovens centrale del, hvor jorden er bedst, bliver mere løvtræ og flere åbne områder, men der skal rundt om i skoven udvikles øer med græsningsskov og et enkelt område med urørt skov. Der er brugt syv skovudviklingstyper af den slags der er beregnet til skovregion II. I forhold til disse typer mangler der flere træarter, især bøg som nu skal ind i mellemaldrende og gamle rødgranbevoksninger. Planen for konvertering følger også de nye modeller. sh Klosterhedens plantage 2002 og 300 år efter. Nåletræ (gul) er faldet fra 4957 ha til 2524 ha. Løvskov (grøn) er steget fra 607 til 2465 ha. Også de åbne arelaer (blå), græsningsskov (violet) og urørt skov (rød) er øget. KILDER Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene. Skov- og Naturstyrelsen 2005. Katalog over skovudviklingstyper i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen 2005. Naturnær drift - idékatalog til konvertering. Skov- og Naturstyrelsen 2005. Larsen, J.Bo; Mads Jacobsen, Mads Q. Jensen, Henrik J. Granat, Christian F. Pedersen (2005): Skovudviklingstyper - det langsigtede udviklingsmål for den naturnære drift. Skoven 5/2005. Larsen, J.Bo; Mads Jacobsen, Mads Q. Jensen, Christian F. Pedersen (2005): Konvertering til naturnær drift. Skoven 5/2005. Simonsen, Jens Peter: Handlingsplan for naturnær drift i statsskovene. Skoven 5/2005. 6 GRØNT MILJØ 5/2005
Eg med ask og avnbøg. Region IV. Strukturelt varieret en- eller flerlaget egeskov (især stilkeg) med avnbøg, navr, tjørn, hassel og enkelte bøge i mellem- og underlaget. 1 1 2 3 4 5 6 Eg med lind og bøg. Region II-III. Lagdelt egeskov af især vintereg og med spredt indblanding af lind, birk, skovfyr, asp, røn og bøg. I underlaget er der bl.a. tørst, hæg og hyld. 2 34 5 6789 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 2 3 4 5 6 Eg med skovfyr og lærk. Region I-III. Strukturelt varieret skov med grupper eller flader af eg, birk og skovfyr i forskellige aldre og spredte lærkeholme. I bunden tørst og dunet gedeblad. 1 1 2 3 4 5 6 2 3 4 5 6 7 8 1 2 3 4 5 6 7 8 1 2 3 4 5 6 9 Ask og rødel. Region I-IV. Flerlaget blandskov af ask og rødel i grupper eller som enkelttræer i vekslende størrelser og aldre. Indblanding af eg, birk og røn og diverse buske. Birk med skovfyr og gran. Region I-IV. Birk på mosebund i større eller mindre flader med spredt indblanding af rødgran, skovfyr, rødel, tørst, røn og stilkeg. 1 1 2 3 4 5 6 2 3 4 5 6 7 8 9 Urørt skov. Friholdt fra menneskelige indgreb. Udvikler med tiden urskovslignende præg i naturens egen dynamik. Suserup og Draved skove har henholdsvis 50 og 100 års urørthed. Skovfyr, birk og rødgran. Region II. Skovfyr med gruppevis indblanding af rødgran og birk. Svarer til den typiske skandinaviske blandskov i en gruppevis mosaikstruktur. 1 1 2 3 4 5 6 2 34 5 6789 Bjergfyr. Region I. Mest enlaget bjergfyr i gruppevis foryngelse med spredt indblanding af eg, birk, asp, sitgran, pil m.v. Grupperne kan variere meget i størrelse. 1 1 2 3 4 5 6 2 34 5 6789 Vandforsyning* TØR MEGET VÅD FATTIG 1 2 34 5 6789 1 *1-6: upåvirket Næringsstofniveau RIG 2 3 4 5 6 af grundvand, idet 6 = fugtig. 7-9: påvirket af grundvand idet 7 = våd. Klitter langs vestkysten Vestjyske hedesletter og bakkeøer Nord- og midtjysk sandet moræne Østdansk leret, kalket moræne. SORTERING De 15 skovudviklingstyper der er defineret af træarter rubriceres i forhold til: 1) Næringsstofniveau og vandforsyning som i skemaet herover. 2) Fire skovregioner gengivet på kortet. Græsningsskov. Overdrevs- og dyrehavelandskab med enkelttræer, trægrupper og bevoksninger samt græsningstolerante buske. Foryngelse sker primært ved plantning og hegning. Skoveng. Har rod i historiske hø- og løvenge, men er her tænkt som lysninger generelt. Skovengen er kranset af bryn og helt eller delvist lysåben. Høslæt efter 1. juli, evt. eftergræsning. Stævningsskov. Kan være lavskov hvor alle træer stæves regelmæssigt eller mellemskov hvor enkelte træer er overstandere. ret ensartet aldersfordeling. Omfatter også energiskov. GRØNT MILJØ 5/2005 7
Trætjære på vej til at blive forbudt Fra 1. september 2006 er det forbudt at markedsføre trætjære uden dispensation, og efter 14. maj 2010 er det helt slut. Det er en følge af EU s biociddirektiv der blev indført i dansk lov i 2000. Trætjæren defineres altså som et biocid, selv om den har været brugt siden oldtiden. Det skyldes et indhold af bl.a. phenoler, kulbrinter og PAH er der kan have skadelige virkninger. Trætjære er en lys brun til næsten sort, tyktflydende væske der udvindes ved reduceret forbrænding af træ. På vore breddegrader bruges typisk harpiksholdigt fyrretræ der opvarmes så træets væske svedes ud. Trætjære, der også er et biprodukt ved fremstilling af trækul, fremstilles mest i Finland, Rusland og Kina. Trætjære er unik til overfladebehandling, og Center for Bygningsbevaring har opfordret Miljøministeriet til at tillade tjæren på fredede og bevaringsværdige bygninger. Miljøstyrelsen har selv iværksat miljøundersøgelse af tjæren. Fanø Golfklubs bane ligger veltilpasset i klitlandskabet uden sandbunkers (!) og højere bevoksning. Aftale om fremtidens golfbaner Ny aftale om færre pesticider, bevidst lokalisering og grønne regnskaber Der skal bruges færre pesticider på golfbanerne. Klubberne skal indføre grønne regnskaber, og der skal også tages natur- og miljøhensyn når man placerer nye golfbaner. Det fremgår af en ny aftale mellem Miljøministeriet, Dansk Golf Union og Kommunernes Landsforening. Aftaler indebærer at klubber under Dansk Golfunion fra 1. januar 2006 ikke må bruge pesticider bortset fra begrænsede tilfælde ved skadelige svampeog insektangreb på greens og teesteder. Målet er helt at afvikle brugen af pesticider. Som delmål skal forbruget i 2008 være reduceret med 75% i forhold 2002-forbruget. I dag ligger kun 40% af banerne på offentlige arealer der i forvejen er omfattet af aftaler om at udfase pesticider. Samtidig med reduktionen af pesticider skal der sætte større fokus på at udvikle biologiske eller andre alternative bekæmpelsesmetoder, og klubber under Dansk Golfunion forpligter sig til at indføre årlige grønne regnskaber for driften af banerne. Efter aftalen skal der også laves retningslinjer for hvor fremtidige golfbaner kan placeres, og hvordan man tager natur- og miljøhensyn ved anlæg af golfbaner. Retningslinjerne skal rette sig mod kommunerne som efter kommunalreformen får ansvaret for at placere banerne. Den udarbejdes sammen med repræsentanter for kommunerne, amterne og natur- og fritidsorganisationer. På baggrund af disse retningslinjer vil ministeriet komme med en statslig udmelding. Desuden vil Skovog Naturstyrelsen undersøge mulighederne for at der kan etableres ny natur ved tilskud til skovrejsning i forbindelse med nye golfbaner. Interessen for at spille golf bliver stadig større og det øger også behovet for at etablere nye golfbaner over hele landet. Golfsporten er en friluftsaktivitet der giver gode muligheder for både motion og naturoplevelser, men da golfbaner imidlertid også er meget arealkrævende, er det vigtigt at de placeres og anlægges efter en omhyggelig planlægning så natur- og miljøkonflikter undgås, siger miljøminister Connie Hedegaard der samtidig vil søge at indgå en frivillig aftale med Dansk Golfunion om offentlighedens adgang til banerne. sh Motortruck - Løvsuger Snitter - Blæser - River Knækstyrede CATMAN runder alle hjørner - hydrostatisk - servostyring. Hele programmet på www.catman.dk J.N.Jensen & Sønner ApS 6534 Agerskov - Tel. 74833108 Have & Landskab - Stand 78 Mekanisk får passer juletræskulturen Et mekanisk får der automatisk luger og gøder mellen trærækkerne er ved at blive udviklet til bl.a. planteskoler og juletræsdyrkere. Og måske til anlægsgartnere. Robotten, der udvikles af Skov & Landskab, er bl.a. testet hos en juletræsdyrker med godt resultat. Maskinen kunne i hvert fald følge en rute uden at skade træerne. Den er bygget op på en firehjulet plænetraktor (Stiga Combi) hvor rotorklipperen er erstattet af en mindre rotor der kan svinge ind mellem træ- erne i kulturen. På sædets plads er der monteret en RTK- GPS-antenne der styrer robotten med 2 cm præcision. Indbyggede sensorer sikrer at maskinen stopper for forhindringer som mennesker og større dyr. Maskinen styres via radiosignaler fra en ekstern computer. Foreløbig er det nødvendigt at programmere hvert træs placering ind i robottens GPS, men idéen er at den selv skal registrere hvor de står. Videre er det planen at udstyre den med infrarødt lys så den kan farveregistrere bl.a. luseangreb. Så kan behandlingen målrettes de angrebne træer. Ifølge Frans Theilby, Skov & Landskab, kan robotten komme på markedet i 2006. Prisen kan foreløbig anslås til at blive omkring 100.000 kr. eller cirka 2500 kr. pr. ha. 8 GRØNT MILJØ 5/2005
GRØNT MILJØ 5/2005 9
Københavns cykeltrafik stiger Cykeltrafikken i Københavns Kommune er siden 1995 steget med 41%, mens biltrafikken kun er steget 18%. Man er dermed nær målet om at 40% cykler på arbejde i 2012. Det viser Københavns Kommunes cykelregnskab for de sidste to år. Kommunens tal viser også at længden af grønne cykelruter er steget med 5 km til 37 km siden 2002. I samme periode er vedligeholdelsen steget fra 6,8 til 9,9 mio. kr., og antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister faldet med 18% fra 152 i 2002 til 125 i 2004. Vilde med støtte til miljøjordbrug Danske landmænd har fået smag for støtte til miljøvenligt landbrug. Fødevareministeriet har i år afsat 133 millioner kroner til at støtte miljøvenligt jordbrug (MVJ) i Særligt Følsomme Landbrugsområder, men det rækker ikke. Regeringen vil dog i hvert fald imødekomme ansøgningerne rettet mod de Natura 2000-områder der er internationalt udpegede fugle- og naturbeskyttelsesområder, og dem regeringen prioriterer højst. Det drejer sig om 13.000 ha eller 55 mio. kr. i ekstra støtte. Multimaskinen Shorty knækker Shorty er en ny lille multimaskine udviklet af VPM Maskiner. Udgangspunktet er en motordel (power unit) der på under 3 min. tilkobles klipper, kost, lad, rive og løvsuger. Maskinen er knækstyret med motordel og redskab på hver side af knækket. Bredden er 90 cm. Maskinen, der yder 18 hk, er forsynet med både hydraulik og kraftudtag. Sædet kan vendes så man kan skifte køreretning. www.vpmmaskiner.dk. Lyngheden er under tilgroning, ikke mindst fordi der tilføres meget kvælstof via luften. Foto: Skov & Landskab. Vi vil betale for at bevare truede heder Fra 300 til 700 kr. vil hver husstand lægge i kassen For at få plejet heden bedre så den kan bevares, vil hver husstand her i landet betale fra 300 kr. til 700 kr. om året. Det viser en undersøgelse fra Skov & Landskab og Fødevareøkonomisk Institut på KVL. Den er publiceret i rapporten Værdisætning af de danske lyngheder af Bo Jellesmark Thorsen, John Halfdan Boiesen og Jette Bredahl Jacobsen. Lyngheden spiller en særlig rolle i landskabet, naturen og den kulturelle bevidsthed. Men den er også en naturtype under pres, især fordi den tilføres næring fra luften og gror til. Hedens særlige flora og fauna afhænger af en lav næringstilstand og en drift der svarer til hedebondens. Derfor kræver heden aktiv pleje. På lyngheden findes 25 truede dyre- og plantearter som kun lever på heden. Netop biodiversiteten er central i undersøgelsen der viser at det især er beskyttelsen af truet dyre- og planteliv der gør at man vil betale for hedeplejen, også selv om de fleste arter er ukendte for de fleste. Hedens udstrækning er også af værdi i sig selv og tegner sig for den næststørste post. Derefter følger retten til at gå uden for veje og stier. For at kunne færdes overalt på heden, dvs. uden for veje og stier, vil man gerne betale 90 kr. ekstra om året pr. husstand. Det viser noget om hedens re- kreative værdi. Tidligere undersøgelser viser at der årligt aflægges over 7 mio. hedebesøg. Til gengæld er er faciliteter som bænke, borde og toiletforhold ikke efterspurgt. Undersøgelsen er en del af Miljøministeriets indsats for at nå et bedre beslutningsgrundlag for at prioritere sin indsats. Der er nemlig næsten ingen viden om hvor meget naturbeskyttelse og biodiversitet faktisk værdsættes. Det vanskeliggør en velfunderet økonomisk afvejning af indsatsen på dette område relativt til andre områder der er på dagsordenen, hedder det i rapporten. Det er undersøgelsen med til at råde bod på. Det er vigtigt med en velfunderet afvejning af hvor og hvordan naturbeskyttelse skal foretages i Danmark. Resultaterne fra denne undersøgelse kan være en hjælp i prioriteringen af naturpleje på danske heder. Resultaterne giver også en værdifuld viden til gavn for indsatsen over for andre naturtyper, fortæller lektor Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut. Lynghederne er valgt som repræsentant for de truede næringsfattige naturtyper. De omfatter også højmoser, næringsfattige overdrev, klitter, lobeliesøer og visse strandenge med et samlet areal på ca. 160.000 ha hvor heden står for det halve. Disse naturtyper er ofte hjemsted for særlig følsomme plante- og dyrearter. Studiet er blevet gennemført som en spørgeskemaundersøgelse med 1.568 personer hvoraf 57% svarede. Det vurderes i rapporten som nok til at repræsentere Danmarks befolkning. De udspurgte blev bedt om at forholde sig til varierende grader af biodiversitetsbeskyttelse, niveauer af hedestørrelse, adgangsforhold og publikumsfaciliteter. Det skete på to måder hvor spørgsmålene enten tog generelt udgangspunkt i truede arter eller i to ikonarter, vår-kobjælde og natsommerfuglen Euxoa lidia hvis problemer blev beskrevet detaljeret. Metodernes forskellige udfald er grunden til at betalingsviljen angives som to tal. Den var langt større hvor ikonarterne blev beskrevet. For de øvrige faktorer var der ingen klar forskel. Det konkluderes at betalingsviljen er stærkt følsom for måden der spørges på. Jo mere folk er informeret om et gode, desto mere vil de betale. Det anbefales derfor kun at anvende metoder med ikonarter hvor det er bestemte arter der er i fokus og ikke hvor der er tale habitatbeskyttelse i bred forstand. sh KILDE. John Halfdan Boiesen, Jette Bredahl Jacobsen, Bo Jellesmark Thorsen, Niels Strange, Alex Dubgaard (2005): Værdisætning af de danske lyngheder. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 14-2005. 10 GRØNT MILJØ 5/2005
