S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2010 SUS nr. 18 December 2011
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Koncern Statistik og Analyse Bredgade 40 DK-1260 København K www.vus.dk ISBN: 978-87-92601-16-2
Forord Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte udgiver hermed SUstatistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2010 (SUS nr. 18). Publikationen indeholder oplysninger om de 364.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2010, og om de 371.000 personer, der havde SU-gæld ved udgangen af 2010. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 2 dog i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 2000, 2005 og 2010 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2010 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2010 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat, udlandsstipendium og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af 2010. Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på netadressen www.vus.dk. Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 92 97 00. Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 92 97 00.
.
Indhold: Side 1. SU-hovedtal... 5 2. SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet)... 9 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb...9 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner...11 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere...12 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere...14 2.5 Støttemodtagernes køn, alder og børn...15 2.6 Støttemodtagernes fordeling på uddannelsesretninger....18 2.7 Støtte til forsørgere...18 2.8 SU til ungdomsuddannelser i udlandet...23 2.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte...24 2.10 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse...25 2.11 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav...28 2.12 Befordringsrabat i ungdomsuddannelser, AVU, FVU og produktionsskoler...33 2.13 Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser...34 3. SU i videregående uddannelser... 37 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb...37 3.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner...38 3.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere...39 3.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn...42 3.5 Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart...43 3.6 Støtte til forsørgere...49 3.7 Handicaptillæg...53 3.8 SU til uddannelser i udlandet...55 3.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte...60 3.10 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning...61 3.11 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser...67 3.12 Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav...72 3.13 Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet...77 3.14 Befordringsrabat i videregående uddannelser...83 3.15 Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser...85 4. SU-gæld... 88 4.1 Samlet SU-gæld...89 4.2 SU-lånegæld...90 4.3 FM-gæld...110 5. Bilag... 113 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene 1991 2011 i løbende priser....114 Bilag 2 Stipendiesatser i støtteårene 1991 2011 i faste priser (2011- niveau)....115
Bilag 3 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned 2004 2011...116 Bilag 4 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991-2011...117 Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991-2010 fordelt efter uddannelseskategori...118 Bilag 6 Støtteårsværk i 1991 2010 fordelt på støtteart og Bilag 7 uddannelseskategori...119 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene 2000-2010, fordelt på uddannelsesland...120 Bilag 8 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 2006 2010...121 Bilag 9 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991-2009....122 Bilag 10 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo 1991-2010 fordelt efter gældstype....123 Bilag 11 Restgældens størrelse pr. ultimo 1991-2010 for SU-gæld fordelt efter gældstype....124 Bilag 12 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene 1991-2010 fordelt efter kravtype....125 Bilag 13 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene 1991 2010....126 Bilag 14 Fribeløbssatser for støtteårene 1991-2011...127 Bilag 15 Støttemodtagere 2010 på VU og UU fordelt på kommuner...128 Bilag 16 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76-1990...131 Bilag 17 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83-1990...132 Bilag 18 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/76-1993....133 Bilag 19 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76-1992/93 fordelt efter støttekombination....134 Bilag 20 Anvendte forkortelser....135 Bilag 21 Signaturforklaring...135 Bilag 22 Anvendte definitioner....136
1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 2000, 2005 og 2010. 2000 2005 2010 ----------------------------- antal ------------------------- Støttemodtagere i alt 295.100 314.300 364.300 - Stipendiemodtagere 292.600 311.600 362.500 --------------------------- mio. kr. ----------------------- Udbetalt stipendiebeløb før skat 7.836 10.043 13.704 Udbetalt lånebeløb 1.867 2.267 2.686 I alt udbetalt før skat 9.703 12.309 16.390 - indeholdt A-skat af stipendiebeløb 878 1.185 1.410 ------------------------------- % -------------------------- Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,60 0,65 0,79 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 5,5 5,7 6,5-18-årige 52,4 52,8 55,2-19-årige 67,9 69,9 72,4-20-24-årige 40,0 45,2 48,5-25-29-årige 24,3-18-64-årige 10,6 I 2010 fik 364.300 støttemodtagere tildelt 13,7 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,7 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 1,4 mia. kr. (10 %) indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,79 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 6,5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2010. Godt halvdelen af de 18-årige og ca. 7 ud af 10 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Af de 20-24-årige fik knap halvdelen støtte, mens ca. 24 % af de 25-29-årige fik støtte. Af befolkningen i alderen 18-64 år fik 10,6 % støtte. Antallet af støttemodtagere i 2010 var øget med ca. 69.000 i forhold til 2000, hvilket svarede til en stigning på 23 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 6,7 mia. kr. til 16,4 mia. kr. svarende til en stigning på 69 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SUberettigende uddannelser, og at flere unge har søgt uddannelse især i de seneste år på grund af krisen. 5
Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 2000, 2005 og 2010 fordelt på uddannelseskategori. 2000 2005 2010 2000 2005 2010 ---------------------- antal ------------------- --------------- % ------------ Støttemodtagere i alt 295.100 314.300 364.300 100 100 100 Folkeskole 1) 3.000 6.500 6.500 12 2 2 ungdomsuddannelser 2) 114.400 123.400 154.900 39 39 43 videregående uddannelser 177.700 184.400 202.900 60 59 56 Heraf låntagere i alt 108.000 109.500 104.500 100 100 100 Folkeskole 1) 800 2.400 2.300 1 2 2 ungdomsuddannelser 2) 18.000 21.700 26.800 17 20 26 videregående uddannelser 89.300 85.400 75.500 83 78 72 - kun lån 2.500 2.700 1.800 2 2 2 ----------------------- mio. kr. ----------------------- --------------- % -------------- Tildelt stipendium 7.836 10.043 13.704 100 100 100 Folkeskole 1) 51 155 162 1 2 1 ungdomsuddannelser 2) 2.030 2.594 3.945 26 26 29 videregående uddannelser 5.755 7.294 9.598 73 73 70 Tildelt lån 1.867 2.296 2.686 100 100 100 Folkeskole 1) 9 34 36 0 1 1 ungdomsuddannelser 2) 264 382 621 14 17 23 videregående uddannelser 1.593 1.880 2.029 85 83 76 - kun lån 69 84 70 4 4 3 Anm.: Støttemodtagerne på VU og FSK er optalt her, hvis de i løbet af året har fået støtte her, UU er en residual i forhold til det samlede antal støttemodtagere i året. 1) AVU indgår i tallene for 2000 og 2005, men kun delvist i 2010. 2) AVU indgår delvist i 2010. I 2010 fordelte de 364.300 støttemodtagere sig med 6.500 i folkeskoleuddannelser, 154.900 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 202.900 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 56 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 70 % (9.598 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 13.704 mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.686 mio. kr., nemlig 76 % (2.029 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 2000 til 2010 på ca. 69.200 (23 %) var fordelt med en stigning på ca. 40.500 (35 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 25.200 (14 %) i videregående uddannelser (VU). Endelig steg antallet af støttemodtagere på folkeskoleuddannelser fra 2000 til 2010 med 3.500, dvs. mere end en fordobling. I 2005 udgjorde lån på ungdomsuddannelserne 17 % af de tildelte lån, i 2010 udgjorde de 23 %. 6
Tabel 1.3 FM-krav vedr. støtteårene 2000, 2005 og 2010. 2000 2005 2010 --------------------------------- antal -------------------------------------- Fremsatte FM-krav i alt 31.200 32.500 35.900 - indkomstkontrolkrav 15.100 15.000 8.000 1) - afbrudskrav 6.200 17.000 26.000 --------------------------------- mio. -------------------------------------- Tilbagekrævede beløb i alt 245 277 283 - indkomstkontrolkrav 2) 165 181 113 1) - afbrudskrav 78 93 161 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Det skønnes, at der rejses 35.900 FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2010, og tilbagekræves 283 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt cirka 40 procent af FMkravene. IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Tabel 1.4 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 2000, 2005 og 2010. 2000 2005 2010 1) -------------------- antal ----------------- Indkomstkontrolkrav i alt 15.100 15.000 8.000 ---------------------- % -------------------------- Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 5,1 4,8 2,2 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 1,6 1,4 0,7 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede 8.000 IK-krav vedr. 2010 svarer til, at 2,2 % af støttemodtagerne i 2010 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 0,7 % af den udbetalte støtte. Fra og med støtteåret 2010 periodiseres egenindkomsten for støttemodtagerne, der startede eller sluttede indenfor støtteåret. Hvis egenindkomsten er mindre end fribeløbet enten for perioden under uddannelse eller hele året, stilles der ikke krav om tilbagebetaling af støtten. 7
Tabel 1.5 Studielånegæld ultimo 2000, 2005 og 2010. 2000 2005 2010 ------------------------------- antal ------------------------- Debitorer 1) med studielånegæld i alt 337.000 359.000 357.000 - debitorer med SU-lånegæld 306.000 345.000 350.000 - heraf med misligholdt SU-lånegæld 25.000 31.000 40.000 - debitorer med statsgaranteret lånegæld 31.000 14.000 7.000 - heraf m. misligh. statsgar. lånegæld 19.000 11.000 6.000 Debitorer 1) med misligholdt studielånegæld i alt 44.000 42.000 46.000 ----------------------------- mio. kr. ----------------------- Restgæld på studielån i alt 16.700 21.900 25.000 - SU-lånegæld 14.300 20.300 24.300 - heraf misligholdt SU-lånegæld 900 1.500 2.500 - statsgaranteret lånegæld 2.400 1.600 800 - heraf misligh. statsgarant. lånegæld 1.600 1.400 700 Restgæld på misligholdt studielån i alt 2.500 2.900 3.200 1) Det samlede antal debitorer er især i 2000 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2010 skyldte ca. 357.000 personer 25,0 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca. 350.000, havde SU-lånegæld på 24,3 mia. kr., mens 7.000 debitorer skyldte 0,8 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 2000 til 2010. I 2010 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca. 114.000 kr. 8
2. SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet) Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for folkeskole (FSK) og ungdomsuddannelserne (UU) i 2010 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopæl (regioner), bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. I kapitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2010 på 1.192 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 1.485 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 3.453 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.931 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser og uddannelser på folkeskoleniveau (FSK). Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). 9
Tabel 2.1 Tildelt støtte i FSK og UU 2007 2010. Støttemodtagere Tildelt støtte 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 ----------------------- antal ---------------------- --------------- mio. kr. --------------- Folkeskole 1) Stipendier 6.400 6.500 8.300 6.500 180 195 261 162 Lån 2.100 2.100 2.900 2.300 37 39 54 36 Ungdomsuddannelser Støtte i alt 2.925 3.002 3.496 4.564 Indeks 100,0 102,6 119,5 156,0 Stipendier 133.100 135.300 147.700 168.200 2.599 2.690 3.099 3.943 Indeks 100,0 101,7 111,0 126,4 100,0 103,5 119,2 151,7 Lån 18.700 17.200 21.600 29.100 326 312 397 621 Indeks 100,0 92,0 115,5 155,6 100,0 95,7 121,8 190,4 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier 39.400 38.000 42.900 50.100 833 828 996 1.272 Lån 10.200 9.300 12.100 15.600 155 149 198 290 Gymnasiale udd. Stipendier 97.600 101.100 109.600 125.400 1.766 1.862 2.103 2.671 Lån 9.500 8.900 10.800 15.800 170 164 199 331 Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingen. 1) AVU indgår i tallene for 2009, men kun delvist i 2010. 2) AVU indgår delvist i 2010. I 2010 fik 6.500 støttemodtagere tildelt stipendier på folkeskoleuddannelser (AVU indgår i tallene for 2009, men kun delvist i 2010). Heraf fik 2.300 tildelt lån. Stipendierne udgjorde 162 mio. kr. og lånene 36 mio. kr. På ungdomsuddannelser fik ca. 168.200 støttemodtagere i 2010 tildelt støtte for 4.564 mio. kr. Af dette beløb udgjorde stipendier 3.943 mio. kr. (86 %) og lån 621 mio. kr. (14 %). Antallet af stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser steg fra 2009 til 2010 med 20.500 (13,9 %). Fra 2007 til 2008 faldt antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån. Fra 2008 til 2010 steg antallet af låntagere fra 17.200 til 29.100. I perioden 2007-2010 steg den årlige støtte i UU med 1.639 mio. kr. (56,0 %). Heraf steg stipendierne med 1.344 mio. kr. (51,7 %) og lånene med 295 mio. kr. (90,5 %). 10
Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i FSK og UU, som tog lån (lånetilbøjeligheden) i 2007-2010 fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 ------------------------------------------------ % ----------------------------------------------------- 18-årige 2,2 2,2 2,5 3,1 11,3 13,3 18,3 28,8 19-årige 5,3 4,6 6,0 6,8 32,6 25,8 26,5 32,3 20-årige 10,4 9,3 11,0 13,3 39,6 38,6 41,7 48,6 21-årige 24,9 22,4 24,2 27,3 52,0 49,8 49,2 54,3 22 år og derover 46,9 45,1 48,0 48,9 60,9 56,5 59,3 59,3 Alle i UU 14,9 13,4 15,6 18,0 56,2 54,9 57,1 58,0 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under FSK + UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. Efter et fald i lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagerne fra 2007 til 2008, steg tilbøjeligheden fra 13,4 % i 2008 til 18,0 % i 2010, det vil sige en stigning på 4,6 procentpoint. Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i FSK og UU på regioner. Tabel 2.3 Støttemodtagere i FSK og UU: Tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i 2010. Støttemodtagere Befolkning stipendium Låntagere lån 1) 2) Tildelt Tildelt antal ----------- % ----------- mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden 50.100 29 30 1.131 7.700 152 Region Midtjylland 41.500 24 23 956 7.200 147 Region Nordjylland 19.100 11 10 458 4.000 83 Region Sjælland 24.100 14 15 588 4.900 108 Region Syddanmark 39.000 22 22 950 7.600 164 Bosat i udlandet 1.700 1 42 300 5 Ikke regionsoplysninger 200 0 4 0 1 I alt 174.700 100 100 4.105 31.300 657 1) Støttemodtagernes fordeling på regioner er opgjort pr. februar 2011. En støttemodtager, der fx gik på gymnasium i Region Nordjylland i foråret 2010 og flyttede til Region Hovedstaden for at påbegynde en VU indgår under Region Hovedstaden. I fordelingen indgår også støttemodtagere bosat i udlandet. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli 2010. Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgjorde i 2010 29 % af støttemodtagerne i UU og FSK, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgjorde henholdsvis 24 % og 22 %. SU-modtagerne i Region Midtjylland udgjorde 1 procentpoint mere end befolkningens andel i denne region. I Region Hovedstaden og Region Sjælland var andelen af alle støttemodtagere henholdsvis 2 og 1 procentpoint mindre end andelen af befolkningen. Alt i alt var fordelingen på regioner for SU-modtagere dog nogenlunde som for hele befolkningen. 11
Af tabel 2.3 kan udledes andelen af støttemodtagerne, der blev tildelt lån (låntagerandelen). Den samlede låntagerandel udgjorde 18 % i 2010. I Region Nordjylland udgjorde låntagerandelen 21 %, mens 15 % af støttemodtagerne i Region Hovedstaden blev tildelt lån i 2010. Af bilag 15 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på kommuner. 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i FSK og UU i 2010 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/12 2010 fordeling 2008 2009 2010 antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år 39.226 24 462 1.200 17 2 3 3 hjemmeboende 85 % 35 % 1 1 1 19 år 46.378 29 991 3.200 70 5 6 7 hjemmeboende 81 % 29 % 2 2 2 20 år 27.391 17 645 3.600 77 10 11 13 hjemmeboende 67 % 19 % 3 3 4 21 år 12.344 8 426 3.400 70 25 24 27 hjemmeboende 35 % 11 % 7 7 9 22 år 8.013 5 311 3.100 67 35 36 39 hjemmeboende 20 % 8 % 13 16 16 23 år 5.741 4 235 2.600 58 43 44 45 hjemmeboende 13 % 6 % 18 21 20 24 år 4.491 3 189 2.200 52 47 51 50 hjemmeboende 9 % 5 % 23 21 25 25 år 3.311 2 96 1.800 27 52 54 56 hjemmeboende 5 % 2 % 25 28 28 26 år og derover 17.821 11 848 7.900 219 54 54 44 hjemmeboende 3 % 2 % 31 30 32 I alt 161.400 100 4.105 29.000 657 15 16 18 hjemmeboende 60 % 11 % 55 2 3 3 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.4 fremgår, at der var 161.400 stipendiemodtagere i FSK og UU i 2010. Hovedparten (60 %) af disse var hjemmeboende. Ca. 70 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. I 2010 ønskede 18 % af stipendiemodtagerne i FSK og UU lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 3 %. 12
Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i FSK og UU og tildelt stipendiebeløb i 2007-2010 fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/12 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 --------------------- antal ---------------------- --------------- mio. kr. ------------- I alt FSK og UU 129.600 132.500 144.900 161.400 2.779 2.885 3.360 4.105 heraf hjemmeboende 80.900 84.000 90.000 97.200 990 1.070 1.178 1.340 udeboende 48.800 48.500 54.900 64.200 1.789 1.815 2.182 2.766 ------------------------------------------- % ------------------------------------------------------ hjemmeboende 62 63 62 60 36 37 35 33 udeboende 38 37 38 40 64 63 65 67 Hjemmeb.andel 18-årige 85 85 85 85 19-årige 81 81 81 81 20-årige 69 68 68 67 21-årige 33 34 35 35 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i FSK og UU var 60 % i 2010. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.6. 13
Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i FSK og UU 2007-2010 med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i FSK og UU 2007 2008 2009 2010 antal % antal % antal % antal % I alt 22.400 100 22.600 100 24.800 100 26.900 100 Stipendiemodtagere uden udeboendesats 3.400 15 3.400 15 3.900 16 4.600 17 Stipendiemodtagere med udeboendesats 19.000 85 19.200 85 20.900 84 22.300 83 ----------------------------------- % --------------------------------------- De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: 98 97 98 98 Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl 57 56 55 54 Særlige forhold i hjemmet 35 35 36 37 Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart 6 6 7 7 Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2010 var 26.900 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de (jf. tabel 2.7) 116.500 18- og 19-årige støttemodtagere i FSK og UU. Af de udeboende fik 22.300 (83 %) udbetalt støtte med udeboendesats i 2010. Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 54 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 37 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i FSK og UU tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere får et grundstipendium på 1.192 kr. pr. måned (2010-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 627.974 kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 294.266 kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. 14
Tabel 2.7 Hjemmeboende og udeboende forældreafhængige (18-19-årige i FSK og UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i 2008-2010 fordelt efter støttens størrelse. Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Forældreafhængige 2008 2009 2010 2008 2009 2010 -------------------- antal ----------------- -------------------- mio. kr. ------------ Hjemmeboende 18-19-årige 79.900 84.800 90.700 946 1.040 1.169 Maks. Støtte 18.300 19.500 20.300 313 345 379 Reduceret støtte 61.600 65.300 70.400 633 695 790 - kun grundstip. 27.100 29.300 32.600 212 242 279 Udeboende 18-19-årige 22.000 23.900 25.800 501 570 641 Maks. Støtte 10.800 11.600 12.600 285 316 360 Reduceret støtte 11.200 12.300 13.200 216 254 281 - kun grundstip. 5.400 5.600 6.600 89 112 120 Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Stipendiemodtageren fik kun grundstipendium i 2010, når forældreindkomsten var større end 628.000 kr. for hjemmeboendesats og større end 514.200 kr. for udeboendesats. Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2010 var 116.500 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, 90.700 hjemmeboende og 25.800 udeboende. De forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 22 % blandt de hjemmeboende og 49 % blandt de udeboende. Den samlede stipendiestøtte til forældreafhængige stipendiemodtagere i FSK og UU i 2010 udgjorde 1.810 mio. kr. 2.5 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger for stipendiemodtagere med børn. 15
Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i FSK og UU 2010 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Alder pr. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene ungdoms- Erhvervsfaglige ungdoms- FSK og UU i alt 31/12 2008 uddannelser uddannelser 2009 2010 -------------------------- antal stipendiemodtagere ------------------------------- 18 år 533 32.180 7.126 36.411 39.226 - med børn 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år 1.067 39.981 10.394 44.201 46.378 med børn 3 % 0 % 1 % 1 % 0 % 20 år 760 23.649 7.418 25.322 27.391 med børn 5 % 1 % 3 % 2 % 2 % 21 år 669 8.666 5.668 10.383 12.344 med børn 8 % 3 % 6 % 6 % 5 % 22 år 528 5.165 4.210 6.404 8.013 med børn 18 % 7 % 10 % 10 % 10 % 23 år 402 3.445 3.142 4.599 5.741 med børn 21 % 12 % 14 % 15 % 14 % 24 år 309 2.667 2.484 3.448 4.491 med børn 29 % 17 % 18 % 20 % 19 % 25 år og derover 1.457 9.619 9.689 14.114 17.821 med børn 68 % 50 % 46 % 58 % 58 % I alt 5.725 125.372 50.131 144.882 161.405 med børn 1.386 6.664 6.545 10.521 12.913 pct. med børn 24,2 % 5,3 % 13,1 % 7,3 % 8,0 % antal børn i alt 2.652 11.521 10.280 17.575 21.675 m. børn født i året 410 894 1.112 1.628 2.069 Mænd 2.415 56.223 27.397 67.337 77.169 med børn 213 1.063 1.913 2.041 2.876 pct. med børn 8,8 % 1,9 % 7,0 % 3,0 % 3,7 % Kvinder 3.310 69.149 22.734 77.545 84.236 med børn 1.173 5.601 4.632 8.480 10.037 pct. med børn 35,4 % 8,1 % 20,4 % 10,9 % 11,9 % 2 stipendiemodtagende forældre 212 1.091 1.091 1.411 2.075 I pct. af alle med børn 15,3 16,4 % 16,7 % 13,4 % 16,1 % Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier. 1) Delvist inkl. folkeskoleniveau på VUC. I 2010 modtog 161.400 stipendier i FSK og UU. I 2009 var der ca. 144.900 stipendiemodtagere i FSK og UU. Antallet er således steget med 11,4 % fra 2009 til 2010. Antallet af forsørgere steg med 22,7 %. De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på FSK og UU. Gruppen udgjorde ca. 46.400 eller 29 % af samtlige stipendiemodtagere i 2010. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde 39.200 eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere. 16
Af stipendiemodtagerne på FSK og UU var 84.200 kvinder (52 %), og 77.200 mænd (48 %) i 2010. På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område udgjorde kvinderne henholdsvis 58 % og 55 % af stipendiemodtagerne. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var 45 % af stipendiemodtagerne kvinder. I 2010 havde ca. 12.900 stipendiemodtagere i FSK og UU i alt ca. 21.700 børn. Knap 2.100 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2010. Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 24 % børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 58 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinderne havde 11,9 % børn, mens 3,7 % af mændene havde børn. I ca. 2.100 af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 16 % af alle stipendiemodtagere i FSK og UU med børn. Andelen var 16 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, 17 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 15 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i FSK og UU kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i FSK og UU 2007 2010 Støttemodtagere Rater 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 ------------------ antal ---------------- ----------------- rater -------------------- Fødselsrater 829 844 891 1.052 3.375 3.444 3.722 4.386 Enkeltrater 223 253 271 354 1.221 1.389 1.501 1.860 Dobbeltrater 641 631 666 745 2.154 2.055 2.221 2.506 Kvinder 637 646 665 778 2.888 2.947 3.153 3.633 Mænd 192 198 226 274 487 497 569 753 Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. Inden for FSK og UU fik 1.052 støttemodtagere fødselsrater i 2010. Heraf udgjorde kvinder 74 %, som fik 83 % af fødselsraterne. I FSK og UU tildeles hovedparten af fødselsstøtten som dobbeltrater. Tildelingen af fødselsstøtten som enkeltrater er dog steget fra 2007 til 2010. I 2007 fik 223 modtagere (27 %) udbetalt fødselsrater som enkeltrater. I 2010 var denne andel steget til 34 %. 17
2.6 Støttemodtagernes fordeling på uddannelsesretninger. Fordelingen af støttemodtagere på uddannelsesretninger fremgår af den følgende tabel. Tabel 2.10 Støttemodtagere i FSK og UU fordelt på uddannelsesretning 2009 og 2010. Støttemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Uddannelse 2009 2010 2009 2010 2009 2010 2009 2010 ---------- antal ---- Alm. gymn. 65.400 70.400 1.070 1.225 3.200 4.300 53 84 EUD 39.400 47.800 890 1.173 11.200 14.900 179 270 Erhv. gymn. 27.600 29.400 487 533 1.600 1.800 28 38 HF enkeltfag/avu 12.600 21.100 425 762 5.200 8.800 102 187 AVU m.m. 2) 8.500 6.500 264 162 3.000 2.300 55 36 GSK 6.800 7.900 117 145 1.300 1.600 14 19 Øvrige UU 4.800 4.600 123 131 1.300 1.400 21 24 UU og FSK i alt 156.000 174.700 3.360 4.105 24.500 31.300 451 657 Anm.: Personer, der i løbet af året har modtaget støtte i forbindelse med flere uddannelser indgår under begge uddannelser. Under UU og FSK i alt indgår hver person kun en gang. 1) AVU indgår ikke i 2009, men indgår delvist i 2010. 2) AVU indgår kun delvist i 2010. Antallet af støttemodtagere på FSK og UU steg ca. 18.700 (12 %) fra 156.000 i 2009 til 174.700 i 2010. Antallet af støttemodtagere på almengymnasiale uddannelser steg ca. 5.000 fra 2009 til 2010, mens stigningen fra 2009 til 2010 var ca. 8.400 på EUD og ca. 6.500 på HF enkeltfag og AVU m.m. under et. I 2009 blev 24.500 (16 %) af støttemodtagerne tildelt lån. Fra 2009 til 2010 steg andelen af låntagere fra 16 % til 18 %. På almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser udgjorde låntagerne hhv. 4.300 (6 %) og 1.800 (6 %) i 2010. På HF enkeltfag og AVU m.m. under et blev ca. 11.100 (40 %) af de ca. 27.500 støttemodtagere tildelt lån i 2010. I EUD blev ca. 14.900 tildelt lån i 2010, hvilket var en andel på 31 % af støttemodtagerne. 2.7 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på 3.228 kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til 4.618 kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned. Pr. 1. januar 2009 blev satsen forhøjet til 2.068 kr. pr. måned. 18
Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på 1.157 kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed. Figur 2.1 Forsørgere i 2010 i FSK og UU fordelt på forsørgertyper I 2010 havde 55 % af forsørgerne i UU en partner, som ikke var på SU. De fik således ikke ekstra stipendier, men kunne få ekstra lån. Ca. 38 % af forsørgerne i 2010 var enlige forsørgere, de fik dobbeltstipendium og kunne få ekstra lån. Endelig var 7 % af forsørgerne samboende med en partner, som også er SUmodtager. De fik et stipendietillæg på 2.151 kr. pr. md. og kunne samtidig få ekstra lån. Tabel 2.11 SU-støtte til forsørgere i FSK og UU 2007 2010. Støttemodtagere 2007 2008 2009 2010 --------------------------------- antal --------------------------------- Enlige forsørgere 3.900 4.000 4.500 5.300 Samboende, begge SU-modtagere 400 300 600 900 Samboende partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) 4.800 5.000 5.800 6.800 - heraf med suppl. forsørgerlån 1.300 1.400 1.900 2.600 I alt forsørgere 9.400 9.700 11.400 13.900 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Antallet af forsørgere steg 48 % fra 2007 til 2010. Fra 2009 til 2010 steg antallet af forsørgere steg ca. 2.500 (22 %). Antallet af enlige forsørgere steg fra ca. 4.500 i 2009 til ca. 5.300 i 2010, dvs. en stigning på 18 %. 19
Antallet af forsørgere, som var samboende med en forsørger uden SU, og som tog forsørgerlån steg 700 (37 %) fra 1.900 i 2009 til godt 2.600 i 2010. Antallet af samboende, hvor begge fik SU, steg 50 % fra 600 i 2009 til 900 i 2010. Tabel 2.12 Tildeling af stipendium forsørgertillæg, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere i FSK og UU i 2010. Støttemodtagere Låntager Forsørgerlåntager Tildeling Stipendium Heraf fors.- tillæg Lån Heraf forsørgerlån ---------- antal ---------- --------------- mio. kr. --------------- Enlige forsørgere 5.300 3.600 3.300 394 198 102 33 Samboende, begge SU-modtagere 900 600 600 36 10 15 5 Samboende partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) 6.800 2.500-224 - 43 - - heraf med suppl. forsørgerlån 2.600 2.600 2.600 75-57 19 I alt forsørgere 13.900 8.100 5.900 729 208 216 57 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Af forsørgerne optog 8.100 (58 %) SU-lån. Låntagerne fik i gennemsnit tildelt lån på 26.700 kr. i 2010. Af de enlige forsørgere optog 3.600 (68 %) lån. Låntagerne blandt de enlige forsørgere fik i gennemsnit tildelt lån på 28.300 kr. i 2010. Af forsørgerne, der boede sammen med en anden SU-modtager fik 67 % tildelt lån. 20
Tabel 2.13 Forsørgerne i FSK og UU fordelt på uddannelsestype og forsørgerstatus, samt oplysninger om hvor mange mænd, der var forsørgere i 2010. Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. forsørgerlån UU støttemodtagere i alt UU støttemodtagere med børn i alt ------------------------------------------------ antal ----------------------------------------------- % EUD 1.952 333 3.128 1.280 47.754 6.105 13 HF enkeltfag/avu 2.672 349 2.231 930 21.070 5.541 26 AVU m.m. 3) 676 105 822 237 6.470 1.706 26 Alm. gymn. 236 48 289 101 70.377 595 1 Erhv. gymn. 105 15 126 50 29.350 269 1 GSK 125 53 211 67 7.907 431 5 Øvrige UU 226 59 504 145 4.609 864 19 Total UU/FSK 5.300 900 6.800 2.600 174.700 13.900 8 Heraf mænd 195 419 2.278 648 83.780 3.148 i % 4 % 49 % 34 % 25 % 48 % 23 % Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere ungdomsuddannelser i løbet af 2010, indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere, der var samboende med SU-modtager. 2) AVU indgår ikke i 2009, men indgår delvist i 2010. 3) AVU indgår kun delvist i 2010. Forsørgerne fik hovedsageligt støtte til EUD, HF enkeltfag og folkeskoleuddannelser. Af de 13.900 forsørgere gik 6.100 (44 %) på EUD mens ca. 7.200 (52 %) gik på HF enkeltfag og AVU under et. De 13.900 forsørgere udgjorde 8 % af alle støttemodtagere på UU og FSK under et. Ca. hver fjerde af de 27.500 støttemodtagere i alt på HF enkeltfag og AVU var forsørgere. Af de 47.800 støttemodtagere på EUD var 6.100 (13 %) forsørgere. I almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser udgjorde forsørgerne ca. 1 %. Af de 5.300 enlige forsørgere i 2010 gik ca 3.300 (63 %) på enten HF enkeltfag eller AVU, mens ca. 2.000 (37 %) var på EUD. Mænd udgjorde kun ca. 3.100 (23 %) af de 13.900 forsørgere på FSK og UU under et. Mænd udgjorde 48 % af alle støttemodtagere på FSK og UU under et. Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af forsørgerne, der havde børn ved uddannelsens start. 21
Tabel 2.14 Forsørgere i FSK og UU 2010 fordelt efter om forsørgerne havde barn ved uddannelsens start. Forsørgere i UU antal % Havde fået mindst et barn før uddannelsens start 12.549 90 Fik det første barn under uddannelsen 1.543 11 Forsørgere i UU i alt 13.900 100 Anm: Støttemodtagere, der gik på flere UU i 2010 kan indgå i flere kategorier, hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn. Ca. 9 ud af 10 forsørgere på UU havde fået mindst et barn inden starten på ungdomsuddannelsen. Tabel 2.15 Forsørgere i FSK og UU i 2010 fordelt efter alder og forsørgerstatus. Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. forsørgerlån Støttemodtagere med børn i alt UU støttemodtagere i alt ------------------------------------------ antal ------------------------------------------ Alder ultimo 2010 Højst 19 år 91 13 234 23 329 88.810 20-24 år 1.453 252 1.950 670 3.755 66.675 25-29 år 1.554 338 1.690 859 3.890 11.673 30-34 år 976 158 1.320 536 2.735 4.243 35-39 år 656 65 852 330 1.762 2.225 40-44 år 366 27 461 121 902 1.158 45-49 år 143 6 220 59 404 602 50 år og derover 49 3 68 9 127 343 I alt UU og FSK 5.300 900 6.800 2.600 13.900 174.700 ---------------------------------------------------- år ---------------------------------------------------- Median ult. 2010 2) 28,3 27,2 28,6 28,5 28,6 20,0 Gns. ult. 2010 30,0 28,2 29,9 29,7 30,0 21,5 Median ult. 2009 28,3 27,1 28,4 28,3 28,6 19,9 Gns. ult. 2009 29,9 28,0 29,7 29,6 29,9 21,3 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 2) Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. Forsørgerne på FSK og UU var i gennemsnit 30,0 år ultimo 2010. Dermed var forsørgerne i FSK og UU i gennemsnit 8,5 år ældre end SU-modtagerne i FSK og UU generelt. Godt en ud af ti støttemodtagere i FSK og UU var mindst 25 år ultimo 2010. Ca. 7 ud af 10 forsørgere i FSK og UU var mindst 25 år ultimo 2010. Den relativt høje alder for forsørgerne på UU hænger sammen med, at forsørgerne på FSK og UU typisk havde fået børn inden starten på uddannelsen, og startede sent på uddannelsen. 22
2.8 SU til ungdomsuddannelser i udlandet Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden tildeles SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensborg). Der kan kun tildeles SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Der tildeles ikke SU til uddannelser på folkeskoleniveau i udlandet. Tabel 2.16 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2007 2010 fordelt på uddannelsesland Støttemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 ------------------------ antal ----------------------- ------------- mio. kr. ------------ Norge 17 14 18 22 0,6 0,3 0,4 0,7 Sverige 58 63 80 102 1,8 1,9 2,5 2,9 Tyskland 58 57 67 75 1,0 1,1 1,1 1,3 Øvrige EU-lande 19 12 16 18 0,3 0,2 0,3 0,4 Øvrige lande ekskl. EU 22 24 31 47 0,5 0,5 0,7 1,0 Samtlige lande 174 170 212 264 4,2 4,0 5,1 6,3 Heraf: 18-19 årige 108 95 136 165 2,0 1,9 2,7 3,3 20-21 årige 41 52 49 74 1,1 1,2 1,2 1,9 22 år og derover 25 23 27 25 1,1 1,0 1,1 1,1 I 2010 fik 264 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland modtog henholdsvis 102 og 75 elever i 2010. 23
2.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere, blandt andet som følge af implementeringen af EU s opholdsdirektiv. Tabel 2.17 Støttemodtagere i FSK og UU uden dansk statsborgerskab i 2009-2010. Støttemodtagere Tildelt stipendium Tildelt lån 2009 2010 2009 2010 2009 2010 -------- antal -------- ----------------------- mio. kr. ----------------------- Norden 572 679 15 20 3 4 Øvrig EU 1.383 1.686 38 52 5 8 Øvrig Europa 1) 2.449 2.684 63 76 6 9 Mellemøsten 3.066 3.304 115 132 17 22 Afrika 1.372 1.490 50 61 8 11 Asien 2) 1.077 1.318 35 47 4 5 Nord- og Sydamerika 289 325 10 12 2 2 Statsløs 118 122 4 5 1 1 Øvrige lande 11 19 0 1 0 0 I alt 10.337 11.627 331 405 45 62 Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland. Jævnfør tabel 2.17 modtog 10.600 personer uden dansk statsborgerskab i 2010 SU-støtte i FSK og UU, hvilket var en stigning på 12,5 % i forhold til året før. I 2010 fik de udenlandske støttemodtagere tildelt i alt 405 mio. kr. i stipendier og 62 mio. kr. i lån. Støttemodtagere fra Mellemøsten udgjorde ca. 3.300 (28 %). Af støttemodtagere var ca. 2.700 fra det øvrige Europa. Støttemodtagere fra EU (eksklusive Norden) udgjorde knap 1.700. Af støttemodtagerne var ca. 1.500 fra Afrika. Fra Asien kom ca. 1.300 støttemodtagere. 24
Tabel 2.18 Støttemodtagere i FSK og UU uden dansk statsborgerskab i 2010 fordelt efter alder Alder ultimo 2010 18-19 20-21 22-23 24-25 26-27 28-29 30 og derover --------------------------------------------- antal --------------------------------------------------------- Støttemodtagere 3.603 2.728 1.382 833 496 453 2.132 11.627 ----------------------------------------------- % ----------------------------------------------------------- Støttemodtagere 31 23 12 7 4 4 18 100 Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. En stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. I 2010 var der relativt mange ældre blandt udenlandske støttemodtagere. Af udenlandske støttemodtagere var ca. 26 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 11 % blandt samtlige stipendiemodtagere i FSK og UU, jfr. tabel 2.4. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 54 %, medens den blandt samtlige stipendiemodtagere i FSK og UU var 78 %. I alt 2.10 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.19 Støttemodtagere i FSK og UU med afbrudt uddannelse i 2009-2010 og andelen af alle støttemodtagere. Støttemodtagere med afbrud i pct. af alle Støttemodtagere med afbrudt uddannelse 2009 2010 2009 2010 ---------------- % ---------------- ------------- antal ------------ UU og FSK 13 15 19.300 23.900 Heraf - Almengymnasiale uddannelser (inkl. HF, men ekskl. HF enkeltfag) 4 5 2.700 3.300 - Erhvervsgymnasiale uddannelser 5 5 1.400 1.600 - EUD 27 28 10.800 13.300 - HF enkeltfag/avu 1) 21 20 2.700 4.300 - FSK (AVU m.m.) 2) 26 42 2.200 2.800 1) AVU indgår ikke i 2009, men indgår delvist i 2010. 2) AVU indgår kun delvist i 2010. Ca. 23.900 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og FSK afbrød deres uddannelse i 2010. Det svarede til ca. 15 % af støttemodtagerne, hvilket var 2 procentpoint mere end i 2009. På EUD afbrød 28 % af støttemodtagerne i 2010. På HF enkeltfag og AVU under et afbrød ca. 26 % af støttemodtagerne uddannelsen i 2010. 25
Tabel 2.20 Støttemodtagere i FSK og UU med afbrudt uddannelse i 2007-2010 År for afbrudt uddannelse 2007 2008 2009 2010 ------------- antal støttemodtagere -------------- Støttemodtagere med afbrudt FSK/UU 19.182 18.076 19.316 23.923 heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2010 6.461 6.006 7.582 15.092 (33,7 %) (33,2 %) (39,3 %) (63,1 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2010 12.721 12.070 11.734 8.831 (66,3 %) (66,8 %) (60,7 %) (36,9 %) heraf påbegyndt en FSK/UU 11.331 10.843 10.734 7.924 påbegyndt en VU 1.390 1.227 1.000 907 Knap to tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2007, var ved udgangen af 2010 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 89 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 11 % i en videregående uddannelse. Blandt dem, der afbrød i 2010, havde 36,9 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. Af tabel 2.21 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere, der afbryder en uddannelse på udvalgte ungdomsuddannelser. Tabel 2.21 Andel af støttemodtagere i udvalgte FSK/UU-uddannelser med afbrudt uddannelse i læseåret 1, se nederst på siden. 2006/07 2) 2007/08 3) 2008/09 4) 2009/10 5) ----------------------------------------- % ----------------------------------------- Alm. gymnasium (tre år) 11 11 10 11 Hf-kursus 31 28 26 23 Hf-enkeltfag/AVU 55 56 51 47 Erhvervsgymnasium HHX 19 18 18 18 HTX 21 17 15 16 EUD 45 42 42 43 FSK 54 49 48 55 FSK og UU i alt 35 33 31 32 Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de 16-17 årige indgår således ikke. 2) For læseårene 2006/2007 indgår afbrud registreret pr. februar 2008. 3) For læseåret 2007/2008 indgår afbrud registreret pr. ultimo januar 2009. 4) For læseåret 2008/2009 indgår afbrud registreret pr. primo februar 2010. 5) For læseåret 2009/2010 indgår afbrud registreret pr. primo februar 2011. Afbrudstilbøjeligheden på UU faldt til 32 % i læseåret 2009/2010 fra 35 % i læseåret 2006/07. Afbrudstilbøjeligheden var størst på folkeskoleuddannelser (55 %), hf-enkeltfag/avu (47 %) og EUD (43 %). 1 Afbrudstilbøjeligheden for 2008/09 for fx alm. gymnasium opgøres, som (antal studiestartere 2008 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2008) + (antal studiestartere 2007 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007) + (antal studiestartere 2006 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 26
Tabel 2.22 Læseåret 2009/10 Andel af SU-modtagere med en afbrudt FSK/UU i studieåret 2009/10 på henholdsvis 1. år af uddannelsen, 2. år af uddannelsen og efter 2. år, fordelt på uddannelseskategori. Antal år i afbrudt uddannelse 1. år 1) 2. år 2) Senere 3) I alt 4) Antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Alm. gymn. (tre år) 810 6 787 3 491 2 2.088 11 Hf-kursus 1.243 17 330 5 13 0 1.586 23 Hf-enkeltfag/AVU 3.354 37 479 8 109 2 3.942 47 Erhvervsgymnasium HHX 740 11 466 5 208 2 1.414 18 HTX 217 9 165 4 93 3 475 16 EUD 14.148 40 780 3 31 0 14.959 43 FSK 2.707 47 246 6 67 2 3.020 55 FSK og UU i alt 25.258 27 3.312 4 1.018 1 29.588 32 Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen fik SU. Afbrud blandt de 16-17 årige indgår således ikke. I alle kolonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år. 1. (antal studiestartere 2008 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2008). 2. (antal studiestartere 2007 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007). 3. (antal studiestartere 2006 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006) + (antal studiestartere 2005 med afbrud mellem 3 og 4 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2005). 4. Summering af andelene i 1.år (%)+2. år (%)+senere (%). Tabel 2.22 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På UU afbrød i alt 25.258 på uddannelsens første år, hvilket var 27 % af støttemodtagerne på første år. Dette svarede til 85 % af de i alt 29.588 afbrud for SU-modtagere på UU. Den samlede afbrudsandel gennem ungdomsuddannelserne var 32 %. Af tabel 2.23 fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2008 der havde afbrudt deres ungdomsuddannelse m.v. pr. primo februar 2011, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde. Tabel 2.23 Afbrud senest primo februar 2011 blandt SU-modtagere i ungdomsuddannelser og AVU, der startede i 2008, fordelt på uddannelsesområde og om de havde et barn ved uddannelsens start. Startede på uddannelsen i 2008 Havde afbrudt uddannelsen antal % Ungdomsuddannelser og AVU i alt 88.361 25 -havde fået første barn inden studiestart 6.427 47 -havde ikke fået børn inden studiestart 81.934 23 Heraf EUD 27.630 39 -havde fået første barn inden studiestart 2.875 47 -havde ikke fået børn inden studiestart 24.755 38 Heraf HF enkeltfag og AVU 10.543 48 -havde fået første barn inden studiestart 2.634 52 -havde ikke fået børn inden studiestart 7.909 46 27
Støttemodtagere i ungdomsuddannelser m.v., der havde fået deres første barn inden uddannelsens start, afbrød væsentligt mere end de øvrige støttemodtagere. Fra uddannelsens start i 2008 til primo februar 2011 havde 47 % af denne gruppe afbrudt, mens 23 % af de øvrige støttemodtagere havde afbrudt. Hovedparten af forsørgerne gik på EUD, HF enkeltfag og AVU. Generelt afbrød mange af støttemodtagerne i disse uddannelsesområder. 2.11 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2010 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet i ungdomsuddannelser og FSK på henholdsvis 6.850 kr., 17.107 kr. og 32.926 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2010 var det laveste årsfribeløb 82.200 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 24.742 kr. i 2010. Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 2.24 viser, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 161.400 støttemodtagere på ungdomsuddannelserne og FSK i 2010 var 46.500 (29 %) helårsstøttemodtagere. 28
Tabel 2.24 Helårsstøttemodtagere i FSK og UU i 2010 fordelt efter egenindkomst, alder og køn. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult. 2010 18 19 år 20 24 år 25 29 år >= 30 år Alle Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K ------------------------------------------------------ % ------------------------------------------------------------- 0-999 23 19 38 36 48 52 61 64 30 27 1.000-9.999 15 14 13 12 12 12 10 10 14 13 10.000-19.999 12 12 9 9 8 7 8 7 11 11 20.000-29.999 11 12 8 8 5 5 5 5 10 11 30.000-39.999 11 12 7 7 6 5 3 2 9 10 40.000-49.999 9 11 6 6 4 3 2 2 8 9 50.000-59.999 7 8 6 6 3 2 2 2 6 7 60.000-69.999 5 6 5 6 3 3 2 1 5 5 70.000-79.999 3 3 4 4 3 3 1 1 3 3 80.000-89.999 2 2 2 2 2 2 1 1 2 2 90.000-99.999 1 1 1 1 2 2 1 1 1 1 100.000-109.999 0 0 1 1 1 1 1 1 1 1 110.000 og derover 1 1 2 2 3 3 3 3 1 1 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Antal 31.100 15.800 11.400 5.600 2.100 1.300 1.800 1.500 46.500 24.900 ----------------------------------------------------- Kr. ------------------------------------------------------------ Gennemsnit 26.200 31.000 24.100 26.100 22.300 19.900 15.600 13.900 25.100 26.500 Gennemsnit > 999 34.200 36.200 38.800 40.600 43.000 41.800 40.000 38.900 35.600 36.400 Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Ca. 30 % af helårsstøttemodtagerne i 2010 tjente under 1.000 kr., og ca. 65 % tjente mellem 1.000 kr. og 80.000 kr. Således tjente 95 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse på 82.200 kr. Blandt helårsstøttemodtagere på 18 19 år havde 50 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 19 % havde mere end 50.000 kr. Blandt de 20 24 årige havde 60 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 21 % havde mere end 50.000 kr. Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev andelen af støttemodtagere med ingen egenindkomst (mindre end 1.000 kr. på et år). Fra 25 til 29 år var andelen 48 %, mens 61 % af støttemodtagere på mindst 30 år havde egenindkomst under 1.000 kr. 29
Tabel 2.25 Egenindkomst for helårsstøttemodtagere i FSK og UU i 2010 fordelt på køn, om de har børn og om de har børn født i året. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult. 2010 Mænd uden børn med børn f. børn i 10 Kvinder uden børn med børn f. børn i 10 ------------------------------------------------ % ----------------------------------------------------- 0-999 32 50 49 22 67 69 1.000-9.999 16 13 12 14 11 11 10.000-19.999 11 10 7 11 7 4 20.000-29.999 9 4 5 11 4 3 30.000-39.999 8 5 6 11 2 1 40.000-49.999 7 3 5 9 2 3 50.000-59.999 6 4 4 8 1 1 60.000-69.999 4 3 4 6 1 2 70.000-79.999 3 2 2 4 1 1 80.000-89.999 2 1 0 2 1 1 90.000-99.999 1 2 4 1 1 0 100.000-109.999 1 1 0 1 1 1 110.000 og derover 1 3 4 1 2 4 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal 21.100 458 134 22.165 2.770 344 ----------------------------------------------------- kr. ---------------------------------------------------- Gennemsnit i kr. 23.500 20.100 22.200 28.500 11.100 13.900 ------------------------------------------------------% ----------------------------------------------------- Andel < 10.000 kr. 48 63 61 36 78 80 Andel > 80.000 kr. 5 7 7 4 4 6 Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Blandt helårsstøttemodtagerne havde de 2.800 kvinder med børn i gennemsnit en egenindkomst på 11.100 kr. i 2010. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på 25.100 kr. (jf. tabel 2.24 og 2.25). Dette var til trods for, at støttemodtagere med børn på ungdomsuddannelserne generelt var udeboende, og i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige stipendiemodtagere. Andelen af helårsstøttemodtagere med en egenindkomst under 10.000 kr. var 44 % (jf. tabel 2.24). Blandt kvinder med børn udgjorde denne indkomstgruppe 78 %, mens den udgjorde 80 % af kvinder, der havde født barn i løbet af 2010. Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn i 2010 var 106.942 kr. Ca. 7 % af mændene og 5 % af kvinderne benyttede sig i 2010 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 80.000 kr. Tabel 2.26 viser udviklingen i helårsstøttemodtagernes egenindkomst fra 2008 til 2010. 30
Tabel 2.26 Udviklingen i helårsstøttemodtagernes egenindkomst i UU 2008 2010 fordelt på om de har børn. Gennemsnitlig egenindkomst Ændring 2008 2009 2010 2008-2010.. kr... % Alle 34.000 28.300 25.100-26,2 Laveste fribeløb 76.440 79.044 82.200 7,5 Mænd uden børn 33.200 27.100 23.500-29,2 Mænd med børn 26.100 24.100 20.100-23,0 Kvinder uden børn 36.500 31.100 28.500-21,9 Kvinder med børn 14.400 11.900 11.100-22,9 Lavkonjunkturen i 2009 og 2010 har betydet et fald i den gennemsnitlige indkomst på 26,2 % i forhold til 2008. Både mænd og kvinder med og uden børn har haft en indkomstnedgang på mere end 20 % i perioden. Tabel 2.27 Fravalg af støtte i FSK og UU i 2007-2010. Personer Rater 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 --------------- antal ------------- ------------- rater ----------------- Fravalg 7.300 7.800 9.300 9.500 12.100 13.100 15.000 16.300 % af støttemodt. i UU 5,6 % 5,9 % 6,4 % 5,9 % IK-krav 3.000 2.700 1.800 1.400 1) % af støttemodt. i UU 2,3 % 2,0 % 1,2 % 0,9 % 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 5,9 % af støttemodtagerne i 2010 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.27. Det var 0,5 procent-point mindre end i 2009. Antallet af støttemodtagere med IK-krav faldt fra 1.800 for støtteåret 2009 til forventet 1.400 for støtteåret 2010. 31
Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.28 Støttemodtagere i FSK og UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende 2007-2010. 2007 2008 2009 2010 1) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt 129.600 132.500 144.900 161.400 - med IK-krav 3.000 2,3 2.700 2,0 1.800 1,2 1.400 0,9 under uddannelse ultimo året 1.800 2,3 1.700 2,2.. ikke under uddannelse ultimo året 1.200 2,2 1.000 1,9.. ----------------------- tilbagekrævede beløb, mio. kr. ---------------------- Tilbagekrævet beløb i alt 32,4 29,1 22,9 19,1 Stipendium 28,9 26,3 20,6 17,2 Lån 1,7 1,2 1,0 0,8 Procenttillæg 1,8 1,6 1,3 1,1 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Omkring 1.400 af de 161.400 støttemodtagere i 2010 vil efterfølgende få et IK-krav (0,9 %), svarende til et fald på 1,1 procent-point i forhold til 2008. Faldet skyldes støttemodtagernes reduktion i egenindkomsten på i gennemsnit 26,2 %, jf. tabel 2.26. De tilbagekrævede beløb faldt fra 29,1 mio. kr. vedr. 2008 til forventet 19,1 mio. kr. vedr. 2010. Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarede til 0,4 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 4.764 mio. kr. Tabel 2.29 Indkomstkontrolkrav i FSK og UU vedrørende 2007-2010 fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr. 2007 2008 2009 2010 1) 2007 2008 2009 2010 1) ------------------- antal ------------------- ----------------- % -------------------- 4.999 og derunder 1.375 1.298 787 623 47,0 48,6 43,2 43,3 5.000-9.999 446 404 269 202 15,3 15,1 14,8 14,0 10.000-14.999 370 316 223 171 12,7 11,8 12,2 11,9 15.000-19.999 220 177 151 118 7,5 6,6 8,3 8,2 20.000-24.999 154 138 94 84 5,3 5,2 5,2 5,8 25.000-29.999 124 133 110 71 4,2 5,0 6,0 4,9 30.000-34.999 83 68 56 38 2,8 2,5 3,1 2,6 35.000-39.999 33 30 40 30 1,1 1,1 2,2 2,1 40.000-44.999 37 34 27 27 1,3 1,3 1,5 1,9 45.000-49.999 32 24 15 17 1,1 0,9 0,8 1,2 50.000 og derover 50 51 51 59 1,7 1,9 2,8 4,1 Antal IK-krav i alt 2.924 2.673 1.823 1.439 100,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). I gennemsnit var IK-kravene på mellem 10.900 kr. og 13.300 kr. for støtteårene 2007-2010. For støtteåret 2010 ventes et gennemsnitligt krav på ca. 13.300 kr. 32
Kravene varierede en del i størrelse, men ca. 43 % af kravene var på under 5.000 kr., jf. tabel 2.29. 2.12 Befordringsrabat i ungdomsuddannelser, AVU, FVU og produktionsskoler Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte overtog pr. 1. januar 2007 ansvaret for administrationen af befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Styrelsen træffer på baggrund af ansøgninger fra de uddannelsessøgende afgørelse om, hvorvidt de uddannelsessøgende har ret til rabat ved køb af periodekort til strækningen mellem hjem og skole. De vigtigste betingelser for at opnå befordringsrabat er: at de uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, der giver ret til rabat, at uddannelsen er tilrettelagt som heltidsundervisning, at den uddannelsessøgende ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution. Trafikselskaberne yder de uddannelsessøgende rabat ved køb af periodekort, når styrelsens godkendelse foreligger. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskaberne den ydede rabat. Tabel 2.30 Befordringsrabat til støttemodtagere i UU, AVU, FVU og produktionsskoler i 2007-2010 Rabatmodtagere Periodekort Salgspris (før rabat) Rabat Rabat i pct. af salgspris Rabat pr. modtager ----------- antal ----------- -------- mio. kr. ------ ------ % ------ kr. 2007 73.900 138.300 258,0 146,3 57 1.980 2008 80.000 178.900 299,5 158,6 53 1.983 2009 90.300 218.200 380,1 203,2 53 2.250 2010 92.500 214.000 389,9 209,7 54 2.267 I 2010 fik i alt 92.500 personer i ungdomsuddannelser m.v befordringsrabat for i alt ca. 210 mio. kr., hvilket svarer til 2.267 kr. i gennemsnit pr. person. Hertil kommer 936 personer, som har fået 3,8 mio.kr. i kilometerpenge og 17 personer, der har fået ca. 26.000 kr. i alt i færgerabat. Tabel 2.31 Befordringsrabat til støttemodtagere i UU, AVU, FVU og produktionsskoler i 2010 fordelt efter regioner. Region Rabatmodtagere 1) Befolkning 2) Rabat antal ------------------ % ------------------ mio. kr. Region Hovedstaden 22.900 25 30 51 Region Midtjylland 20.700 22 23 36 Region Nordjylland 11.700 13 10 27 Region Sjælland 17.200 19 15 57 Region Syddanmark 19.500 21 22 38 Øvrige 3) 600 1 2 UU og FSK i alt 92.500 100 100 210 1) Opgørelsen af rabatmodtagernes fordeling på regioner bygger på styrelsens oplysninger om rabatmodtagernes bopæl pr. primo februar 2011. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli 2010. Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 3) Omfatter blandt andet rabatmodtagere bosat i Sverige eller Tyskland. 33
Hver fjerde af rabatmodtagerne i ungdomsuddannelser m.v. var bosat i Region Hovedstaden. Andelen var 5 pct.-point mindre end Hovedstadsregionens andel af den samlede befolkning. Region Sjællands andel af befordringsrabatmodtagerne var 4 pct.-point højere end andelen af den samlede befolkning. Region Nordjyllands andel af rabatmodtagerne på UU/FSK var 13 %, hvilket er 3 pct.-point højere end Region Nordjyllands andel af den samlede befolkning. Tabel 2.32 Befordringsrabat til støttemodtagere i UU, AVU, FVU og produktionsskoler i 2010 fordelt efter uddannelse. Uddannelse Rabatmodtagere 1) Periodekort Rabat ---------------------- antal ---------------------- mio. kr. Gymnasium 33.500 83.700 69 Erhvervsudd. (inkl. erhvervsgrundudd.) 25.900 49.600 60 HHX 13.600 33.400 31 HF 7.800 16.900 18 HTX 7.300 18.600 18 Produktionsskole 3.800 6.700 7 AVU/FVU 1.500 2.700 3 Øvrige uddannelser 1.300 2.400 4 Uoplyst 2) 100 100 0 UU m.v. i alt 92.500 214.000 210 Anm.: Hvor rabatmodtageren har indgivet flere ansøgninger, anvendes oplysningerne fra den ansøgning hvor rabatperiodens start ligger tættest på periodekortets startdato. 1) Summen af rabatmodtagere på de enkelte uddannelser er større end rabatmodtagere i alt, da nogle rabatmodtagere har fået støtte til flere uddannelser i løbet af 2010. 2) Det lader sig ikke umiddelbart afgøre, hvilken ansøgning rabatten er givet ud fra. Befordringsrabatmodtagerne på gymnasium udgjorde 33.500 (36 %) i 2010, mens 25.900 (28 %) modtog rabat i erhvervsuddannelserne (inkl. erhvervsgrunduddannelserne). 2.13 Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser I 2003 overtog den daværende SUstyrelse administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse. I 2007 overgik SPS-ordningen for de gymnasiale uddannelser, social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk grunduddannelse til styrelsen. I tabellerne indgår oplysningerne om SPS på disse områder under ét som ungdomsuddannelser (UU). Specialpædagogisk støtte (SPS) kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx IT-hjælpemidler, syntetiske tale-programmer, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand eller studiestøttetimer. 34
