./. Socialministeriet har den 5. marts 1990 udstedt vedlagte bekendtgørelse om dagpenge

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om sygedagpenge

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om ret til barseldagpenge

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

UDKAST. Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge

Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Forslaget til ny barsellov vil komme til 2. behandling i Folketinget 30. maj 2006 og til 3. behandling 2. juni 2006.

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Fremsat den xx. februar 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag. til. Lov om sygedagpenge. Afsnit I

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

./. Folketinget vedtog kort før jul en ny lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Loven,

Regler om sygedagpenge

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Refusion af sygedagpenge

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Lovtidende A 2011 Udgivet den 9. februar 2011

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

D.O. II \ Januar Kort om sygedagpenge og refusion

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Lovtidende A Udgivet den 14. december Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge. 12. december Nr

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Bilag 1 Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Mini-leksikon

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13.

Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende

Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige. Betingelser du skal opfylde for at blive medlem af ATP som selvstændig

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej Frederiksberg Tlf Fax

Sygedagpenge - Forsikringsordning for private arbejdsgivere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) 1)

refusion af sygedagpenge

Nr marts (Udvidelse af barselorloven og ændring af børnepasningsorloven)

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Udkast til. Bekendtgørelse om fleksjob

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Lovtidende A 2009 Udgivet den 25. november 2009

Bekendtgørelse om ferie

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om barseldagpenge til søfarende

Beskæftigelse 1 September 2019/AMWE

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster

KEN nr af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2019

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.

2 års reglen og den skattefri præmie

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Lov om ændring af lov om orlov

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

Vejledning om beregningsgrundlaget for sygedagpenge

Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked

MARIAGERFJORD KOMMUNE SYGEDAGPENGELOVEN. Fagenhed: Arbejdsmarked Emne: Detailkompetenceplan. Godkendt: 29. oktober 2012/ Arbejdsmarkedssekretariatet

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Forslag. Lov om skattenedslag for seniorer

Information til sygemeldte

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse

Refusion af sygedagpenge for funktionærer

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

Arbejdsgiver havde skriftligt bedt om en tro og love erklæring, men havde ikke modtaget en sådan, hvorfor der var bortfald af g-dagskravet

Tilbagebetaling af sygedagpenge

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af yy 2006 om arbejdsmarkedsydelse

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993.

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk

krifa.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem.

Transkript:

27. marts 1990 EB/AI Cirkulære nr. 516. Til medlemmerne. Vedr.: Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel../. Socialministeriet har den 5. marts 1990 udstedt vedlagte bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det er fra Socialstyrelsen oplyst, at der i løbet af en uges tid vil blive udsendt en vejledning i forbindelse med loven, der træder i kraft den 2. april 1990. Denne vejledning vil blive tilsendt medlemsvirksomhederne, så snart den foreligger. Der henvises i øvrigt til arbejdsgiverforeningens cirkulære nr. 514 af 24. januar 1990. P. f. v. Villy Langthjem /Erik Brudsø

Nr.153. 508 5. marts 1990. Bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel I medfør af lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel fastsættes: Kapitel l Løn- og erhvervsindtcegt l. Til lønindtægt regnes 1) de indkomstarter, der efter kildeskattelov-givningen anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, 2) arbejdsløshedsdagpenge, uddannelses- og iværksætterydelse, voksenuddannelsesstøt-te, kursusgodtgørelse ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, 3) A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet. Stk. 2. Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomstarter, selv om de ikke anses for A-indkomst, jf. stk. l 1) løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, 2) værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i tjenesteforhold, 3) løn udbetalt af fremmede magter, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede magters herværende udsendte konsuler, 4) anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Stk. 3. Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt- 2. Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejds indsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter l regnes som lønindtægt. Stk. 2. Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, medmindre der er tale om en lønaftale efter kildeskattelovens 25 A. Stk. 3. Godtgørelser for medlemskab atelier som medhjælp for bestyrelse, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig erhvervsindtægt. Kapitel 2 Dagpenge til personer, der ikke er skattepligtige her i landet eller har ret til dagpenge fra et andet land m.v. 3. Personer med indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet (Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland), kan opnå dagpenge på grundlag af lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt, når 1) indtægten er skattepligtig i et andet land, på Færøerne eller i Grønland, 2) de ikke har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter et andet lands lovgivning eller efter de bestemmelser, der gælder for Færøerne og Grønland, og 3) en af de følgende to betingelser er opfyldt: a) de har bopæl her i landet, eller b) de har bopæl i Island, Finland, Norge, Sverige, Grønland eller på Færøerne, og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. Stk. 2. Personer, der efter EF-regIeme om social sikring er omfattet af en anden medlems- Socialmin. l.ktj.nr. 1600-28»l 1/08665 12-03 b/socm64253 RBEK