SPAR 800,- Før 4.796,- NU3.996,- Ekskl. moms SRM-4000 Kraftig mellemklasse maskine der kan klare de fleste opgaver hurtigt og effektivt Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort SAIS startsystem der sikrer usædvanlig let og ubesværet start af motoren. Indbygget elektronisk overbelastningssikring. WWW.ECHO.DK - når kvalitet er vigtig HCR-1500SI Multifunktionsgreb der kan justeres i 5 forskellige positioner for optimal komfort Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt på kun 5,1 kg Slidstærk gearkasse Skærlængde på 58 cm Leveres med SI-start, der kræver 50% til 70% mindre kraft til at starte motoren i forhold til et normalt startsystem. En fjeder trækkes op under start og udløses automatisk så motoren straks springer i gang 2500 Valby, Contan2 Gartner-Kemi A/S, Grønttorvet 45, tlf. 36461225 2605 Brøndby, Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel, Brøndbytoften 10, tlf. 36752881 2610 Rødovre, BMI A/S, Jyllingevej 135, tlf. 36709945 2640 Hedehusene, L.N. Service & Værktøj ApS, Stærkendevej 226, tlf. 46138401 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktorservice ApS, Arnold Nielsens Blv. 60, tlf. 36497985 2770 Kastrup, Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15, tlf. 32502902 2800 Lyngby, Sorgenfri Autoværksted Aps, Lyngby Hovedgade 8A, tlf. 45871516 3400 Hillerød, Jens Junker A/S, Vølundsvej 5, tlf. 48267722 3490 Kvistgård, Helsingør Plæneklipper Service, Gurrevej 394, tlf. 49138725 3670 Veksø, B Service Søsum ApS, Skovvangsvej 26, tlf. 47171400 3700 Rønne, Zaff Teknik, Ved Lunden 6, tlf. 56912282 3730 Nexø, Torben Brandt Motor Service, Gadebyvej 1, tlf. 56488445 3770 Allinge, Nordbornholms Cykelforretning, Pilegade 1, tlf. 56480291 4200 Slagelse, Werner Nielsen Maskinhandel, Smedegade 65, tlf. 58534464 4241 Vemmelev, Service-Gården, Stationsvej 101, tlf. 58382217 4262 Sandved, Sandved Smede & Maskinværksted, Langgade 48, tlf. 55456379 4300 Holbæk, Holbæk Agro Center A/S, Frejasvej 2, tlf. 59434522 4440 Mørkøv, T.P.Motor Service, Skamstrupvej 79, tlf. 59275932 4490 Jerslev Sjælland, Ubby Ny Auto ApS, Søndergade 78, tlf. 59595205 4500 Nykøbing Sj, Nykøbing Sj. Kædesaveservice, Grundtvigsvej 45, tlf. 59911634 4581 Rørvig, Møllegaardens Havemaskiner, Vestergade 46, tlf. 59937970 4600 Køge, Erik Jensen Leasing ApS, Københavnsvej 245, tlf. 56661988 4840 Nr. Alslev, BSM Teknik, Egensevej 32, tlf. 54431066 4892 Kettinge, TJ Maskinservice, Kettingevej 40-42, tlf. 54873818 4900 Nakskov, Nakskov Slibecentral, Maribovej 97, tlf. 54925571 5100 Odense C, Hansen & Kiilsholm, Skibhusvej 51, tlf. 66117532 5450 Otterup, Bladstrup Smedie, Bladstrup Bygade 5, tlf. 65955353 M ULTI GREB 5471 Søndersø, Gamby Serviceværksted, Gambytoften 7, tlf. 63830068 5492 Vissenbjerg, Ole Knudsen Skov- & Havegrej, Odensevej 126, tlf. 65968181 5560 Årup, Skydebjerg Smed og Maskinforretning, Assensvej 27, tlf. 64431135 5642 Millinge, Svanninge Auto og Traktor A/S, Assensvej 247, tlf. 62619239 5771 Stenstrup, Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler, Assensvej 174, tlf. 62263056 5771 Stenstrup, Rødme Motorservice, Rødmevej 44, tlf. 62263440 5900 Rudkøbing, Langelands Maskinforretning, Nørrebro 207, tlf. 62511809 6000 Kolding, Kolding Plæneklipper Service ApS, Vejlevej 357 E, tlf. 75568566 6040 Egtved, Egtved Auto- og Traktorværksted ApS, Søndergade 69, tlf. 75551333 6230 Røde Kro, Kaj Homilius Auto-Traktor & Smedeværksted, Brystrupvej 16, tlf. 74669532 6230 Røde Kro, KP Elektro ApS, Østergade 60, tlf. 74661380 6270 Tønder, Texas Have & Parkcenter Tønder, Midtengvej 2A, Toft, tlf. 73721616 6310 Broager, Carsten's Maskinværksted, Nejsvej 18, tlf. 74449494 6400 Sønderborg, RT-Service, Lundgårdsvej 18, tlf. 74468625 6430 Nordborg, Hans Jørn Hvid, Holmvej 32, tlf. 74459689 6630 Rødding, Schmidts Traktor- & Plæneklipperservice, Gammelmark 1, tlf. 74845090 6650 Brørup, Brørup Traktor- & Maskincenter ApS, Stenbro Allé 10, tlf. 75382024 6760 Ribe, A.P. Jørgensen, Plantagevej 12, tlf. 75420977 6780 Skærbæk, Frifelt Maskinforretning A/S, Frifeltvej 5, tlf. 74757306 6830 Nr. Nebel, Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice, Toften 9, tlf. 75287146 6870 Ølgod, Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S, Stationsbakken 13, tlf. 75241066 6870 Ølgod, Ole Jakobsen Maskinforretning A/S, Østvej 7, tlf. 75245622 6920 Videbæk, Vibo Maskiner A/S, Nygade 17-19, tlf. 97171677 6950 Ringkøbing, Holmsland Maskinforretning, Bandsbyvej 11, Kloster, tlf. 97337211 7080 Børkop, Christian Dalsgaard ApS, Overbyvej 12, tlf. 75867022 7100 Vejle, Vejle Specialfoder ApS, Sjællandsgade 57, tlf. 75722766 7190 Billund, Maskin Partner A/S, Grindstedvej 24, tlf. 75331933 Før 3.436,- NU 3.196,- Ekskl. moms SPAR 240,- 7200 Grindsted, Bakke Regn, Brunbjergvej 56, tlf. 75348333 7330 Brande, Brande Maskincenter ApS, Fynsvej 1, tlf. 97182100 7400 Herning, A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S, Mørupvej 13, tlf. 97126300 7400 Herning, Asger Auto-Traktor, Nørlundvej 15, tlf. 97147314 7441 Bording, Vibo Maskiner A/S, Klochsvej 67, tlf. 86862444 7500 Holstebro, J.B.Motorservice, Gartnerivej 13, tlf. 97421066 7500 Holstebro, Skou Park & Have, Bukdalvej 15, tlf. 96137700 7700 Thisted, HN Maskiner, Ballerumvej 104, tlf. 96170555 7700 Thisted, J. Hundahl Thisted A/S, Hjulmagervej 7, tlf. 96178400 7870 Roslev, Kaptains Smede & VVS, Bystedvej 2, tlf. 97592544 7900 Nykøbing Mors, Ingemann Larsen A/S, Østervang 52, tlf. 97744111 8000 Århus C, Elite Plæneklipperservice A/S, Finderupvej 10, tlf. 86156301 8220 Brabrand, Wilsø Sliberi ApS, Silkeborgvej 758, tlf. 86260015 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus A/S, Arresøvej 20, tlf. 86176577 8260 Viby J, EH Maskinservice, Jens Juulsvej 8, tlf. 86288466 8300 Odder, Odder Diesel A/S, Ballevej 8, tlf. 86540377 8444 Balle, Rosmus Smedie, Bækkevej 8, tlf. 86337078 8471 Sabro, Lading Maskinforretning I/S, Viborgvej 854, tlf. 86948466 8600 Silkeborg, Midtjysk Traktorlager A/S, Anebjergvej 7, tlf. 86841322 8600 Silkeborg, Skægkær Cykel- & Plæneklipperforretning, Skægkærvej 2, tlf. 86855733 8700 Horsens, Horsens Havepark ApS, Alrøvej 9, tlf. 75629742 8700 Horsens, Aaes Smede- & Maskinforretning, Engmarksvej 28, tlf. 75669022 8766 Nørre-Snede, Plæneklipperservice, Anlægsvej 9, tlf. 75771861 8800 Viborg, Viborg Havemaskiner, Jegstrupvej 10, tlf. 86613600 8800 Viborg, Viborg Mini Traktor, Favervej 12, tlf. 86612499 8870 Langå, Langå Mini Motor, Bredgade 34, tlf. 86461010 8900 Randers, GC Auto, Lodsvejen 35, tlf. 86441929 Før 3.276,- NU2.556,- Ekskl. moms SRM-250SI/U God allround buskrydder/trimmer med I-start og lavt støjniveau Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort Lav vægt med høj effekt Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk trimmerhoved Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra udstyr. SAIS Elektronisk tændingsforstilling System der sikrer udsædvanlig let og ubesværet start af motoren, hurtig acceleration og højere effekt. Op til 20% lavere brændstofforbrug. SPAR 720,- 8963 Auning, Auning Traktor- og Maskinværksted A/S, Østergade 32, tlf. 86483040 8990 Fårup, Asferg Smede- og Maskinforretning I/S, Østergade 8, tlf. 86443344 9200 Ålborg SV, S.D. Kjærsgaard A/S, Nibevej 335, tlf. 98343433 9240 Nibe, Vokslev Smede- & Maskinværksted A/S, Hobrovej 61, tlf. 98351729 9320 Hjallerup, Hjallerup Maskinforretning A/S, Navervej 1, tlf. 98281411 9330 Dronninglund, Dronninglund Auto- Service, Nørregade 44, tlf. 98842055 9362 Gandrup, Øster Hassing VVS-Smede og Maskinforretning, Aalborgvej 374, tlf. 98259050 9380 Vestbjerg, Maskin Service Nord, Vang Mark 2, tlf. 98297373 9460 Brovst, Øland Smede og Maskinforretning, Hammershøj 32, tlf. 98236200 9500 Hobro, Agrotek A/S, Lupinvej 15, tlf. 96574700 9530 Støvring, Støvring Maskinforretning, Mercurvej 7, tlf. 98374277 9550 Mariager, Hou Motor og Plæneklipperservice, Hyrdehøjvej 1, tlf. 98541713 9560 Hadsund, Ranch's Maskinforretning ApS, Smedevænget 1, tlf. 98571109 9570 Vemb, Vemb Smede & VVS, Industrivej 30, tlf. 97481628 9610 Nørager, Mejlby Agro A/S, Bizonvej 2, tlf. 98651211 9640 Farsø, Farsø Maskinhandel, Nibevej 116, tlf. 98633222 9690 Fjerritslev, HP Autoservice, Vestergårdsvej 18, tlf. 98212287 9700 Brønderslev, Brønderslev Maskincenter A/S, Østergade 78, tlf. 98822300 9700 Brønderslev, Manna Traktor, Bredningen 103, tlf. 98887611 9750 Østervrå, Østervrå Motor- og Cykelcenter, Hjørringvej 408, tlf. 98951216 9800 Hjørring, Hjørring Maskincenter A/S, Læsøvej 9, tlf. 98921833 9800 Hjørring, J.P.S. Entreprenørmateriel, Vandværksvej 25, tlf. 98928382 9850 Hirtshals, Bojes Auto og Knallertdele, Mygdalvej 6, tlf. 98971625 9900 Frederikshavn, JM Maskinservice, Sæbyvej 60, tlf. 98486777 Importør: Ketner Outdoor A/S Priserne er gældende indtil 31.12.2005. Forbehold for trykfejl. GRØNT MILJØ 5/2005 11