Tabel 2.33 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb på UU i 2009-2010 fordelt på typen af funktionsnedsættelse. SPS-støttemodtagere Udbetalt SPS-støtte 1) Gns. støtte pr. støttemodtager Funktionsnedsættelse 2009 2010 2009 2010 2009 2010 ------- antal ------- --- mio. kr. --- ------ t. kr. ------ Læse-/skrivevanskeligheder 5.691 6.938 60,4 56,4 11 8 Hørevanskeligheder 203 212 37,5 41,1 185 194 Bevægelsesvanskeligheder 242 218 7,4 6,8 31 31 Udviklingsforstyrrelser 2) 335 512 4,6 6,6 14 13 Synsvanskeligheder 93 103 3,6 3,9 38 38 Gen. indlæringsvanskeligheder 3) 85 87 0,9 0,7 11 8 Psykiske problemer 4) 81 75 0,8 0,9 10 12 Øvrige 71 95 1,1 1,7 15 17 I alt 6.801 8.240 116,4 118,0 17 14 1) Ekskl. moms. 2) Udviklingsforstyrrelser omfatter ADHD, autisme, tourette, asperger, generelle opmærksomhedsforstyrrelser og personer med adfærds-, kontakt, og trivselsproblemer (AKT), samt personer med spiseforstyrrelser. 3) Generelle indlæringsvanskeligheder omfatter sent udviklede personer. 4) Psykiske problemer er opståede problemer, fx depression. I 2010 fik ca. 8.200 personer tildelt specialpædagogisk støtte til ungdomsuddannelser. SPS-støtten udgjorde 118,0 mio. kr. Støttemodtagere med læse-/skrivevanskeligheder udgjorde i 2010 84 % af SPSstøttemodtagerne på ungdomsuddannelser. Støtten til denne gruppe udgjorde i gennemsnit ca. 8.000 kr. i 2010. Under ét udgjorde støtten til SPS-støttemodtagere på UU i gennemsnit ca. 14.000 kr. i 2010. Tabel 2.34 SPS-støttebeløb på UU i 2009-2010 fordelt på støttens art. Støtteart Fordeling af udbetalt SPS-støtte 1) 2009 2010 2009 2010 ------------- mio. kr. ------------- -------------- % -------------- IT-hjælpemidler 44,5 40,2 38 34 Tolkning 34,7 37,5 30 32 Studiestøttetimer 13,6 16,3 12 14 Sekretær- og praktisk hjælp 7,6 7,9 7 7 Studiematerialer 7,3 5,6 6 5 Instruktion 6,9 8,0 6 7 Ergonomiske hjælpemidler 0,8 0,7 1 1 Særlige hjælpemidler 0,6 1,4 1 1 Øvrige 0,3 0,4 0 0 I alt 116,4 118,0 100 100 1) Ekskl. moms. Af forbruget på 118,0 mio. kr. i 2010 blev 40,2 mio. kr. (34 %) anvendt til IT-hjælpemidler, mens 37,5 mio.kr. (32 %) gik til tolkebistand. I SPS-ordningen kan man låne hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 2.35 opgøres udlånte hjælpemidler ultimo 2010. 35
Tabel 2.35 Status ultimo 2010 for SPS-udlån på UU fordelt på type af hjælpemiddel. SPS udlån Personer med udlån Udlånte genstande ------------------------------- antal ------------------------------- IT-hjælpemidler 7.965 11.130 Øvrige hjælpemidler 386 620 2 2 I alt 8.351 11.750 Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, indgår i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtageren har bevægelsesvanskeligheder. Ultimo 2010 havde ca. 8.400 personer udlån fra SPS ordningen. Heraf havde knapt 8.000 (95 %) lånt IThjælpemidler. 36
3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2010 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptillæg. Yderligere beskrives stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet samt ikke danske statsborgere med SU-støtte. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, alder ved studiestart, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, udlandsstipendieordningen, befordringsrabatordningen for studerende i VU og specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser. 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2007-2010. Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU 2007-2010. Støttemodtagere Tildelt støtte 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 -------------------- antal ---------------------- ----------- mio. kr. ----------------- Støtte i alt 185.200 182.600 189.300 202.900 9.385 9.647 10.359 11.627 Indeks 100,0 98,6 102,2 109,6 100,0 102,8 110,4 123,9 Stipendier 182.800 180.600 187.200 201.100 7.690 7.974 8.584 9.598 Indeks 100,0 98,8 102,4 110,0 100,0 103,7 111,6 124,8 Lån 74.900 71.300 73.600 75.500 1.695 1.673 1.774 2.029 Indeks 100,0 95,2 98,3 100,8 100,0 98,7 104,7 119,7 Anm.: Tabellen omfatter personer, som i mindst en måned i støtteåret har fået støtte i VU. Fra 2007 til 2010 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 9,6 %, og den sammenlagte tildelte støtte steg 23,9 %. Fra 2007 til 2010 var antallet af låntagere på videregående uddannelser næsten uændret med en stigning på 0,8 %, medens det samlede tildelte lånebeløb steg 19,7 %. 37
Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere i VU som i 2007-2010 tog lån fordelt på alder. Alder pr. 31/12 I støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 ------------------------------------------------------ % ----------------------------------------------------- 20-årige 10,4 10,3 11,1 10,9 20,8 42,4 34,2 31,6 21-årige 15,5 15,5 15,8 15,5 38,7 43,6 34,9 39,5 22-årige 24,0 23,3 23,9 23,4 46,6 42,6 43,5 39,6 23-årige 32,8 32,1 32,7 32,0 45,3 50,1 46,9 45,9 24-årige 40,5 39,3 40,2 39,3 53,2 47,7 54,2 48,0 25-årige 46,5 45,3 45,6 44,9 53,8 51,9 51,9 53,5 26-årige 51,8 49,2 50,1 48,3 55,9 53,1 54,1 53,6 27-årige 55,2 53,5 53,1 52,0 57,1 54,2 55,3 53,9 28-årige 57,4 56,3 55,9 52,6 58,9 57,1 55,9 54,2 29-årige 58,3 57,0 57,0 55,7 56,9 56,3 58,6 55,6 30 år og derover 54,4 53,6 55,0 52,7 54,5 53,7 54,7 52,8 Alle i VU 39,7 38,3 38,2 36,6 53,9 53,6 54,5 52,7 Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier). Fra 2007 til 2010 faldt lånetilbøjeligheden 3,1 procentpoint til 36,6 %. Blandt stipendiemodtagere med børn, faldt lånetilbøjeligheden 1,2 procentpoint til 52,7 %. Det ses af tabellen, at lånetilbøjeligheden i høj grad var afhængig af støttemodtagernes alder samt forsørgerstatus. 3.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabellen fremgår støttemodtagernes fordeling på regioner. Tabel 3.3 Støttemodtagere i VU, samt tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i 2010. Støttemodtagere Befolkning 2) Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal ---------- % ---------- mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden 89.200 44 30 4.236 32.900 893 Region Midtjylland 49.500 24 23 2.391 18.600 499 Region Nordjylland 17.500 9 10 825 6.900 183 Region Sjælland 11.700 6 15 502 4.000 104 Region Syddanmark 29.100 14 22 1.360 11.100 297 Bosat i udlandet 1) 5.700 3 271 2.000 53 Ikke regionsoplysninger 200 0 6-1 I alt 202.900 100 100 9.598 75.500 2.029 1) Omfatter blandt andet personer, der i CPR-registret er markeret som udrejst af Danmark. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli 2010. Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 38
Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgør 44 % af støttemodtagerne i VU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland udgør 24 %. Af bilag 15 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på kommuner. For Region Hovedstaden var andelen af SU-modtagerne i VU med 44 % i 2010 større end befolkningsandelen på 30 %. I 2010 var andelen af SU-modtagerne i VU mindre end befolkningsandelen for Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. 3.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Stipendiet tildeles på grundlag af støttemodtagerens bopælsstatus i den enkelte måned. En støttemodtager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende. Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats; i 2010 var det omkring 94 %. De 9,6 mia. kr. til stipendier i VU i 2010 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende. I videregående uddannelser er stipendiebeløbets størrelse uafhængig af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2010 tildelt stipendiestøtte på 5.384 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.677 kr. pr. måned. 39
Tabel 3.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i VU i 2010 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere (ekskl. slutlån) i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/12 2009 fordeling 2008 2009 2010 antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år 200 0 4 0 0 8 8 7 19 år 3.700 2 69 300 3 7 9 8 20 år 12.200 6 345 1.300 22 10 11 11 21 år 21.000 10 839 3.300 68 15 16 16 22 år 24.600 12 1.207 5.700 137 23 24 23 23 år 24.500 12 1.309 7.800 203 32 33 32 24 år 23.400 12 1.252 9.200 245 39 40 39 25 år 20.800 10 1.078 9.400 250 45 46 45 26 år 16.700 8 843 8.100 218 49 50 48 27 år 12.700 6 616 6.800 184 55 54 52 28 år 9.100 5 429 5.100 142 60 59 53 29 år 6.400 3 303 3.800 110 62 63 56 30 år og derover 25.800 13 1.306 14.700 446 59 59 53 I alt 201.100 100 % 9.598 75.500 2.029 39 39 37 hjemmeboende 6 % 234 1 % 16 6 6 6 Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under. Låntagere og tildelt lån er opgjort inklusive slutlån. Andelen af låntagere i forhold til stipendiemodtagere er opgjort eksklusive slutlåntagere. Tabel 3.4 viser, at 6 % af de ca. 201.100 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende, og at 92 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre. Ca. 37 % af stipendiemodtagerne set under ét modtog også lån; det gjaldt dog kun 6 % af de hjemmeboende. Tilbøjeligheden til at tage lån var således klart størst for udeboende. Lånetilbøjeligheden steg med alderen op til stipendiemodtagere i slutningen af tyverne. 40
Tabel 3.5 Stipendiemodtagere i VU og tildelt stipendiebeløb i 2007-2010 fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/12 i støtteåret 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 ----------------------- antal ------------------- ------------------ mio. kr. -------------------- I alt videregående uddannelser 182.800 180.600 187.200 201.100 7.690 7.974 8.584 9.598 - hjemmeboende 8.900 9.000 10.000 11.900 151 150 187 233 - udeboende 173.900 171.500 177.300 189.200 7.539 7.824 8.398 9.365 ------------------------------------------------------- % --------------------------------------------------------- - hjemmeboende 5 5 5 6 2 2 2 2 - udeboende 95 95 95 94 98 98 98 98 - hjemmeboendeandel 20-årige 24 25 24 26 21-årige 12 12 12 13 22-årige 7 6 7 7 23-årige 4 4 4 4 Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under. Tabel 3.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring 5-6 % i perioden 2007-2010. Opgjort på alderstrinene for de 20- til 23-årige er andelene af hjemmeboende steget to procentpoint blandt de 20-årige og et blandt de 21-årige. Andelene af hjemmeboende 20-23-årige i UU (jf. tabel 2.4) var mere end dobbelt så stor, set i forhold til 20-23 årige i VU (jf. tabel 3.5). Dette kan bl.a. skyldes, at VU uddannelsesstederne oftere ligger længere væk fra forældrenes bopæl end f.eks. gymnasierne. 41
3.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn samt alder, og i hvilket omfang de har børn. Tabel 3.6 Stipendiemodtagere i VU 2008-2010 fordelt på alder, køn og børn. Alder pr. 31/12 - i året Stipendiemodtagere Stipendiemodtagere med børn 2008 2009 2010 2008 2009 2010 -------------------- antal ------------------- --------------- % ------------------- 18 år 200 200 200 0 0 0 19 år 2.800 3.200 3.700 0 0 0 20 år 9.600 10.900 12.200 0 0 0 21 år 17.200 18.700 21.000 1 1 1 22 år 21.000 22.100 24.600 1 1 1 23 år 21.500 22.800 24.500 2 3 2 24 år 20.500 21.700 23.400 4 4 4 25 år 18.600 19.200 20.800 7 7 7 26 år 16.300 15.900 16.700 11 11 10 27 år 12.300 12.500 12.700 16 17 16 28 år 9.200 8.800 9.100 24 23 24 29 år 6.600 6.300 6.400 31 32 31 30 år og derover 25.100 25.100 25.800 59 59 59 I alt 180.600 187.200 201.100 heraf med børn 25.900 26.100 26.700 14,3 13,9 13,3 antal børn i alt 40.200 40.500 41.600 m. børn født i året 6.300 6.100 6.300 24,5 23,4 23,6 Mænd 71.000 74.300 81.600 39,3 39,7 40,6 med børn 6.100 6.300 6.800 8,6 8,5 8,3 Kvinder 109.600 112.900 119.500 60,7 60,3 59,4 med børn 19.800 19.800 19.900 18,1 17,5 16,7 2 stipendiemodtagende forældre 3.900 4.100 4.500 14,9 15,7 16,9 Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Af tabel 3.6 ses, at de 22-24-årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med ca. 35 % af samtlige stipendiemodtagere i 2010. Kvindernes andel af stipendiemodtagerne i VU var 60,7 % i 2008 og næsten uændret 59,4 % i 2010. Andelen af stipendiemodtagere, der havde børn, faldt til 13,3 % i 2010. Dette skyldtes blandt andet, at en større del af stipendiemodtagerne var yngre, sammenlignet med 2008. Sammenlagt havde 26.700 stipendiemodtagere i VU børn (under 18 år). Heraf havde cirka hver fjerde et barn, der var født i 2010. I 83 % af tilfældene var kun den ene af forældrene stipendiemodtager. 42
Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til støtterammen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som klip. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som miksklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke. Tabel 3.7 Fødselsklip i VU 2007-2010. Støttemodtagere 2007 2008 2009 2010 ---------------------------------------------- antal ------------------------------------------- Fødselsklip 8.200 8.100 7.900 7.400 enkelte klip 3.600 3.500 3.200 2.900 miksklip 3.500 3.400 3.300 3.200 dobbeltklip 2.100 2.100 2.200 2.100 Kvinder 6.000 5.900 5.700 5.300 enkelte klip 3.100 3.100 2.800 2.600 miksklip 1.900 1.900 1.900 1.800 dobbeltklip 1.700 1.700 1.800 1.600 Mænd 2.200 2.100 2.200 2.100 enkelte klip 400 400 400 400 miksklip 1.500 1.400 1.400 1.400 dobbeltklip 400 400 500 500 Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. Antallet af støttemodtagere, der fik fødselsklip i en videregående uddannelse, faldt fra 2007 til 2010 med ca. 10 % - kvinderne faldt med 12 % og mændene med 5 %. I 2010 fik 7.400 personer fødselsklip, svarende til ca. 3,6 % af samtlige støttemodtagere i VU. 3.5 Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på uddannelseskategorier vist i dette afsnit. Endvidere vises udviklingen i støttemodtagernes alder ved studiestart. 43
Tabel 3.8 Støttemodtagere og tildelt støtte i videregående uddannelser i 2010 fordelt på uddannelsesområder (fortsættes på næste side). Støttemodtagere Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntag. i pct. af støttemodt. antal % antal mio. kr. antal mio. kr. % KVU 18.600 9 18.600 731 6.500 143 35 - Designteknolog 1.587 1.587 66 581 13 37 - Finansøkonom 3.252 3.251 115 926 19 28 - Installatør, AK 847 847 36 339 8 40 - Laborant 756 755 28 232 5 31 - Markedsføringsøkonom 3.431 3.431 128 969 21 28 - Multimediedesigner 2.225 2.223 86 791 17 36 - Serviceøkonom, AK 1.190 1.190 43 430 8 36 Professionsbachelor 75.100 37 74.800 3.399 30.000 751 40 - Bibliotek og informatik 529 529 23 211 5 40 - Bioanalytiker 1.207 1.205 56 361 9 30 - Bygningskonstruktør 2.805 2.798 134 1.215 33 43 - Diplomingeniør 7.016 6.990 298 2.231 54 32 - Lærer 13.163 13.083 635 5.638 153 43 - Fysio- og ergo. 4.936 4.922 237 1.624 43 33 - Jordemoder 747 739 37 327 9 44 - Journalist 1.037 1.028 38 500 10 48 - Maskinmester 1.561 1.558 71 672 17 43 - Ern.- og sundhed 2.186 2.181 106 637 17 29 - Pædagog 17.101 17.079 639 7.057 142 41 - Radiograf 628 627 30 207 5 33 - Skibsofficer 642 640 22 271 5 42 - Socialrådgiver 4.352 4.336 228 2.136 61 49 - Sygeplejerske 11.480 11.456 570 4.573 127 40 Universitetsbachelor 72.100 36 71.900 3.106 20.700 482 28 - Arkitekt 1.008 1.007 45 406 10 40 - Bachelor i musik 695 694 32 210 5 30 - Civilingeniør 5.004 4.999 209 1.065 23 21 - Erhvervssprog 5.161 5.150 218 1.658 38 32 - Farmaceut 887 883 38 180 4 20 - HA 9.395 9.385 378 2.426 55 26 - Humaniora 17.001 16.964 744 5.669 133 33 - Jura 4.358 4.349 188 1.357 33 31 - Lægevidenskab 2.635 2.630 117 714 16 27 - Naturvidenskab 9.503 9.481 391 2.281 51 24 - Psykologi 994 991 42 291 6 29 - Samfundsvidenskab 6.821 6.809 297 2.152 50 32 - Statskundskab 1.400 1.398 58 380 8 27 - Tandlæge 318 317 13 91 2 29 - Teologi 550 549 25 220 5 40 - Veterinær 571 571 26 181 5 32 - Økonomi 1.403 1.400 53 357 7 25 (fortsættes på næste side) 44
Tabel 3.8 Støttemodtagere og tildelt støtte i videregående uddannelser i 2010 fordelt på uddannelsesområder (fortsat fra forrige side). Støttemodtagere Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntag. i pct. af støttemodt. antal % antal mio. kr. antal mio. kr. % LVU overbygning 45.700 44.300 2.056 21.400 589 46 - Arkitekt 726 698 29 419 11 58 - Cand. merc. 6.597 6.457 291 2.975 77 45 - Cand. it. 1.297 1.241 57 655 18 51 - Cand. pæd. 1.825 1.797 86 919 26 50 - Civilingeniør 3.694 3.664 166 1.427 36 39 - Erhvervssprog 2.356 2.272 102 1.153 31 49 - Farmaceut 514 509 23 190 5 37 - Humaniora 8.953 8.530 399 4.786 138 53 - Jura 2.662 2.568 121 1.257 36 47 - Lægevidenskab 2.460 2.446 121 933 25 38 - Naturvidenskab 3.700 3.585 163 1.459 40 39 - Psykologi 1.113 1.058 52 564 17 51 - Samfundsvidenskab 3.414 3.286 149 1.878 51 55 - Statskundskab 1.287 1.239 57 629 17 49 - Økonomi 1.254 1.204 56 581 16 46 LVU udelt 1.600 1 1.600 69 700 20 43 - Lægevidenskab 1.028 1.009 44 418 12 41 Udlandet 3.700 2 3.700 164 1.300 31 35 VU i alt 202.900 100 201.100 9.598 75.500 2.029 37 Anm.: Personer, der i løbet af året har modtaget stipendium (respektive lån) i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår som stipendiemodtager (respektive låntager) under begge uddannelser. Under VU i alt indgår hver person kun en gang. Tabel 3.8 viser støttens fordeling på uddannelsesområder. Støttemodtagere under uddannelse som professionsbachelor udgjorde 37 % af støttemodtagerne på videregående uddannelser. Universitetsbachelorerne udgjorde 36 % af støttemodtagerne. Støttemodtagerne på universitetsbachelor uddannelserne havde med 28 % den laveste lånetilbøjelighed i 2010. I denne uddannelsesgruppe var specielt civilingeniører på bachelordelen og farmaceuter forsigtige med at låne (20-21 %). På overbygningsuddannelserne tog næsten hver anden lån. Det var også blandt støttemodtagere i disse typer af uddannelser, hvor man oftest fandt støttemodtagere, der modtog slutlån jf. tabel 3.35. De højeste lånetilbøjeligheder var på arkitekt med 58 % og samfundsvidenskab overbygning med 55 %. Tabel 3.9 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere fra 2007 til 2010. 45
Tabel 3.9 Alle støttemodtagere i VU fordelt på uddannelsesområder og andelen heraf, der havde studiestart i årene 2007 2010. Støttemodtagere Støttemodtagere med studiestart 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 ---------------- antal ---------------- ---------------- antal ---------------- KVU 17.100 16.500 17.200 18.600 6.600 6.500 7.300 8.000 - Designteknolog 1.298 1.289 1.414 1.587 468 513 577 683 - Finansøkonom 2.574 2.813 2.968 3.252 989 1.362 1.250 1.286 - Markedsføringsøkonom 3.032 2.963 3.182 3.431 1.067 1.123 1.337 1.357 - Multimediedesigner 1.627 1.741 1.983 2.225 688 701 878 980 - Serviceøkonom, AK 1.021 939 1.019 1.190 352 298 415 556 Professionsbachelor 69.300 67.900 70.100 75.100 17.900 17.300 20.400 23.300 - Bioanalytiker 990 972 1.109 1.207 245 216 372 382 - Bygningskonstruktør 2.246 2.330 2.614 2.805 695 658 963 967 - Diplomingeniør 6.293 6.234 6.543 7.016 1.646 1.681 1.808 2.069 - Lærer 14.759 13.236 12.791 13.163 2.966 2.680 3.276 3.817 - Fysio- og ergo. 4.395 4.441 4.599 4.936 1.149 1.133 1.340 1.497 - Journalist 1.001 1.022 1.047 1.037 242 249 245 248 - Maskinmester 1.070 1.038 1.210 1.561 314 294 421 595 - Ern.- og sundhed 1.885 1.992 2.123 2.186 568 558 607 617 - Pædagog 18.241 17.192 16.712 17.101 4.551 4.138 4.310 5.001 - Socialrådgiver 3.463 3.674 3.933 4.352 973 1.042 1.203 1.323 - Sygeplejerske 10.682 10.697 10.947 11.480 2.900 2.749 3.051 3.392 Universitetsbachelor 63.600 64.100 67.200 72.100 19.700 17.600 20.300 22.800 - Civilingeniør 4.386 4.771 4.848 5.004 1.351 1.364 1.391 1.467 - Erhvervssprog 6.125 5.911 5.476 5.161 1.992 1.496 1.330 1.363 - HA 7.988 8.109 8.614 9.395 2.524 2.372 2.786 3.083 - Humaniora 15.434 15.257 15.912 17.001 4.607 4.048 4.837 5.316 - Jura 4.145 4.085 4.222 4.358 1.102 1.133 1.182 1.234 - Lægevidenskab 2.579 3.107 3.543 2.635 808 941 1.006 730 - Naturvidenskab 8.493 8.256 8.764 9.503 2.580 2.051 2.780 3.218 - Psykologi 1.200 1.244 1.330 994 314 341 361 304 - Samfundsvidenskab 4.173 4.053 4.149 6.821 1.327 1.093 1.211 2.247 - Statskundskab 1.903 1.842 1.891 1.400 524 479 534 379 - Økonomi 2.099 1.981 2.031 1.403 686 454 561 356 LVU overbygning 37.000 38.500 41.800 45.700 - Cand. merc. 5.472 5.468 5.688 6.597 - Cand. pæd. 1.479 1.618 1.680 1.825 - Civilingeniør 1.416 2.133 3.015 3.694 - Erhvervssprog 2.311 2.296 2.317 2.356 - Humaniora 8.688 8.643 8.806 8.953 - Jura 2.217 2.304 2.526 2.662 - Lægevidenskab 1.275 1.521 2.005 2.460 - Naturvidenskab 3.370 3.200 3.450 3.700 - Psykologi 1.046 1.047 1.050 1.113 - Samfundsvidenskab 2.948 2.943 3.064 3.414 - Statskundskab 1.354 1.279 1.284 1.287 - Økonomi 1.033 1.040 1.124 1.254 LVU udelt 6.500 4.400 2.700 1.600 100 100 100 100 - Lægevidenskab 2.346 1.838 1.433 1.028 16 11 2 - Udlandet 3.200 3.200 3.500 3.700 1.100 1.100 1.200 1.300 VU i alt 185.200 182.600 189.300 202.900 45.600 42.900 50.100 56.400 Index 100,0 98,6 102,2 109,6 100,0 94,1 109,9 123,7 46
Anm.: Hvis en støttemodtager i løbet af året har modtaget støtte i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår personen under begge uddannelser. Støttemodtagere med studiestart er opgjort eksklusive LVU overbygning. Fra 2009 til 2010 steg antallet af støttemodtagere med 13.600 (7,2 %). Antallet af 1. års støttemodtagere steg fra 2009 til 2010 med 9,6 % på KVU, 14,2 % på professionsbachelor uddannelserne og 12,3 % på universitetsbacheloruddannelserne. 47
Tabel 3.10 Alder ved studiestart Gennemsnits- og median-alderen for SU-modtagere med hhv. studiestart og første studiestart 2007-2010. SU-modtagere SU-modtagere 1. studiestart 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 ----------------------------------------------- år -------------------------------------------------------- KVU - Gennemsnit 23,7 23,7 23,7 23,7 22,7 22,7 22,9 22,8 - Median 22,5 22,4 22,4 22,4 21,8 21,7 21,7 21,7 Finansøkonom - Gennemsnit 22,4 22,5 22,4 22,5 21,8 21,8 21,8 22,0 - Median 21,6 21,7 21,6 21,5 21,3 21,3 21,2 21,2 Markedsføringsøkonom - Gennemsnit 22,4 22,2 22,3 22,2 22,0 21,8 21,9 21,9 - Median 21,7 21,6 21,6 21,5 21,4 21,3 21,3 21,3 Prof. bachelor - Gennemsnit 23,9 23,9 24,0 24,1 23,0 23,0 23,0 23,1 - Median 22,5 22,4 22,5 22,5 21,9 21,8 21,8 21,7 Diplomingeniører - Gennemsnit 23,8 22,7 22,6 22,8 22,1 22,2 22,1 22,1 - Median 21,6 21,6 21,6 21,5 21,2 21,2 21,3 21,1 Lærer - Gennemsnit 23,8 23,8 24,1 24,2 22,8 22,9 23,0 23,0 - Median 22,3 22,4 22,5 22,5 21,7 21,7 21,8 21,7 Pædagog - Gennemsnit 24,5 24,4 24,3 24,4 23,7 23,6 23,2 23,4 - Median 23,1 22,9 22,6 22,6 22,5 22,3 22,0 22,1 > Sygeplejerske - Gennemsnit 23,6 23,6 23,9 23,7 22,7 22,7 22,9 22,6 - Median 22,0 21,9 22,1 21,8 21,9 21,5 21,6 21,3 Universitetsbachelor - Gennemsnit 22,1 22,0 22,0 21,9 21,5 21,4 21,4 21,4 - Median 21,3 21,3 21,2 21,2 21,0 21,0 21,0 21,0 Erhvervssprog - Gennemsnit 22,0 22,0 21,8 21,8 21,5 21,4 21,3 21,4 - Median 21,4 21,5 21,2 21,3 21,2 21,2 21,0 21,1 21,2222 Humaniora - Gennemsnit 22,8 22,6 22,5 22,4 22,0 21,8 21,9 21,8 - Median 21,7 21,7 21,5 21,5 21,3 21,3 21,3 21,3 Naturvidenskab - Gennemsnit 21,8 21,8 21,8 21,8 21,2 21,3 21,3 21,4 - Median 21,1 21,2 21,2 21,1 20,8 20,8 20,9 20,8 Samfundsvidenskab - Gennemsnit 22,3 22,4 22,2 22,0 21,7 21,8 21,5 21,5 - Median 21,5 21,6 21,5 21,3 21,3 21,3 21,1 21,1 Anm.: Støttemodtagere som formentlig er indvandrere indgår ikke (dvs. med udenlandsk statsborgerskab eller ikke tidligere støttemodtager i UU). På studier, hvor en del støttemodtagere er startet i en sen alder, vil gennemsnitsalderen blive påvirket relativt meget heraf. Udover gennemsnittet angives derfor også medianen for alderen ved studiestart 2. For professionsbachelorer faldt medianalderen ved 1. studiestart 0,2 år til 21,7 år fra 2007 til 2010. 2 Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. 48
For universitetsbachelorer var medianalderen ved studiestart uændret 21,0 år fra 2007 til 2010. Sammenlignet med KVU og professionsbachelorerne startede universitetsbachelorerne relativt tidligt. 3.6 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på 3.228 kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til 4.618 kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned. Pr. 1. januar 2009 blev satsen forhøjet til 2.068 kr. pr. måned. Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på 1.157 kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed. Figur 3.1 Forsørgere i 2010 i VU fordelt på forsørgertyper I 2010 havde 72 % af forsørgerne i VU en partner, som ikke var på SU. De fik således ikke ekstra stipendier, men kunne få ekstra lån. Ca. 20 % af forsørgerne i 2010 var enlige forsørgere, de fik dobbeltstipendium og kunne få ekstra lån. Endelig var 7 % af forsørgerne samboende med en partner, som også var SUmodtager. De fik et stipendietillæg på 2.151 kr. pr. md., de kunne også få ekstra lån. 49
Tabel 3.11 SU-støtte til forsørgere på VU 2007 2010. Støttemodtagere 2007 2008 2009 2010 --------------------------------- antal --------------------------------- Enlige forsørgere 4.900 5.000 5.100 5.300 Samboende, begge SU-modtagere 1.800 1.600 1.900 2.300 Samboende, partner ej SUmodtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) 20.000 18.900 18.500 18.300 - heraf med suppl. forsørgerlån 3.400 3.700 4.300 4.800 Forsørgere i VU 27.200 26.400 26.500 27.200 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke er SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis, og placeret i den kategori personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Antallet af forsørgere i VU var uændret 2007 til 2010 med 27.200. Ca. 72 % af de 27.200 forsørgere fik ikke forsørgerstipendium i 2010. Antallet af enlige forsørgere steg mellem 2007 og 2010 fra 4.900 til 5.300, dvs. med 8 %. Antallet af almindelige forsørgere, der tog forsørgerlån, steg markant mellem 2007 og 2010 fra 3.400 til 4.800. Tabel 3.12 Tildeling af stipendium, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere på VU i 2010. Støttemodtagere Låntagere Forsørgerlåntagere Tildeling Stipendium Heraf forsørgertillæg Lån Heraf forsørgerlån --------------- antal ----------- ----------------- mio. kr. ----------------- Enlige forsørgere 5.300 3.600 3.200 433 216 116 34 Samboende, begge SU-modtagere 2.300 1.500 1.000 107 31 38 9 Samboende, partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) 18.300 7.300-833 - 188 - - heraf med suppl. forsørgerlån 4.800 4.800 4.800 174-139 45 Forsørgere i VU 27.200 14.500 8.300 1.547 247 480 88 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke er SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis, og placeret i den kategori personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Af de 27.200 forsørgere optog 14.500 (53 %) lån. I gennemsnit fik de 14.500 låntagere tildelt 33.100 kr. i lån. Af de 5.300 enlige forsørgere optog 3.600 (68 %) lån. Af de 2.300 forsørgere, der boede sammen med en anden SU-modtager optog 1.500 (65 %) lån. 50
Tabel 3.13 Modtagere af forsørgerstøtte på VU i 2010, samt alle SU-modtagere med børn, fordelt på uddannelsestype. Enlige forsørgere Samboende, forældre begge SUmodtagere Samboende, partner ej SU-modtager - heraf uden forsør- suppl. for- - heraf med gerstøtte 1) sørgerlån Støttemodtagere i alt Støttemodtagere med børn ------------------------------------------ antal ------------------------------------------- % Prof. bachelor 3.537 911 9.253 2.848 75.055 14.819 20 - Bygn.konstruktør 45 44 337 104 2.805 474 17 - Diplomingeniør 41 70 427 103 7.016 568 8 - Ern.- og sundhed 86 15 272 41 2.186 380 17 - Folkeskolelærer 589 222 1.796 574 13.163 2.826 21 - Fysio- og ergo. 109 49 461 113 4.936 653 13 - Pædagog 1.252 193 2.692 811 17.101 4.490 26 - Socialrådgiver 407 76 594 276 4.352 1.179 27 - Sygeplejerske 766 138 1.599 558 11.480 2.728 24 LVU overbygning 768 802 5.319 974 45.677 6.981 15 - Humaniora 185 204 1.313 251 8.953 1.719 19 - Cand. merc. 39 62 463 80 6.597 572 9 - Naturvidenskab 31 76 328 53 3.700 425 11 - Samf. videnskab 61 65 368 71 3.414 499 15 - Cand. pæd. 202 45 593 155 1.825 918 50 Uni. bachelor 617 390 2.110 504 72.067 3.180 4 - Humaniora 220 115 653 145 17.001 994 6 - Naturvidenskab 52 50 229 45 9.503 335 4 - Samf. videnskab 78 41 179 52 6.821 299 4 - HA 50 36 190 50 9.395 284 3 KVU 457 164 1.401 437 18.622 2.247 12 LVU udelt 28 64 391 50 1.627 465 29 - Lægevidenskab 9 55 289 39 1.028 334 32 Øvrige VU 2) 74 43 347 71 5.654 501 9 Total 5.300 2.300 18.300 4.800 202.900 27.200 13 Heraf mænd 266 1.135 5.387 1.109 82.297 6.915 8 i % 5 50 29 23 41 25 ----------------------------------------------- % ----------------------------------------------- Prof. bachelor 67 40 51 60 37 54 LVU overbygning 14 36 29 20 23 26 Universitetsbachelor 12 17 12 11 36 12 KVU 9 7 8 9 9 8 LVU udelt 1 3 2 1 1 2 Øvrige uddannelser 1 2 2 1 3 2 Total 100 100 100 100 100 100 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere videregående uddannelser i løbet af 2010 (fx universitetsbachelor i foråret og LVU overbygning i efteråret), indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 2) Inklusive videregående uddannelser i udlandet. Over halvdelen (54 %) af forsørgerne gik på professionsbachelor uddannelser. Af støttemodtagerne på professionsbachelor uddannelserne var 20 % forsørgere. Der var særligt mange forsørgere blandt støtte- 51