5. marts 1990. 509 Nr.153. stats lovgivning om social sikring, kan ikke opnå dagpenge efter stk. l. 4. Personer, der efter EF-regleme om social sikring, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til dagpenge, selv om deres indtægt ikke er skattepligtig her i landet. 5. Personer med skattepligtig indtægt her i landet kan ikke opnå dagpenge, hvis de har ret til dagpenge eller en anden erstatning for tab af indtægt 1) efter et andet lands lovgivning eller efter de bestemmelser, der gælder for Færøerne og Grønland, 2) efter EF-reglerne er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. 6. Får en person løn under sygdom, barsel eller adoption, har arbejdsgiveren ret til at få udbetalt dagpengerefusion, jf. lovens 26. 7. Dagpenge, der udbetales af kommunen til en person, som bor i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, udbetales af den kommune, hvor arbejdsgiverens virksomhed ligger. Kapitel 3 Dagpenge til nyansatte lønmodtagere m.v. 8. Ved anmodning om dagpenge fra kommunen efter lovens 4, stk. l, nr. l og efter 11 skal lønmodtageren ved lønsedler eller lignende dokumentere 1) hos hvilke arbejdsgivere vedkommende har været ansat inden for de sidste 13 uger før sygemeldingen, 2) hvornår ansættelsesforholdet begyndte i hvert enkelt arbejdsforhold og hvor længe det varede, 3) beskæftigelsens omfang i hvert enkelt arbejdsforhold angivet i uger og timer. 9. Ved anmodning om dagpenge fra kommunen til en nyansat skal den arbejdsgiver, hos hvem den aktuelle sygemelding fandt sted, oplyse 1) hvornår lønmodtageren blev ansat i virksomheden, 2) omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse angivet i uger og timer, 3) om lønmodtageren tidligere har været ansat hos arbejdsgiveren og i så fald hvornår senest og i hvor mange uger og timer. L.T.A. 74 10. Ved vurderingen atom lovens 4, stk. l er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvori der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandsloven. Stk. 2. Dagpenge til nyuddannede, jf. lovens 4, stk. l, nr. 3, udgør samme beløb, som pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. Kapitel 4 Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption 11. Til lønmodtagere ydes nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, 1) når lægen skønner, at et arbejde efter en fraværsperiode kun kan bestrides delvis, eller 2) når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet. Nedsatte dagpenge ydes kun, når den delvise uarbejdsdygtighed afskærer fra arbejde i mindst 4 timer pr. uge. Stk. 2. Til personer med selvstændig erhvervsindtægt ydes nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, når lægen skønner, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. 12. Til lønmodtagere ydes nedsatte dagpenge ved graviditet, barsel og adoption 1) under delvis fravær fra arbejdet før 4-ugers-perioden før forventet fødsel, a) når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvist på grund af sygeligt for-løbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fostret, eller b) når to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet, 2) under delvis fravær fra arbejdet i 4-ugers perioden før fødslen, 3) under delvis fravær fra arbejdet med godkendelse af de adoptionsundersøgende myndigheder. Nedsatte dagpenge udbetales, når fraværet fra arbejdet udgør mindst 4 timer pr. uge. Stk. 2. Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge

Nr.153. 510 5. marts 1990. ved graviditet, barsel og adoption i de tilfælde, der er nævnt i stk. l, nr. la, 2 og 3, når den pågældende højst kan udfore halvdelen af sit normale arbejde. 13. Til lønmodtagere udbetales nedsatte dagpenge med samme belob pr. fraværstime som ved fuldt fravær- For arbejdsledige nedsættes dagpenge i sygdomstilfælde i forhold til lægens skøn over graden af uarbejdsdygtigheden. Stk. 2. Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af dagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær. 14. Til lønmodtagere og personer med selvstændig erhvervsindtægt ydes nedsatte dagpenge i forbindelse med varetagelse af borgerligt ombud i begrænset omfang i fraværsperioden ved barsel eller adoption. Stk. 2. Nedsættelsen af dagpengene pr. uge sker med et beløb, der svarer til den godtgørelse, sikrede oppebærer i den pågældende uge for varetagelse af ombudet. Kapitel 5 Deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse eller undervisning og i fritidsundervisning i begrænset omfang under sygdom, barsel og adoption 15. Til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan der ydes dagpenge uanset deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, når uddannelse og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået sideløbende. Der kan endvidere ydes dagpenge, hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet, når der højst er 4 timers undervisning pr. uge, når uddannelsen er forenelig med sygebehand-lingen og ikke forhaler helbredelsen, og når den ikke udskyder iværksættelse af erhvervsmæssig revalidering. Stk. 2. En person kan deltage i erhvervsmæssig uddannelse udover de 4 timer, som er nævnt i stk. l, fra det tidspunkt, der er truffet beslutning om iværksættelse af revalidering. 16. Retten til dagpenge bortfalder for den/ de dag(e) i fraværsperioden ved barsel og adoption, hvor en person deltager i l) undervisning og lignende af begrænset omfang og med erhvervsmæssigt formål, 2) i et kortvarigt erhvervsbetonet kursus eller deltagelse i eksamen for ikke væsentligt at forsinke et uddannelsesforløb, der er påbegyndt før barsel og adoption. Stk. 2. Der kan ydes dagpenge uanset deltagelse i fritidsundervisning eller andre fritidsaktiviteter nogle få timer om ugen i fraværsperioden ved barsel og adoption. Kapitel 6 Særlige tilfælde hvor faderen kan overtage moderens ret til dagpenge 17. Faderen kan overtage moderens ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen, hvis moderen er død eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet. Stk. 2. Moderen har ret til dagpenge fra kommunen i den periode, hvor faderen har overtaget moderens ret efter stk. l, hvis hun på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet og iøvrigt opfylder lovens betingelser. Kapitel 7 Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra arbejdsgiveren 18. Anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren foretages telefonisk senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle have mødt på arbejde, medmindre der i personalecirkulære er fastsat andre regler. Stk. 2. Hvis lønmodtageren ikke har adgang til telefon, påhviler det den pågældende ved ansættelsen at indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, hvordan anmeldelse af sygdom skal foretages. 19. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren ved indsendelse af en skriftlig sygemelding (tro- og loveerklæring) dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Stk. 2. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve den skriftlige sygemelding i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Stk. 3. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at den skriftlige sygemelding afleveres den dag, hvor arbejdet genoptages. 20. Arbejdsgiveren kan forlange en lægeerklæring efter personlig konsultation hos lægen. Stk. 2. Lægeerklæringen kan tidligst forlan-