Reformerede KVL-uddannelser Landskabsarkitektstudiets opbygning og fagstruktur moderniseres og gøres mere fleksibel Af Per Stahlschmidt, studieleder, lektor Center for Skov, Landskab & Planlægning, KVL Alle uddannelser på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) ændres fra den 1. september 2005. Det gælder også landskabsarkitektuddannelsen. Dens sigte bevares, mens opbygningen og fagstrukturen moderniseres og gøres mere fleksibel i forhold til andre uddannelser. Skemamæssigt er den væsentligste ændring at studieåret ændres fra to halvår med flere sideløbende kurser, til fire blokke på hver ni uger. Inden for hver blok kan tages ét kursus på fuld tid eller to kurser på halv tid. Ugestrukturen ændres ved at man på det enkelte kursus undervises i sammenhængende tid på hele og halve dage, dvs. ikke længere i et patchwork på syv forskellige ugemoduler som i dag. For landskabsarkitektuddannelsen betyder reformen at alle kurser ændres, og at det for den studerende bliver tydeligt hvilke kompetencer der kan opnås i det enkelte kursus. Desuden bliver der en klarere opdeling i den 3-årige bachelor- og 2-årige kandidatuddannelse. Andre uddannelser ændres mere radikalt. F.eks. nedlægges agronom- og skovbrugsbachelor-uddannelserne og bliver erstattet af en naturressource-bachelor-uddannelse. For KVL har formålet med reformen bl.a. været at skabe mere fokus, intensitet og sammenhæng i undervisningen på det enkelte kursus med bedre plads til afvekslende undervisningsformer. Det er dog ikke kun studiereformen der giver forandrede vilkår. Den nye universitetslov har indført ansat i stedet for valgt ledelse og givet ledelsen beføjelser til at prioritere kraftigere i opgaverne. Endelig betyder dannelsen af Center for Skov, Landskab & Planlægning som en fusion mellem et KVLinstitut og en sektorforskningsinstitution at forskning, rådgivning og undervisning inden for fagområdet knyttes tættere sammen. Tre hovedområder Den nuværende landskabsarkitektuddannelse ved KVL opstod i 1960 ved en opdeling af havebrugskandidatuddannelsen i en produktionsrettet gartneri- og frugtsavlsuddannelse og en landskabsarkitektuddannelse. Uddannelsen som landskabsarkitekt i Danmark sker hovedsageligt på KVL, hvorfra ca. 80% kommer. I perioden 1999-2002 optog Foreningen af Danske Landskabsarkitekter således 83 kandidatmedlemmer fra KVL, 13 fra Kunstakademiets Arkitektskole og 12 fra Arkitektskolen i Århus. Projektundervisningen har store lighedstræk de tre steder, men på KVL indgår strukturerede videnkurser med større vægt. Det er Skov & Landskabs Afdeling for Parker og Urbane Landskaber der varetager hovedparten af undervisningen for landskabsarkitekter. Kjell Nilsson er leder af afdelingen, der har tre faglige hovedområder: teknik & materialer, parkforvaltning og landskabsarkitektur. Landskabsarkitektstuderende på tegnesalen. Skitsering og formgivning er centralt, selv om det ikke fremgår umiddelbart af studieplanen. 12 GRØNT MILJØ 5/2005
År Blok LANDSKABSARKITEKT, BACHELOR 1 2 3 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 Historie og repræsentation i landskabsarkitektur Skov- og landskabshistorie Naturforvaltning Fagets videnskabsteori landskabsarkitektur Landskabsarkitektur i kommunal planlægning Jordbunds- og plantekundskab Computer Visualization & presentation Miljø- og planlovgivning Landskabsanalyse Håndværk og æstetik i landskabsarkitektur Planter og teknologi i landskabsarkitektur Bachelorprojekt År Blok LANDSKABSARKITEKT, KANDIDAT landskabsplanlægning Urban Ecosystems: structures, 4 1 Applied Tree Ecology functions end designs 2 Terrain and technology i landscape architechture 5 3 4 1 2 3 4 Teori og metode i landskabsarkitektur Tema i landskabsplanlægning Projekteringsprocedure Urban Woodland Silviculture Speciale Anvendelse af prydplanter i landskabsarkitektur Miljø- og planlovgivning Ny studieplan for landskabsarkitekter Landskabsarkitektstudiet er efter almindelig standard delt i et 3-årigt bachelorstudium og et 2-årigt kandidatstudium. På kandidatstudiet kan man specialisere sig i landskabsplanlægning eller parkforvaltning. Hvert år er delt i fire blokke a ni uger. De grønt markerede fag er obligatoriske. På bachelordelen er det 2/3 af tiden. De hvidt markerede fag er valgfrie. I valget indgår alternativer fra KVL s samlede kursuskatalog. En blok svarer til 15 points. På ét år når man altså 60 point og på hele det femårige studium 300 points efter den såkaldte ETCS-skala. De store fag, bachelorprojekt og speciale optager flere blokke. De mindste fag er kun en halv blok, 7,5 points. Skemateknisk skelnes mellem A-, B- og C-modul der hver svarer 1½ dag pr. uge. Normen er to moduler svarende til netop 15 points. De sidste to dage pr. uge er beregnet til selvstudier. Systemet er lavet for at øge muligheden for at vælge andre fag. Landskabsplanlægning er ikke et selvstændigt kursus, men en integreret del af flere af de øvrige kurser. År Blok LANDSKABSARKITEKT, KANDIDAT parkforvaltning 4 1 Urban forestry and urban greening themecourse 5 2 3 4 1 2 3 4 Urban Woodland Conflict Management Silviculture Communicative planning, design and management of urban woodlands Thesis /Individual Project Applied Tree Ecology Urban Ecosystems: structures, functions end designs Terrain and technology i landscape architechture Speciale Teknik & materialer omfatter viden om og brugen af materialer og processer til anlæg af befæstelser, beplantninger, byggede konstruktioner og alle tilhørende delelementer, herunder planter. Parkforvaltning omhandler de forvaltnings- og planlægningsmæssige aspekter der knytter sig til byens uderum, og som er bundet af arealmæssige og økonomiske ressourcer, funktionelle og æstetiske krav, samt kulturhistoriske, biologiske og tekniske overvejelser. Landskabsarkitektur omfatter det planlægnings- og arkitektmæssige håndværk, landskabsarkitekturens teori og metode og fagets historie og sammenhæng med arkitekturens og samfundets generelle udvikling. Søgning og job Der er fortsat mere end dobbelt så mange ansøgere til bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur som normeringen på 45 tillader. Kombinationen af en kunstnerisk uddannelse med brug af viden om biologi og om mennesker virker øjensynligt attraktiv. En medvirkende faktor til at studiet kan tiltrække og fastholde de studerende er at der på alle årgange er et studiemiljø med et stærkt tilhørsforhold