modtagerne på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og folkeskolelærer. På LVU overbygning udgjorde forsørgerne 15 % af støttemodtagerne og på LVU udelt var andelen 29 %. Af de ca. 82.300 mænd, der fik tildelt SU i 2010 i videregående uddannelser var 6.900 (8 %) forsørgere, mens 17 % af de ca. 120.600 kvinder med tildelt SU i videregående uddannelser i 2010 var forsørgere. Af de ca. 5.300 enlige forsørgere i 2010 var 266 (5 %) mænd. Tabel 3.14 Forsørgere i VU 2010 fordelt efter om børnene er født før eller under studiet. Havde fået det første barn før uddannelsens start Fik det første barn under uddannelsen Forsørgere i VU i alt antal % antal % antal Forsørgere i VU 17.885 66 9.851 36 27.202 Heraf -Prof. bachelor 10.464 71 4.459 30 14.923 -LVU overbyg. 3.714 53 3.285 47 6.981 -Uni. bachelor 1.918 60 1.275 40 3.180 -KVU 1.806 80 460 20 2.247 Anm: Støttemodtagere, der gik på flere videregående uddannelser i 2010 kan indgå i flere kategorier, fx hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn. Støttemodtagere, der gik på uddannelser i flere uddannelseskategorier i 2010, indgår under hver kategori. Af forsørgerne på VU havde 66 % fået det første børn inden starten på uddannelsen. På professionsbachelor uddannelserne havde 71 % af forsørgerne fået det første barn inden uddannelsens start. Dog fik halvdelen af forsørgerne på LVU overbygning deres første barn i løbet af uddannelsen. At en stor del af forsørgerne således fik børn inden starten på uddannelsen, var en medvirkende faktor til, at de påbegyndte studiet relativt sent. Dette var en væsentlig del af forklaringen på forsørgernes relative høje alder jf. tabel 3.15. 52
Tabel 3.15 Alder ultimo støtteåret Forsørgere i VU i 2010 fordelt efter alder og forsørgerstatus. Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SUmodtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) - heraf med suppl. forsørgerlån Støttemodtagere med børn i alt VU støttemodtagere i alt ------------------------------------------------ antal ------------------------------------------------ Højst 19 år - Ω 5-5 3.913 20-24 år 368 289 1.679 266 2.208 105.677 25-29 år 1.327 1.137 7.068 1.350 9.440 66.374 30-34 år 1.372 603 5.012 1.554 7.547 15.657 35-39 år 1.120 164 2.488 984 4.377 6.033 40-44 år 682 42 1.193 408 2.192 2.773 45-49 år 334 14 641 172 1.104 1.567 50 år og derover 106 6 196 41 329 817 I alt 5.300 2.300 18.300 4.800 27.200 202.900 ------------------------------------------------- år ------------------------------------------------- Medianalder 2010 2) 33,5 28,8 30,4 32,3 31,1 24,7 Gns. alder 2010 34,2 29,4 31,8 33,2 32,5 25,8 Median alder 2009 33,5 28,8 30,4 32,3 31,2 24,8 Gns. alder 2009 34,2 29,4 31,8 33,3 32,5 26,0 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SUmodtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Ω : Af hensyn til datalovgivningen offentliggøres tallet ikke (få personer i gruppen). 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 2) Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. Forsørgerne i VU havde gennemsnitsalderen 32,5 år, og dermed var de i gennemsnit 6,7 år ældre end SUmodtagerne i VU generelt. 3.7 Handicaptillæg Ordningen vedr. handicaptillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væsentlig funktionsnedsættelse trådte i kraft pr. 1. august 2004. 53
Tabel 3.16 Støttemodtagere med SU-handicaptillæg i 2007 2010. Modtagere af handicaptillæg Funktionsnedsættelse 2007 2008 2009 2010 -------------------------- antal -------------------------- Hørenedsættelse 54 70 79 100 Synsnedsættelse 54 64 75 80 Læse-/skrivevanskeligheder 10 12 18 17 Bevægelsesvanskeligheder 242 301 386 442 Psykisk funktionsnedsættelse 600 854 1.244 1.571 Neurologiske lidelser 193 223 241 284 Ryglidelser 75 80 86 96 Andet 233 307 361 421 I alt 1.461 1.911 2.490 3.011 Indeks 100 131 170 206 Støttemodtagere med psykisk funktionsnedsættelse udgjorde med 52 % den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicaptillæg. Støttemodtagere med bevægelsesvanskeligheder og neurologisk lidelse udgjorde henholdsvis 15 % og 9 % af støttemodtagerne med handicaptillæg.. Tabel 3.17 Tildelt støtte for 2010 til modtagere med SU-handicaptillæg. SU-stipendium SU-lån Alder I alt Heraf handicaptillæg ultimo 2010 antal ----- mio. kr. -------- antal % mio. kr. 18-19 år 21 1,2 0,8 0 0 0,0 20-24 år 1.151 132,5 79,2 293 25 6,7 25-29 år 1.164 139,6 81,8 485 42 13,4 30-34 år 410 46,2 27,0 237 58 7,0 35-39 år 152 18,1 10,1 89 59 3,1 40 år og derover 113 13,9 7,4 63 56 1,9 I alt 3.011 351,6 206,2 1.167 39 32,3 Heraf kvinder 2.107 Blandt støttemodtagere, der modtog handicaptillæg, udgjorde kvinderne 70 %. Blandt samtlige stipendiemodtagere i videregående uddannelser udgjorde kvinderne blot 59 % (jf. tabel 3.6). Lånetilbøjeligheden for modtagere af handicaptillæg steg med alderen. 54
Tabel 3.18 Tildelt støtte for 2010 til modtagerne af SU-handicaptillæg fordelt på uddannelseskategori. SU-stipendium SU-lån Uddannelseskategori I alt Heraf handicap tillæg antal ------ mio. kr. ----- antal mio. kr. VU i alt 3.011 351,6 206,2 1.167 32,3 Heraf KVU 1) 250 24,0 14,1 95 2,0 Prof. bachelor 1.194 129,1 74,8 485 12,3 - diplomingeniør 73 8,3 4,9 20 0,5 - folkeskolelærer 209 24,1 13,8 105 2,7 - fysio- og ergoterapeut 85 9,0 5,2 23 0,7 - pædagog 287 25,7 14,8 122 2,5 - socialrådgiver 120 15,3 8,9 60 1,8 - sygeplejerske 154 18,1 10,5 59 1,7 Uni. bachelor 1.040 113,4 67,0 338 8,3 - HA 70 7,4 4,4 20 0,5 - hum. bac 369 41,9 24,4 141 3,6 - jura, bac 73 7,6 4,5 25 0,6 - naturvidenskab, bac. 151 16,8 10,1 28 0,7 - samf, bac. 82 8,8 5,2 30 0,7 LVU overbygning 2) 663 73,7 43,6 304 8,8 - hum. kand. 208 23,1 13,6 112 3,2 - samf. kand. 57 6,1 3,7 34 1,1 Anm.: En modtager af støtte til både bachelor og kandidatuddannelse i løbet af 2010 indgår under begge men kun en gang i totalen. 1) KVU: Korte videregående uddannelser. 2) LVU: Lange videregående uddannelser. Fordelingen af støttemodtagere af handicaptillæg på (videregående) uddannelseskategorier svarede nogenlunde til den generelle fordeling blandt støttemodtagere på de videregående uddannelser. 3.8 SU til uddannelser i udlandet Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet). Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit. Endelig kan SU-modtagerne søge om udlandsstipendium som støtte til betaling af studieafgifter. Udlandsstipendier indgår ikke i dette afsnits tabeller, der henvises til afsnit 3.13 Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet. 55
Tabel 3.19 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2007-2010 fordelt på uddannelsesland. Støttemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 -------------------- antal ------------------- ----------------- mio. kr. -------------- Storbritannien 1.355 1.416 1.551 1.671 50,9 54,4 62,6 71,2 Sverige 379 374 381 427 14,7 14,9 16,0 18,8 USA 281 292 325 336 10,8 11,0 13,4 14,1 Norge 216 204 224 228 8,7 9,1 9,8 10,1 Tyskland 144 143 179 204 5,5 5,7 7,4 9,6 Australien 102 98 128 130 4,2 4,3 5,5 5,8 Nederlandene 119 118 127 144 4,8 4,8 5,5 6,7 Frankrig 92 69 71 73 3,0 2,9 2,9 2,9 Spanien 69 75 70 75 2,6 2,8 2,8 2,9 Island 26 36 42 54 1,0 1,6 2,3 2,7 Canada 43 44 38 38 1,6 1,9 1,5 1,6 Schweiz 37 33 34 27 1,6 1,3 1,3 1,2 Italien 39 35 33 36 1,5 1,1 1,2 1,5 Polen 16 18 20 25 0,7 0,7 0,9 1,0 Østrig 25 18 20 22 0,9 0,9 0,8 1,0 Finland 15 16 16 17 0,7 0,9 0,8 0,6 Israel 11 8 16 19 0,5 0,4 0,5 0,8 New Zealand 1) 17 23 20 18 0,8 1,2 1,0 1,0 Thailand 1) 13 15 18 18 0,7 0,5 0,8 0,9 Libanon 1) 8 9 12 16 0,5 0,5 0,5 0,8 Irland 15 16 15 15 0,6 0,6 0,6 0,6 Egypten 1) 12 11 10 10 0,6 0,4 0,4 0,5 Ungarn 6 7 7 10 0,2 0,3 0,3 0,4 Tyrkiet 1) 3 6 8 10 0,1 0,2 0,4 0,5 Belgien 10 8 10 9 0,4 0,3 0,3 0,3 Kina 1) 6 9 8 8 0,2 0,3 0,4 0,4 Argentina 1) 12 8 6 6 0,6 0,4 0,4 0,3 Sydafrika 1) 9 8 6 6 0,5 0,3 0,3 0,2 Indien 1) 3 3 4 6 0,1 0,1 0,3 0,3 Brasilien 1) 6 6 7 5 0,2 0,3 0,3 0,3 Singapore 1) 5 5 5 5 0,1 0,3 0,2 0,1 Mexico 1) 3 4 4 5 0,2 0,2 0,3 0,4 Hong Kong 1) 3 4 3 5 0,2 0,2 0,1 0,1 Portugal 1 4 4 5 0,1 0,1 0,2 0,3 Rumænien 1 3 4 5 0,0 0,1 0,2 0,3 Øvrige EU-lande 2) 8 11 15 13 0,2 0,3 0,6 0,6 Øvrige lande ekskl. EU 57 53 50 49 2,6 2,2 2,2 2,6 Samtlige lande 3.149 3.196 3.474 3.726 122,4 127,3 145,0 163,6 Anm: Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen. 1) I støttesystemet angivet som øvrig udland. Oplysningerne er baseret på systemet for godkendelse af udenlandske uddannelser. Hvor der for støttemodtageren er flere godkendte uddannelser anvendes oplysningerne for den godkendte uddannelse med statusdato tættest på uddannelsens start. 2) Følgende lande indgår under Øvrige EU-lande: Cypern, Estland, Grækenland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet. I 2010 fik 3.726 støttemodtagere 164 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlandet. Storbritannien, Sverige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 45 %, 11 %, 9 % og 6 % af støttemodtagerne. 56
Antallet af støttemodtagere i udlandet steg 7 % fra 3.474 i 2009 til 3.726 i 2010. I juli 2008 blev udlandsstipendiet introduceret (herom i afsnit 3.13). Tabel 3.20 Støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2007-2010 fordelt på alder og køn. Alder ultimo Støtteåret Støttemodtagere Udlandstilbøjelighed 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 -------------------- antal -------------------- ---------------- % ------------------- 18-19 år 89 84 101 116 2,9 2,8 3,0 3,0 20-21 år 359 397 487 495 1,4 1,5 1,6 1,5 22-23 år 654 679 677 775 1,6 1,6 1,5 1,6 24-25 år 729 708 797 866 1,8 1,8 1,9 1,9 26-27 år 537 559 613 605 1,8 2,0 2,2 2,1 28-29 år 349 322 346 378 2,0 2,0 2,1 2,4 30 år og derover 432 447 453 491 1,6 1,8 1,8 1,9 Alle 3.149 3.196 3.474 3.726 1,7 1,8 1,9 1,9 Heraf kvinder i % 59 59 59 59 Tabel 3.20 viser aldersfordelingen af støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet. Støttemodtagerne i alderen 22-27 år udgjorde 60 %. Tabellen viser også, at 59 % var kvinder, hvilket svarer til andelen af kvindelige stipendiemodtagere i videregående uddannelser i alt. Tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) steg fra 1,7 % 2007 til 1,9 % i 2010. 57
Tabel 3.21 Støttemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2009-2010 fordelt efter uddannelsestrin og uddannelsesretning. Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Fordeling af støttemodtagere 2009 2010 2009 2010 ----------- antal ----------- -------------- % -------------- Bachelor i alt 2.344 2.481 67,5 66,6 Administrativ bachelor 1.054 1.117 30,3 30,0 heraf økonomi 465 449 13,4 12,1 heraf psyk. og andre samf. 374 434 10,8 11,6 Humanistisk bachelor 888 971 25,6 26,1 heraf kunst og kunsthåndværk 496 542 14,3 14,5 heraf journalistik 196 208 5,6 5,6 heraf filologi 155 176 4,5 4,7 Naturvidenskab. bachelor 166 186 4,8 5,0 Erhvervsudd. bachelor 112 99 3,2 2,7 heraf ingeniør 77 63 2,2 1,7 Sundhedsuddannelse, bachelor 79 71 2,3 1,9 Øvrige bacheloruddannelser 51 45 1,5 1,2 Kandidat 1.046 1.193 30,1 32,0 Administrativ kandidat 507 591 14,6 15,9 heraf økonomi 240 271 6,9 7,3 heraf psyk. og andre samf. 205 244 5,9 6,5 Humanistisk kandidat 311 346 9,0 9,3 heraf kunst og kunsthåndværk 146 137 4,2 3,7 heraf journalistik 61 86 1,8 2,3 heraf filologi 72 82 2,1 2,2 Naturvidenskab. kandidat 91 98 2,6 2,6 Erhvervsuddan. kandidat 47 48 1,4 1,3 heraf ingeniør 36 34 1,0 0,9 Sundhedsuddannelse, kandidat 72 84 2,1 2,3 Øvrige kandidatuddannelser 20 28 0,6 0,8 Øvrige uddannelsestrin 131 96 3,8 2,6 Uoplyst 34 48 1,0 1,3 Støttemodtagere i alt 3.474 3.726 100 100 Anm: Støttemodtagere, der gik på flere uddannelser i løbet af støtteåret (fx en bachelor i forårssemestret og en kandidatuddannelse i efteråret), indgår under begge men kun en gang i totalen. Tabellen bygger på oplysningerne for uddannelsen for støttemodtageren med statusdato tættest på uddannelsens start. Hovedparten af støttemodtagerne i udlandet gik på bacheloruddannelser. I 2010 gik ca. 67 % af støttemodtagerne i udlandet på en bachelor uddannelse. Ca. 32 % gik på en kandidatuddannelse. Både på bachelor og kandidattrin var den hyppigste uddannelsestype administrative uddannelser efterfulgt af humanistiske uddannelser. 58
Den største enkeltstående uddannelsesretning indenfor bacheloruddannelserne var kunst/kunsthåndværk (med 15 % af støttemodtagerne i 2010), efterfulgt af økonomi (med 12 %). På kandidattrinnet var den største enkelte uddannelsesretning økonomi. Tabel 3.22 Støttemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2010 fordelt efter land samt uddannelsestrin og uddannelsesretning. Fordeling på trin og uddannelsesretning Storbritannien Støttemodtagere Sverige USA Norge Øvrige EUlande Øv. lande ekskl. EU --------------------- antal --------------------- Bachelor i alt 1.200 268 176 160 420 264 2.481 Administrativ bachelor 567 104 104 68 138 140 1.117 Humanistisk bachelor 464 117 42 48 233 69 971 Naturvidenskab. bachelor 85 15 24 20 18 24 186 Erhvervsudd. bachelor 39 14 6 15 8 17 99 Sundhedsuddannelse, bachelor 40 10 3 5 7 6 71 Øvrige bacheloruddannelser 6 8 0 5 18 8 45 Kandidat 491 142 120 75 197 172 1.193 Administrativ kandidat 286 56 53 16 90 93 591 Humanistisk kandidat 140 40 54 18 61 34 346 Naturvidenskab. kandidat 25 26 5 22 6 14 98 Erhvervsudd. kandidat 18 8 2 7 4 9 48 Sundhedsuddannelse, kandidat 18 11 1 4 31 19 84 Øvrige kandidatuddannelser 5 1 6 8 5 3 28 Øvrige uddannelsestrin 12 19 38 4 15 8 96 Uoplyst 18 5 4 1 8 12 48 Støttemodtagere i alt 1.671 427 336 228 635 452 3.726 Anm: Støttemodtagere, der gik på flere uddannelser i løbet af 2010 (fx en bachelor i forårssemestret og en kandidatuddannelse i efteråret), indgår under begge men kun en gang i totalen. Nogle støttemodtagere fik i 2010 støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen. 1) Følgende lande indgår under Øvrige EU- lande: Belgien, Cypern, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. I alt Af støttemodtagerne på bacheloruddannelserne i 2010 blev 48 % uddannet i Storbritannien. Af støttemodtagerne på administrative bacheloruddannelser i 2010 blev 51 % uddannet i Storbritannien. 59
3.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SUloven. Tabel 3.23 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2009-2010. Støttemodtagere Tildelt stipendium Tildelt lån 2009 2010 2009 2010 2009 2010 -------- antal -------- ----------------------- mio. kr. ----------------------- Norden 1.352 1.505 63 71 16 19 Øvrig EU 2.573 2.917 117 139 20 25 Øvrig Europa 1) 1.320 1.462 53 64 7 9 Mellemøsten 643 722 28 34 6 7 Nord- og Sydamerika 412 443 18 23 5 6 Asien 2) 407 475 19 23 3 3 Afrika 351 404 17 20 5 6 Statsløs 24 26 1 1 0 0 Øvrige lande 33 36 2 2 0 1 I alt 7.115 7.990 318 376 61 74 Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusive Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusive Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland. I 2010 fik ca. 8.000 personer uden dansk statsborgerskab tildelt støtte på videregående uddannelser jf. tabel 3.23, hvilket var 12 % flere end i 2009. Af støttemodtagerne uden dansk statsborgerskab var 37 % fra EU-lande (eksklusiv Norden). De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser fik i 2010 tildelt 376 mio. kr. i stipendier og 74 mio. kr. i lån. Tabel 3.24 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2010 fordelt på alder. Alder ultimo 2010 18-19 20-21 22-23 24-25 26 27 28 29 30 og derover I alt ----------------------------------------------- antal ------------------------------------------------ Stip. modtagere 197 1.077 1.224 1.029 929 814 2.720 7.990 ------------------------------------------------- % ------------------------------------------------- Stip. modtagere 2 13 15 13 12 10 34 100 Anm.: Opgørelsen er baseret på støttemodtagernes statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. Jævnfør tabel 3.24 var 34 % af støttemodtagere på VU uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jf. tabel 3.6 var 13 % af alle stipendiemodtagere på VU 30 år eller ældre. Således var mange støttemodtagere uden dansk statsborgerskab relativt gamle. 60
3.10 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter. Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SUmodtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv. Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte. Tabel 3.25 Støttemodtagere i VU, hvis støtte er stoppet i en eller flere måneder som følge af, at de ikke længere opfyldte støttebetingelserne (ekskl. afbrud), og antallet heraf der fik slutlån i 2006-2010. 2006 2007 2008 2009 2010 2006 2007 2008 2009 2010 ------------ antal støttemodtagere -------------- ---------------- indeks ------------------- Manglende klip til udd. afslutning 13.200 12.400 11.500 10.900 10.700 100 94 87 83 81 Ingen støtte 7.600 7.300 6.700 6.300 5.800 100 96 88 83 76 Slutlån 5.600 5.100 4.800 4.600 4.800 100 91 86 82 86 Inaktivitet 1) 3.600 3.600 3.700 3.300 2.900 100 100 103 92 81 Orlov bevilget 3.700 3.400 3.200 2.800 2.500 100 92 86 76 68 I alt 19.800 19.200 18.200 16.700 15.800 100 97 92 84 80 Anm.: En person kan have fået standset støtte af flere af de angivne årsager. 1) Studiemæssigt ude af takt Tabel 3.25 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 2006-2010, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. I 2010 var manglende klip den årsag, der forekom hyppigst. Antallet af støttemodtagere med manglende klip faldt fra 2006 til 2010 med 19 %. Inaktive støttemodtagere faldt også 19 %, mens støttemodtagere på orlov faldt 32 %. Tabel 3.26 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i 2009-2010 og andelen af alle støttemodtagere. Støttemodtagere med afbrud i pct. af alle Støttemodtagere med afbrudt uddannelse 2009 2010 2009 2010 ---------------- % ---------------- ------------- antal ------------ VU 7 7 12.400 13.700 Heraf - KVU 9 10 1.500 2.000 - Professionsbachelor m. fl. 6 7 4.200 4.900 - Universitetsbachelor 9 8 5.800 5.900 - LVU 3 3 1.200 1.500 61
Ca. 13.700 støttemodtagere i VU afbrød deres uddannelse i 2010. Det svarede til ca. 7 % af støttemodtagerne, hvilket var det samme i 2009, hvor også 7 % afbrød. I universitetsbacheloruddannelserne afbrød 8 % af støttemodtagerne i 2010. Tabel 3.27 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i 2007-2010. År for afbrudt uddannelse 2007 2008 2009 2010 ------------- antal støttemodtagere ----------- Støttemodtagere med afbrudt VU 13.913 12.931 12.390 13.731 Heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2010 4.024 3.380 3.370 7.009 (28,9 %) (26,1 %) (27,2 %) (51,0 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2010 9.889 9.551 9.020 6.722 71,1 %) (73,9 %) (72,8 %) (49,0 %) Heraf påbegyndt en VU 8.110 7.751 7.418 5.615 påbegyndt en UU 1.779 1.800 1.602 1.107 Fra 2009 til 2010 steg antallet af afbrud med ca. 1.300 (11 %). Tabel 3.28 Andel af støttemodtagere med afbrudt VU i 2004-2010, der er påbegyndt ny uddannelse. Påbegyndt ny uddannelse År for afbrudt uddannelse 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 ------------------------------------------------ % ------------------------------------------------ 0-1 år efter afbrud 46,2 44,4 43,3 43,8 46,4 51,7 49,0 1-2 år efter afbrud 64,5 62,2 61,9 62,2 67,5 72,9 2-3 år efter afbrud 70,0 67,5 67,0 68,3 73,9 3-4 år efter afbrud 72,2 69,6 69,6 71,1 Af tabel 3.28 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der var startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der var startet på en ny uddannelse indenfor 1 år har været faldende fra 2004 til 2006. I 2007-2010 er udviklingen vendt. 62
Tabel 3.29 Afbrudstilbøjeligheden indenfor normeret studietid plus 12 måneder på udvalgte videregående uddannelser for læseårene 2006/07 2009/10. 2006/07 1) 2007/08 1) 2008/09 2) 2009/10 3) ------------------------------------- % ---------------------------------------- KVU 28 28 27 33 - Designteknolog 21 19 18 21 - Finansøkonom 30 45 36 31 - Markedsføringsøkonom 31 28 28 30 - Multimediedesigner 38 35 29 38 Professionsbachelor 33 34 31 30 - Bygningskonstruktør 34 33 36 45 - Diplomingeniør 34 30 27 30 - Lærer 40 43 37 40 - Fysio- og ergo. 25 26 30 27 - Maskinmester 35 33 28 21 - Ern.- og sundhed 31 37 30 28 - Pædagog 30 33 31 27 - Socialrådgiver 35 33 27 24 - Sygeplejerske 34 32 30 28 Universitetsbachelor 35 33 32 29 - Civilingeniør 23 25 26 23 - Erhvervssprog 33 31 31 32 - HA 31 28 28 27 - Humaniora 43 38 36 33 - Jura 45 37 38 32 - Lægevidenskab 13 25 28 30 - Naturvidenskab 38 39 39 33 - Psykologi 39 32 23 38 - Samfundsvidenskab 29 27 27 16 - Statskundskab 42 34 35 26 - Økonomi 49 41 50 50 LVU overbygning 12 11 11 10 - Cand. merc. 10 10 9 7 - Cand. pæd. 20 20 16 12 - Civilingeniør 19 11 17 10 - Erhvervssprog 19 20 19 15 - Humaniora 13 14 14 15 - Jura 6 6 3 3 - Lægevidenskab 1 1 1 2 - Naturvidenskab 11 6 7 8 - Samfundsvidenskab 16 18 16 21 - Statskundskab 12 10 8 8 - Økonomi 4 5 12 8 Udlandet 19 14 13 11 VU i alt 29 27 26 25 Anm.: Tallene viser studiets aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af studiet får SU. Da oplysninger om afbrud hos de studerende, efter at deres støttemuligheder er opbrugt, ikke med tilstrækkelig sikkerhed tilgår SU-systemet, er afbrudstilbøjeligheden kun opgjort inden for den typiske støtteperiode (normeret studietid+12 måneder). 1) For læseårene 2006/2007 og 2007/2008 indgår afbrud registreret pr. februar 2009. 2) For læseåret 2008/2009 indgår afbrud registreret pr. ultimo januar 2010. 3) For læseåret 2009/2010 indgår afbrud registreret pr. primo februar 2011. 63
Af tabel 3.29 fremgår udviklingen i afbrudstilbøjeligheden indenfor støtteperioden (dvs. normeret studietid plus 1 år) 3. Afbrudstilbøjeligheden for VU i alt faldt fra 29 % i studieåret 2006/2007 til 25 % i studieåret 2009/2010. Afbrudstilbøjeligheden faldt i denne periode for professionsbachelorerne, universitetsbachelorerne, LVU overbygning og for videregående uddannelser i udlandet, mens afbrudstilbøjeligheden for KVU steg fra læseåret 2008/2009 til 2009/2010. 3 For et studie normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 09/10, som (antal studiestartere 09 med afbrud indtil 1 år efter studiestart)/(antal studiestartere 09) + (antal studiestartere 08 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 08)+ (antal studiestartere 07 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 07). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 64
Tabel 3.30 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser opgjort i studieåret 2009/2010 indenfor normeret studietid plus 12 måneder, fordelt efter antal år i den afbrudte uddannelse. Læseåret 2009/10 Antal år i afbrudt uddannelse 1. år 1) 2. år 2) Senere 3) I alt 4) antal % antal % antal % antal % KVU 1.973 25 503 7 57 1 2.533 33 - Designteknolog 85 14 35 7 1 0 121 21 - Finansøkonom 325 24 88 6 4 0 417 31 - Markedsføringsøkonom 342 24 58 5 8 1 408 30 - Multimediedesigner 286 29 62 8 4 1 352 38 Professionsbachelor 3.867 18 1.471 8 948 5 6.286 30 - Bygningskonstruktur 306 28 97 14 21 3 424 45 - Diplomingeniør 391 18 130 6 113 6 634 30 - Lærer 648 19 278 10 372 11 1.298 40 - Fysio- og ergo. 218 16 99 9 32 3 349 27 - Maskinmester 54 12 14 4 14 4 82 21 - Ern.- og sundhed 122 19 42 7 11 2 175 28 - Pædagog 755 17 346 8 139 3 1.240 27 - Socialrådgiver 186 14 66 6 40 4 292 24 - Sygeplejerske 534 17 212 7 131 4 877 28 Universitetsbachelor 3.503 16 1.126 6 1.410 7 6.039 29 - Civilingeniør 228 15 64 4 50 4 342 23 - Erhvervssprog 336 22 114 7 53 3 503 32 - HA 577 19 139 5 72 3 788 27 - Humaniora 936 18 307 7 413 8 1.656 33 - Jura 150 12 80 7 147 13 377 32 - Lægevidenskab 42 6 34 5 153 18 229 30 - Naturvidenskab 526 18 158 7 231 8 915 33 - Psykologi 31 15 13 6 53 18 97 38 - Samfundsvidenskab 198 10 67 4 44 3 309 16 - Statskundskab 58 16 14 4 30 6 102 26 - Økonomi 112 28 42 12 66 10 220 50 LVU overbygning 1.037 6 341 2 211 2 1.589 10 - Cand. merc. 142 5 34 1 8 0 184 7 - Cand. pæd. 43 9 13 2 3 1 59 12 - Civilingeniør 117 7 17 1 18 2 152 10 - Erhvervssprog 82 10 22 3 13 2 117 15 - Humaniora 266 9 105 4 68 2 439 15 - Jura 14 2 7 1 2 0 23 3 - Lægevidenskab 16 2.. 1 0 17 2 - Naturvidenskab 77 6 15 1 12 1 104 8 - Samfundsvidenskab 141 11 60 6 47 4 248 21 - Statskundskab 14 4 15 4 2 1 31 8 - Økonomi 21 5 6 2 6 2 33 8 Udlandet 98 7 32 2 20 2 150 11 VU i alt 10.655 15 3.523 6 2.681 4 16.859 25 Anm: I alle kolonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år. 1. (antal studiestartere 2009 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2009). 2. (antal studiestartere 2008 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2008). 3. antal studiestartere 2007 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007)+ (antal studiestartere 2006 med afbrud mellem 3 og 4 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006)+ 4. Summering af andelene i 1.år (%)+2. år (%)+senere (%). 65
I tabel 3.30 vises afbrudstilbøjeligheden for en række udvalgte uddannelser fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse. Typisk forekom afbruddene i løbet af første studieår, hvor 15 % af støttemodtagerne i VU i alt afbrød uddannelsen. Den største afbrudstilbøjelighed var i universitetsbacheloruddannelserne, hvor 29 % afbrød i læseåret 2009/2010. I universitetsbachelor uddannelser var der relativt mange afbrud efter andet år (sene afbrud) sammenlignet med de øvrige videregående uddannelser. I læseåret 2009/10 afbrød 7 % en universitetsbachelor uddannelse efter 2. år. I bachelor uddannelserne i både lægevidenskab og psykologi afbrød 18 % senere end andet år. Indenfor professionsbachelor uddannelserne var den højeste afbrudstilbøjelighed på læreruddannelsen med 40 %. Her afbrød 11 % senere end andet år i uddannelsen. I KVU afbrød 33 %. På finansøkonomuddannelsen afbrød 31 %. På LVU overbygning afbrød 10 % i læseåret 2009/10. Af nedenstående tabel fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2007, der havde afbrudt, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start særskilt efter uddannelsesområde. Tabel 3.31 Afbrud senest primo februar 2011 blandt SU-modtagere i VU, der startede i 2007, fordelt på uddannelsesområde og om de havde et barn ved uddannelsens start. Startede på uddannelsen i 2007 Havde afbrudt uddannelsen antal % VU i alt 59.135 24 -havde fået første barn inden studiestart 5.285 26 -havde ikke fået børn inden studiestart 53.850 24 Heraf KVU 6.849 26 -havde fået første barn inden studiestart 677 25 -havde ikke fået børn inden studiestart 6.172 26 Heraf LVU overbygning 12.253 10 -havde fået første barn inden studiestart 1.074 12 -havde ikke fået børn inden studiestart 11.179 10 Heraf prof. bachelor 18.486 29 -havde fået første barn inden studiestart 2.752 31 -havde ikke fået børn inden studiestart 15.734 29 Heraf uni. bachelor 20.100 28 -havde fået første barn inden studiestart 661 34 -havde ikke fået børn inden studiestart 19.439 28 Støttemodtagere, der havde et barn ved starten af en VU i 2007, afbrød i næsten samme omfang som øvrige støttemodtagere, nemlig 26 % mod 24 % blandt de øvrige. 66
3.11 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Tabel 3.32 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse i årene 2007-2010: Manglende klip, slutlån og fødselsklip. Støttemodtagere 2007 2008 2009 2010 antal % antal % antal antal % Støttemodtagere med fuldført VU 43.800 44.100 44.200 45.000 Andel der manglede klip 19 18 17 15 Andel der fik slutlån 7 7 6 6 Andel der fik fødselsklip 11 11 10 10 Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer på uddannelser, der ikke er SUberettigende, indgår ikke. I 2010 færdiggjorde ca. 45.000 støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf manglede 15 % klip. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse optog 6 % studielån (slutlån). Den resterende del (9 %) valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i 2010. Andelen af personer med fuldført uddannelse i 2010, som havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, udgjorde ca. 10 %. Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regelgrundlaget. Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet: den sædvanlige studietid, som var støtterammen for studerende optaget inden 1988/89, var typisk 1-1½ år længere end normeret tid + 1 år. De sidste studerende på studier med en sædvanlig studietid på 7-9 år (normeret 5-6½ år) har formentlig afsluttet deres uddannelse i 1997-1999 (en del har haft orlov, herunder barselsorlov). i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige, hvilket medførte en reduktion af den normerede tid på mange studier. Herved blev SU-støtterammen reduceret tilsvarende. Eksempelvis betød en reduktion i den normerede tid fra 6 til 5 år en reduktion i SU-støtterammen på 1 år. fra 1996 blev det 6-årige - klippekort indført. Flere støttemodtagere med en afbrudt uddannelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddannelse. før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra studiet og søge kontanthjælp. 67