5. marts 1990. 511 Nr.153. ges udstedt på 4. sygedag og ikke på lordage og særlige undskyldende forhold, der har bevirket, at helligdage. anmeldelse ikke er sket rettidigt. Stk. 3. Arbejdsgiveren kan tidligst forlange lægeerklæringen i hænde på 5. fraværsdag fra-regnet søn- 25. Når anmodningen indgives mere end 6 måneder og helligdage. efter sygdommens indtræden, er dispensation fra Sik. 4. Når særlige omstændigheder foreligger, kan anmodningsfristen udelukket. arbejdsgiveren forlange, at lægeerklæringen udstedes på l. sygedag, dog ikke på lørdage, søn- og helligdage. I så fald skal arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en 26. I de tilfælde hvor en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, skriftlig rekvisition til lægen, hvoraf det fremgår, hvilke kan kommunen bortse herfra, når der foreligger konkrete sygefravær inden for en bestemt periode, der fyldestgørende begrundelse for dette, jf. 24. begrunder ønsket om en l. dags lægeerklæring. Kapitel 8 Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra kommunen 21. Anmeldelse af sygdom til kommunen skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange tidligere anmeldelse end fastsat i lovens 6, stk. 2 og 10, stk. 4. Kapitel 10 Arbejdsgiveres anmeldelse af fravær og krav om refusion 27. En privat arbejdsgiver, der yder løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens bopælskommune senest 2 måneder efter l. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig udover den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge. 22. Hvis anmodning om dagpenge fra kommune indgives senere end fastsat i lovens 6, stk. 2 og 10, stk. 4, eller fastsat af kommunen efter 21, indtræder retten til dagpenge først fra anmodningens modtagelse. 23. Kommunen kan kræve, at den sikrede indenfor en rimelig frist afleverer lægeerklæring som dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom. Stk. 2. Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har angivet, bortfalder retten til dagpenge fra kommunen indtil det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget erklæringen. Kapitel 9 Dispensation fra anmeldelses- og dokumentations/rister ved anmodning om dagpenge fra kommunen 24. I de tilfælde, hvor anmodning indgives efter udløbet af de frister, der er angivet i lovens 6, stk. 2 og 10, stk." 4, kan kommunen efter omstændighederne udbetale dagpenge for tiden før anmodningen, når pågældende på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når der iøvrigt er 28. En arbejdsgiver, der efter lovens 26 er berettiget til dagpengerefusion, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens bopælskommune. Der ydes kun refusion for løn under fravær på grund af sygdom for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Ved en lønmodtagers fortsatte fravær kan krav om refusion ikke anmeldes oftere end med en måneds mellemrum. Stk. 2. Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder iøvrigt taler derfor. StL 3. En arbejdsgiver, der yder løn under graviditet, barsel og adoption, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens bopælskommune senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Hvis kravet ikke er indgivet inden denne frist, bortfalder retten til refusion. 29. Anmeldelse af sygefravær og refusions-krav indgives på en blanket, som udleveres af kommunen, og underskrives af både arbejdsgiver og lønmodtager.

Nr-153. 512 5. marts 1990. Stk. 2. Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær eller krav på refusion. Kapitel 11 Beregning af dagpenge ved ikke på forhånd fastlagt arbejdstid, produktionsstop, arbejdsturnus og til provisionslønnede m.v. 30. Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller timefortjeneste beregnes dagpenge under sygefraværet på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Stk. 2. Samme beregningsmåde kan anvendes til lønmodtagere, hvis beskæftigelse ved sygdommens indtræden er eller under sygeperioden midlertidigt ville have været afbrudt på grund af produktionsstop som følge afråvare-mangel, vejrlig og lignende, såfremt timefortjenesten ikke kan fastslås. Stk. 3. Hvis antallet af arbejdstimer i 4 ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden. Stk. 4. Medmindre andet er oplyst, udbetales dagpenge efter stk. 1-3 efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag. 31. Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger normaltimetallet, kan der udbetales mere end det beløb, der er nævnt i lovens 9, stk. 2. Stk. 2. Efter de første 2 ugers sygdom kan dagpengene pr. arbejdstime ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i lovens 9, stk. 2 divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden. 32. For lønmodtagere med ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven ved opgørelse af det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. For provisionslønnede sælgere foretages beregningen dog på grundlag af indtægten i de sidste 9 måneder før sygdommens indtræden. Stk. 2. Dagpengebeløbet udgør det efter lovens 9, stk. 2 beregnede timebeløb ganget med det gennemsnitlige antal timer opgjort efter stk. l,jf. dog lovens 9, stk. 4. Stk. 3. Medmindre andet er oplyst, udbetales dagpenge efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag. 33. Feriegodtgørelse medregnes ikke ved beregningen af timeindtægten i medfør af lovens 9,stk. l. 34. Dagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er delvist arbejdsledige og har et varierende antal arbejdstimer pr. uge.jf. 30, beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Stk. 2. Hvis medlemmet har været ledigt i mindre end 4 uger, beregnes dagpenge på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i den tid, lønmodtageren har været ledig. 35. Dagpenge til personer, der modtager godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandsloven, beregnes på grundlag af den beskæftigelse, som pågældende ville have haft, hvis denne havde været i arbejde. Kapitel 12 Beregning af dagpenge til personer med selvstændig erhvervsvirksomhed 36. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret ti! dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden dog højest det beløb, der er nævnt i lovens 9, stk. 2. Stk. 2. Selvstændige, der har tegnet en frivillig forsikring efter lovens 20, er berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens 9, stk. 2, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste. Stk. 3. Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis der er bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår. Stk. 4. Hvis den selvstændige har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvan-