til medstuderende, til fagområdet og til afdelingen. Arbejdsløsheden, særligt for førsteårskandidater, har indtil for et par år siden været ret høj, men er faldet til et lavt niveau. En fortsat høj beskæftigelse kan yderligere skærpe interessen for uddannelsen. Jobmulighederne består især i at programmere, planlægge, projektere og forvalte arealer beskrevet inden for fagområdet. Antal ansøgere Antal 1. prioritet Opt. kvotient 2003 119 80 8,6 44 2002 93 58 8.1 50 2001 100 65 8.4 40 2000 119 86 8.8 40 1999 107 69 8.9 42 Optag på studiet som landskabsarkitekt, KVL Antal optagne Det gælder typisk: Byens overordnede grønne strukturer, parker og haver. Idrætsanlæg, kirkegårde og kolonihaver. Torve, pladser, gader, og veje i byen. Udemiljøer ved boliger, institutioner og erhvervsbyggeri. Bynære skove, søer og retablering af råstofgrave. Fritidsanlæg og rekreative områder i det åbne land. Kandidatuddannelsen kvalificerer typisk til stillinger som praktiserende landskabsarkitekt eller som landskabsarkitekt i en kommune, i begge tilfælde ofte som ledende medarbejder. Andre typiske ansættelser omfatter kirkegårdsleder, havebrugskonsulent eller andre offentlige sektorer end kommuner, f.eks. amter og statsinstitutioner. Endvidere kvalificerer uddannelsen til at forske og undervise inden for faget. Som ph.d.-studerende ved KVL indgår man i forskerskolen for Skov og Landskab. Uddannelsens profil Uddannelsen er en akademisk uddannelse med et professionsrettet sigte. Det er en kreativ uddannelse hvor viden om naturen og forståelse for menneskers brug og oplevelse af omgivelserne, er grundlaget for at udvikle bæredygtige løsninger. Uddannelsen skal bevare sin stærke profil inden for landskabsarkitektur med vægt på det arkitektoniske og tværvidenskabelige fundament hvor der lægges vægt på evne til problematisering, metodisk og skitseringsmæssig formåen, selvstændighed og personlig dømmekraft. I det nuværende studieforløb afsluttes bachelordelen med et fire måneders praktikophold, hvor praktikværten - en kommunal parkforvaltning eller anden landskabsarkitektarbejdsplads - stiller en opgave som afleveres og bedømmes på KVL. For den studerende er det spændende at stå på egne ben, løse en aktuel og realistisk opgave og efter 2½ års studier er det afvekslende med en pause fra studiemiljøet. Gennem projektforløbet får værten undersøgt og belyst løsningsmuligheder på en opgave der måske ellers ikke var GRØNT MILJØ 5/2005 13
tid til. Og KVL får en værdifuld kontakt til erhvervet, og får et opdateret billede af hvilke opgavetyper samfundet stiller til landskabsarkitekterne. Derfor fastholdes praktikopholdet i den nye studieplan. Udvidet kursustilbud Med reformen udvides kursustilbuddene på kandidatdelen, ikke mindst med Urban Forestry & Urban Greening der er et nordisk masterprogram på i alt ét års studier der sker i et samarbejde med Sveriges Lantbruksunivertsitet i Alnarp. Efterårets undervisning inden for programmet foregår på Frederiksberg, mens hovedparten af forårets undervisning sker i Alnarp. Da alle kursuselementer i programmet er tilgængelige for studerende på kandidatdelen, betyder det at KVL med en begrænset ressourceindsats kan tilbyde en dybtgående specialiseringsmulighed i parkforvaltning. It-undervisningen integreres i projektkurserne, men foregår også i separate it-kurser i CAD og GIS. Niveauet for it hæves bl.a. ved at grundlæggende itrutiner er opnået før studiet eller opøves sideløbende med studiet. Fra i år forudsættes at alle nye studerende på KVL anskaffer egen bærbar pc. Med bærbare pc er, som også kan bruges til Auto-CAD-tegning, kan hver studerende nøjes med ét tegnebord. Håndtegningens rolle reduceres til fordel for it, men skal fortsat dyrkes på studiets første år for at fremme rumlig forståelse og for at imødegå fremmedgørelse i den studerendes udtryksform. Til skitsering opøves håndtegning gennem hele studieforløbet. Udvidet udveksling Som helhed har udvekslingen mellem KVL s landskabsarkitektuddannelse og andre bachelor- og kandidatuddannelser hidtil været beskeden. Stort set alle har taget bachelor- og kandidatdelen som en samlet pakke. Men den mere klare opdeling i en bachelor- og kandidatdel lægger op til større udveksling af studerende. De fleste landskabsarkitektbachelorer vil formentlig også i fremtiden fortsætte på kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur. Men nogle søger kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning eller i Agricultural Development om u-landsforhold. Næsten ingen bachelorer går direkte ud i erhvervet. Udvekslingen med Kunstakademiets Arkitektskole (KA) har hidtil mest bestået i at studerende på kandidatdelen på KVL har fulgt et års undervisning på arkitektskolen, og studerende herfra har gennemført et til flere kurser på KVL. Efter arkitektskolerne i København og Århus for nylig er overgået til bachelor/kandidatstruktur, skulle der være bedre muligheder for at KVL-bachelorer fortsætter på kandidatdelen på en af de to arkitektskoler, og omvendt. Det nationale samarbejde bør dog ikke kun øges med arkitektskolerne, men også med andre relevante uddannelser f.eks. designuddannelserne, og byplanuddannelsen på Aalborg Universitet. Bredere rekruttering Det er ønskeligt, bl.a. for studiemiljøet, at rekruttere bachelorstuderende fra de tekniske skoler. Det vil især være jordbrugsteknologer fra linien Landskab og Anlæg (tidligere anlægsteknikere ) der er potentielle ansøgere. Studieplanen er tilrettelagt så jordbrugsteknologer, der får meritoverført 60 points, kan gennemføre bacheloruddannelsen på to år. Det er også ønskeligt at kandidatuddannelsen tiltrækker en vis andel studerende med anden baggrund end en bachelor i landskabsarkitektur, f.eks. at skov- og landskabsingeniører og naturresourcebachelorer kan få adgang til temaet i parkforvaltning. For at sikre en klar profil er det samtidig ønskeligt at kandidatuddannelsen fastholder sin landskabsarkitektfaglige kerne. Med dette udgangspunkt er der følgende tre muligheder for optagelse på kandidatstudiet i landskabsarkitektur: 1. Bachelorer i landskabsarkitektur eller arkitektur har umiddelbar adgang. 2. Bachelorer med en biologisk baggrund svarende til bachelorer i Naturresourcer med fagpakken Natur & Samfund, bachelorer i Horticultural Science eller skov- og landskabsingeniører kan optages på kandidatdelen med kurset Contemporary Danish Landscape Architecture eller tilsvarende forudsætninger. 3. Bachelorer med anden baggrund end arkitektur og biologi kan optages på kandidatdelen med et 1-årigt brobygningskursus, dvs. en pakke af eksisterende kurser. Der forudsættes en adgangsbegrænsning på 40 studerende til kandidatuddannelsen. International udveksling Med den nuværende studiestruktur følger gennemsnitligt ca. 10 engelsktalende studerende undervisningen til trods for at den basalt set foregår på dansk. Med den nye studieplan skabes engelsksprogede kursustilbud. Som introduktion til dansk landskabsarkitektur tilbydes de udenlandske studerende kurset Contemporary Danish Landscape Architecture. De fleste engelsksprogede kursustilbud er imidlertid samlet på kandidatdelen, hvor der bl.a. i parkforvaltningskurserne undervises på engelsk. Samarbejdet med Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) i Alnarp, der er formaliseret i det nordiske masterprogram i parkforvaltning, kan udvides med studenterudveksling inden for andre faglige emner. Men vi har samarbejdsaftale med mange andre udenlandske universiteter. På kandidatdelen åbner studieplanen op for udenlandsophold i en periode på ½ eller 1 år. Indtil nu er der løbende omkring fem studerende herfra der følger undervisningen ved udenlandske landskabsarkitektskoler, et antal vi forventer vil stige. Rammerne er afklaret for landskabsarkitektuddannelserne på KVL. Tilbage står at gennemføre undervisnings- og eksamensformer som bedst muligt udnytter den nye struktur. Betingelserne for at videreudvikle en attraktiv landskabsarkitektuddannelse er til stede. 14 GRØNT MILJØ 5/2005