2 Tabel 3.33 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse på udvalgte uddannelser, der manglede klip 2001-2010. 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 ------------------------------------------------ % ------------------------------------------------- Lægevid. (saml.) 19 17 18 21 16 14 18 18 20 16 Naturvidenskab 58 65 65 65 62 62 60 57 53 44 Jura 49 49 54 56 62 62 54 52 51 46 Cand. merc. 30 30 32 31 34 28 28 27 28 26 Civilingeniør 24 22 27 24 24 25 20 23 21 19 Humaniora 62 65 64 63 65 61 60 61 57 54 Lærer 6 7 8 10 11 12 13 13 12 12 Sygeplejerske 2 3 4 3 4 5 5 5 6 5 Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder, før uddannelsen blev færdiggjort, manglede stipendieklip. Andelen, der manglede klip inden uddannelsens afslutning, toppede i 2004 og 2005. På naturvidenskab faldt andelen fra 65 % i 2004 til 44 % i 2010. På humaniora faldt andelen fra 65 % i 2005 til 54 % i 2010. På læreruddannelsen steg andelen med manglende klip markant fra 6 % i 2001 frem til 13 % i 2008. 68
Tabel 3.34 Uddannelse Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse i 2010 og andelen heraf med støttetid ud over normeret tid, andelen der manglede klip og andelen der manglede klip i mere end et år. Fuldført uddannelse Heraf med støttetid ud over normeret tid heraf mangler klip heraf mangler > 12 klip antal antal % antal % antal % VU i alt 44.973 20.985 47 6.792 15 1.692 4 LVU 12.899 10.873 84 5.040 39 1.342 10 Cand. merc. 1.713 1.359 79 453 26 97 6 Cand. pæd. 511 421 82 188 37 35 7 Civilingeniør 981 655 67 189 19 21 2 Erhvervssprog 582 511 88 197 34 48 8 Humaniora 2.508 2.324 93 1.365 54 445 18 Jura 773 695 90 357 46 104 13 Lægevidenskab 852 564 66 133 16 31 4 Naturvidenskab 1.115 1.003 90 489 44 134 18 Samfundsvidenskab 845 716 85 351 42 81 10 Statskundskab 364 345 95 192 53 40 11 Økonomi 351 318 91 188 54 54 15 Universitetsbachelor 13.471 4.539 34 777 6 171 1 Civilingeniør 974 394 40 36 4 4 0 Erhvervssprog 1.307 291 22 50 4 5 0 HA 1.836 318 17 45 2 5 0 Humaniora 2.880 1.152 40 218 8 56 2 Jura 719 203 28 40 6 8 1 Lægevidenskab 598 290 48 34 6 11 2 Naturvidenskab 1538 702 46 145 9 35 2 Samfundsvidenskab 1.022 196 19 30 3 5 0 Statskundskab 405 128 32 20 5 8 2 Økonomi 401 182 45 26 6 6 1 Professionsbachelor 13.511 4.033 30 846 6 168 1 Diplomingeniør 1.048 521 50 135 13 23 2 Lærer 2.404 989 41 292 12 64 3 Fys./Ergoterap. 878 163 19 40 5 11 1 Ern. og sundhed. 406 115 28 28 7 10 2 Pædagog 3.543 686 19 65 2 7 0 Socialrådgiver 681 149 22 44 6 9 1 Sygeplejerske 2.140 541 25 105 5 15 1 KVU 4.781 1.448 30 107 2 9 0 Designteknolog, AK 410 80 20 1 0 0 0 Finansøkonom 863 182 21 10 1 0 0 Markedsføringsøkonom 806 167 21 8 1 0 0 Multimediedesigner 507 141 28 7 1 0 0 Anm.: Uddannelser i udlandet indgår ikke, da der her ikke tildeles ekstraklip. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke. Ca. 84 % af de, der fuldførte en LVU i 2010, havde fået støtte til mere end den normerede tid (inkl. studieskift). Ca. 39 % manglede klip inden uddannelsens afslutning. Andelen, som manglede klip i mere end 1 år, udgjorde 10 %. Uddannelsesstyrelsen får ikke automatisk den endelige uddannelsesslutdato for støtte 69
modtagere, der ikke længere får støtte; der er derfor en vis usikkerhed i opgørelsen. Antallet af støttemodtagere, som mangler klip i mere end 1 år, er derfor formentlig væsentligt større end 10 %. De 39 %, der mangler klip, er ikke alle forsinkede på kandidatdelen. Afhængig af det tidligere forløb kan en støttemodtager mangle klip, selvom kandidatdelen tages på normeret tid. På LVU manglede flest klip på uddannelserne humaniora, økonomi og statskundskab. Andelen med manglende klip lå for disse uddannelser mellem 53 54 % i 2010. På universitetsbachelor og professionsbachelor uddannelserne havde kun hhv. 6 % og 6 % af støttemodtagerne et klipforbrug på mere end 1 år ud over normeret tid (inkl. studieskift). 70
Tabel 3.35 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse samt på udvalgte videregående uddannelser i 2010: manglende klip, slutlån og fødselsklip. Støttemodtagere Støttemodta- Manglende klip Fik Slutlånstilgere i alt slutlån bøjelighed 1) Uden fødselsklip Med fødselsklip I alt antal ------------------------------ % ---------------------------------- VU i alt 44.973 13 30 15 6 40 LVU 12.899 37 55 39 17 44 Cand. merc. 1.713 26 33 26 12 46 Cand. pæd. 511 33 48 37 17 45 Civilingeniør 981 19 30 19 7 35 Erhvervssprog 582 32 47 34 20 60 Humaniora 2.508 51 71 54 24 44 Jura 773 43 62 46 18 40 Lægevidenskab 852 13 26 16 6 36 Naturvidenskab 1.115 42 57 44 16 35 Samfundsvidenskab 845 40 52 42 24 59 Statskundskab 364 52 63 53 23 43 Økonomi 351 50 93 54 19 35 Universitetsbachelor 13.471 5 19 6 1 23 Civilingeniør 974 4 8 4 1 25 Erhvervssprog 1.307 4 16 4 1 36 HA 1.836 2 12 2 1 31 Humaniora 2.880 7 20 8 2 21 Jura 719 5 21 6 1 20 Lægevidenskab 598 5 19 6 1 24 Naturvidenskab 1538 9 22 9 2 18 Samfundsvidenskab 1.022 3 12 3 3 27 Statskundskab 405 4 25 5 0 10 Økonomi 401 5 38 6 1 15 Professionsbachelor 13.511 6 11 6 2 37 Diplomingeniør 1.048 13 15 13 3 20 Lærer 2.404 10 21 12 5 43 Fys./Ergoterap. 878 4 7 5 1 33 Ern. og sundhed. 406 5 22 7 1 18 Pædagog 3.543 2 2 2 1 43 Socialrådgiver 681 6 12 6 3 43 Sygeplejerske 2.140 4 8 5 2 43 KVU 4.781 2 7 2 1 33 Designteknolog, AK 410 0 0 0 0 0 Finansøkonom 863 1 8 1 0 20 Markedsføringsøkonom 806 1 0 1 0 38 Multimediedesigner 507 1 5 1 1 57 Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Kun personer, der mangler klip kan optage slutlån. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke. 1) Andel af støttemodtagere med manglende klip, som fik slutlån. I 2010 manglede 15 % af støttemodtagerne klip, inden de færdiggjorde en videregående uddannelse. Blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede 13 % klip, mens 30 % af støttemodtagere med fødselsklip manglede klip. 71
På de fleste uddannelser var andelen med manglende klip højere for støttemodtagere med fødselsklip end for støttemodtagere uden fødselsklip. Blandt LVU støttemodtagere, der havde fået fødselsklip, manglede 55 % klip. For personer med fødselsklip var andelen med manglende klip 71 % på humaniora og 57 % på naturvidenskab. Af samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse i 2010, havde 6 % optaget slutlån. Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varierede mellem 1 % på KVU og 17 % på LVU. På LVU humaniora havde 24 % taget slutlån. Noget mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån blandt støttemodtagere, der manglede klip. Generelt optog 40 % af de støttemodtagere, der manglede klip, slutlån. Blandt støttemodtagere med fuldført uddannelse i 2010 og fødselsklip i løbet af uddannelsen manglede 19 % klip på universitetsbachelor og 11 % på professionsbachelor. 3.12 Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2010 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet i videregående uddannelser på henholdsvis 8.464 kr., 17.107 kr. og 32.926 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte (satsen blev - som følge af SU-forliget i 2008 - forhøjet med ekstra ca. 1.500 kr. pr. 1. januar 2009.), den mellemste i måneder med fx fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2010 var det laveste årsfribeløb 101.568 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 24.742 kr. i 2010. Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 3.36 viser, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 202.900 støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2010 var godt 105.700 (52 %) helårsstøttemodtagere. 72
Tabel 3.36 Helårsstøttemodtagere i VU i 2010 fordelt efter egenindkomst, alder og køn. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult. 2010 18-19 20 24 25-29 >= 30 Alle Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K -------------------------------------------------------- % ---------------------------------------------------------------- 0-999 31 25 14 12 16 16 29 31 17 16 1.000-9.999 16 16 10 9 10 9 12 12 10 9 10.000-19.999 15 15 8 8 7 7 7 8 8 8 20.000-29.999 7 8 9 9 7 7 6 6 8 8 30.000-39.999 8 9 9 10 7 7 5 5 8 8 40.000-49.999 8 10 9 10 7 7 5 4 8 8 50.000-59.999 3 5 9 10 7 8 4 4 8 8 60.000-69.999 5 5 8 9 7 7 4 4 7 8 70.000-79.999 4 5 7 8 6 7 4 4 6 7 80.000-89.999 2 2 6 6 6 7 4 4 6 6 90.000-99.999 0 0 5 5 6 6 4 3 5 5 100.000-109.999 1 1 2 2 4 3 3 3 3 3 110.000 og derover 2 1 4 4 9 8 14 13 7 6 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Antal 245 134 57.400 33.800 36.400 20.900 11.700 7.500 105.700 62.200 --------------------------------------------- kr. ----------------------------------------------------- Gennemsnit 24.200 26.700 44.100 46.200 51.600 50.600 49.300 46.200 47.200 47.600 Gennemsnit > 999 34.800 35.400 51.300 52.300 61.600 60.300 69.000 66.500 56.500 56.300 Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. De helårsstøttemodtagere, som havde egenindkomst på mindst 1.000 kr. i 2010, udgjorde ca. 83 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 56.300 kr. Indkomsten var gennemgående større, jo ældre støttemodtageren var. De 20-24 årige tjente 51.300 kr., de 25-29 årige 61.600 kr. og de på 30 år eller der over tjente 69.000 kr., dvs. de tjente ca. 35 % mere end de 20 24 årige. De unge kvinders indkomst var større end end mændenes; omvendt var deres indkomster lavere end mændenes for aldersgrupperne på 25 år eller der over. Blandt de 20 24 årige havde 32 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 17 % havde mere end 80.000 kr. Blandt de 25 29 årige havde 33 % under 20.000 kr. og ca. 25 % havde mere end 80.000 kr. Blandt støttemodtagerne på 30 år eller der over havde 48 % under 20.000 kr. og 25 % havde tjent mere end 80.000 kr. Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som havde en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst, steg med alderen. Denne tendens hang blandt andet sammen med forsørgernes indkomster. 73
Tabel 3.37 Egenindkomst for helårsstøttemodtagere i VU i 2010 fordelt på køn, om de har børn og om de har børn født i året. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult. 2010 Mænd uden børn med børn f. børn i 10 Kvinder uden børn med børn f. børn i 10 ------------------------------------------------ % ----------------------------------------------------- 0-999 17 25 22 12 39 35 1.000-9.999 12 11 12 8 14 16 10.000-19.999 8 8 7 7 8 9 20.000-29.999 8 6 6 8 6 6 30.000-39.999 8 6 6 9 4 4 40.000-49.999 8 5 6 9 4 3 50.000-59.999 7 5 6 9 4 4 60.000-69.999 7 4 5 9 3 3 70.000-79.999 6 5 5 8 3 3 80.000-89.999 5 4 5 7 3 3 90.000-99.999 5 4 5 6 2 3 100.000-109.999 3 3 3 3 2 2 110.000 og derover 7 14 13 6 9 9 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal 40.400 3.200 1.100 53.000 9.200 2.200 ----------------------------------------- kr. ---------------------------------------- Gennemsnit i kr. 46.300 52.000 64.800 50.000 33.700 34.300 --------------------------------------------- % -------------------------------------------- - Andel < 10.000 kr. 29 36 34 20 53 51 Andel > 80.000 kr. 21 25 26 21 15 17 Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Blandt helårsstøttemodtagerne var 9.200 kvinder med børn. De havde i gennemsnit en indkomst på 33.700 kr. i 2010. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for kvinder uden børn, som var på 50.000 kr. Dette er til trods for at støttemodtagere med børn i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige studerende, jf. afsnit 3.6. Blandt kvinder, som havde børn, havde 39 % en egenindkomst på under 1.000 kr. og 53 % havde en egenindkomst på under 10.000 kr. Blandt helårsstøttemodtagerne var der 3.200 mænd med børn. De havde i gennemsnit en indkomst på 52.000 kr. i 2010. Det var 5.700 kr. mere end gennemsnittet på 46.300 kr. for mænd uden børn. Der er en stor spredning i egenindkomsten for mænd med børn. Mens 36 % havde en egenindkomst på under 10.000 kr., havde 25 % en egenindkomst på mindst 80.000 kr. Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med et barn var i 2010 126.310 kr. Blandt mænd med børn havde 17 % en egenindkomst på mindst 100.000 kr. og benyttede sig således af dette højere fribeløb, mens 11 % af kvinder med børn havde en egenindkomst på mindst 100.000 kr. 74
Tabel 3.38 Udviklingen i helårsstøttemodtagernes egenindkomst i VU 2008 2010, fordelt på om de har børn. Gennemsnitlig egenindkomst Ændring 2008 2009 2010 2008-2010.. kr... Pct. Alle 50.600 48.600 47.200-6,7 Laveste fribeløb 76.440 97.656 101.568 32,9 Mænd uden børn 51.800 51.800 46.300-10,6 Mænd med børn 60.900 55.600 52.000-14,6 Kvinder uden børn 51.900 50.800 50.000-3,7 Kvinder med børn 35.800 35.100 33.700-5,9 Støttemodtagernes gennemsnitlige egenindkomst faldt fra 2008 til 2010 med 6,7 %, selvom fribeløbet er blevet sat op med 32,9 %. Faldet skyldes formentligt, at det er sværere at få job under krisen. Især mænd med børn kunne ikke udnytte det stigende fribeløb. De havde et fald i indkomsten på 14,6 % fra 2008 til 2010. Tabel 3.39 Fravalg af støtte og klip i VU i 2006-2010. Personer Klip 2006 2007 2008 2009 2010 2006 2007 2008 2009 2010 ----------------------- antal ------------------------ ----------------------- klip ---------------------------- Fravalg 22.900 23.800 22.800 17.400 17.200 65.400 66.800 64.400 49.600 48.300 I % af stip. modt. 12,5 % 12,9 % 12,5 % 9,3 % 8,5 % Dobbeltklip 1) 4.200 4.600 5.300 3.400. 12.000 12.500 14.600 9.400. I % af stip. modt. 2,3 % 2,5 % 2,9 % 1,8 % IK-krav 14.800 16.000 16.700 7.900 6.600 2) I % af støttemodt. 8,0 % 8,6 % 9,1 % 4,2 % 3,2 % 1) Omfatter ikke fødselsdobbeltklip. Dobbeltklipordningen ophørte 1/7 2009. 2) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning. Fra og med 1. juli 2009 udbetales, der ikke længere dobbeltklip. Som følge af forhøjelsen af fribeløbet med ca. 1.500 kr. pr. md. og afskaffelsen af dobbeltklipordningen, samt lavkonjunkturen fravalgte kun 8,5 % en eller flere måneders støtte i 2010, hvilket var ca. 4 pct.-point lavere end i 2008. 75
Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 3.40 Støttemodtagere i VU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende 2007-2010. 2007 2008 2009 2010 1) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt 185.200 182.600 189.300 202.900 - med IK-krav 16.000 8,6 16.700 9,1 8.500 4,5 6.600 3,2 ----------------------- tilbagekrævede beløb, mio. kr. ------------------------- Tilbagekrævet beløb i alt 211,9 225,9 124,8 94,0 Stipendium 183,8 197,8 108,2 83,0 Lån 15,9 15,0 9,4 5,6 procenttillæg 12,2 13,0 7,2 5,4 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Omkring 6.600 af de 202.900 støttemodtagere i 2010 vil efterfølgende få et IK-krav (3,2 %), jf. tabel 3.41. Det er et fald på 10.100 krav i forhold til 2008, svarende til et fald i andelen af støttemodtagere, som får krav fra 9,1 % til 3,2 %. Det tilbagekrævede beløb på ca. 94 mio. kr. (inkl. %-tillæg) forventes at svare til 0,8 % af det udbetalte støttebeløb (stipendier og lån) på omkring 11.627 mio. kr. i 2010. I årene 2007-2010 var de gennemsnitlige krav henholdsvis ca. 13.500 kr., 13.700 kr., 14.700 kr. og forventet 14.300 kr. Tabel 3.41 Indkomstkontrolkrav i VU vedrørende 2007-2010 fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr. 2007 2008 2009 2010 1) 2007 2008 2009 2010 1) ------------------- antal ---------------------- -------------------- % ------------------ 4.999 og derunder 7.277 7.521 3.607 2.997 46,5 45,7 42,5 45,7 5.000-9.999 2.081 2.192 1.150 861 13,3 13,3 13,6 13,1 10.000-14.999 1.565 1.678 915 618 10,0 10,2 10,8 9,4 15.000-19.999 1.145 1.230 651 447 7,3 7,5 7,7 6,8 20.000-24.999 792 913 424 356 5,1 5,5 5,0 5,4 25.000-29.999 696 782 465 310 4,4 4,8 5,5 4,7 30.000-34.999 516 436 272 204 3,3 2,7 3,2 3,1 35.000-39.999 355 404 225 126 2,3 2,5 2,7 1,9 40.000-44.999 316 337 183 122 2,0 2,0 2,2 1,9 45.000-49.999 227 213 67 119 1,4 1,3 0,8 1,8 50.000 og derover 696 746 524 392 4,4 4,5 6,2 6,0 Antal IK-krav i alt 15.666 16.452 8.485 6.562 100,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten var på under 10.000 kr., jf. tabel 3.41. 76
3.13 Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet Studerende, som ønsker at tage en videregående uddannelse i udlandet, kan søge om at få udlandsstipendium i op til to år, svarende til uddannelse på i alt 120 ECTS-point. Stipendiet dækker helt eller delvist studieafgiften på en række godkendte uddannelser i udlandet. Den studerende skal som minimum have ret til SU for at få udlandsstipendium. Udlandsstipendium gives til studieophold eller en hel uddannelse på kandidatniveau. Tabel 3.42 Tildelt udlandsstipendium, støttemodtagere og antal uddannelsesophold i 2009-2010 til hele uddannelser og studieophold. Støttemodtagere Tildelt udlandsstipendium Studieafgift Tildeling i forhold til studieafgift 2009 2010 2009 2010 2009 2010 2009 2010 ----- antal ----- ------------------- t. kr. ------------------- --------- % --------- Studieophold 889 1.125 17.106 25.410 25.922 38.887 66 65 Hele uddannelser 420 566 12.094 17.449 19.223 28.040 63 62 I alt 1.309 1.691 29.200 42.859 45.145 66.926 65 64 Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i året. I 2010 fik ca. 1.700 støttemodtagere tildelt udlandsstipendium. Heraf var ca. 1.100 støttemodtagere på studieophold, mens ca. 600 var på hele uddannelser. Støtten udgjorde 43 mio. kr. Studieafgiften for de uddannelsesperioder, som støtten blev givet til, udgjorde 67 mio. kr. Dermed udgjorde tildelingen ca. to tredjedele af studieafgiften. For hele uddannelser udgjorde tildelingen 62 % af studieafgiften. 77
Tabel 3.43 Tildelt udlandsstipendium, støttemodtagere og studieafgift i 2010 til hele uddannelser og studieophold fordelt efter uddannelsesområde. Støttemodtagere 2009 2010 Tildelt støtte Studieafgift Tildelingen i forhold til studieafgiften ---- antal ---- ------- t. kr. ------- % Studieophold 1) Humaniora og kunstneriske uddannelser 145 128 2.565 3.965 65 Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser 32 58 2.097 2.562 82 Landbrugs- og veterinære uddannelser 4 2 49 49 100 Naturvidenskab og informationsteknologi 53 119 4.051 4.412 92 Pædagog- og læreruddannelser 9 7 113 174 65 Samfundsvidenskab, business og jura 558 706 14.215 24.895 57 Service 10 17 527 595 89 Sundheds- og socialuddannelser 78 89 1.791 2.235 80 Studieophold i alt 889 1.125 25.410 38.887 65 Hele kandidatuddannelser Humaniora og kunstneriske uddannelser 77 102 4.315 6.060 71 Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser 18 27 1.222 1.484 82 Naturvidenskab og informationsteknologi 31 39 1.227 1.534 80 Pædagog- og læreruddannelser 3 6 141 248 57 Samfundsvidenskab, business og jura 275 371 9.913 18.006 55 Sundheds- og socialuddannelser 12 18 539 593 91 Øvrige uddannelser 1) 4 3 91 116 79 Hele kandidatuddannelser i alt 420 566 17.449 28.040 62 Total 1.309 1.691 42.859 66.926 64 Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i året. 1) Modtagere af udlandsstipendium til studieophold indenfor forskellige uddannelsesområder indgår under begge uddannelsesområder, men kun en gang i totalen. 2) For hele kandidatuddannelser omfatter øvrige uddannelser service-, landbrugs- og veterinære uddannelser. Hovedparten af modtagerne af udlandsstipendium i 2010 gik på uddannelser indenfor samfundsvidenskab, business og jura. Af støttemodtagere på studieophold gik 63 % på samfundsvidenskab, business og jura, mens dette gjaldt 66 % af støttemodtagerne på hele kandidatuddannelser. Ved studieophold indenfor samfundsvidenskab, business og jura udgjorde udlandsstipendiet ca. 65 % af studieafgiften. På hele kandidatuddannelser indenfor samfundsvidenskab, business og jura udgjorde udlandsstipendiet 55 % af studieafgiften. 78
Tabel 3.44 Tildelt udlandsstipendium i 2010 pr. 30 ECTS point til studieophold og hele uddannelser fordelt efter uddannelsesområde. Uddannelsesområde Studerende Tildelt beløb Merit tilknyttet tildelingen 1) Tildeling pr. 30 ECTS antal t. kr. ECTS kr. Studieophold 2) Humaniora og kunstneriske uddannelser 128 2.565 3.671 21.000 Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser 58 2.097 1.647 38.200 Landbrugs- og veterinære uddannelser 2 49 48 30.900 Naturvidenskab og informationsteknologi 119 4.051 3.368 36.100 Pædagog- og læreruddannelser 7 113 165 20.600 Samfundsvidenskab, business og jura 706 14.215 19.244 22.200 Service 17 527 545 29.000 Sundheds- og socialuddannelser 89 1.791 1.670 32.200 Studieophold i alt 1.125 25.410 30.358 25.100 Hele kandidatuddannelser Humaniora og kunstneriske uddannelser 102 4.315 4.200 30.800 Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser 27 1.222 930 39.400 Naturvidenskab og informationsteknologi 39 1.227 1.602 23.000 Pædagog- og læreruddannelser 6 141 210 20.200 Samfundsvidenskab, business og jura 371 9.913 13.812 21.500 Service 3 91 90 30.500 Sundheds- og socialuddannelser 18 539 690 23.500 Hele uddannelser i alt 566 17.449 21.534 24.300 Studieophold og hele uddannelser i alt 1.691 42.859 51.892 24.800 Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i 2010. 1) Forhåndsmerit angivet i ECTS point. Det faktisk opnåede antal ECTS point kan afvige fra antallet af forhåndsmeriterede ECTS point. 2) Modtagere af udlandsstipendium til studieophold indenfor forskellige uddannelsesområder indgår under begge uddannelsesområder, men kun en gang i totalen. I gennemsnit blev der i 2010 tildelt 24.800 kr. pr. 30 ECTS-point (30 ECTS-point svarer til et semesters fuldtidsstudier). Niveauet var nogenlunde det samme på studieophold og hele uddannelser. Indenfor samfundsvidenskab, business og jura blev der i 2010 tildelt 22.200 kr. pr. 30 ECTS point på studieophold og 21.500 kr. på hele uddannelser. 79
Tabel 3.45 Modtagere af udlandsstipendium i 2010 til hele uddannelser og studieophold fordelt efter uddannelsesland og hovedområde. Hum. og kunstneriske udd. Ingeniør-, prod.- og bygge-udd. Landbrugs- og vet. udd. Naturvidenskab og IT Samf., business og jura Ser vice Pæd.- og lærerudd. Sundheds- og socialudd. ---------------------------------------- antal ---------------------------------------- Studieophold 1) USA 45 12 2 37 2 227 9 8 342 Australien 32 34-38 - 164 2 47 316 Storbritannien 22 3-16 - 122 1 9 173 Argentina 6 - - - - 58 - - 64 New Zealand 2 4-18 3 24 3-54 Norge 2 - - - 29 - - 31 Thailand 1 - - - 2 1-15 19 Spanien 2 - - - - 9 - - 11 Canada 1 3 - - - 5-1 10 Sydafrika - - - - - 7-3 10 Holland - - - 2-3 1 3 9 Indien - - - - - 6-2 8 Italien 1 - - - - 6 - - 7 Libanon 1 - - - - 6 - - 7 Brasilien - - - - - 6 - - 6 Singapore - - - 1-2 - 2 5 Israel 2 - - - - 2 - - 4 Egypten 1 - - 1-2 - - 4 Belgien - - - - - 4 - - 4 Tyskland 2 - - - - 1 - - 3 Hong Kong - - - - - 3 - - 3 Schweiz - 1-2 - - - 3 Kina - - - - - 1-2 3 Mexico 1 - - - - 2 - - 3 Portugal 1 - - - - 2 - - 3 Øvrige lande 2) 6 1-4 - 15 1-27 Studieoph. ialt 3) 128 58 2 119 7 706 17 89 1.125 Hele udd. 4) Storbritannien 59 11-15 5 202 2 10 304 USA 27 6-4 1 45-2 85 Australien 6 8-8 - 47-3 72 Holland 3 - - 3-14 - 2 22 Frankrig - - - 1-10 - - 11 Italien 1 - - - - 10 - - 11 Spanien - - - - - 10 - - 10 Tyskland 1 1-2 - 5 1-10 Belgien - - - 2-4 - - 6 Irland 1 - - - - 4 - - 5 New Zealand - 1-1 - 3 - - 5 Canada - - - 1-3 - - 4 Island - - - 1-2 - - 3 Israel 1 - - - - 2 - - 3 Kina - - - - - 3 - - 3 Schweiz - - - 1-1 - 1 3 Øvrige lande 5) 3 - - - - 10 - - 13 Hele udd. i alt 102 27 0 39 6 371 3 18 566 Total 230 85 2 158 13 1.077 20 107 1.691 Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i 2010. 1) Modtagere af udlandsstipendium til studieophold i forskellige lande indgår under begge lande, men kun en gang i totalerne. 2) Øvrige lande under studieophold omfatter følgende lande med højst to modtagere af udlandsstipendium til studieophold i 2010: Cameroon, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Det Palæstinensiske Selvstyres Område, Fiji, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Indonesien, Irak, Iran, Irland, Jamaica, Malta, Rumænien, Russiske Føderation, Taiwan, Tjekkiet, Tyrkiet, Uganda, Ungarn og Østrig. 3) Modtagere af udlandsstipendium til studieophold indenfor forskellige uddannelsesområder indgår under begge uddannelsesområder, men kun en gang i totalen. 4) Modtagere af udlandsstipendium til hele uddannelser i forskellige lande indgår under begge lande, men kun en gang i totalerne. 5) Øvrige lande under hele uddannelser omfatter følgende lande med højst to modtagere af udlandsstipendium til hele uddannelser i 2010: Costa Rica, Hong Kong, Japan, Makedonien, Mexico, Norge, Polen, Portugal, Singapore og Thailand. Total 80
For studieophold gik ca. 3 ud af 4 støttemodtagere i 2010 på uddannelser i Australien, USA eller Storbritannien. På kandidatuddannelser fik 54 % af modtagerne i 2010 støtte til en uddannelse i Storbritannien. Tabel 3.46 Udlandsstipendiemodtagere 2009-2010 fordelt efter opholdets længde. Uddannelsesopholdets længde Studieophold Hele uddannelser 2009 2010 2009 2010 -------------------------------- antal -------------------------------- 1-2 uger 2 11 - - 3 uger 39 42 - - 1 måned 37 36 - - 2 måneder 72 28 - - 3 måneder 122 176 1 1 4 måneder 335 515-1 5 måneder 154 179 1 1 6 måneder 43 29 - - 7 måneder 8 5 1 1 8 måneder 12 9 1 5 9 måneder 18 25 25 34 10 måneder 16 22 22 25 11 måneder 14 15 62 80 12 måneder 14 29 143 158 Fra 13 måneder op til to år 3 4 157 244 To år og derover - - 7 16 Total 889 1.125 420 566 Anm.: Støttemodtagere med flere uddannelsesophold af forskellig længde indgår under hver gruppe, men kun en gang i totalerne. For studieophold var uddannelsesopholdets længde 4 eller 5 måneder for ca. seks ud af ti støttemodtagere i 2010, mens varigheden var 3 måneder for 16 % af støttemodtagerne. For hele uddannelser gik ca. 42 % af støttemodtagerne i 2010 på et studie, der varede 11 eller 12 måneder. 81
Studieophold med tildelt udlandsstipendium fordelt på uddannelseskategorier Tabel 3.47 Modtagere i 2010 af udlandsstipendium til studieophold fordelt efter uddannelse i Danmark og hovedområde. Hovedområde KVU Prof. bac. m. fl. Universitetsbachelor LVU Total ----------------------------- antal ----------------------------- Humaniora og kunstneriske uddannelser 2 1 85 40 128 Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser - 17 13 28 58 Landbrugs- og veterinære uddannelser - - - 2 2 Naturvidenskab og informationsteknologi - 1 26 92 119 Pædagog- og læreruddannelser 1 2-4 7 Samfundsvidenskab, business og jura 12 43 352 300 706 Service - 1 3 13 17 Sundheds- og socialuddannelser - 41 4 44 89 Studieophold i alt 15 106 483 523 1.125 Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i 2010. Oplysningerne om uddannelsen i Danmark er baseret på SU-registret. Modtagere af udlandsstipendium til studieophold indenfor forskellige uddannelser eller hovedområder indgår under begge uddannelser, men kun en gang i totalen. Af støttemodtagerne på studieophold i 2010 gik næsten halvdelen på en LVU, mens 43 % gik på universitetsbachelor uddannelser. 82
Tabel 3.48 Modtagere i 2010 af udlandsstipendium til studieophold fordelt efter land og uddannelse i Danmark. Land Uddannelse KVU Prof. bac. m. fl. Universitetsbachelor LVU Total ----------------------------- antal ----------------------------- USA 11 21 127 184 342 Australien 1 50 104 161 316 Storbritannien 1 5 92 75 173 Argentina - 1 59 4 64 New Zealand - 1 16 37 54 Norge - - 31-31 Thailand 1 17 1-19 Spanien - 3 6 2 11 Sydafrikanske Republik - 1 4 5 10 Canada - - 3 7 10 Holland - 4-5 9 Indien - - 6 2 8 Libanon - 2 1 4 7 Italien - - - 7 7 Brasilien - - 5 1 6 Singapore - - 3 2 5 Israel - - 3 1 4 Egypten - - 3 1 4 Belgien - - - 4 4 Tyskland - - 1 2 3 Hong Kong - - 2 1 3 Schweiz - - - 3 3 Kina - 2-1 3 Mexico - - 2 1 3 Portugal - - - 3 3 Øvrige lande 1) 1 0 14 12 27 Studieophold i alt 2) 15 106 483 523 1.125 Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i 2010. Oplysningerne om uddannelsen i Danmark er baseret på SU-registret. 1) Øvrige lande under studieophold omfatter følgende lande med højst to modtagere af udlandsstipendium til studieophold i 2010: Cameroon, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Det Palæstinensiske Selvstyres Område, Fiji, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Indonesien, Irak, Iran, Irland, Jamaica, Malta, Rumænien, Russiske Føderation, Taiwan, Tjekkiet, Tyrkiet, Uganda, Ungarn og Østrig. 2) Modtagere af udlandsstipendium til studieophold i forskellige lande eller forskellige uddannelser indgår begge steder, men kun en gang i totalerne. Af støttemodtagerne i 2010 i USA gik 54 % på LVU-overbygningsuddannelser. 3.14 Befordringsrabat i videregående uddannelser SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængde. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene. 83
Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 14,10 kr. pr. dag, dog ydes der maksimalt en rabat på 23,49 kr. pr. dag (2010- satser). Uddannelsesstyrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat. Tabel 3.49 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2006 2010 Rabatmodtagere Periodekort Salgspris (før rabat) Rabat Rabat i pct. af salgspris Andel med max. støtte 1) Rabat pr. modtager ---------- antal ----------- ------- mio. kr. ------- ----------- % ---------- kr. 2006 38.400 173.100 171,9 62,0 36 14,1 1.615 2007 36.800 157.200 174,7 64,3 37 14,9 1.747 2008 34.800 147.700 167,7 61,9 37 14,6 1.779 2009 35.800 148.200 169,0 61,7 37 13,6 1.725 2010 39.700 163.700 188,1 67,7 36 14,7 1.704 1) Andel af befordringsrabatmodtagere, der modtog maksimal befordringsrabat. Knap hver femte støttemodtager i VU modtog i 2010 befordringsrabat. Denne andel har været nogenlunde konstant gennem en årrække. Ligeledes har andelen for støttemodtagernes egenbetaling i samme periode været omtrent uændret og ligget på et niveau omkring knap 2/3 af den samlede bruttopris. Antallet af rabatmodtagere steg 10,9 % fra 2009 til 2010. Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 14,7 % maksimal befordringsrabat i en eller flere måneder i 2010. Tabel 3.50 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2010 fordelt på regioner. Uddannelse Rabatmodtagere 1) Befolkning 2) Rabat antal ------------------ % ------------------ mio. kr. Region Hovedstaden 23.700 60 30 38 Region Midtjylland 6.100 15 23 9 Region Nordjylland 1.700 4 10 3 Region Sjælland 4.400 11 15 10 Region Syddanmark 3.200 8 22 6 Øvrige 3) 500 1 1 I alt 39.700 100 100 68 1) Opgørelsen af rabatmodtagernes fordeling på regioner bygger på styrelsens oplysninger om rabatmodtagernes bopæl pr. primo februar 2011. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli 2010. Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 3) Omfatter blandt andet rabatmodtagere bosat i Sverige eller Tyskland. Befordringsrabatmodtagerne i VU bosat i Region Hovedstaden udgjorde 60 % af rabatmodtagerne i 2010. Dette var dobbelt så meget som Region Hovedstadens befolkningsandel på 30 % medio 2010. 84
Tabel 3.51 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2010 fordelt på bopælsstatus. Rabatmodtagere Andel som får rabat 1) Solgte kort Solgte kortdage Salgspris Rabat Rabat pr. modtager antal % ------------ antal ----------- ------- mio. kr. ------- kr. I alt 39.700 20 163.700 5.221.100 188,1 67,7 1.704 Hjemmeboende 5.300 45 Udeboende 34.400 18 Anm.: Bopælsstatus er opgjort for den sidste registrering for en måned under uddannelse i året. 1) Andel af henholdsvis hjemme- og udeboende stipendiemodtagere i VU I 2010 fik 39.700 støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 5,2 mio. kortdage. Det svarede til 4,4 måneder i gennemsnit pr. modtager. I gennemsnit betalte hver befordringsstøttemodtager ca. 36 kr. pr. dag (inkl. søn- og helligdage) før rabat, og modtog i gennemsnit ca. 13 kr. i rabat samt afholdt ca. 23 kr. i egenbetaling. Beregnet på årsbasis betalte befordringsrabatmodtagerne gennemsnitlig 4.736 kr., hvoraf 1.704 kr. blev ydet i rabat. En betydeligt større andel hjemmeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gjaldt knap halvdelen, medens blot 18 % af de udeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte. 3.15 Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i den daværende SUstyrelse. SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetiske tale-programmer, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand eller studiestøttetimer. 85
Tabel 3.52 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb i videregående uddannelser 2009-2010 fordelt på typen af funktionsnedsættelse. SPS-støttemodtagere Udbetalt SPS-støtte 1) temodtager Gns. støtte pr. støt- Funktionsnedsættelse 2009 2010 2009 2010 2009 2010 ---- antal ---- ---- mio. kr. ---- ---- t.kr. ---- Læse- 1.335 1.613 27,6 29,4 21 18 /skrivevanskeligheder Hørevanskeligheder 86 92 16,7 20,6 194 224 Synsvanskeligheder 88 104 6,0 5,8 68 56 Bevægelsesvanskeligheder 276 264 4,5 5,5 16 21 Psykiske problemer 209 271 3,9 5,7 18 21 Andet 2) 130 198 2,2 3,4 17 17 I alt 2.124 2.542 60,8 70,5 29 28 ---------- % ---------- ---------- % ---------- Læse- 45 42 /skrivevanskeligheder 63 63 Hørevanskeligheder 4 4 27 29 Synsvanskeligheder 4 4 10 8 Bevægelsesvanskeligheder 13 10 7 8 Psykiske problemer 10 11 6 8 Andet 2) 6 8 4 5 I alt 100 100 100 100 1) Ekskl. moms. 2) Omfatter blandt andet udviklingsforstyrrelser. I 2010 fik godt 2.500 personer tildelt specialpædagogisk støtte, hvilket var ca. 20 % flere end i 2009. SPSstøtten steg samtidig 16 % fra 60,8 mio. kr. til 70,5 mio. kr. Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i 2010 63 % af SPS-støttemodtagere på videregående uddannelser. I gennemsnit fik SPS modtagere med læse-/skrivevanskeligheder ca. 18.000 kr. i støtte i 2010. Under et udgjorde SPS-støtten i videregående uddannelser i gennemsnit ca. 28.000 kr. pr. modtager i 2010. Tabel 3.53 SPS-støttebeløb på videregående uddannelser vedr. 2009-2010 fordelt på støttens art. Udbetalt SPS-støtte 1) Støtteart 2009 2010 2009 2010 ---------- mio. kr. ---------- ---------- % ---------- Studiestøttetimer 17,0 21,0 28 30 Tolkning 15,9 19,6 26 28 Studiematerialer 9,4 9,5 15 13 IT-hjælpemidler 8,2 7,7 13 11 Sekretær- og praktisk hjælp 4,0 5,6 7 8 Instruktion 2,5 3,3 4 5 Udredning og afprøvning 2,3 2,2 4 3 Ergonomiske hjælpemidler 1,1 0,8 2 1 Øvrige 0,6 0,8 1 1 I alt 60,8 70,5 100 100 1) Ekskl. moms. 86
Af forbruget på 70,5 mio. kr. i 2010 blev 21,0 mio. kr. (30 %) anvendt til udgifter til studiestøttetimer, mens 28 % gik til tolkebistand, 11 % til IT-hjælpemidler og 13 % til studiematerialer, jf. tabel 3.53. I SPS-ordningen låner man hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 3.55 opgøres beholdningen af udlånte hjælpemidler ultimo 2010. Tabel 3.54 Status ultimo 2010 for SPS-udlån i videregående uddannelser fordelt på type af hjælpemiddel. SPS udlån status ultimo 2010 Personer med udlån Udlånte genstande -------------------------------------- antal -------------------------------------- IT-hjælpemidler 1.646 3.011 Øvrige hjælpemidler 550 1.038 I alt 2 2.196 4.049 Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, medtages i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtageren har bevægelsesvanskeligheder. Ultimo 2010 var godt 4.000 genstande udlånt til ca. 2.200 personer. IT-hjælpemidler udgjorde 74 % af de udlånte genstande. 87
4. SU-gæld I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2010 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efterfølgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling. Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2010 havde ca. 7.000 låntagere en restgæld af denne type på 0,8 mia. kr.. Gældstyper SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling. FM-gæld opstår, når Statens Uddannelsesstøtte rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav. UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en p.t. uerholdelig fordring. Tilbagebetaling Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1-2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst. Misligholdt gæld Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling. Administration af SU-gæld I 1996 blev administrationen af SU-lånegældsforhold overtaget af Finansstyrelsen (nu Statens Administration) fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 blev administrationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld overtaget af Økonomistyrelsen (nu Statens Administration). Økonomistyrelsen fik samtidig overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. I 2003 fik Økonomistyrelsen overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomistyrelsen rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at Statens Uddannelsesstøtte alene har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af misligholdte gældsforhold overgik i 2005 til SKAT. Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Statens Administrations registre over ikkemisligholdte lånegældsforhold samt SKATs registre over misligholdte lånegældsforhold. 88
4.1 Samlet SU-gæld Tabel 4.1 Debitorer med samlet SU-gæld og restgældens størrelse pr. ultimo 2008-2010. Gældstype Antal debitorer Restgæld ultimo året 2008 2009 2010 2008 2009 2010 ----------------- antal -------------- --------------- mio. kr. ------------ SU-gæld i alt 354.200 361.000 371.400 23.684 24.428 25.238 SU-lån 335.000 340.000 350.200 22.818 23.474 24.262 FM-gæld 52.200 56.500 58.500 791 886 914 UFO-gæld 2.700 2.400 2.200 76 68 61 Heraf misligholdt SUgæld 51.600 54.700 57.800 2.686 2.962 3.197 SU-lån 36.700 38.700 39.600 2.136 2.351 2.526 FM-gæld 22.300 24.400 27.500 475 543 609 UFO-gæld 2.700 2.400 2.200 76 68 61 Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ved udgangen af 2010 havde 371.400 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var 25,2 mia. kr. SU-lånegælden udgjorde hovedparten af gælden. Restgælden på SU-lån ultimo 2010 var på 24,3 mia. kr. svarende til ca. 96 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Ca. 350.000 ud af de 371.000 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af 2010. Restgælden var pr. ultimo 2010 steget med 0,8 mia. kr. (3,3 %) i forhold til året før - en stigning, der nominelt først og fremmest var forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån (3,4 %); restgælden på FMgæld steg 28 mio. kr. (3,2 %). Den misligholdte restgæld udgjorde ultimo 2010 ca. 3,2 mia. kr., dvs. 12,7 % af den samlede SU-gæld. Den misligholdte SU-lånegæld steg 390 mio. kr. (svarende til 18 %) fra 2008 til 2010. Tabel 4.2 SU-debitorer og samlet restgæld fordelt efter størrelsen af den samlede restgæld og uddannelsesmæssig status pr. ultimo 2010. Under 50.000 50.000-99.999 Samlet restgæld (kr.) 100.000-149.999 150.000-199.999 200.000-249.999 over 249.999 I alt 2010 I alt 2009 ------------------------------------------------ antal debitorer -------------------------------------------------- Under uddannelse 47.200 23.100 12.000 5.800 2.800 2.300 93.200 87.100 Afsluttet uddannelse 147.100 64.200 34.400 18.500 8.100 6.100 278.200 273.900 I alt ultimo 2010 194.200 87.200 46.400 24.300 10.900 8.300 371.400 I alt ultimo 2009 188.300 85.000 45.900 23.900 10.600 7.300 361.000 --------------------------------------------- restgæld, mio. kr. ------------------------------------------------- Under uddannelse 1.120 1.672 1.473 1.001 620 702 6.588 6.138 Afsluttet uddannelse 2.989 4.645 4.203 3.177 1.786 1.850 18.650 18.291 I alt ultimo 2010 4.110 6.317 5.676 4.178 2.405 2.552 25.238 I alt ultimo 2009 3.978 6.166 5.614 4.121 2.339 2.211 24.428 Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 89
I gennemsnit havde de 371.400 debitorer i 2010 en restgæld på ca. 68.000 kr. Ved udgangen af 2009 var den gennemsnitlige restgæld 67.700 kr. Den gennemsnitlige restgæld steg således 0,4 % i løbet af 2010. Restgælden var ultimo 2010 under 50.000 kr. for 194.200 debitorer (52 %), mens 89.900 debitorer (dvs. 24 %) havde en restgæld på mindst 100.000 kr. Af de 371.400 debitorer havde 2,2 % en restgæld på mindst 250.000 kr. ultimo 2010, hvilket var en stigning på 0,2 procentpoint fra 2,0 % ultimo 2009. Det samlede antal debitorer steg ca. 10.400 i 2010. Ca. 3/4 af debitorerne (278.200) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2010. Antal debitorer under uddannelse steg ca. 6.000 i 2010. Antallet af debitorer med afsluttet uddannelse steg ca. 4.300 i 2010. 4.2 SU-lånegæld En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper. Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet) Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71-1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør) Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83-1987/88 (forrentet i hele løbetiden) Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89-1990 (forrentet i hele løbetiden) Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden) Af tabel 4.3 fremgår fordelingen af SU-lånegælden på lånetype. Tabel 4.3 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån pr. ultimo året. Ultimo året Lånetype Antal debitorer Restgæld 2008 2009 2010 2008 2009 2010 ----------- antal debitorer ----------- ---------------- mio. kr. -------------- Total SU-lånegæld 334.792 339.991 350.168 22.818 23.474 24.262 heraf lån 1 922 793 711 12 10 8 lån 3 152 127 110 1 1 1 lån 4 6.877 6.012 5.291 174 149 132 lån 5 19.101 15.665 12.794 347 286 234 lån 6 329.634 335.431 346.153 22.283 23.028 23.887 Heraf misligholdt SU-lånegæld 36.685 38.721 39.634 2.136 2.351 2.526 heraf lån 1 920 791 709 12 10 8 lån 3 152 127 110 1 1 1 lån 4 4.178 3.778 3.438 133 118 107 lån 5 4.316 4.007 3.673 140 129 118 lån 6 32.044 34.567 35.887 1.848 2.093 2.292 Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere lånetyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 90
Hovedparten af SU-lånegælden (98 %) var ultimo 2010 af den nuværende lånetype (lånetype 6). I 2010 steg gælden af lånetype 6 med 0,9 mia. kr. Restgælden faldt i 2010 for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5). Af den samlede SU-lånegæld på 24,3 mia. kr. var ca. 2,5 mia. kr. misligholdt ultimo 2010. Andelen af misligholdt SU-lånegæld steg 0,4 procentpoint fra 10,0 % ultimo 2009 til 10,4 % ultimo 2010. Dog faldt andelen af SU-lånedebitorer, der havde misligholdt, marginalt i løbet af 2010. Ultimo 2009 havde 11,4 % af SU-lånedebitorerne misligholdt, medens andelen ultimo 2010 var 11,3 %. Det skal bemærkes, at en del af den misligholdte gæld på opgørelsestidspunktet igen kan være under normal afvikling. Tabel 4.4 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling pr. ultimo 2008-2010. 2008 2009 2010 Debitorer antal % antal % antal % Under uddannelse 77.708 23 82.574 24 88.613 25 Afsluttet udd., ikke under tilbagebet. 69.068 21 64.538 19 65.715 19 Afsluttet udd., under tilbagebet. 188.196 56 192.879 57 195.840 56 I alt 334.972 100 339.991 100 350.168 100 Restgæld mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. % Under uddannelse 5.649 25 5.921 25 6.378 26 Afsluttet udd., ikke under tilbagebet. 6.134 27 5.736 24 5.679 23 Afsluttet udd., under tilbagebetaling 11.035 48 11.816 50 12.205 50 I alt 22.818 100 23.474 100 24.262 100 Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Af i alt ca. 350.200 SU-lånedebitorer var 88.600 (25 %) under uddannelse ved udgangen af 2010. Omtrent 65.700 (19 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2010, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2011 eller 2012. Ved udgangen af 2010 var tilbagebetalingsperioden startet for 195.800 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (56 %). Antallet af lånedebitorer steg fra 2008 til 2010 med 15.200 (4,5 %) til 350.200 ultimo 2010. Der er i denne periode sket en forskydning på 2 procentpoint i den forholdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen af debitorer under uddannelse. Lånedebitorer med afsluttet uddannelse 4 Ved udgangen af 2010 havde 261.600 SU-lånedebitorer afsluttet den sidste uddannelse. Det svarede til 75 % af samtlige 350.200 debitorer med SU-lånegæld. 4 En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende enten har afbrudt eller fuldført uddannelsen. 91
I 2010 voksede antallet af debitorer med en restgæld på ¼ mio. kr. eller derover med 570 personer (12 %) fra 4.716 debitorer ultimo 2009 til 5.286 debitorer ultimo 2010. Tabel 4.5 Debitorer med afsluttet uddannelse og gennemsnitlig restlånegæld fordelt efter størrelsen af restlånegælden og uddannelsens afslutningsår opgjort ultimo 2010. Restgæld på SU-lånegæld ult. året Uddannelsens Under 50.000-100.000-150.000-200.000 - Over I alt Gnsntl. afslutningsår 50.000 99.999 149.999 199.999 249.999 249.999 restgæld ---------------------------------------------- antal debitorer ----------------------------------------- kr. 1991 eller før 2.821 418 107 13 3. 3.362 26.995 1992 437 93 44 21 5 2 602 41.668 1993 439 95 59 18 8 3 622 43.957 1994 3.031 120 48 18 4 2 3.223 17.354 1995 597 135 74 27 14 12 859 46.507 1996 877 129 67 45 19 17 1.154 43.110 1997 1.467 421 88 43 20 26 2.065 42.013 1998 2.424 665 159 64 33 21 3.366 39.531 1999 2.533 895 219 91 50 32 3.820 46.564 2000 4.396 1.511 515 127 54 49 6.652 46.325 2001 6.609 1.889 735 220 67 53 9.573 43.899 2002 12.527 2.792 1.325 415 91 52 17.202 39.080 2003 13.042 4.045 1.617 704 156 84 19.648 46.274 2004 12.295 5.286 2.342 1.104 318 91 21.436 56.298 2005 11.995 6.297 3.007 1.425 440 182 23.346 63.349 2006 11.352 6.890 3.687 1.880 739 344 24.892 72.540 2007 10.074 7.313 4.442 2.345 1.067 577 25.818 82.785 2008 8.960 6.935 4.562 2.827 1.296 883 25.463 91.215 2009 10.278 7.018 4.910 3.065 1.518 1.256 28.045 93.624 2010 18.035 9.927 5.783 3.352 1.710 1.600 40.407 81.933 Total 2010 134.189 62.874 33.790 17.804 7.612 5.286 261.555 68.400 Heraf ------------------------------------------------------ % ------------------------------------------------- kr. VU 62 80 87 89 88 86 73 77.435 UU 31 15 8 5 4 4 21 37.249 Ikke SU-beret.udd. 1) 6 5 5 6 7 10 6 69.363 Total 2009 131.750 62.405 33.463 17.508 7.575 4.716 257.417 68.187 Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Personer med ukendt afslutningsår er inkluderet i gruppen med afslutningsår 1991 eller før. 1) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. De 261.600 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2010 skyldte i gennemsnit 68.400 kr. Lånedebitorerne, der senest havde afsluttet en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2010 i gennemsnit en restgæld på 77.400 kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 37.200 kr. Af lånedebitorerne havde 36 % afsluttet uddannelsen i 2008, 2009 eller 2010. Hovedparten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var derfor relativt stor (81.900 93.600 kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode. 92
Tabel 4.6 Debitorer med afsluttet uddannelse i 2009 og 2010 med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Ungdoms- Videregående Ikke SU-beret- I alt Restgæld uddannelser uddannelser tigende udd. 2) på SU-lån (kr.) 2009 2010 2009 2010 2009 2010 2009 2010 -------------------------------------------- antal lånedebitorer ------------------------------------------------------ Under 25.000 5.635 6.847 2.689 2.627 333 269 8.657 9.743 25.000-49.999 2.977 4.442 3.503 3.432 483 418 6.963 8.292 50.000-74.999 1.501 2.028 3.134 3.257 376 284 5.011 5.569 75.000-99.999 887 1.096 3.157 3.031 277 231 4.321 4.358 100.000-124.999 533 629 2.707 2.503 170 164 3.410 3.296 125.000-149.999 351 377 2.075 1.974 136 136 2.562 2.487 150.000-174.999 197 244 1.671 1.550 107 92 1.975 1.886 175.000-199.999 135 149 1.414 1.253 83 64 1.632 1.466 200.000-224.999 83 102 843 831 58 42 984 975 225.000-249.999 38 77 652 610 46 48 736 735 250.000 - derover 66 132 1.173 1.349 147 119 1.386 1.600 Total 12.403 16.123 23.018 22.417 2.216 1.867 37.637 40.407 Gnsn. restgæld kr. 45.500 45.600 106.100 106.900 94.200 95.400 85.400 81.900 Debitorer i procent af støttemodtagere, der sluttede uddannelsen i året 1) 20 % 23 % 59 % 56 % Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 1) Støttemodtagerne opgøres som personer fra tildelingsregistret med uddannelsesafslutning i året. Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke. 2 Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser. Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2010, havde 40.400 studiegæld i form af SU-lån. Den gennemsnitlige gæld var på ca. 81.900 kr. Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde 22.400 (56 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige gæld for disse SU-lånedebitorer var 106.900 kr. Spredningen i gældens størrelse var dog betydelig. Af SU-modtagerne, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2010, havde 16.100 (23 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var 45.600 kr. Antallet af SU-lånedebitorer, der afsluttede uddannelsen i løbet af året med en gæld på ¼ mio. kr. eller derover, steg fra 1.386 debitorer i 2009 til 1.600 debitorer i 2010, hvilket var en stigning på 214 debitorer (15 %). 93
Tabel 4.7 Debitorer med fuldført uddannelse i 2006-2010 med restgæld på SU-lån fordelt efter gældens størrelse, samt uddannelsens type. Restgæld ultimo året, Fuldført uddannelse år: hvor uddannelsen blev fuldført 2006 2007 2008 2009 2010 ------------------------------------ antal lånedebitorer -------------------------------------- Fuldført udd. 31.172 30.644 28.850 28.085 28.198 - VU 21.813 21.773 20.661 19.566 18.150 - UU 7.106 6.523 5.892 6.311 8.211 Under 50.000 10.707 10.036 9.395 9.761 10.523 - VU 4.796 4.807 4.694 4.643 4.229 - UU 4.896 4.296 3.779 4.308 5.619 50.000 99.999 9.015 8.732 8.043 7.384 7.443 - VU 6.732 6.448 5.950 5.427 5.215 - UU 1.716 1.622 1.432 1.306 1.721 100.000-149.999 5.867 5.749 5.276 5.034 4.654 - VU 5.213 4.992 4.520 4.286 3.839 - UU 383 441 453 442 521 150.000-199.999 3.233 3.392 3.400 3.141 2.777 - VU 2.952 3.089 3.059 2.787 2.426 - UU 90 120 155 164 196 200.000-249.999 1.494 1.653 1.594 1.513 1.437 - VU 1.376 1.503 1.445 1.357 1.261 - UU 17 25 46 52 88 250.000 og der over 856 1.082 1.142 1.252 1.364 - VU 744 934 993 1.066 1.180 - UU 4 19 27 39 66 Debitorer i procent af støttemodtagere, der fuldførte uddannelsen i året 1) ----------------------------------------------- % ----------------------------------------------- - VU 64 63 61 2 60 58 - UU 16 15 13 2 13 16 Anm.: I de samlede tal indgår udover UU og VU også debitorer, der afslutter en uddannelse, der ikke er SUberettigende 1) Støttemodtagerne opgøres som personer fra tildelingsregistret med fuldførelsesdato i året. Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke. 2) Fra og med 2008 indgår kun støttemodtagere med tildelt støtte i løbet af uddannelsen i beregningen af debitorernes andel. I løbet af 2010 fuldførte 28.200 SU-lånedebitorer en uddannelse, hvilket var en marginal stigning fra antallet i 2009. Heraf fuldførte ca. 18.200 (64 %) en videregående uddannelse og ca. 8.200 (29 %) en ungdomsuddannelse. Antallet af SU-lånedebitorer, der fuldførte en ungdomsuddannelse i løbet af året steg 30 % fra ca. 6.300 i 2009 til ca. 8.200 i 2010. I videregående uddannelser faldt andelen af støttemodtagere, der fuldførte uddannelsen med gæld, fra 64 % i 2006 til 58 % i 2010. Efter at være faldet fra 2006 til 2009 steg andelen, der fuldførte en ungdomsuddannelse med SUlånegæld, fra 13 % i 2009 til 16 % i 2010. 94
Hovedparten af debitorer, der fuldførte en uddannelse, og havde store gældsforhold gik på VU. Fra 2006 til 2010 er antallet af SU-modtagere, der har fuldført en ungdomsuddannelse med en relativt stor SUlånegæld steget. I 2010 fuldførte 871 debitorer en ungdomsuddannelse med en SU-lånegæld på mindst 100.000 kr, det var 25 % mere end i 2009. I 2010 havde 66 debitorer en gæld på mindst 250.000 kr., i 2009 var det 39. Tabel 4.8 Debitorer med afbrudt uddannelse i 2006-2010 med restgæld på SU-lån fordelt efter gældens størrelse, samt uddannelsens type. Restgæld ultimo året, Afbrudt uddannelse år: hvor uddannelsen blev afbrudt 2006 2007 2008 2009 2010 ------------------------------------ antal lånedebitorer ------------------------------------- Afbrudt udd. 12.267 10.865 9.523 9.552 12.209 - VU 5.037 4.623 4.129 3.452 4.267 - UU 7.224 6.237 5.391 6.092 7.912 Under 50.000 7.553 6.267 5.360 5.859 7.512 - VU 2.286 1.991 1.731 1.549 1.830 - UU 5.266 4.275 3.628 4.304 5.670 50.000 99.999 2.963 2.676 2.290 1.948 2.484 - VU 1.472 1.298 1.145 864 1.073 - UU 1.488 1.374 1.143 1.082 1.403 100.000-149.999 1.083 1.167 1.042 938 1.129 - VU 716 742 640 496 638 - UU 366 425 402 442 485 150.000-199.999 425 481 489 466 575 - VU 355 364 344 298 377 - UU 69 117 145 168 197 200.000-249.999 176 177 214 207 273 - VU 150 149 165 138 180 - UU 26 28 49 69 91 250.000 og der over 67 97 128 134 236 - VU 58 79 104 107 169 - UU 9 18 24 27 66 Debitorer i procent af støttemodtagere, der afbrød uddannelsen i året 1) ----------------------------------------------- % ----------------------------------------------- - VU 50 47 51 2 50 52 - UU 40 38 38 2 41 45 Anm.: I de samlede tal indgår udover UU og VU også debitorer, der afbrød en uddannelse, der ikke er SUberettigende. 1) Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke. 2) Fra og med 2008 indgår kun støttemodtagere med tildelt støtte i løbet af uddannelsen i beregningen af debitorernes andel. Efter at være faldet fra 2006 til 2009 steg antallet af støttemodtagere, der afbrød uddannelsen som SUlånedebitorer, med ca 2.700 (28 %) fra ca. 9.600 i 2009 til 12.200 i 2010. Hovedparten af stigningen forekom i ungdomsuddannelser, hvor antallet af SU-lånedebitorer med afbrud steg ca 1.800 fra 6.100 i 2009 til 7.900 i 2010. 95
Af støttemodtagerne med afbrudt videregående uddannelse i 2010 var 52 % SU-lånedebitorer. Af støttemodtagerne med afbrudt ungdomsuddannelselse i 2010 var 45 % SU-lånedebitorer. Tabel 4.9 Debitorer med fuldført uddannelse i 2010 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Restgæld på SU-lån Under 50.000-100.000-150.000-200.000 - Over Debitorer Uddannelse 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 250.000 i alt -------------------------------------- % ------------------------------------- antal UU 68 21 6 2 1 1 8.211 - forsørgere 52 25 11 6 3 3 1.939 - m/fødselsklip 33 25 16 11 7 7 347 VU i alt 1) 23 29 21 13 7 7 18.150 - forsørgere 17 23 22 16 11 13 5.016 - m/fødselsklip 14 19 20 17 13 17 3.014 KVU 35 40 13 7 2 3 1.446 - forsørgere 24 39 15 9 4 9 352 - m/fødselsklip 18 31 16 11 9 16 140 Prof. bachelor 24 32 25 11 5 4 7.001 - forsørgere 17 23 26 17 9 8 2.403 - m/fødselsklip 15 21 25 19 10 11 1.255 Uni. bachelor 31 32 21 7 6 3 1.099 - forsørgere 21 25 23 12 9 10 189 - m/fødselsklip 21 22 26 12 9 9 106 LVU 19 23 20 18 10 10 8.013 - forsørgere 14 19 18 16 14 19 1.991 - m/fødselsklip 12 17 17 16 15 23 1.453 Ikke SU-beret. 2) 37 28 16 8 5 6 1.837 - forsørgere 24 29 19 10 9 8 370 - m/fødselsklip 11 21 21 12 17 17 149 Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i 2010, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. 2) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Tabel 4.9 viser gælden for debitorerne med fuldført uddannelse i 2010, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen. Af debitorer med fuldført UU i 2010 havde 10 % en restgæld over 100.000 kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 23 % og 41 %. Af debitorer med fuldført KVU i 2010 havde 25 % en restgæld over 100.000 kr. For forsørgere og debitorer med fødselsklip var andelene henholdsvis 37 % og 52 %. Blandt professionsbachelorerne havde 20 % af debitorerne en restgæld over 150.000 kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 34 % og 40 %. 96
Blandt de debitorer, der havde fuldført en LVU i 2010, havde 38 % en restgæld over 150.000 kr. For forsørgere og debitorer med fødselsklip var andelene henholdsvis 49 % og 54 %. Tabel 4.10 Debitorer med afbrudt uddannelse i 2010 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Restgæld på SU-lån Under 50.000-100.000-150.000-200.000 - Over Debitorer Uddannelse 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 250.000 i alt ---------------------------------------- % ----------------------------------- antal UU 72 18 6 2 1 1 7.912 - forsørgere 55 23 11 5 3 2 2.214 - m/fødselsklip 28 25 20 11 8 9 345 VU i alt 1) 43 25 15 9 4 4 4.267 - forsørgere 31 22 17 12 8 10 1.052 - m/fødselsklip 20 20 18 14 10 17 453 KVU 62 22 7 4 3 1 563 - forsørgere 40 24 10 11 9 5 115 - m/fødselsklip 23 25 18 18 5 13 40 Prof. bachelor 48 24 14 7 4 3 1.553 - forsørgere 39 21 17 10 7 6 527 - m/fødselsklip 31 21 17 9 9 13 179 Uni. bachelor 43 26 17 8 3 3 1.110 - forsørgere 20 29 21 13 6 11 170 - m/fødselsklip 15 20 21 16 12 16 81 Overbygning 23 27 19 15 7 8 902 - forsørgere 16 18 18 19 11 17 219 - m/fødselsklip 11 17 19 20 13 21 140 Udelt kandidat 30 12 24 15 6 12 33 - forsørgere.. 33.. 67 6 - m/fødselsklip 23 25 18 18 5 13 40 Ikke SU-beret. 2) 40 27 20 3 7 3 30 Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i 2010, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. 2) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Tabel 4.10 viser gælden for debitorerne med afbrudt uddannelse i 2010, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen. Af debitorer med afbrudte ungdomsuddannelser i 2010 havde 10 % en restgæld over 100.000 kr. For forsørgere og debitorer med fødselsklip var andelene henholdsvis 21 % og 48 %. Af debitorer med afbrudt KVU i 2010 havde 15 % en restgæld over 100.000 kr. For forsørgere og debitorer med fødselsklip var andelene henholdsvis 35 % og 54 %. Blandt professionsbachelorerne havde 14 % af debitorerne en restgæld over 150.000 kr. For forsørgere og debitorer med fødselsklip var andelene henholdsvis 23 % og 31 %. Blandt de debitorer, der havde afbrudt en overbygning, havde 30 % en restgæld over 150.000 kr. Blandt forsørgere og debitorer med fødselsklip var det henholdsvis 47 % og 54 %. 97
Tabel 4.11 Gennemsnitlig restgæld ultimo året for SU-lånedebitorer med fuldførte uddannelser i året for 2006 2010. Uddannelse 2006 2007 2008 2009 2010 --------------------------------------------- kr. --------------------------------------------- UU 42.000 46.200 48.900 46.800 47.200 Indeks 100 110 116 111 112 VU i alt 1) 105.200 108.800 110.100 110.800 112.300 Indeks 100 103 105 105 107 KVU 70.400 73.600 74.500 75.600 79.600 Indeks 100 105 106 107 113 Professionsbachelor 88.600 93.300 96.800 98.900 101.200 Indeks 100 105 109 112 114 Universitetsbachelor 92.700 93.500 95.400 93.800 92.230 Indeks 100 101 103 101 99 Kandidat udd. 127.700 131.800 131.000 130.100 130.700 Indeks 100 103 103 102 102 Forbrugerprisindeks 100,0 101,9 103,6 107,2 108,6 Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. Debitorer med fuldførte ungdomsuddannelser i 2010 havde en gennemsnitsgæld på 47.200 kr, hvilket var en stigning på 5.200 kr. (12 %) i forhold til 2006. Stigningen på 12 % var 3 procentpoint højere end stigningen på 9 % i forbrugerprisindekset fra 2006 til 2010. Debitorer med fuldførte videregående uddannelser i 2010 havde en gennemsnitsgæld på 112.300 kr. Debitorer med fuldførte korte videregående uddannelser havde en gennemsnitsgæld på 79.600 kr. i 2010, mens professionsbachelorer havde en gennemsnitsgæld på 101.200 kr. i 2010. Både i korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne er gennemsnitsgælden steget mere end forbrugerprisindekset fra 2006 til 2010. 98