5. marts 1990. 513 Nr.153. givelse som selvstændig ikke er indgivet, anvendes i stedet 1) den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller 2) et revisor-attesteret regnskab for virksomheden opgjort efter samme principper som årsopgorelsen. Sfk. 5. Det er en betingelse for retten til dagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i overensstemmelse med stk. 3 og 4. 37. Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, jf. 36, stk. l, anvendes årsopgørelsens oplysninger om 1) overskud af virksomhed og udlejningsejendom korrigeret for renteudgifter og renteindtægter, der vedrører virksomheden, 2) indtægt overført til medarbejdende ægtefælle, 3) egne sygedagpenge og andet, jf. 2, stk. l og 3, 4) henlæggelser til investeringsfond. Stk. 2. Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. 36, stk. l anvendes årsopgørelsens oplysninger om 1) indtægt overført til medarbejdende ægtefælle, 2) egne sygedagpenge og andet, jf. 2, stk. l og 3. Stk. 3. Dagpengebeløbet beregnet efter stk. l og 2 kan ikke reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten. Dagpengene udbetales efter en 6 dages uge med lige store andele pr. dag. Beskæftigelse 38. For selvstændige medregnes forudgående beskæftigelse som lønmodtager ved opgørelsen af, om betingelsen i lovens 10, stk. 2 er opfyldt. 39. Ved vurderingen atom lovens 10, stk. 2 er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvori der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandsloven. Stk. 2. Dagpenge til personer, der modtager godtgørelse efter stk. l, beregnes på grundlag af den arbejdsfortjeneste ved virksomheden, som pågældende ville have haft, hvis denne havde været i arbejde. Kapitel 13 Frivillig sikring Personkreds og optagelse 40. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i Socialstyrelsen tilmelde sig en forsikringsordning, der giver ret til dagpenge i de første 3 uger af sygeperioden. Stk. 2. Langvarigt eller kronisk syge personer kan optages i forsikringsordningen mod en forhøjet præmie. Til vurdering heraf kan Socialstyrelsen forlange en lægeerklæring, som betales af ansøgeren. Stk. 3. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed uden for dansk område, kan sikre sig dagpenge i de første 3 uger af sygeperioden, hvis de pågældende efter bestemmelser i nordisk konvention om social tryghed, EF-forordning nr. 1408/71 eller overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om dagpenge ved sygdom eller fødsel for så vidt angår beskæftigelse som selvstændig. Ventetid 41. Retten til dagpenge indtræder 6 måneder efter, at anmodningen om optagelse er modtaget i Socialstyrelsen. Stk. 2. Personer, der kommer til skade ved et ulykkestilfælde, har ret til dagpenge, selvom ventetiden efter stk. l ikke er udløbet. Stk. 3. Personer, der er ophørt med at have lønindtægt, kan optages uden ventetid, hvis de anmoder om optagelse inden 3 måneder efter ophøret, og de opfylder betingelserne i lovens 4, stk. l. Forsikringssa tser 42. Dagpenge kan sikres med 2/3 (minimumsydelsen) eller med det højeste beløb efter lovens 9, stk. 2 (maksimumsydelsen). Denne sikring gælder, selvom den pågældende samtidig har indtægt som lønmodtager. Forhøjelse 43. Ved anmodning om forhøjelse af den sikrede sats gælder de regler, der er fastsat i 40 og 41. Nedsættelse og udmeldelse 44. Ændring af den sikrede sats fra det højeste beløb til 2/3 heraf og den tilsvarende ned-

