Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Relaterede dokumenter
Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Detailhandel i Brøndby

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Odsherred 24. januar 2017

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

Centerstruktur og detailhandel

Kommuneplantillæg nr. 4

Jens Christian Petersen

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker

Centerformål, Sønderbrogade Centerformål, Sønderbrogade

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

Konsekvenser for udviklingen af Måløv bymidte ved etablering af en dagligvarebutik syd for Måløv Byvej.

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE. Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Kommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Assens. Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej i Assens

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidbog - intern høring om butiksstørrelser i detailhandelscentre

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by. Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Bilag 3. Notat. Prioritering af ansøgning om lokalplan for udvidelse af Megacenter HOLBÆK KOMMUNE

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

Kommuneplantillæg nr. 12, Kornmarksvej 25

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5

Gladsaxe kommune. Analyse af detailhandelen

EBELTOFT. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej

Tre aflastningsområder til butikker

Aalborg kommune Detailhandelsanalyse

Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg for detailhandel i høring

Formålet med planen er at udvide bymidteafgrænsningen for Mørkøv, således at der kan etableres dagligvarebutik på den ønskede lokation.

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG

EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Odense kommune. Analyse af detailhandelen

Frederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Indholdsfortegnelse. Vurdering af behov for lokale butikker i Viborg og Bjerringbro. Viborg Kommune. 1 Indledning

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg

VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf

Egedal Kommune Detailhandelsanalyse

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

NOTAT: Oversigt over muligheder for nye butikker

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

Forslag til tillæg nr. 010 til Kommuneplan 2013 for Bornholm

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

NY DAGLIGVAREBUTIK I TUNE, GREVE KOMMUNE INDHOLD. 1 Baggrund, formål og sammenfatning Sammenfatning 3. 2 Sammenhæng med kommuneplanlægningen 5

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Transkript:

BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2009 har Esbjerg Kommune fastlagt en centerstruktur, der bl.a. udpeger bydelscentre i Østerbyen og Rørkær. Bydelscentrene og bydelenes afgræsning fremgår af nedenstående kort. Bydele (indrammet med rødt) og bydelscentre i den sydøstlige del af Esbjerg by

2 I Kommuneplan 2009 er der i bydelscenter Rørkær udlagt 2.000 m 2 til nyt detailhandelsareal og i bydelscenter Østerbyen udlægges der 1.000 m 2. Begge udlæg er udtryk for den konstaterede restrummelighed samt det beregnede behov for nyt areal. Esbjerg Kommune har modtaget en konkret henvendelse, hvor man ønsker at etablere nyt varehus på 3500 kvadratmeter i bydelscenter Rørkær og samtidig nedlægge det eksisterende varehus i bydelscenter Østerbyen. Baggrunden er følgende: Det eksisterende varehus i bydelscenter Østerbyen har et bruttoareal på 1.757 m 2. Salgsarealet er således anslået til alene at udgøre godt 1.000 m 2, hvilket langt fra er tidssvarende for varehuskonceptet. Til sammenligning åbnes der i disse år discountbutikker i bl.a. Netto-kæden, med salgsarealer på op til 1.500 m 2. Varehuskæden har således gennem en længere periode haft et ønske om at udvide det eksisterende varehus i Østerbyen til et konceptsvarende areal på 3500 m 2. Udover, at der ved varehuset i Østerbyen ikke er udlagt tilstrækkelig detailhandelsramme til et konceptsvarende varehus, har man den udfordring, at der ikke er fysisk mulighed for at udvide varehuset på den nuværende placering. På baggrund heraf, har man nu valgt i stedet at søge en alternativ placering af varehuset i bydelscenter Rørkær. Ligesom i bydelscentret i Østerbyen, mangler man i bydelscenter Rørkær detailhandelsramme til varehuset ved en placering i Rørkær, men i Rørkær er der til gengæld gode fysiske muligheder for at opføre et konceptsvarende varehus. Det skal præciseres, at hele det grundareal, hvorpå, man ønsker, at opføre varehuset således er beliggende indenfor det i kommuneplan 2009 allerede afgrænsede bydelscenter. Esbjerg Kommune ønsker derfor hermed at redegøre for, at et nyt og større varehus i bydelscenter Rørkær generelt vil kunne forbedre dagligvareforsyningen i begge bydele og at der derfor er behov for udvidelse af den eksisterende ramme i bydelscenter Rørkær fra 2.000 m 2 til 3.500 m 2. Esbjerg Kommune har bedt ICP A/S om at forestå vurderingen. Den nuværende konkurrencesituation I dag består dagligvareudbuddet i de to bydele øst for Esbjerg bymidte af et varehus på Storegade og en række discountbutikker i og umiddelbart uden for området. Butikkernes beliggenhed fremgår af nedenstående figur.