Tabel 4.12 Debitorer med SU-lånegæld med fuldført uddannelse i året, som havde en relativ stor restgæld ultimo året 2006 2010. Andel debitorer med en relativ stor restgæld Uddannelse 2006 2007 2008 2009 2010 ---------------------------------------------- % ---------------------------------------------- UU > 100.000 kr. 7 9 12 11 11 VU i alt 1) > 100.000 kr. 47 48 48 49 48 > 150.000 kr. 23 25 27 27 27 KVU > 100.000 kr. 21 23 23 24 25 Professionsbachelor > 100.000 kr. 39 41 43 45 44 > 150.000 kr. 11 14 17 18 19 Universitetsbachelor > 100.000 kr. 37 38 39 37 37 > 150.000 kr. 16 17 19 19 16 Kandidat > 100.000 kr. 61 61 60 58 57 > 150.000 kr. 37 40 39 38 38 Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. Andelen af SU-lånedebitorer med fuldførte ungdomsuddannelser med restgæld på over 100.000 kr. steg fra 7 % til 11 % i perioden 2006-2010. I samme periode steg andelen med restgæld større end 150.000 kr. fra 23 % til 27 % for debitorer, der fuldførte videregående uddannelser. 99
Tabel 4.13 Årlig ydelse (kr.) Debitorer med SU-lån under tilbagebetaling fordelt efter størrelsen af den samlede årlige ydelse og uddannelseskategori pr. ultimo 2010. Heraf begyndt tilbagebetaling i 2010 UU VU Ikke SUberet. 1) beret. I alt UU VU Ikke SU- 1) ---------------------------------------------- antal debitorer ------------------------------------------------------ 0 15.310 12.357 1.395 29.062 563 983 200 1.746 1-1.999 4.175 4.262 766 9.203 605 615 102 1.322 2.000 3.999 5.161 7.658 1.538 14.357 748 1.232 251 2.231 4.000 5.999 3.701 11.072 1.613 16.387 462 1.854 314 2.630 6.000 7.999 2.639 14.720 1.373 18.732 300 2.147 248 2.695 8.000 9.999 1.842 20.322 1.259 23.423 153 2.406 221 2.780 10.000 14.999 2.108 48.808 2.066 52.982 175 6.035 301 6.511 15.000 19.999 569 20.673 943 22.185 18 1.458 90 1.566 20.000 og derover 514 10.671 737 11.922 12 818 64 894 Total ultimo 2009 36.019 150.543 11.690 198.253 3.036 17.548 1.791 22.375 ------------------------------------------------------ % ------------------------------------------------------------- 0 43 8 12 15 19 6 11 8 1-1.999 12 3 7 5 20 4 6 6 2.000-3.999 14 5 13 7 25 7 14 10 4.000-5.999 10 7 14 8 15 11 18 12 6.000-7.999 7 10 12 9 10 12 14 12 8.000-9.999 5 13 11 12 5 14 12 12 10.000-14.999 6 32 18 27 6 34 17 29 15.000-19.999 2 14 8 11 1 8 5 7 20.000 og derover 1 7 6 6 0 5 4 4 Anm.: Ydelsen er summen af betalte renter og afdrag. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. En mindre gruppe af debitorer, hvor uddannelseskategorien ikke er specificeret, indgår under videregående uddannelser. Lån, der tilbagebetales på en gang, indgår ikke. 1) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Ved udgangen af 2010 var tilbagebetalingsperioden påbegyndt for 198.300 debitorer, svarende til 57 % af samtlige SU-lånedebitorer. Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på og den årlige ydelse, fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter). Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling havde ca. 29.100 (15 %) i 2010 en betaling på 0 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 12 % mellem 1 kr. og 4.000 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 30 % mellem 4.000 kr. og 10.000 kr. Endelig betalte 44 % af debitorerne med SU-lån under tilbagebetaling mere end 10.000 kr. SU-lånedebitorer med en afsluttet videregående uddannelse betalte i 2010 typisk mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 53 % 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 9 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse betalte 43 % 0 kr. i 2009. Tilbagebetalingsperioden begyndte i 2010 for 22.400 SU-lånedebitorer (11 % af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling). I alt 100
Tabel 4.14 indeholder oplysninger om hvor mange SU-lånedebitorer under tilbagebetaling, der havde misligholdt SU-lånet ultimo 2010 fordelt efter uddannelsestype, samt om uddannelsen blev fuldført eller afbrudt. Tabel 4.14: SU-lånedebitorer ultimo 2010 samt andelen med misligholdt gæld fordelt efter uddannelseskategori, samt om de er under uddannelse, har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Opgjort ultimo 2010 Under uddannelse Ikke under tilbagebet. Uddannelse pr. ultimo 2010 Afbrudt Fuldført 1) Under tilbagebet. Ikke under tilbagebet. Under tilbagebet. ----------------------------------------- antal ----------------------------------------- Debitorer 88.600 15.700 35.000 50.000 160.900 350.200 UU 15.900 9.800 17.200 11.100 17.700 71.700 EUD 5.700 5.700 9.700 6.400 11.100 38.700 Øvrige UU 2) 10.200 4.100 7.400 4.700 6.600 33.100 VU 70.700 5.900 17.800 35.000 130.300 259.600 LVU 3) 37.800 2.700 8.800 17.300 60.500 127.100 Professionsbachelor m.fl. 26.400 2.300 6.100 13.900 53.200 102.000 KVU samt øvrige VU 5.300 900 2.500 3.000 13.600 25.300 I udlandet 1.100 0 300 800 2.900 5.200 Øvrige uddannelser samt uoplyst 2.100 0 0 3.900 12.800 18.800 I alt Antal debitorer med misligh 2.400 100 16.500 100 20.400 39.500 UU 1.100 0 11.600 0 7.300 20.100 EUD 400 0 6.700 0 4.800 11.900 Øvrige UU 2) 700 0 4.900 0 2.500 8.100 VU 1.200 0 4.900 100 10.200 16.400 LVU 3) 400 0 1.900 0 4.000 6.300 Professionsbachelor m.fl. 600 0 2.000 100 3.500 6.100 KVU samt øvrige VU 200 0 900 0 1.800 2.800 I udlandet 0-200 0 900 1.200 Øvrige uddannelser samt uoplyst 0-0 0 3.000 3.100 ------------------------------------------- % ------------------------------------------- Andel debit. m. misligh. gæld 3 0 47 0 13 11 UU 7 0 67 0 41 28 EUD 7 0 69 0 43 31 Øvrige UU 2) 7 0 66 0 38 25 VU 2 0 28 0 8 6 LVU 3) 1 0 22 0 7 5 Professionsbachelor m.fl. 2 0 32 0 7 6 KVU samt øvrige VU 3 0 34 0 13 11 I udlandet 3-55 0 32 22 Øvrige uddannelser samt uoplyst 1-31 1 23 16 1) Inklusive ca. 1.300 debitorer med SU-gæld under tilbagebetaling, som styrelsen ikke har uddannelsesoplysninger om. 2) Inklusive HF enkeltfag, folkeskoleuddannelser, samt almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser. 3) Inklusive universitetsbachelorer. Af de 350.200 SU-lånedebitorer ultimo 2010 havde 130.300 debitorer et SU-lån under tilbagebetaling efter at have fuldført en videregående uddannelse. Heraf havde 10.200 debitorer (8 %) misligholdt lånet. Af 101
de ca. 2.900 debitorer under tilbagebetaling med en fuldført videregående uddannelse i udlandet havde ca. 900 (32 %) misligholdt lånet. Ultimo 2010 havde ca. 11.100 debitorer SU-lånet under tilbagebetaling efter en fuldført EUD. Heraf havde ca. 4.800 debitorer (43 %) misligholdt lånet ultimo 2010. Af de ca. 17.200 debitorer under tilbagebetaling ultimo 2010 efter en afbrudt ungdomsuddannelse havde 2 ud af 3 misligholdt gælden. Af de ca. 17.800 debitorer under tilbagebetaling ultimo 2010 efter en afbrudt videregående uddannelse havde ca. 4.900 debitorer (28 %) misligholdt gælden. Af de ca. 6.100 debitorer under tilbagebetaling med en afbrudt professionsbachelor havde ca. 2.000 debitorer (32 %) misligholdt lånet ultimo 2010. Tabel 4.15: SU-lånedebitorer ultimo 2010 samt andelen med misligholdt gæld fordelt efter køn, uddannelseskategori, og om de er under uddannelse, har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Opgjort ultimo 2010 Under uddannelse Ikke under tilbagebet. Uddannelse pr. ultimo 2010 Afbrudt Fuldført 1) Under tilbagebet. Ikke under tilbagebet. Under tilbagebet. ----------------------------------------- antal ----------------------------------------- Debitorer 88.600 15.700 35.000 50.000 160.900 350.200 -mænd 36.300 7.800 18.800 20.100 68.900 152.000 -kvinder 52.300 7.900 16.200 29.900 92.000 198.200 UU 15.900 9.800 17.200 11.100 17.700 71.700 -mænd 7.100 5.100 9.300 5.100 8.600 35.100 -kvinder 8.800 4.700 7.900 6.100 9.200 36.600 VU 70.700 5.900 17.800 35.000 130.300 259.600 -mænd 28.300 2.800 9.500 13.500 54.500 108.600 -kvinder 42.300 3.100 8.300 21.600 75.800 151.000 Øvrige uddannelser samt uoplyst 2.100 - - 3.900 12.800 18.800 Antal debit. m. misligh. gæld 2.400 100 16.500 100 20.400 39.500 -mænd 1.100 0 9.900 100 11.600 22.800 -kvinder 1.200 0 6.600 100 8.800 16.800 UU 1.100 0 11.600 0 7.300 20.100 -mænd 500 0 6.800 0 4.200 11.600 -kvinder 600 0 4.800 0 3.000 8.500 VU 1.200 0 4.900 100 10.200 16.400 -mænd 600 0 3.100 0 5.600 9.400 -kvinder 600 0 1.800 100 4.500 7.000 Øvrige uddannelser samt uoplyst 0 0 0 0 3.000 3.100 ------------------------------------------- % ------------------------------------------- Andel debit. m. misligh. gæld 3 0 47 0 13 11 -mænd 3 0 53 0 17 15 -kvinder 2 0 41 0 10 8 UU 7 0 67 0 41 28 -mænd 7 0 73 0 49 33 -kvinder 7 0 61 0 33 23 VU 2 0 28 0 8 6 -mænd 2 0 33 0 10 9 -kvinder 1 0 22 0 6 5 Øvrige uddannelser samt uoplyst 1 0 31 1 23 16 1) Inkl. 1.300 debitorer med SU-gæld under tilbagebetaling, som styrelsen ikke har uddannelsesoplysninger om. I alt 102
Af de ca. 350.200 SU-lånedebitorer ultimo 2010 var ca. 198.200 (57 %) kvinder og ca. 152.000 (43 %) mænd. Ultimo 2010 havde 22.800 mænd (15 %) misligholdt lånet, mens ca. 16.800 kvinder (8 %) havde misligholdt lånet. Relativt flere mænd end kvinder havde ultimo 2010 misligholdt lånet både efter afbrudte og fuldførte ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser. Tabel 4.16 Misligholdelsesandel for SU-lånedebitorer med hhv. fuldført og afbrudt uddannelse 2006 opgjort hhv. 2, 3 og 4 år efter. Debitorer med afsluttet udd. 2006 (og ikke under udd. ult. Opgørelsesåret) Antal år efter fuldførelse/afbrud 2 3 4 (2008) (2009) (2010) ---------------------------- antal --------------------------- Fuldført Debitorer 25.721 25.763 26.079 Heraf misligholdelsesandel 7,3 % 8,4 % 8,6 % Afbrudt Debitorer 9.499 9.436 9.615 Heraf misligholdelsesandel 28,4 % 32,7 % 34,1 % Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. Oplysningerne om debitorernes uddannelsesafslutning er baseret på registrene pr. februar 2011. Af tabel 4.16 fremgår hvor mange debitorer, der havde misligholdt SU-lånet opgjort 2 til 4 år efter, at debitoren havde fuldført eller afbrudt en uddannelse i 2006. Ultimo 2010 havde 8,6 % af debitorerne med fuldført uddannelse i 2006 misligholdt SU-lånet. Blandt debitorerne med en afbrudt uddannelse i 2006 havde 34,1 % misligholdt ultimo 2010. Af tabel 4.17 fremgår andelen af debitorer, der havde misligholdt SU-lånet fire år efter fuldført eller afbrudt uddannelse, fordelt efter hovedstolens størrelse. 103
Tabel 4.17 Antal samt andel af debitorer med misligholdt studiegæld 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse - for debitorer med fuldført/ afbrudt uddannelse i 2004-2006. Debitorer med misligholdt gæld efter 4 år, med afsluttet uddannelse i: 2004 2005 2006 Hovedstol 4 år efter misligh andel misligh andel misligh andel afsluttet uddannelse Ult. 2008 Ult. 2009 Ult. 2010 antal % antal % antal % Fuldført 0 (tilbagebetalt) 3.452. 3.255. 2.930. Under 50.000 8.416 12,2 7.507 13,4 6.906 13,4 50.000 99.999 8.662 6,6 8.279 7,6 7.896 8,0 100.000 149.999 4.543 6,3 4.912 5,9 5.086 6,0 150.000 199.999 1.687 7,1 1.921 7,7 2.228 7,3 200.000 249.999 518 12,2 587 12,1 820 12,7 > 250.000 101 59,4 172 58,1 213 48,8 I alt 27.379 7,8 26.633 8,4 26.079 8,6 Afbrud 0 (tilbagebetalt) 1.107. 1.101. 942. Under 50.000 4.464 41,0 4.683 44,1 4.202 42,0 50.000 99.999 2.368 29,1 2.573 32,8 2.559 34,0 100.000 149.999 987 25,6 1.130 28,1 1.181 31,7 150.000 199.999 315 26,3 407 33,2 469 31,8 200.000 249.999 86 45,3 137 34,3 181 35,9 > 250.000 30 80,0 52 67,3 81 65,4 I alt 9.357 31,2 10.083 34,1 9.615 34,1 Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. Debitorer med en hovedstol over 200.000 kr. havde i markant omfang misligholdt SU-lånet fire år efter at have fuldført uddannelsen i årene 2004-2006. Ultimo 2010 havde ca. 13 % af debitorerne med fuldført uddannelse i 2006 og en hovedstol mellem 200 og 250 tusind kroner misligholdt gælden, mens hver anden med en hovedstol over 250.000 kroner havde misligholdt. For debitorer med afbrudt uddannelse var omfanget af misligholdte lån fire år efter gennemgående høj også for SU-lån med hovedstol under 200.000 kr. Cirka en ud af tre debitorer havde misligholdt lånet fire år efter afbruddet af uddannelsen i årene 2004 til 2006. Andelen med misligholdt gæld fire år efter studiets fuldførelse steg fra 8,4 % pr. ultimo 2009 til 8,6 % pr. ultimo 2010. For debitorer med en hovedstol over 250.000 kr. faldt andelen med misligholdt gæld fire år efter studiets fuldførelse ca. 9 procentpoint fra 58,1 % pr. ultimo 2009 til 48,8 % pr. ultimo 2010. Dette skal ses i sammenhæng med, at stadig flere debitorer fra 2004 til 2006 fuldførte uddannelsen med en hovedstol på SU-lånet over 250.000 kr. 104
Tabel 4.18 Debitorer, der henholdsvis har fuldført og afbrudt uddannelsen i 2006 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo 2010 fordelt på uddannelseskategori, køn og forsørgerstatus. Debitorer med fuldført/ afbrudt udd. i 2006 fuldført og andel med mislighold Uddannelse UU VU Ikke SU-beret. I alt misligh misligh misligh misligh andel andel andel andel antal % antal % antal % antal % Fuldført udd. 5.191 25 18.871 4 2.017 9 26.079 9 - mænd 2.459 31 7.639 5 833 11 10.931 11 - kvinder 2.732 20 11.232 3 1.184 7 15.148 7 - forsørgere 1.090 34 5.171 5 344 14 344 14 - heraf m/fødselsklip 255 28 3.168 4 154 15 154 15 Afbrudt udd. 5.832 46 3.769 16 14 21 9.615 34 - mænd 2.895 51 1.845 21 8 0 4.748 39 - kvinder 2.937 40 1.924 12 6 50 4.867 29 - forsørgere 1.658 53 1.019 20 3 0 2.680 41 - heraf m/fødselsklip 311 43 402 14 1 0 714 26 Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret. Ca. 26.100 personer, der fuldførte en uddannelse i 2006, havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2010. Heraf havde 9 % misligholdt SU-lånet. Af de ca. 18.900 debitorer med en fuldført videregående uddannelse i 2006 havde 4 % misligholdt SU-lånet inden udgangen af 2010. Af de ca. 5.200 forsørgere med fuldført videregående uddannelse i 2006 havde 5 % misligholdt. I videregående uddannelser var omfanget af mislighold blandt forsørgere således nogenlunde på niveau med øvrige debitorer. Af de ca. 5.200 debitorer med fuldført ungdomsuddannelse i 2006 havde 25 % misligholdt. Af de ca. 1.100 forsørgere havde 34 % misligholdt. Ca. 9.600 personer, der afbrød en uddannelse i 2006, havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2010. Heraf havde 34 % misligholdt gælden. Af de ca. 5.800 debitorer med en afbrudt ungdomsuddannelse i 2006 havde 46 % afbrudt ved udgangen af 2010. Af de ca. 3.800 debitorer med en afbrudt videregående uddannelse i 2006 havde 16 % afbrudt. Blandt forsørgerne med afbrudt videregående uddannelse havde 20 % misligholdt. 105
Tabel 4.19 Debitorer, der fuldførte uddannelsen i 2006 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo 2010. Uddannelse Ingen 1-50 50-100 100-150 t. kr. t. kr. t. kr. Debitorer med fuldført uddannelse i 2010 Hovedstol ult. 2010 Misligholdelsesandel ult. 2010 150-200 t. kr. 200-250 t. kr. 250 t.kr. - 1-50 t. kr. 50-100 t. kr.. 100-150 t. kr. 150-200 200-250 t. kr. t. kr. ------------------------ antal debitorer ------------------------ ---------------------- % ----------------------------- 250 t. kr. - UU 531 2.666 1.357 437 129 49 22 28 29 25 26 47 50 - forsørgere 74 492 295 131 59 20 19 39 37 30 22 45 42 -m/fødselsklip 11 67 74 49 35 10 9 40 26 24 17 40 44 EUD 348 1.788 747 227 61 20 7 31 35 29 36 55 57 - forsørgere 50 343 188 77 23 10 6 43 42 35 35 50 50 - m/fødselsklip 7 44 49 27 16 3 2 52 37 41 31 33 50 VU 2.207 3.368 6.055 4.408 1.971 696 166 3 3 4 6 10 46 - forsørgere 438 849 1.529 1.239 723 289 104 3 5 5 7 8 39 -m/fødselsklip 257 404 751 826 591 254 85 2 2 3 5 8 31 KVU 192 515 709 245 66 26 8 5 5 7 12 38 88 - forsørgere 29 102 131 66 20 9 6 6 6 12 15 33 83 - m/fødselsklip 8 30 46 31 17 9 4 3 2 6 6 33 75 Prof. bac. 820 1.620 3.097 1.657 444 93 29 3 3 6 13 24 59 - forsørgere 214 497 912 663 257 53 26 3 5 6 13 26 58 - m/fødselsklip 103 195 372 421 202 46 20 2 2 4 11 24 50 Uni. bac. 86 141 270 178 76 24 13 8 7 7 16 4 38 - forsørgere 16 22 54 41 24 11 8 5 7 7 4 9 50 - m/fødselsklip 10 12 30 20 21 7 5 0 10 5 0 14 40 LVU-overb. 839 806 1.442 1.731 1.061 450 86 2 2 2 3 6 40 - forsørgere 145 185 326 350 296 164 48 1 2 1 2 2 27 - m/fødselsklip 105 135 229 265 248 149 42 1 0 1 2 2 21 Ikke SU-beret. 192 872 484 241 128 75 25 8 10 9 8 16 68 - forsørgere 23 116 80 53 30 24 18 10 9 13 10 29 61 -m/fødselsklip 8 29 33 31 24 16 13 10 12 10 13 19 54 Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret. Af tabel 4.19 fremgår antal personer, der fuldførte en uddannelse i 2006 og havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2010 samt misligholdelse fordelt efter hovedstol, uddannelsesretning, samt forsørgere og modtagere af fødselsklip. Af debitorerne med en fuldført ungdomsuddannelse i 2006 havde en forholdsvis stor andel misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen inden udgangen af 2010. Af ca. 700 debitorer med en fuldført videregående uddannelse i 2006 med en hovedstol på 200-250 tusind kroner havde 10 % misligholdt, mens 46 % af 166 debitorer med en hovedstol på mindst 250 tusind kroner havde misligholdt. 106
For debitorer med fuldført LVU-overbygning i 2006 var omfanget af misligholdelse relativt begrænset for SU-lån med en hovedstol på under 200.000 kr. Af 86 debitorer med en hovedstol på mindst 250.000 kr. havde 40 % misligholdt lånet. For debitorer med fuldført professionsbachelor uddannelser i 2006 steg omfanget af misligholdelse af SU-lånet med hovedstolen. Af ca. 400 debitorer med en hovedstol på 150.000-200.000 kr. havde 13 % misligholdt. Også i korte videregående uddannelser steg omfanget af misligholdelse af SU-lånet med hovedstolen. Af 66 debitorer med hovedstol på 150.000-200.000 kr. havde 12 % misligholdt. Af 66 forsørgere med fuldført kort videregående uddannelse i 2006 og en hovedstol på 100.000-150.000 kroner havde 12 % misligholdt. 107
Tabel 4.20 Debitorer, der afbrød uddannelsen i 2006 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo 2010. Uddannelse Ingen 1-50 50-100 100-150 t. kr. t. kr. t. kr. Debitorer med afbrudt uddannelse i 2006 Hovedstol ult. 2010 Misligholdelsesandel ult. 2010 150-200 t. kr. 200-250 t. kr. 250 t.kr. - 1-50 t. kr. 50-100 t. kr.. 100-150 t. kr. 150-200 200-250 t. kr. t. kr. --------------------- antal debitorer --------------------- ------------------- % -------------------------- 250 t. kr. - UU 485 3.030 1.486 558 166 71 36 52 46 46 49 49 78 - forsørgere 78 760 449 211 90 46 24 63 52 45 43 48 71 -m/fødselsklip 12 66 105 62 37 18 11 55 41 34 51 44 55 EUD 292 1.833 783 283 78 26 12 56 49 48 56 62 58 - forsørgere 42 413 224 112 41 15 9 65 59 47 56 53 56 - m/fødselsklip 6 30 50 41 14 5 6 60 48 39 79 60 33 VU 456 1.170 1.068 618 302 110 45 15 18 19 23 27 56 - forsørgere 82 281 299 177 100 52 28 23 20 21 19 29 39 -m/fødselsklip 28 59 110 82 64 38 21 8 10 17 13 24 38 KVU 57 212 164 67 26 5 4 21 20 31 46 60 50 - forsørgere 8 38 35 14 8 2 3 39 26 50 25 50 33 - m/fødselsklip 0 7 10 8 6 1 2 14 10 38 0 0 0 Prof. bac. 166 582 433 215 92 29 21 15 20 25 24 38 67 - forsørgere 44 182 160 97 44 16 14 21 20 26 25 38 57 - m/fødselsklip 10 29 49 37 25 10 10 0 12 24 16 40 60 Uni. bac. 116 227 230 126 50 17 6 16 23 16 36 41 50 - forsørgere 13 27 47 19 12 11 3 26 23 11 50 55 33 - m/fødselsklip 8 10 20 11 8 8 2 30 10 9 50 50 50 Overbygning 90 114 188 171 111 49 13 4 4 7 7 12 46 - forsørgere 16 25 46 41 31 20 7 4 11 2 0 5 14 - m/fødselsklip 10 10 25 24 20 16 6 0 4 4 0 0 17 Udelt kand. 15 12 31 24 14 7 1 25 13 21 21 29 0 - forsørgere 1 2 9 6 3 3 1 0 22 50 0 33 0 - m/fødselsklip 0 1 5 2 3 3 1 0 20 0 0 33 0 Ikke SU-beret. 1 2 5 5 1 0 0 50 20 20 0 0 0 - forsørgere 0 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -m/fødselsklip 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret. Af tabel 4.20 fremgår antal personer, der afbrød en uddannelse i 2006 og havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2010 samt misligholdelse fordelt efter hovedstol, uddannelsesretning, samt forsørgere og modtagere af fødselsklip. Relativt mange debitorer med en afbrudt ungdomsuddannelse i 2006 havde misligholdt deres tilbagebetalingsforpligtelse. 108
Af ca. 1.200 debitorer med en afbrudt videregående uddannelse i 2006 og en hovedstol på op til 50.000 kroner havde 15 % misligholdt ultimo 2010. Omfanget af misligholdelse steg med størrelsen af hovedstolen. For debitorer med en afbrudt LVU overbygning i 2006 og en hovedstol mindre end 200.000 kroner var omfanget af misligholdelse højst 7 % ultimo 2010. Færdigbetalt SU-lånegæld Tabel 4.21 Færdigbetalte SU-lån i 2010 fordelt efter lånetype og uddannelsens afslutningsår pr. ultimo 2010. Lånetype Uddannelsens afslutningsår Lån 1 Lån 3 Lån 4 Lån 5 Lån 6 I alt --------------------------------- antal tilbagebetalte lån -------------------------------- 1991 og tidligere 79 17 196 102 48 442 1992 1-15 62 78 156 1993 - - 27 144 199 370 1994 - - 56 573 656 1.285 1995 - - 23 222 285 530 1996 - - 26 504 720 1.250 1997 1-34 310 720 1.065 1998 1-98 312 1.284 1.695 1999 - - 60 193 1.854 2.107 2000 - - 54 136 2.343 2.533 2001 - - 37 89 2.780 2.906 2002 1-15 52 1.884 1.952 2003 - - 23 33 1.086 1.142 2004 - - 19 31 1.121 1.171 2005 - - 11 36 1.079 1.126 2006 - - 6 21 982 1.009 2007 - - 9 18 846 873 2008 - - 5 9 600 614 2009 - - 1 5 633 639 2010 - - 5 17 732 754 Total 2010 83 17 720 2.869 19.930 23.619 Færdigbetalte lån i procent af bestand ultimo 2009 10 % 13 % 12 % 18 % 6 % 7 % Total 2009 126 26 855 3.435 21.160 25.602 Af i alt 23.600 færdigbetalte lån i 2010 var 3 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. Af gældsforholdene kunne 69 % henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 2002 eller tidligere. I 2010 blev 7 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 2009, betalt tilbage. 109
4.3 FM-gæld FM-gæld opstår, når styrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav) - hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten Afbrudskrav (AF-krav) - hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før styrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet. Andre FM-krav - andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus, eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv. En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer. Hvis en støttemodtager får et IK-krav, vil det typisk rejses 6 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget støtte. Tabel 4.22 Debitorer, gældsforhold og restgæld vedr. FM-gæld pr. ultimo 2010. Kravtype Debitorer Gældsforhold Restgæld ultimo 2010 ----------------- antal --------------- ------- mio. kr. ------- FM-gæld i alt 58.524 81.107 914 IK-krav 15.986 20.056 404 AF-krav 42.494 57.635 484 Andre FM-krav 3.056 3.416 26 Her af misligholdt FM-gæld 27.494 43.629 609 IK-krav 5.403 7.771 252 AF-krav 22.655 34.345 341 Andre FM-krav 1.299 1.513 15 Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ultimo 2010 havde ca. 58.500 debitorer en samlet FM-gæld på 914 mio. kr., jf. tabel 4.22. Heraf havde ca. 16.000 personer FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, 42.500 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav og 3.100 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 404 mio. kr. (44 %) på IK-krav, 484 mio. kr. (53 %) på AF-krav, mens 26 mio. kr. (3 %) vedrørte andre FM-krav. Af FM-gælden ultimo 2010 var 609 mio. kr. (67 %) misligholdt gæld. Af restgælden på AF-krav var 70 % misligholdt gæld, mens 62 % af restgælden for IK-krav var misligholdt. I forhold til 2009 steg FM-gælden 3 % i løbende priser, mens restgælden på AF-krav steg 18 % fra ultimo 2009 til 484 mio. kroner ultimo 2010. Misligholdt restgæld steg 12 % fra ultimo 2009 til 609 mio. kroner ultimo 2010. 110
Tabel 4.23 FM-debitorer med restgæld på FM-krav fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo 2007-2010. Restgæld på FM-krav 2007 2008 2009 2010 kr. ------------------------------- antal FM-debitorer ------------------------------- Under 25.000 41.369 44.007 47.355 49.374 25.000 49.999 4.308 4.961 5.489 5.405 50.000 74.999 1.410 1.615 1.871 1.835 75.000 99.999 639 772 816 824 100.000-124.999 259 311 371 411 125.000-149.999 161 190 202 220 150.000 og derover 301 337 406 455 Total 48.447 52.193 56.510 58.524 Restgæld i alt, mio. kr. 699 791 886 914 Gennemsnitlig restgæld i kr. 14.400 15.100 15.700 15.600 Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ved udgangen af 2010 havde 58.500 debitorer en samlet FM-restgæld på 914 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig restgæld på 15.600 kroner. Omkring 49.400 (84 %) af debitorerne havde en restgæld på under 25.000 kroner, mens ca 1.100 debitorer skyldte 100.000 kroner eller derover. Tabel 4.24 Fremsatte FM-krav i 2010 fordelt på kravtype og kravets størrelse. Kravtype Tilbagebet. Kravstørrelse IK-krav AF-krav Andre FM-krav I alt 2010 2010 kr. ------------- antal FM-gældsforhold ------------- % % Under 10.000 5.549 23.362 1.914 30.825 80 42 10.000 19.999 1.649 2.522 153 4.324 11 26 20.000 29.999 910 521 60 1.491 4 25 30.000 39.999 488 192 11 691 2 20 40.000 49.999 253 68 12 333 1 17 50.000 og derover 543 80 14 637 2 16 Fremsatte FM-krav i 2010 9.392 26.745 2.164 38.301 100 39 Kravbeløb i alt, mio. kr. 129 172 13 313 Gnsntl. kravbeløb, kr. 13.700 6.400 6.000 8.200 I 2010 blev der i alt fremsat ca. 38.300 FM-krav og krævet 313 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (ca. 26.700). Det gennemsnitlige kravbeløb var med 13.700 kroner størst for IKkravene, mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 6.400 kr. og 6.000 kr. for AF-krav og andre FM-krav. Hovedparten af de fremsatte FM-krav i 2010 (ca. 30.800 svarende til 80 %) var på under 10.000 kr., 4.300 FM-krav (11 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og ca. 600 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover. Af de ca. 38.300 fremsatte FM-krav i 2010 blev 14.800 (39 %) betalt tilbage i 2010. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 42 % blev betalt tilbage. 111
112
5. Bilag 113
Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene 1991 2011 i løbende priser. Stipendium Grundstipendium Hjemmeboende Udeboende Hjemmeboende Udeboende Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år ----------------------------------------------------- kr. ----------------------------------------------------- 1991 1) 1.881 22.572 3.135 37.620 1992 2) 1.826 21.912 3.198 38.376 1993 3) 1.890 22.680 3.310 39.720 1994 3) 1.983 23.796 3.469 41.628 1995 3) 1.997 23.964 3.493 41.916 1996 4) 1.792 21.504 3.551 42.612 1.138 13.656 2.275 27.300 1997 4) 1.803 21.636 3.573 42.876 1.145 13.740 2.289 27.468 1998 4) 1.852 22.224 3.669 44.028 1.176 14.112 2.351 28.212 1999 4) 1.906 22.872 3.775 45.300 1.210 14.520 2.419 29.028 2000 4) 1.973 23.676 3.907 46.884 1.252 15.024 2.504 30.048 2001 4) 2.042 24.504 4.108 49.296 1.296 15.552 2.633 31.596 2002 4) 2.103 25.236 4.231 50.772 1.335 16.020 2.712 32.544 2003 4) 2.177 26.124 4.379 52.548 1.382 16.584 2.807 33.684 2004 4) 2.247 26.964 4.519 54.228 1.000 5) 12.000 5) 2.897 34.764 2005 4) 2.296 27.552 4.618 55.416 1.022 12.264 2.961 35.532 2006 4) 2.349 28.188 4.724 56.688 1.046 12.552 3.029 36.348 2007 4) 2.412 28.944 4.852 58.224 1.074 12.888 3.111 37.332 2008 4) 2.489 29.868 5.007 60.084 1.108 13.296 3.211 38.532 2009 4) 2.574 30.888 5.177 62.124 1.146 13.752 3.320 39.840 2010 4) 2.677 32.124 5.384 64.608 1.192 14.304 3.453 41.436 2011 4) 2.728 32.736 5.486 65.832 1.215 14580 3.519 42.228 1) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 2) 18-årige fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse (UU), som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992 fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 3) 18-årige med støtte uden for klippekortet i første UU fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første UU, som første gang søgte støtte efter 1/7-92, fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 4) 18-19-årige i UU fik forældreafhængig støtte. Uanset forældreindkomst kunne alle i UU få et grundstipendium. Udeboende under 20 år i UU fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 5) Indtil 30/6 1.426 kr. pr. måned og 17.112 kr. pr. år. 114