Nr.153, 514 5. marts 1990. sættelse af præmien samt udmeldelse af forsikringen kan ske med virkning fra udgangen af et kvartal, hvis anmodning herom er modtaget i Socialstyrelsen mindst 20 dage før kvartalets udgang. Opkrævning af præmie 45. Præmien fastsættes i overensstemmelse med lovens 29, stk. l. Stk. 2. Præmien beregnes fra den l. i måneden efter tilmeldingen. Stk. 3. Opkrævningen af præmien sker halv-årsvis forud i marts og september. Stk. 4. Præmien skal indbetales senest den 15. april, henholdsvis den 15. oktober. Stk. 5. Hvis indbetaling ikke sker rettidigt, betales et restancegebyr på 50 kr. Stk. 6. Den sikrede udelukkes af ordningen, hvis indbetaling af præmie ikke er sket inden den 5. juni, henholdsvis den 5. december. Udelukkelsen har virkning fra den 30. juni, henholdsvis den 31. december. Stk. 7. Den første opkrævning efter tilmeldingen sker i marts, hvis tilmeldingsdatoen falder i perioden fra 16. september til 15. marts, og i september ved tilmelding i perioden fra 16. marts til 15. september. Forsikringens ophør og fornyet optagelse 46. Når forsikringen er ophørt ved udgangen af et kvartal efter udmeldelse eller udelukkelse, ophører retten til dagpenge efter forsikringen. Stk. 2. Fornyet optagelse efter udmeldelse eller udelukkelse forudsætter, at betingelserne for optagelse, jf. 40 og 41 er opfyldt, og at eventuelt skyldig præmie er betalt. Klage vedrørende forsikringsordningen 47. Socialstyrelsens afgørelser vedrørende den frivillige sikring kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 14 Forlængelse a/dagpengeperioden 48. Kommunen forlænger dagpengeperioden for personer, der er omfattet afvarigheds-begrænsningen i lovens 22, stk. l, l) når det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering herunder arbejdsprøvning vil blive iværksat, 2) når den pågældende er under eller venter på lægebehandling, der må antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger. 49. Forlængelse udover 26 uger kan ske, når særlige omstændigheder taler for det. Dette vil bl.a. være tilfældet, 1) hvis den pågældende lider af alvorlig sygdom, der kræver langvarig behandling. Det er en betingelse, at pågældende umiddelbart forud for sygeperioden har været mere stabilt erhvervsaktiv og - efter en lægelig vurdering - skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de følgende 26 uger, 2) hvis pågældende lider af en alvorlig lidelse, hvor mulighederne for helbredelse ikke skønnes at være til stede. 50. Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for personer under 70 år, der er omfattet afvarighedsbegrænsningen i lovens 23, stk. l, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at den pågældende inden for et kortere tidsrum, dog højst 26 uger, på ny vil stå ti! rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse. Kapitel 15 Opfølgning 51. Efter anmeldelse af sygefravær og derefter mindst hver 3. måned skal kommunen tage dagpengemodtagerens forhold op til vurdering. 52. Når sygefraværet har varet i 2 måneder, skal kommunen snarest muligt indhente lægeerklæring. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af erklæringen. Overskridelse af fristen, som skyldes dagpengemodtagerens forhold, medfører, at retten til dagpenge bortfalder, indtil erklæringen modtages, jf. lovens 8, stk. 2. Stk. 2. Kommunen kan undlade at indhente lægeerklæring i de tilfælde, hvor der allerede foreligger en egnet erklæring, eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra hospital/klinik kan indhentes. 53. De oplysninger, der er indhentet i sagen, skal vurderes af kommunen eventuelt i samråd med dagpengemodtageren, praktise-