LIPCO ROTERENDE UKRUDTSJERN Spar på gassen og undgå brand med et effektivt miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig af mængde rives det sammen eller efterlades oven på arealet hvor det visner og dør. Det var i et plankeværk som dette at eksplosionen skete. Eksplosion i galvaniserede rør For nylig blev en beboer alvorlige forbrændt af stikflammer da han var ved at bore hul i en metalstolpe til et plankeværk. I dens hulrum var der opstået et overtryk af brint der let antænder og eksploderer i kontakt med ilt. Stolpen indgår i en konstruktion af galvaniserede firkantrør der er lukket foroven og støbt ned i beton. Den lukkede løsning er årsag til eksplosionen hvor zink fra galvaniseringen udvikler brint sammen med beton og vand. Konsulent Torben Eggert, Teknologisk Institut advarer mod denne løsning: Vi har undersøgt andre stolper i byggeriet og fundet nøjagtig samme problem. Rundt om i landet er opført omkring 1700 huse med stolpekonstruktioner af samme type. Det betyder at en tilsvarende ulykke kunne ske igen. KILDE. Galvaniserede, lukkede stolper nedstøbt i beton - risiko for eksplosion. SfB (29) 05 04 09. ENEMARK GRUPPEN Mød os på Have & Landskab Stand 46 JORD/PARK/SNEMASKINER H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40-2635 Ishøj Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk Græs & Frø Alt i plænegræs, det gælder frø, færdiggræs og sprøjtesåning Maskiner & Metoder Såmaskiner og stort udvalg til pleje af vækstlag og spilleflader - hurtigt og nemt Gødning & Pleje Gødning styrker græsset - GreenCare, SportCare og ParkCare Løg & Blomsterfrø Fuldt sortiment i blomsterløg, dækafgrøder, vildeng m.m. Have & Landskab stand 60 Tel.: 6317 1600 www.prodana.dk Råd & Vejledning Jordanalyser, gødningsplaner baseret på faglig ekspertise GRØNT MILJØ 5/2005 15
Den ca. 800 m lange askeallé er et stringent grønt element der trækker en markant linie gennem et i øvrigt fladt og sparsomt beplantet landskab. Redningsplan for en 17-årig askeallé Sammenfaldende uheldige omstændigheder sendte alléen til tælling Af Anne Fischer Stausholm, landskabsarkitekt fagkonsulent Danske Anlægsgartnere Vinteren 2004-2005 bød på en usædvanlig langvarig cocktail af tørke og frost. Det kan være skæbnesvangert for et træ eller en busk der i forvejen er stresset. Mange er gået ud. Andre har fået alvorlige knæk. En yngre askeallé er et godt eksempel. Den 17 år gamle allé strækker sig ca. 800 meter i øst-vestlig retning i det åbne flade landskab syd for Roskilde. Lige efter udspring visnede bladene på flere af alléens træer. De var tilsyneladende gået ud. En del andre træer havde brunt løv i store dele af kronen, men så ud til at klare sig. Der var ikke umiddelbart skadedyrsangreb eller sygdomstegn at se. De ramte træer var placeret vilkårligt i alléen. En hård dom Bytræskonsulent Niels Hvass besigtigede alléen i forsommeren. Hans dom var hård. Alléen var ikke værd at redde. Der var uafladeligt siden alléen blev plantet taget point fra beplantningen. Plantematerialet var fra start mindre egnet. Jordbundsforholdene var dårlige. Det smalle plantebed grænser på den ene side op til en vejkasse og på den anden side op til marker med gentagen sprøjtning og pløjning. Hertil kom en beskæring der først blev startet da træerne var 13 år hvor træerne tilmed havde udviklet sig uhensigtsmæssigt. Beskæringen blev derfor temmelig hård. Den væsentligste faktor var dog formentligt den sidste pløjning der fandt sted i sensommeren 2004. Her blev en fire år gammel frøgræsmark pløjet op. Rødderne havde haft tid til at udvikle sig ud i marken i fire års pløjepause. Pløjningen indtil ½-1½ meter fra stammerne kan have fjernet en væsentlig del af rodnettet hos de ikke særligt tørketolerante asketræer. Dårlig timing i forhold til den følgende vintertørke. Skaderne ligner da også tørkeskader. Niels Hvass sammenlignede bl.a. askeallén med byernes vejtræer der ofte tillægges en levetid på ca. 20 år. Alt i alt var det bedst at starte forfra. Denne besked sendte ejerne af alléen ud i dyb krise. De havde haft de bedste intentioner og foretaget en træplantning som ikke umiddelbart var forkert. At plante en ny allé i samme størrelse var imidlertid ikke økonomisk realistisk. At starte forfra betød også at det trods alt markante landskabselement først igen kunne opnås igen om 20 år. Beslutningen fra ejernes side er derfor - trods træplejeekspertens råd - ikke at begynde forfra, men at forbedre vækstbetingelserne og få det bedste ud af det. Dårlige forudsætninger De 138 træer blev plantet i 1988. Træerne var 150-175 cm høje Fraxinus excelsior af en frøkilde, ikke en klon. Ud over den sene beskæring har plejen begrænset sig til kemisk ukrudtsbekæmpelse 2-3 gange årligt med en blanding af Roundup, MCPA og Terbuthylazin. Træerne har gennem årene kun vist beskeden tilvækst. Mange har lav på stammerne. Det er et tegn på at træerne udvikles langsomt og har bevæget sig over i en alderdomsfase selv om de kun er 17 år. Plantebedet består fortrinsvist af en blanding af markjord og vejkassens stabilgrus. Det afgrænses til den ene side af vej med et profil der visse steder er hævet ca. ½-1 m over niveau. Vejkassen er opbygget i stabilt grus og asfalteret. Vejen har eksisteret før alléen, og dens kompakte grus har formentligt bremset rodvæksten. Til den anden side afgrænses plantebedet af en mark. Træerne står ½-1½ meter fra vejkassen, mens der fra den anden side er pløjet ind til ½-1 meter fra stammen. For fire år siden begyndte man at beskære. Træerne var meget uensartede. En del stod som tvejer og mange havde ikke gennemgående stamme, men mange ligeværdige stammer. Det harmonerede dårligt med forventningerne til en allé, men var også et problem 16 GRØNT MILJØ 5/2005