3 Større dagligvarebutikker i 2009 På baggrund af de indsamlede oplysninger omkring omsætningen i butikkerne i 2007 fra ICP s analyse af detailhandelen i Esbjerg Kommune 2008 samt en regulering svarende til den pris- og mængdemæssige udvikling i dagligvareomsætningen 2007 2009, vurderes det, at dagligvareomsætningen i Østerbyen i 2009 udgjorde ca. 150 mio. kr. incl. moms. For så vidt angår Rørkær, fremgår det af Supermarkedshåndbogen 2010, at områdets eneste butik i 2009 havde en omsætning på 10 15 mio. kr. incl. moms. Den fremtidige konkurrencesituation Det må forventes, at Esbjerg bymidte inden 2015 er styrket med et shoppingcenter på ca. 30.000 m 2. Største dagligvarebutik i shoppingcentret forventes at være et varehus på 3.500 m 2. I den østlige del af Østerbyen - ved krydset Randersvej/Jernevej planlægges der for et udbud på i alt 2.000 m 2. Det forventes, at der her vil blive tale om etablering af et supermarked og en discountbutik. Endelig må det forudsættes, at varehuset i Østerbyen eventuelt omdannes til eksempelvis et supermarked eller en discountbutik.

4 Befolknings- og forbrugsforhold På baggrund af oplysninger om det nuværende og fremtidige befolkningstal i bydelene, indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistik, er der beregnet et dagligvareforbrug for 2009 i de 2 bydele. For så vidt angår befolkningstallet bor der i dag ca. 7.300 personer i Østerbyen og ca. 2.070 personer i Rørkær. Der ventes frem til 2015 et fald i befolkningstallet på ca. 1,2 % i bydelene som helhed, således, at der i 2015 ventes at bo godt 7.200 i Østerbyen og knap 2.050 personer i Rørkær. Dagligvareforbruget i 2009 udgjorde ca. 170 mio. kr. incl. moms i Østerbyen og ca. 45 mio. kr. i Rørkær. På baggrund af oplysninger om det forventede folketal i de to bydele samt antagelsen om en begrænset stigning i forbruget pr. person frem til 2015, er det beregnet, at dagligvareforbruget i 2015 stort set vil være uændret i forhold til 2009. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i bydelene i forhold til forbruget i bydelene fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug, der svarer til omsætningen i butikkerne i 2009. Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I Østerbyen var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på knap 90 % i 2009 og i Rørkær et forhold på omkring 25 %. Samlet set, havde de to bydele et forhold mellem omsætning og forbrug på omkring 75 %. Det er ICP s vurdering, at lokalkøbsandelen, defineret som den andel af det potentielle forbrug der anvendes lokalt i bydelen, i Østerbyen ligger på knap 70 % og i Rørkær på mindre end 20 %. Samlet set betyder dette, at lokalkøbsandelen i begge bydele tilsammen ligger på ca. 58 %. Dette skal dels ses i lyset af, at det nuværende butiksudbud ligger på et relativ lavt niveau med et meget lille varehus og en række discountbutikker, dels at de fleste dagligvarebutikker ligger således, at en væsentlig del af deres omsætning kommer fra kunder fra andre bydele, der passerer dem f.eks. til og fra arbejde. Det vurderes, at den handel der går ud af områderne primært lægges i Bilka og Kvickly i aflastningsområdet i Esbjerg Nord. Dette medfører naturligt en del unødvendig transportarbejde, der primært vurderes at blive udført i bil. Forbedrede indkøbsforhold bedre handelsbalance højere lokalkøbsandel Ved bl.a. at udvide og flytte varehuset fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær, vil det i det to bydele tilsammen betyde, at alle 9.300 forbrugere vil få forbedret deres indkøbsforhold. På nedenstående kort fremgår en opdeling af de to områder. Områderne er fastlagt i forhold til hvorledes ICP, bl.a. på baggrund af afstand, vejenes betydning og fremkommelighed og det nye varehus størrelse i forhold til det gamle, skønner at forbrugernes indkøbsforhold vil blive påvirket af udvidelsen og flytningen.

5 Områder hvor forbrugernes indkøbsforhold bliver ændret ved en udvidelse og flytning af varehus. For så vidt angår områderne Rørkær Syd (det orange område i kortet ovenfor) og Østerbyen Syd (det lyseblå område) vurderes det, at knap 6.500 forbrugere vil få deres indkøbsforhold forbedret væsentligt, såfremt varehuset flyttes og udvides. Vurderingen er som nævnt foretaget både på baggrund af det faktum, at et større og mere tidssvarende varehus i højere grad vil kunne fastholde forbrugerne i bydelene og i forhold til vejafstand og fremkommelighed. De knap 6.500 personer vil i 2015 have et potentielt dagligvareforbrug på ca. 150 mio. kr. incl. moms i 2009-priser. I Rørkær Nord (det lysegrønne område), Østerbyen Nord (det lilla område) og Østerbyen Midt (det mørkegrønne område) vil forbrugernes indkøbsforhold i mindre grad blive forbedret. ICP vurderer, at lokalkøbsandelen vil kunne hæves til ca. 75 % for de to bydele som helhed. Dette betyder, at op mod 40 mio. kr. ekstra vil blive omsat i bydelen. Dette vurderes bl.a. at ville medføre en reduktion i den del af transportarbejdet, der foregår i bil. Under henvisning til ovenstående, vil Esbjerg Kommune udarbejde lokalplan samt kommuneplantillæg, der skal muliggøre en udvidelse af detailhandelsrammen i bydelscenter Rørkær til 3.500 m 2. Samtidig nedsættes detailhandelsrammen i bydelscenter Østbyen med 1000 m 2, svarende til restrummeligheden i dette bydelscenter. Totalt set resulterer ændringen for de to bydelscentre således i en ændring på 500 m 2 øget detailhandelsramme.