5. marts 1990. 515 Nr.153. rende læge, lægekonsulent og arbejdskonsu-lent. Der skal tages stilling til, om raskmelding skal afventes, eller om der er behov for yderligere behandling, arbejdsprøvning - der ikke er led i revalidering - optræning, revalidering, overgang til pension eller andre former for bistand. Stk. 2. Retten til dagpenge kan ikke bortfalde alene på grundlag af lægens erklæring om, at helbredstilstanden er stationær. 54. Den fortsatte opfølgning skal foretages efter de retningslinier, der er angivet i 52 og 53, og der indhentes supplerende fyldestgørende lægeerklæring eller anden form for lægelig oplysning. Kapitel 16 Aftale ved langvarig eller kronisk sygdom m.v. 55. Arbejdsgiveren kan ved aftale med lønmodtageren opnå ret til at få refunderet et beløb, der svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. Stk. 2. En sådan aftale kan indgås, 1) når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse. Fraværet på grund af lidelsen skal skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for l år. I tvivlstilfælde kan det faktiske hidtidige fravær på grund af lidelsen tillægges betydning i vurderingen, 2) når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlæggelsen eller behandlingerne var besluttet på an-sættelsestidspunktet, eller 3) når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge eller løn i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingerne påbegyndelse. Aftalen gælder for l år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af lidelsen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det forløbne år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre derved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold. Stk. 3. Arbejdsgiverens ret til refusion omfatter dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehand linger, kontrolundersøgelser og eventuelt nødvendig rekreation i forbindelse hermed. Stk. 4. Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejds-miljøloven. Stk. 5. Aftalen skal være skriftlig og skal godkendes af den kommune, hvor lønmodtageren har bopæl ved aftalens indgåelse. Den skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Retten til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold. 56. Kommunen kan indhente lægeerklæring om, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentlig omfang forøger den normale fraværsrisiko og dokumentation for, hvornår indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af kommunen. Stk. 2. Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen. 57. Anmodning om refusion fremsættes over for lønmodtagerens bopælskommune. Stk. 2. Ved anmeldelse afrefusionskrav ydes der kun refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Kapitel 17 Ophold i udlandet 58. Der kan i forbindelse med en sygeperiode udbetales dagpenge under rekreationsophold i udlandet, hvis opholdet inden afrejsen er anbefalet af lægen af helbredsmæssige grunde. Stk. 2. Der kan udbetales dagpenge i forbindelse med sygebehandling i udlandet, når Sundhedsstyrelsen eller vedkommende syge-husmyndighed har givet tilladelse til behandlingen. Stk. 3. Kommunen kan efter anmodning sende dagpenge til opholdsstedet. 59. Ved sygdom under ferieophold eller lignende i udlandet, kan der kun udbetales dagpenge, så længe det af helbredsgrunde, dokumenteret ved fyldestgørende lægeerklæring,

Nr. 153. 516 5. marts 1990. skønnes nødvendigt at udsætte hjemrejsen. Dagpengene udbetales først efter hjemkomsten og løber fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten efter almindelige regler ville indtræde her i landet. 60. Personer, der af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet udsendes til midlertidig beskæftigelse i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, kan opnå ret til dagpenge efter loven, hvis de er skattepligtige her i landet. 61. Dagpenge efter 58 og 59 udbetales af den sikredes bopælskommune eller af arbejdsgiveren. Sik. 2. Udbetaling af dagpenge efter 60 sker efter lovens almindelige regler. Efter udløbet af perioden, hvori arbejdsgiveren betaler dagpenge, finder 59 tilsvarende anvendelse. 62. Bestemmelserne efter 58-61 gælder ikke for personer, der er omfattet af EF-regler-ne om social sikring og af den nordiske konvention om social tryghed. Kapitel 18 Ikrafttrædelse 63. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 1990. Samtidig ophæves: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 166 af 23. marts 1988 om dagpengegivende indtægter, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 406 af 16. august 1983 om ret til dagpenge for personer, der ikke er skattepligtige her i landet m.v., Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 241 af 23. marts 1988 om lempelse af arbejdsgiveres pligt til at betale dagpenge til nyansatte lønmodtagere, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 537 af 4. december 1980 om nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og delvis fravær ved graviditet, barsel og adoption, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 1983 om dispensation fra fristen for anmodning om dagpenge fra det sociale udvalg, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 244 af 30. marts 1988 om arbejdsgiveres pligt til at anmelde fravær for lønmodtagere med løn under sygdom samt om anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgivere, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 242 af 28. marts 1988 om beregning og udbetaling af dagpenge til lønmodtagere i arbejdstumus med skiftende ugentlig arbejdstid, Socialministeriets bekendtgørelse nr. 382 af 7. juni 1988 om den frivillige sikring, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 325 af 20. juni 1988 om arbejdsgiveres mulighed torat blive fritaget for dagpengepligten over for løsarbejdere, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 243 af 30. marts 1988 om arbejdsgiveres fritagelse for at udbetale dagpenge i særlige tilfælde, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 956 af 30. december 1986 om forlængelse af dagpengeperioden, Socialministeriets bekendtgørelse nr. 254 af 22. april 1988 om aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsgiverens fritagelse for at betale dagpenge og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 23. september 1975 om udbetaling af dagpenge under ophold i udlandet. Socialministeriet, den 5. marts 1990 AASE OLESEN / Ib Valsborg