for trafikken af landbrugsmaskiner og lastbiler. Beskæringens hensigt var at rette træerne op ved at skabe en gennemgående stamme, og at stamme træerne op så trafikken kunne passere uhindret. For flere af træerne er beskæring foretaget som en grenreduktion med henblik på senere at fjerne en større gren ved hovedstammen. Beskæringens omfang hænger også sammen med plantematerialet. Man havde ikke valgt en hensigtsmæssig klon med gennemgående stamme, men en frøkilde med en mere varieret kroneopbygning. I forvejen har ask en løs kronestruktur. Redningsplan I et forsøg på at rette op miséren er der lavet en redningsplan for alléen. Det altafgørende er at der skabes et tilstrækkeligt jordvolumen til træernes vækst. Det er muligt ved at etablere en pløjefri zone på mindst 2,0 meter fra den eksisterende grænse mellem alléens nuværende muldbed og marken. Der holdes en 1 meter fri zone omkring stammen der håndluges tre gange årligt. Arealet udlægges i græs eller med buske, f.eks. Aronia melanocarpa, surbær. En buskplantning kræver lugning, mens græsset kræver jævnlig slåning. Ejerne er mest stemt for en buskplantning. Der arbejdes derfor videre med en beplantning i 2 rækker med en indbyrdes afstand mellem planterne på 1 meter og plantning i forbandt. Da alléen er 800 meter lang vil det kræve 3200 stk. Aronia melanocarpa. Regnes der med en gennemsnitpris på 18 kr. for planter som lette buske vil det koste 57.600 kr. Alternativt kan vælges Aronia melenocarpa i størrelsen 40-60 cm. Prisen vil da i alt være 32.000 kr. Udlægges arealet i græs vil 4.000 m 2 koste ca. 2.000 kr. Priserne er uden moms og arbejdsløn. Ny allé uden på Hvis der i stedet tages udgangspunkt i Niels Hvass synspunkt om at alléen er udtjent, kan man vælge en anden løsning hvor man samtidig tager udgangspunkt i at ejerne er kede af at skulle starte helt forfra. Der plantes derfor nye træer på ydersiden af de gamle, dvs. i det nye plantebed. Plantebedet øges så der er 2 meter til den eksisterende allés plantebed og igen 2 meter ud til marken. Træartsvalget bør overvejes. Plantes samme størrelse som for 17 år siden koster et træ ca. 110 kr. Dvs. 15.180 kr. for de 138 træer. Man kunne vælge de større størrelser 6-8 eller 8-10. Det vil koste ca. det dobbelte. Træerne kan plantes i kombination med surbær eller i græs. Plantes de forskudt for den nuværende allé, vil træerne sagtens kunne stå side om side de næste 10-15 år. Efter 10-15 år fældes askealléen og tilbage er en ny allé i god vækst. Løsningen, der er fortsættes Tilbud gives på planteleverancer. De er velkommen til at aflægge planteskolen et besøg. Vi leverer til: Anlægsgartnere Kirkegårde Kommuner og offentlige anlæg A/S VEJENBRØDVEJ 25-2980 KOKKEDAL TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96 Presset af både vejkasse og plov Allén som landskabeligt element kendes både fra historiske haver og ved gamle veje. Formentlig har tilblivelsen af fordums alléer ikke været så vanskelig som nutidens. Den relativt ekstensive markdrift, veje uden komprimerede bærelag, lette køretøjer m.v. har tilgodeset træernes vækst. Formentlig er træerne plantet som små, og under de gunstige forhold behøvedes kun en let korrigerende beskæring. I nutiden giver vejkassens komprimerede stabilgrus og lukkede asfaltoverflader med afvanding til brønde rodvæksten kummerlige vilkår. Under sådanne vilkår vil træerne søge at sætte rødder parallelt med og modsat vejkassen ud i marken. Men her er der heller ikke de bedste muligheder på grund af intensiv drift med bl.a. moderne markredskaber og kørsel tæt på beplantningen. Det er en dårlig cocktail for en allé hvor træerne typisk har en størrelse der kræver plads, og hvor hvert enkelt træ har stor betydning for helheden. GRØNT MILJØ 5/2005 17
udarbejdet på grundlag af Niels Hvass udsagn, forekommer at være den optimale, også økonomisk. Hvilken træart til alléen på landet? ELM er på mange måder det ideelle allétræ til danske forhold. Tolerancen over for vand, vind og jordbund kombineret med en smuk vækstform og god tilvækst er der ikke mange andre arter der kan matche. Derfor var elm også tidligere standardvalg for alléer på landet. Hvad gør vi efter elmesygen har fjernet det oplagte valg? ASK er ikke tørketolerant og tendensen til en løs kroneopbygning gør ask til et tvivlsomt valg som allétræ. LIND er et oplagt allétræ og ofte anvendt i historiske anlæg, men det er ikke videre vindtolerant. EG er smuk, men med en bred kroneopbygning og relativ langsom tilvækst. Efter udspring visnede alle blade og træet blev dødsdømt. Her seks uger efter har træet sat nye blade og vil formentlig overleve. Ejerne vil bidrage med vækstfremmende foranstaltninger der vil hjælpe træerne på rette vej. RØN bliver ikke så stort og derudover mangler der p.t. et egnet plantemateriale der giver tilstrækkelige store træer. KASTANIE er meget påvirkelig over for dårlig jordbund. ÆR kan være et godt valg. Det bliver et stort træ, men bliver ofte fravalgt på grund af dens selvsåning. PLATAN er ikke kuldetolerant, og det sydlandske træ overbeviser ikke umiddelbart i landskabelig sammenhæng. Plantevalget bør nøje overvejes på baggrund af de stedlige forhold, det tilgængelige plantemateriale i handlen og ønsket til det fremtidige udtryk. Kompost og beskæring Trods valg af ovenstående løsningsmodel udlægges i foråret 2006 et toplag på 10-15 cm kompost, f.eks. D-gro A fra Dansk Jordforbedring i træernes rodzone. Komposten må ikke lægges op af stammerne. Der foretages ingen jordløsning før eller efter udlægning. Eventuel ukrudt fjernes inden udlægning. Behandlingen gentages om nødvendigt hvis man konstaterer en faldende årlig tilvækst eller dårlig bladfarve. Ifølge Knud Hvid Petersen fra Dansk Jordforbedring er der gode erfaringer med at udlægge kompost til stagnerende vejtræer. De reagerer umiddelbart med markant øget vækst og grøn bladfarve. Komposten har en flerårig gødningsvirkning med kvælstof og andre gødningsstoffer, men har desuden en langvarig positiv virkning på omsætning og mikrobiologiske forhold i jorden. Der foretages beskæring hvert 5. år for at fremme udviklingen af et træ med én gennemgående stamme. Hvert 3. år kan en mindre korrigerende beskæring i kroneopbygningen foretages. Vælges at plante en ny allé fravælges beskæring bortset fra opstamning af hensyn til færdsel. De gror videre! Så skete der jo det helt forunderlige, som er så typisk for vores fag. Da jeg skulle verificere de sidste data med ejerne af alléen og aftale møde med henblik på opgravning af et dødt træ og vurdering af skaderne på rodnettet, meddelte ejeren at han ikke havde til hensigt at grave træer op. Træerne var begyndt at skyde igen og sætte nyt løv! Det er positivt, men glæden kan vise sig kort. De nye skud når næppe at afmodne og kan derfor fryse tilbage. Træerne er fortsat meget udsatte. Da alle træerne også udviser tegn på stress og har dårlige vækstbetingelser. Den forslåede redningsplan bliver derfor iværksat. 18 GRØNT MILJØ 5/2005
Bedre brydning og brug af natursten Med I-Stone er et stort europæisk forskningsprogram om natursten sat i gang. Det varer fire år, har et budget på over 100 mio. kr. og involverer 36 parter koordineret af Athens tekniske universitet. Sigtet er primært at gøre produktion af natursten mere effektiv og konkurrencedygtig ved hjælp af bedre teknologi og en bedre udnyttelse af restprodukter. Brugen af natursten er dog også med, bl.a. i delprojektet Kvalitet hos stenprodukter og materiale i konstruktion og anvendelse hvor Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut er projektleder. Baggrunden er bl.a. kvalitetsproblemer på grund af dårligt materialevalg, håndværk og vedligehold samt den udvidede import med bl.a. fjernøstlige og uvante sten. Det er problemer som ikke nødvendigvis løses af de nye europæiske standarder for natursten. Der sigtes derfor mod at skabe et komplet grundlag for at bedømme en stentypes anvendelighed til det bestemte sted og klima, bl.a. metoder til at forudsige stenprodukters reaktioner samt en brugsvejledning. www.istone.ntua.gr. KILDE: Sten, juni 2005 hvorfra billederne også er hentet. Ikke bestandig kalksten suger saltholdig fugt og skaller af. Døren, der er fri af terræn, klarer sig fint. Kinesisk granit der ruster. Opkvalifificering Uddannelse Efteruddannelse Vi tilbyder AMU-kurser hele året... Faste plankurser - rekvirer kursuskalender Specialkurser - ring til kontoret Virksomhedskurser - få et konsulentbesøg Aktuelle emner: Pleje af grønne områder Beskæring Sten, fliser, træ og vand Kvalitetsbevidsthed For yderligere oplysninger ring til Marianne Lindblom på: tlf. 58 56 73 02. Selandia - Center for Erhvervsuddannelse er et af Danmarks største uddannelsescentre med mere end 50 uddannelser. Fordelen ved et stort center er bredden i uddannelserne, der giver dig mulighed for at vælge det forløb, der passer til dig. Samtidig prioriterer vi det nære faglige miljø højt. Du vil altid føle dig hjemme på Selandia, hvor du er med til at præge dagligdagen på enten Erhvervsskolen, Erhvervs- Akademiet, Erhvervsgymnasiet eller Erhvervskursuscentret. Læs mere på www.selandia-ceu.dk Jordbrug C. A. Olesensvej 2 4200 Slagelse Fodboldlandsholdets træningsbane - Vedbæk Stadion vertikalskæres med ParkLand Combi-Trailer Vedbæk Idrætsplads har gennem en årrække været vært for fodboldlandsholdets træninger. Combi-Traileren blev først og fremmest indkøbt for at vertikalskære banen på en rationel måde, men også de øvrige anvendelsesmuligheder var væsentlige årsager til at anskaffe netop denne maskine. Vi valgte ParkLand Combi-Traileren på grund af det effektive arbejde den udfører, vognens store rumindhold på 8 m 3 og vertikalskærerens store arbejdsbredde på 1,80 m. De regelmæssige vertikalskæringer er den væsentligste årsag til at ukrudtet er kommet så meget under kontrol, at vi kan drive banen uden sprøjtning med pesticider - faktisk har vi ikke sprøjtet siden 1988. Combi-Traileren anvendes desuden til løvsugning i parkerne, slåning og opsamling af græs på ekstensivt drevne arealer, ligesom højtipvognen i vinterperioden er monteret med en TP-flishugger i stedet for høsteren. - Vi kan absolut anbefale ParkLand Combi- Traileren som en meget alsidig og effektiv maskine. Overgartner Flemming Larsen Vej og Park Drift, Søllerød Kommune Mød os på Have & Landskab Stand 32 Overgartner Flemming Larsen Park Land Maskinfabrik A/S Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle Tlf. 57 64 21 05 Fax 57 64 21 16 www.parkland.dk GRØNT MILJØ 5/2005 19
Brakmarker danner fattige tidselskove Fast brak uden gødning og pesticider skal skabe miljøoaser i landbrugslandet. Sådan var det tænkt. Det virkelige billeder er knap så rosenrødt, især fordi barkmarkerne tit domineres af tidsler der er værdiløst for vildtet og skaber ukrudtsproblemer på nabomarker, skriver chefkonsulent Jakob F. Kjærsgaard, LandboCentrum, i Landbrugsavisen (15.7.2005). Han vil have lov til at bekæmpe tidslerne med pesticidet MCPA der bruges mod tokimbladet ukrudt i korn. Samlet bliver MCPA-forbruget mindre fordi ukrudtstrykket i markerne dæmpes, lyder argumentet. Brakken kan også slås, men det koster olie og forurening og er skidt for vildtet, især når brakmarken holdes kort hvilket kræves for at udsulte tidslerne. Brakmarkerne har også haft problemer med bl.a. flyvehavre og bjørneklo som i forvejen må bekæmpes kemisk. Rejsetasker på den gamle perron Man ser næsten emigrantfamilien stå ved siden af. De gammeldags rejsetasker i granit med hank står på det gamle jernbaneterræn i Ryssby i Småland. De minder sammen med en perron og jernbanebænke om en jernbaneepoke fra 1878 til 1966. Siden er området, der ligger ved Ryssbysjön, blevet et populært samlingssted om Alverdens udstyr i KLP-genbrugsplast B-M-Vandrup har fået forhandlingen af KLP genbrugsplastvarer fra hollandske Lankhorst. Til de vedligeholdelsesvenlige produkter hører bl.a. bænke (foto) og letvægtsbroer med frit spænd op til 5 meter og som kan bære 12 tons last (foto). Hertil kommer strandmåtter af skridsikre og splintfrie plastplanker, pullerter, stolper, pæle, profiler, søbredsikring m.v. Sort er standard, men andre farver kan leveres. Råvarerne er polypropylen og polyethylen der mest stammer fra plastikfolie og industriemballage. Tlf. 7558 3292. sommeren. Nu med et ekstra historisk vingesus. Arbejdet er udført for Ljungby Kommune af Staffan Lind. Billedet er gengivet fra Sten (juni 2005). Regnvand ind i husholdningen Sparer drikkevand og reducerer vandafledning At aflede regnvandet på egen grund er en stor fordel for hele det offentlige afløbs- og rensesystem. Og kan man tilmed bruge regnvandet i husholdningen, sparer man også op mod halvdelen af det dyre drikkevand, nemlig det vand der bruegs til WC, tøjvask, bilvask m.v. Fem år efter myndighederne gav lov, venter regnvandsanlæg dog stadig på at slå igennem. Grundfos og Nyrup Plast (tlf. 5780 3100) håber det sker med deres nye RMQ-anlæg der er et elektronisk styret anlæg til parcelhuse og mindre bygninger. Her er pumpe, computerstyring og efterfyldningsbeholder bygget sammen i et lille kabinet uden risiko for at blande regn- og drikkevand. Selve opsamlingstanken dimensioneres efter forholdene, typisk 4 m 3 eller tre ugers forbrug. Før regnvandet lagres går det gennem et WFF-filter, men ellers er systemet selvrensende med bundfældning og flydelag der delvis omsætter sig selv eller skyller ud med overløb. Med 65 cm årlig nedbør kan et tagareal på 150 m 2 og en taghældning på 45 o forsyne familien med omkring 66 m 3 regnvand om året. Henrik Johansen, direktør i Nyrup Plast: I mange kommuner er det allerede et krav at parcelhusejerne i nye udstykninger skal bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask. Også mange boligforeninger har i de seneste år opdaget at regnvand kan reducere forbruget af drikkevand med op til 50%. For ikke at tale om kontor- og institutionsbygninger, der ofte har store tagflader, eller i industrien hvor reduktionen kan være på op til 90% fordi regnvand også kan bruges som procesvand i produktionen. Kombination af lokal afledning af regnvand og genbrug af regnen i husholdningen er så selvindlysende at man må gå ud fra at installation af tanke og faskiner bliver fast arbejde i fremtiden for bl.a. anlægsgartnere. sh Gravningen er elektronisk styret Elektroniske gravesystemer vinder hastigt indpas hos entreprenørerne. Det gør gravning og planering hurtig og præcis, og man slipper for at have en mand til at afsætte koter og punkter. Man undgår forkert, overflødig gravning og kan tilmed dokumentere mængden af flyttet jord. Et af systemerne er Easy Dig Vision GPS. Det består af sensorer der monteres nøjagtigt på maskinen, en kontrolenhed med display samt GPS-udstyr der også monteres på gravemaskinen. Oplysninger om graveområdet kodes ind i kontrolenheden, som via GPS-udstyret og displayet fortæller føreren hvor og hvor dybt der skal graves eller planeres - med en præcision på +/- 5 cm. Easy Dig er udviklet af finske Novatron og forhandles af Præcisions Teknik A/S, tlf. 4454 0170. KTK synes ovre den værste krise Kommune Teknik København er ovre den værste krise, rapporterer virksomhedens egen Maria Finmand Kristensen i Stads- og Havneingeniøren 6-7/2005. Virksomheden blev oprettet i 1999 som offentlig entreprenør under København Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning og tager sig af drift og anlæg af grønne områder og veje. Det endte med et underskud på 45 mio. kr. i 2003. Det medførte i 2004 nye ledere, strukturændring, fyringer og ansættelsesstop. 1000 medarbejdere skal blive til 600. Da resultatet for 2004 blev 26 mio. kr. bedre, er det nu slut med fyringer. Med bl.a. selvstyrende teams, nye procedurer og it til ressource- og projektstyring arbejdes der frem mod et overskud i 2008. 20 GRØNT MILJØ 5/2005