Bilag 2 Stipendiesatser i støtteårene 1991 2011 i faste priser (2011-niveau). Stipendium Grundstipendium Hjemmeboende Udeboende Hjemmeboende Udeboende Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år ------------------------------------------------------ kr. 5) ------------------------------------------------------ 1991 1) 2.855 34.266 4.759 57.110 1992 2) 2.707 32.481 4.741 56.887 1993 3) 2.779 33.345 4.867 58.398 1994 3) 2.856 34.266 4.995 59.944 1995 3) 2.818 33.813 4.929 59.142 1996 4) 2.479 29.742 4.911 58.936 1.574 18.888 3.147 37.759 1997 4) 2.435 29.219 4.825 57.903 1.546 18.556 3.091 37.095 1998 4) 2.459 29.507 4.871 58.457 1.561 18.737 3.121 37.457 1999 4) 2.471 29.649 4.894 58.722 1.569 18.822 3.136 37.629 2000 4) 2.476 29.713 4.903 58.838 1.571 18.855 3.142 37.710 2001 4) 2.505 30.063 5.040 60.480 1.590 19.080 3.230 38.764 2002 4) 2.524 30.283 5.077 60.926 1.602 19.224 3.254 39.053 2003 4) 2.556 30.677 5.142 61.706 1.623 19.474 3.296 39.554 2004 4) 2.609 31.313 5.248 62.974 1.161 13.935 3.364 40.371 2005 4) 2.620 31.445 5.271 63.247 1.166 13.997 3.379 40.553 2006 4) 2.624 31.487 5.277 63.322 1.168 14.021 3.383 40.601 2007 4) 2.657 31.879 5.344 64.128 1.183 14.195 3.426 41.117 2008 4) 2.640 31.678 5.310 63.725 1.175 14.102 3.406 40.867 2009 4) 2.698 32.378 5.427 65.122 1.201 14.416 3.480 41.762 2010 4) 2.758 33.096 5.547 66.563 1.228 14.737 3.557 42.690 2011 4) 2.728 32.736 5.486 65.832 1.215 14.580 3.519 42.228 1) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 2) 18-årige fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse (UU), som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992 fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 3) 18-årige med støtte uden for klippekortet i første UU fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første UU, som første gang søgte støtte efter 1/7-92, fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 4) 18-19-årige i UU fik forældreafhængig støtte. Uanset forældreindkomst kunne alle i UU få et grundstipendium. Udeboende under 20 år i UU fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 5) Opregnet med forbrugerprisindekset til prisniveauet i juni 2011. 115
Bilag 3 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned 2004 2011. Støtteår Enlige forsørgere 1) Stipendium pr. måned Samboende Supplerende forforsørgere 2) Funktionsnedsættelse 1) sørgerlån pr. md. 3) ------------------------------------------- løbende priser ------------------------------------------------ 2004 3.228 5.749 1.157 2005 4.618 660 5.875 1.182 2006 4.724 675 6.010 1.209 2007 4.852 693 6.172 1.242 2008 5.007 715 6.370 1.282 2009 5.177 2.068 7.362 1.326 2010 5.384 2.151 7.656 1.379 2011 5.486 2.192 7.801 1.405 1) Ikrafttræden 1/8 2004. 2) Ikrafttræden 1/1 2005. 3) Ikrafttræden 1/8 2004 for enlige forsørgere. Pr. 1. januar 2005 for alle forsørgere. 116
Bilag 4 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991-2011. Alm. studielån Slutlån 1) Forhøjet studielån 2) Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år 1991 3) 1.411 16.932 1.733 20.796 1992 3) 1.439 17.268 1.768 21.216 1993 4) 1.489 17.868 1.830 21.960 1994 4) 1.534 18.408 4.602 55.224 1995 4) 1.545 18.540 4.634 55.608 1996 5) 1.846 22.152 4.759 57.108 1997 5) 1.857 22.284 4.788 57.456 1998 5) 1.907 22.884 4.917 59.004 1999 5) 1.962 23.544 5.060 60.720 2000 5) 2.031 24.372 5.237 62.844 2001 5) 2.102 25.224 5.420 65.040 2002 5) 2.165 25.980 5.583 66.996 2003 5) 2.241 26.892 5.778 69.336 2004 5) 2.313 27.756 5.963 71.556 2005 5) 2.364 28.368 6.094 73.128 2006 5) 2.418 29.016 6.234 74.808 2007 5) 2.483 29.796 6.402 76.824 2008 5) 2.562 30.744 6.607 79.284 2009 5) 2.649 31.788 6.832 81.984 2010 5) 2.755 33.060 7.105 85.260 2011 5) 2.807 33.684 7.240 86.880 1) Fra støtteåret 1994 (1. april 1994) fik uddannelsessøgende, der havde opbrugt samtlige klip i klippekortet og var på det sidste år af en videregående uddannelse, mulighed for at optage slutlån (studielån). 2) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) For de forældreafhængige låntagere (18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 5) For de forældreafhængige låntagere (18-19-årige med støtte i UU), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 117
Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991-2010 fordelt efter uddannelseskategori. Støtteår Ungdomsuddannelser +FSK Videregående uddannelser I alt ----------------------------------------------- antal ------------------------------------------------- 1991 77.300 117.300 194.600 1992 81.800 128.500 210.300 1993 93.000 131.100 224.100 1994 96.200 135.200 231.400 1995 96.600 138.800 235.400 1996 112.900 147.900 260.700 1997 117.000 157.000 274.000 1998 121.100 164.400 285.400 1999 118.900 171.000 289.900 2000 117.400 177.700 295.100 2001 116.500 181.600 298.100 2002 116.800 183.600 300.400 2003 119.400 183.600 303.000 2004 126.300 182.900 309.200 2005 129.900 184.400 314.300 2006 130.800 185.000 315.800 2007 129.600 185.200 314.800 2008 132.500 182.600 315.200 2009 144.800 189.300 334.100 2010 161.400 202.900 364.300 Ungdomsuddannelser + FSK Videregående uddannelser I alt Støtteår Stipendium Lån Stipendium Lån Stipendium Lån ----------------------------------------------------------- mio. kr. ------------------------------------------------------ 1991 1.148 158 3.163 833 4.311 991 1992 1.159 136 3.489 844 4.648 980 1993 1.368 129 3.604 846 4.972 975 1994 1.475 118 3.745 815 5.220 933 1995 1.499 113 3.893 835 5.392 948 1996 1.655 148 4.374 1.060 6.029 1.208 1997 1.784 182 4.686 1.145 6.470 1.327 1998 1.934 209 5.027 1.252 6.961 1.461 1999 2.004 233 5.350 1.387 7.354 1.620 2000 2.081 273 5.755 1.593 7.836 1.867 2001 2.172 307 6.226 1.752 8.398 2.059 2002 2.226 330 6.508 1.878 8.734 2.208 2003 2.323 342 6.771 1.909 9.094 2.251 2004 2.567 382 7.033 1.887 9.600 2.269 2005 2.749 416 7.294 1.880 10.043 2.267 2006 2.772 405 7.501 1.777 10.273 2.182 2007 2.780 363 7.690 1.695 10.470 2.057 2008 2.885 351 7.974 1.673 10.860 2.024 2009 3.360 452 8.584 1.774 11.944 2.226 2010 4.107 657 9.598 2.029 13.704 2.686 Anm.: I 1991 og 1992 henføres stipendiebeløbene til den uddannelseskategori, som sidst var gældende for støttemodtageren i året. Fra og med 1993 er opgørelsesmetoden ændret således, at beløbene er henført til den uddannelseskategori, som støttemodtageren sidst var registreret under i henholdsvis 1. og 2. halvår. 118
Bilag 6 Støtteårsværk i 1991 2010 fordelt på støtteart og uddannelseskategori. Støtteår Ungdomsuddannelser + FSK Videregående uddannelser I alt stipendier Lån stipendier lån stipendier Lån i alt heraf kun lån i alt heraf kun lån ------------------------------------------------- støtteårsværk -------------------------------------------------------------- i alt heraf kun lån 1991 44.423 8.846 375 83.467 48.170 26 127.890 57.016 401 1992 48.134 7.962 232 89.859 49.196 16 137.993 57.158 248 1993 53.639 7.408 117 92.643 48.602 0 146.282 56.010 117 1994 56.291 6.842 82 91.862 45.058 275 148.153 51.900 357 1995 56.081 6.550 93 94.719 45.046 788 150.800 51.596 881 1996 67.815 7.466 0 103.857 49.331 582 171.672 56.797 582 1997 73.623 9.198 0 110.103 52.970 726 183.126 62.118 726 1998 75.691 10.118 0 114.839 56.093 844 190.530 66.211 844 1999 74.884 11.089 0 118.852 60.415 958 193.766 71.524 958 2000 74.084 12.352 0 123.597 66.286 1.098 197.681 78.638 1.098 2001 73.403 13.425 0 127.280 69.719 1.161 200.683 83.144 1.161 2002 72.959 14.004 0 129.125 72.471 1.247 202.084 86.475 1.247 2003 73.617 13.880 0 129.588 70.987 1.277 203.205 84.867 1.277 2004 77.827 14.914 0 129.545 67.712 1.236 207.372 82.626 1.236 2005 80.402 15.285 0 129.090 63.823 1.148 209.492 79.108 1.148 2006 80.122 14.277 0 129.097 60.189 1.095 209.219 74.466 1.095 2007 79.375 12.142 0 128.337 55.874 985 207.712 68.016 985 2008 80.790 11.338 0 128.552 53.767 891 209.342 65.105 891 2009 88.873 14.237 0 133.636 55.488 865 222.509 69.725 865 2010 100.572 19.006 0 144.636 58.431 813 245.208 77.437 813 -------------------------------------- antal støttemodtagere pr. støtteårsværk ------------------------------------------- 1991 1,72 1,61 2,21 1,40 1,31 2,96 1,51 1,35 2,26 1992 1,69 1,61 2,22 1,43 1,32 3,13 1,52 1,36 2,28 1993 1,73 1,62 2,30 1,42 1,33 1,53 1,37 2,30 1994 1,71 1,61 2,44 1,47 1,38 2,25 1,56 1,41 2,30 1995 1,72 1,67 2,42 1,45 1,38 2,28 1,55 1,42 2,30 1996 1,65 1,58 1,41 1,34 2,35 1,51 1,37 2,35 1997 1,60 1,54 1,41 1,34 2,25 1,49 1,37 2,25 1998 1,60 1,52 1,41 1,34 2,28 1,49 1,37 2,28 1999 1,68 1,63 1,42 1,35 2,19 1,49 1,38 2,19 2000 1,58 1,52 1,42 1,35 2,26 1,48 1,37 2,26 2001 1,69 1,64 1,41 1,34 2,24 1,47 1,36 2,24 2002 1,60 1,44 1,40 1,33 2,24 1,47 1,37 2,24 2003 1,62 1,57 1,39 1,33 2,29 1,48 1,37 2,29 2004 1,62 1,59 1,39 1,32 2,31 1,48 1,37 2,31 2005 1,62 1,57 1,41 1,34 2,36 1,49 1,38 2,36 2006 1,63 1,57 1,41 1,34 2,37 1,50 1,39 2,37 2007 1,63 1,57 1,42 1,34 2,35 1,50 1,38 2,35 2008 1,64 1,57 1,40 1,33 2,35 1,50 1,37 2,35 2009 1,63 1,58 1,40 1,33 2,34 1,49 1,38 2,34 2010 1,60 1,53 1,39 1,29 2,34 1,48 1,35 2,34 Anm.: Et støtteårsværk er en enhed, der er lig med 12 måneders støtte. 119
Bilag 7 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene 2000-2010, fordelt på uddannelsesland. Støtteår Norden Storbritannien Øvrige EU-lande USA Øvrige Europa Øvrige lande Alle lande ------------------------------------------------------------- antal -------------------------------------------------------- 2000 687 1.867 844 511 81 324 4.301 2001 757 1.814 816 465 74 353 4.262 2002 788 1.816 844 408 68 376 4.284 2003 797 1.766 799 373 54 355 4.127 2004 800 1.658 720 368 49 339 3.923 2005 744 1.531 629 328 47 334 3.596 2006 671 1.368 554 321 42 311 3.252 2007 634 1.355 542 281 37 313 3.149 2008 630 1.416 524 292 33 314 3.196 2009 663 1.551 575 325 34 343 3.474 2010 725 1.671 635 336 27 354 3.726 ----------------------------------------------------------- mio. kr. ------------------------------------------------------ 2000 22,4 54,9 25,7 15,5 2,3 11,1 131,9 2001 24,4 57,4 26,9 15,0 2,2 12,2 138,1 2002 27,7 58,1 28,1 13,7 2,2 13,2 142,9 2003 29,4 59,5 28,6 12,7 1,8 12,9 144,9 2004 30,3 57,4 25,9 12,4 1,7 13,4 141,2 2005 28,4 53,6 22,9 11,4 1,6 13,9 131,9 2006 25,3 50,9 20,7 11,1 1,5 13,1 122,7 2007 25,0 50,9 20,6 10,8 1,6 13,5 122,4 2008 26,5 54,4 20,5 11,0 1,3 13,6 127,3 2009 28,9 62,6 23,6 13,4 1,3 15,2 145,0 2010 32,2 71,2 28,1 14,1 1,2 16,8 163,6 Anm: Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen. 120
Bilag 8 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 2006 2010. Støtteår Norden Øvrig EU Øvrig Europa 1) Mellemøsten Afrika 2) Asien 3) Ukendt statsborgerskab 4) Øvrige lande 5) Alle lande ------------------------------------------------------------------ antal ------------------------------------------------------------------ 2006 1.504 3.291 3.213 2.983 1.333 1.202 4 815 14.345 2007 1.538 3.351 3.264 3.356 1.377 1.229 3 813 14.931 2008 1.595 3.443 3.308 3.299 1.443 1.222 2 789 15.101 2009 1.882 3.832 3.556 3.567 1.681 1.437 4 862 16.821 2010 2.135 4.432 3.925 3.856 1.836 1.738 10 930 18.862 --------------------------------------------------------- mio. kr. ----------------------------------------------------------- 2006 58 128 95 94 44 41 0 33 492 2007 61 130 100 114 48 42 0 32 527 2008 65 135 104 119 51 42 0 31 548 2009 78 155 116 144 67 53 0 36 648 2010 91 190 140 165 81 70 0 43 781 Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagerens statsborgerskab ultimo året. Stipendiemodtageren kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Inklusive Rusland og Tyrkiet. 2) Inklusive Egypten. 3) Inklusive Georgien, Armenien og Azerbajdzhan. 4) Fra 2010 opgjort inklusive uoplyst statsborgerskab. 5) Inklusive statsløse. 121
Bilag 9 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991-2009. Støtteår Bruttonationalproduktet Stipendieudgifternes andel af: Offentlige indkomstoverførsler til husholdninger Undervisningsministeriet, nettoudgifter ------------------------------------------ % --------------------------------------------------- 1991 0,52 2,73 21,1 1992 0,54 2,77 21,4 1993 0,57 2,79 21,8 1994 0,56 2,55 21,9 1995 0,56 2,59 21,8 1996 0,59 2,84 21,8 1997 0,58 3,08 21,7 1998 0,60 3,29 26,3 1999 0,60 3,42 27,8 2000 0,60 3,54 29,1 2001 0,62 3,68 24,7 2002 0,64 2003 0,65 2004 0,66 2005 0,65 2006 0,63 2007 0,62 2008 0,63 2009 0,72 2010 0,79 Stipendiemodtagernes andel af: Støtteår 18-årige 19-årige 20-24-årige 25-29-årige 18-64 årige Hele befolkningen -------------------------------------------------- % --------------------------------------------------- 1991 18,1 38,0 26,1 3,75 1992 24,4 42,4 28,0 4,05 1993 32,0 49,6 28,6 4,31 1994 33,9 52,5 29,4 4,42 1995 33,8 53,4 30,9 4,44 1996 50,6 60,6 32,5 4,92 1997 51,4 63,0 34,3 5,14 1998 51,9 65,6 36,4 5,34 1999 52,1 66,2 37,8 5,40 2000 52,4 67,1 40,0 5,47 2001 51,9 67,3 41,0 5,50 2002 51,7 67,6 42,0 5,5 2003 53,3 68,1 42,4 5,6 2004 53,8 71,3 43,3 5,7 2005 52,8 69,9 45,2 5,7 2006 53,4 69,4 45,0 5,8 2007 51,9 69,5 44,4 22,8 9,2 5,7 2008 51,0 66,9 42,6 22,1 9,2 5,7 2009 53,7 69,1 44,8 22,7 9,7 6,0 2010 55,2 72,4 48,5 24,3 10,6 6,5 122
Bilag 10 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo 1991-2010 fordelt efter gældstype. Ultimo Støtteår SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt 1) ---------------------------------------------------- Antal ------------------------------------------------------ 1991 2) 214.000 27.000 400 220.600 1992 2) 224.000 21.000 2.000 225.700 1993 229.300 33.900 3.200 243.300 1994 234.600 32.200 4.900 249.800 1995 241.200 30.200 4.800 255.400 1996 244.000 29.800 4.600 258.400 1997 252.000 29.800 6.400 268.600 1998 257.100 31.300 8.000 276.100 1999 268.600 32.500 500 3) 3 282.100 2000 306.200 41.300 8.200 324.300 2001 321.800 45.400 6.900 340.400 2002 335.600 44.100 5.600 351.900 2003 342.200 45.300 4.800 358.400 2004 344.500 42.100 4.100 358.700 2005 344.900 42.700 3.700 359.100 2006 344.900 45.900 3.300 360.700 2007 338.800 48.400 3.000 356.000 2008 335.000 52.200 2.700 354.200 2009 340.000 56.500 2.400 361.000 2010 350.200 58.500 2.200 371.400 Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold. 1) Det samlede antal debitorer svarer ikke til summen af debitorer med lånegæld, FM-gæld og UFO-gæld, da en person kan have gæld af flere typer. 2) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 3) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregisteret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november 1999. 123
Bilag 11 Restgældens størrelse pr. ultimo 1991-2010 for SU-gæld fordelt efter gældstype. Ultimo Støtteår SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt ------------------------------------------------------- mio. kr. ------------------------------------------------ 1991 1) 6.177 261 7 6.445 1992 1) 7.110 173 34 7.317 1993 7.895 348 54 8.296 1994 8.473 337 91 8.900 1995 9.053 314 99 9.467 1996 9.620 317 100 10.037 1997 10.425 307 136 10.868 1998 11.281 323 194 11.798 1999 12.202 345 24 2) 12.571 2000 14.279 430 180 14.889 2001 15.589 507 158 16.254 2002 17.091 522 139 17.752 2003 18.205 564 125 18.894 2004 19.330 559 112 20.002 2005 20.291 578 101 20.970 2006 21.166 628 92 21.886 2007 22.005 699 83 22.786 2008 22.818 791 76 23.684 2009 23.474 886 68 24.428 2010 24.262 914 61 25.238 Anm.: Til og med 1999 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 1) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 2) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregisteret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november 1999. 124
Bilag 12 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene 1991-2010 fordelt efter kravtype. Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt ---------------------------------------------------------------- antal ---------------------------------------------------------------- 1991 18.100 57,8 % 12.600 40,3 % 600 2,0 % 31.300 100 % 1992 17.000 56,9 % 12.600 42,0 % 300 1,1 % 29.900 100 % 1993 15.200 55,0 % 12.200 44,0 % 300 0,9 % 27.700 100 % 1994 11.900 47,7 % 12.700 51,0 % 300 1,3 % 24.900 100 % 1995 14.600 55,2 % 11.500 43,4 % 400 1,4 % 26.400 100 % 1996 10.100 45,9 % 11.500 52,3 % 400 1,8 % 22.000 100 % 1997 11.700 48,3 % 12.100 50,0 % 500 2,1 % 24.200 100 % 1998 13.700 51,9 % 12.200 46,2 % 500 1,8 % 26.500 100 % 1999 14.200 48,5 % 14.600 49,8 % 500 1,7 % 29.300 100 % 2000 15.100 47,6 % 16.200 51,1 % 400 1,3 % 31.700 100 % 2001 15.700 50,2 % 15.100 48,2 % 500 1,6 % 31.300 100 % 2002 14.300 48,0 % 15.200 51,0 % 300 1,0 % 29.800 100 % 2003 13.700 47,1 % 15.300 52,6 % 100 0,3 % 29.100 100 % 2004 14.100 47,0 % 15.400 51,3 % 500 1,7 % 30.000 100 % 2005 15.000 46,2 % 17.000 52,3 % 500 1,5 % 32.500 100 % 2006 17.600 46,3 % 19.800 52,1 % 600 1,6 % 38.000 100 % 2007 19.000 48,8 % 18.900 48,6 % 1.000 2,6 % 38.900 100 % 2008 20.100 46,7 % 21.500 50,0 % 1.300 3,0 % 43.000 100 % 2009 10.300 29,4 % 22.500 64,3 % 2.200 6,3 % 35.000 100 % 2010 8.000 1) 22,1 % 26.000 71,8 % 2.200 6,1 % 36.200 100 % Anm.: Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter. 1) Foreløbige tal. 125
Bilag 13 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene 1991 2010. Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf pendium pendium pendium %-tillæg ----------------------------------------------------------------------- mio. kr. -------------------------------------------------------------- 1991 175 162 63 55 5 4 243 10 1992 166 155 54 45 2 2 223 10 1993 156 147 53 45 2 2 211 9 1994 128 120 56 47 2 2 186 8 1995 159 147 50 43 2 2 211 9 1996 94 84 51 43 3 2 148 5 1997 112 101 55 46 3 2 169 6 1998 136 122 58 48 2 2 197 8 1999 147 132 70 58 3 2 220 9 2000 165 147 78 64 2 2 245 10 2001 174 155 75 61 2 2 251 10 2002 166 149 78 62 2 2 246 10 2003 159 135 85 68 0 0 244 9 2004 168 144 81 65 3 2 252 10 2005 181 156 93 75 3 2 277 10 2006 218 189 120 98 6 5 344 13 2007 244 213 114 94 7 6 365 14 2008 255 224 128 107 7 7 391 15 2009 148 128 136 114 8 8 292 8 2010 1) 113 100 161 134 10 9 284 6 Anm.: Indkomstkontrolkrav i alt indeholder et eventuelt %-tillæg. Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter. 1) Foreløbige tal (98 % af indkomstkontrolsagerne er afsluttet). 126
Bilag 14 Fribeløbssatser for støtteårene 1991-2011. Månedlig fribeløbssats Tillæg til Funktions- årsfribeløbet Støtteår Laveste i UU 1) Laveste i VU 1) Mellemste 2) Højeste 3) nedsættelse 4) pr. barn --------------------------------------------------------- kr. --------------------------------------------------------- 1991 3.135 3.135 9.405 15.675 14.735 1992 3.198 3.198 10.338 18.498 15.030 1993 3.310 3.310 10.700 19.146 15.556 1994 3.469 3.469 11.081 19.780 16.023 1995 3.493 3.493 11.158 19.918 16.135 1996 4.588 4.588 11.459 20.456 16.571 1997 4.616 4.616 11.529 20.580 16.672 1998 4.741 4.741 11.840 21.136 17.122 1999 4.878 4.878 12.183 21.749 17.619 2000 5.049 5.049 12.609 22.510 18.236 2001 5.226 5.226 13.050 23.298 18.874 2002 5.383 5.383 13.442 23.997 19.440 2003 5.571 5.571 13.912 24.837 20.120 2004 5.749 5.749 14.357 25.632 1.032 20.764 2005 5.875 5.875 14.673 28.240 1.054 21.221 2006 6.010 6.010 15.010 28.890 1.078 21.709 2007 6.172 6.172 15.415 29.670 1.107 22.295 2008 6.370 6.370 15.908 30.619 1.143 23.008 2009 6.587 8.138 16.449 31.660 2.733 23.790 2010 6.850 8.464 17.107 32.926 2.843 24.742 2011 6.980 8.625 17.432 33.552 2.897 25.212 Anm.: Årsfribeløbet er summen af fribeløbssatserne i årets 12 måneder med evt. tillæg for børn, erstatninger eller legater til uddannelsesformål. Fra og med 1993 forhøjes årsfribeløbet med forskerstipendier modtaget før opnået kandidatniveau. Fra og med 1994 forhøjes årsfribeløbet med løn mv., der er optjent som led i en kontrakt med forsvaret om fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet. 1) Måneder med støtte. Til og med 2008 var satsen den samme for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 2) Måneder med fravalg af støtte, orlov, lønnet praktik eller studieinaktivitet. 3) Måneder uden for uddannelse, anden offentlig støtte, manglende klip, indtil kvartalet efter det fyldte 18. år mv. 4) Fribeløb i forbindelse med funktionsnedsættelsestillæg. 127
Bilag 15 Støttemodtagere 2010 på VU og UU fordelt på kommuner (fortsættes på følgende side) Støttemodtagere UU VU I alt Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån --------------------- antal --------------------- mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Albertslund 1.200 800 1.800 60 400 10 Allerød 700 300 900 23 100 3 Ballerup 1.500 1.100 2.500 81 500 13 Bornholms Regionskom. 1.100 300 1.400 41 300 7 Brøndby 1.000 700 1.700 51 300 7 Dragør 300 100 400 10-1 Egedal 1.000 400 1.400 32 100 4 Fredensborg 1.000 500 1.400 39 200 6 Frederiksberg 2.400 9.000 11.000 496 3.700 101 Frederikssund 1.000 400 1.400 36 200 5 Furesø 1.200 500 1.600 40 200 6 Gentofte 2.000 2.000 3.800 121 700 19 Gladsaxe 2.100 2.300 4.300 155 900 24 Glostrup 700 500 1.100 37 300 6 Gribskov 900 300 1.100 28 100 3 Halsnæs 700 300 900 24 200 4 Helsingør 1.800 800 2.500 72 500 12 Herlev 800 700 1.400 49 300 8 Hillerød 1.400 900 2.200 65 400 9 Hvidovre 1.600 1.400 2.900 96 700 16 Høje-Taastrup 1.500 900 2.300 72 400 11 Hørsholm 600 300 900 24 100 3 Ishøj 700 500 1.100 35 200 5 København 17.500 58.500 73.300 3.316 26.600 709 Lyngby-Taarbæk 1.600 2.300 3.700 142 700 19 Rudersdal 1.500 1.400 2.800 89 500 13 Rødovre 1.000 900 1.800 61 400 10 Tårnby 1.000 700 1.700 53 300 8 Vallensbæk 400 300 600 19 100 3 Region Hovedstaden i alt 50.100 89.200 134.000 5.367 39.700 1.044 Region Midtjylland Favrskov 1.100 500 1.600 41 300 8 Hedensted 1.000 400 1.300 35 200 6 Herning 2.700 2.100 4.600 151 1.100 25 Holstebro 2.100 1.300 3.300 109 800 20 Horsens 2.600 1.900 4.300 148 1.300 33 Ikast-Brande 1.100 500 1.500 43 300 7 Lemvig 700 200 900 24 100 3 Norddjurs 1.300 300 1.600 49 400 10 Odder 600 200 800 23 100 3 Randers 3.200 2.100 5.000 170 1.600 38 Ringkøbing-Skjern 1.700 400 2.100 56 300 8 Samsø - - 100 2-0 Silkeborg 3.000 1.600 4.500 142 1.100 27 Skanderborg 1.500 600 2.100 58 400 11 Skive 1.700 600 2.200 67 600 15 Struer 700 200 900 26 200 5 Syddjurs 1.000 400 1.400 39 300 7 Viborg 2.800 1.500 4.300 131 1.100 27 Århus 12.600 34.600 45.300 2.032 14.800 392 Region Midtjylland i alt 41.500 49.500 87.700 3.348 25.100 646 Anm: Støttemodtagernes fordeling på regioner er opgjort pr. februar 2011. Støttemodtagere, der i løbet af 2010, både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen. 128
Bilag 15 Støttemodtagere 2010 på VU og UU fordelt på kommuner (fortsat fra forrige side, fortsættes på næste side). Støttemodtagere UU VU I alt Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån --------------------- antal --------------------- mio. kr. antal Mio. kr. Region Nordjylland Aalborg 8.000 13.400 20.200 854 6.900 178 Brønderslev 900 400 1.300 37 300 8 Frederikshavn 1.900 700 2.500 76 700 17 Hjørring 2.300 1.000 3.200 98 900 21 Jammerbugt 1.000 300 1.300 34 300 7 Læsø 0 0-1 - 0 Mariagerfjord 1.200 400 1.600 48 400 10 Morsø 600 200 800 20 100 3 Rebild 700 300 1.000 26 200 5 Thisted 1.400 400 1.800 51 400 9 Vesthimmerland 1.000 300 1.300 39 300 8 Region Nordjylland i alt 19.100 17.500 34.900 1.283 10.500 266 Region Sjælland Faxe 900 300 1.200 33 300 7 Greve 1.300 600 1.800 49 200 6 Guldborgsund 2.000 900 2.700 93 900 21 Holbæk 2.300 1.000 3.100 98 800 20 Kalundborg 1.300 400 1.600 49 400 10 Køge 1.600 800 2.300 69 500 11 Lejre 600 200 800 18 100 3 Lolland 1.300 300 1.500 48 500 12 Næstved 2.700 1.500 4.000 134 1.100 28 Odsherred 700 200 900 22 100 3 Ringsted 900 500 1.400 42 300 7 Roskilde 2.900 2.200 4.900 165 1.100 27 Slagelse 2.800 1.500 4.100 145 1.300 31 Solrød 500 200 700 19 100 2 Sorø 700 400 1.100 33 200 6 Stevns 500 200 600 16 100 2 Vordingborg 1.200 600 1.800 58 600 15 Region Sjælland i alt 24.100 11.700 34.500 1.090 8.600 212 Anm: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen. 129
Bilag 15 Støttemodtagere 2010 på VU og UU fordelt på kommuner (fortsat fra forrige side). Støttemodtagere UU VU I alt Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån --------------------- antal --------------------- mio. kr. Antal mio. kr. Region Syddanmark Aabenraa 1.700 600 2.300 68 500 12 Assens 1.100 300 1.400 37 300 7 Billund 700 200 900 22 100 3 Esbjerg 4.000 3.100 6.700 234 1.800 44 Faaborg-Midtfyn 1.300 500 1.700 50 400 10 Fanø 100 0 100 2-1 Fredericia 1.800 800 2.500 82 800 19 Haderslev 1.800 900 2.600 81 700 17 Kerteminde 600 200 800 22 200 5 Kolding 3.000 2.200 5.000 177 1.400 34 Langeland 300 100 300 11 100 2 Middelfart 1.000 300 1.300 36 300 8 Nordfyn 700 200 900 23 200 5 Nyborg 900 400 1.200 37 300 7 Odense 8.100 13.500 20.600 892 7.100 186 Svendborg 2.400 1.600 3.900 134 1.200 30 Sønderborg 2.500 1.000 3.400 108 700 18 Tønder 1.300 300 1.600 44 300 7 Varde 1.300 500 1.700 46 300 7 Vejen 1.100 400 1.500 40 300 8 Vejle 3.300 1.800 4.900 154 1.100 28 Ærø 200 100 300 11 100 2 Region Syddanmark i alt 39.000 29.100 65.400 2.311 18.100 461 Bosat i udlandet 1) 1.700 5.700 7.200 313 2.200 58 Ikke regionsoplysninger 200 200 300 10 100 2 I alt 174.700 202.900 364.300 13.704 104.500 2.686 Anm: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen. 1) Omfatter blandt andet personer, der i CPR-registret er markeret som udrejst af Danmark. 130
Bilag 16 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76-1990. 18-22 årige 23 år Hjemmeboende Udeboende Støtteår Ugifte hjemmeboende Ugifte udeboende + gifte 18-22 årige 23 år Alle 18-21 årige + 22 år i UU 22 år I VU Alle 1975/76 1) 6.000 7.700 1) 6.000 1976/77 1) 6.500 8.700 1) 6.500 1977/78 1) 7.738 11.056 1) 7.738 1978/79 1) 8.674 12.331 1) 9.823 1979/80 1) 9.200 1) 13.000 10.300 1980/81 10.400 2) 11.600 2) 17.100 1981/82 11.200 2) 12.500 2) 18.400 1982/83 12.400 2) 13.900 2) 20.400 1983/84 13.500 2) 15.100 2) 22.200 1984/85 14.400 2) 16.100 2) 23.700 1985/86 15.300 2) 17.000 2) 25.100 1986/87 15.800 2) 17.700 2) 26.000 1987/88 3) 16.500 3) 27.000 1988/89 4) 22.000 1989/90 4) 22.295 1990 4) 22.764 13.900 15.000 16.600 18.100 19.300 20.400 21.200 21.900 4) 36.000 4) 36.482 4) 37.248 Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster. 1) 18-22-årige fik forældreafhængig støtte. 2) 18-21-årige fik forældreafhængig støtte. 3) 18-19-årige fik forældreafhængig støtte. 4) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 131
Bilag 17 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83-1990. Støtteår Hjemmeboende Udeboende Alm. Forhøjet 18-22 årige 23 år Alle 18-21 årige + 22 år studielån studielån 22 år i UU i VU 1982/83 6.200 1) 6.950 10.200 1) 8.300 1983/84 6.750 1) 7.550 11.100 1) 9.050 1984/85 7.200 1) 8.050 11.850 1) 9.650 1985/86 7.650 1) 8.500 12.550 1) 10.200 1986/87 7.900 1) 8.850 13.000 1) 10.600 1987/88 8.250 2) 13.500 2) 10.950 1988/89 16.000 3) 19.700 4) 1989/90 16.214 3) 19.964 4) 1990 16.555 3) 20.383 4) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. I støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede studielån i pengeinstitutter. Statslån blev udbetalt til og med støtteåret 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 1) 18-21-årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 2) 18-19-årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån 132
Bilag 18 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/76-1993. Maksimale statsgaranterede studielån Maksimale støtterammer 1) Støtteår 18-21 årige 22 år Alle 18-21 årige 22 år Alle 1975/76 12.000 16.000 1976/77 13.000 17.000 1977/78 13.900 19.256 1978/79 15.400 22.531 1979/80 16.500 23.600 1980/81 25.900 28.800 25.900 28.800 1981/82 27.900 31.000 27.900 31.000 1982/83 30.900 34.400 30.900 34.400 1983/84 33.700 37.400 33.700 37.400 1984/85 35.900 39.900 35.900 39.900 1985/86 37.900 42.200 37.900 42.200 1986/87 39.400 43.800 39.400 43.800 1987/88 40.700 45.300 40.700 45.300 1988/89 47.400 2) 1989/90 48.035 2) 1990 49.044 2) 1991 49.535 2) 1992 50.526 2) 1993 52.296 2) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter ophørte pr. 31. juli 1993. 1) Den maksimale støtteramme er det højeste beløb, der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån tilsammen. Den maksimale støtteramme fandtes kun for støtteårene 1975/76-1987/88, hvor der kunne optages statsgaranterede studielån samtidig med SU-stipendier og SU-lån. 2) Fra og med støtteåret 1988/89 er den generelle adgang til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/7 1993 tildeles statsgaranterede studielån, hvis der ikke længere var mulighed for at få SU-stipendier og SU-lån. 133
Bilag 19 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76-1992/93 fordelt efter støttekombination. SU-støttemodtagere Tildelt SU-støtte Undervisningsår (1/8-31/7) Tildelt alene stipendium Tildelt alene stipendium og SU-lån 1) Tildelt stipendium, SU-lån 1) og stg. Tildelt alene statsgaranteret studielån I alt Stipendium SU-lån 1) Statsgaranteret studielån ------------------------------ antal personer --------------------------------- ---------- mio. kr. ------------ 1975/76 32.271 54.527 2) 32.991 119.789 404,8 855,2 1976/77 39.636 51.867 2) 34.001 125.504 469,4 892,9 1977/78 40.973 49.298 2) 33.814 124.085 559,5 920,1 1978/79 49.998 49.382 2) 31.728 131.108 764,6 1.000,2 1979/80 52.148 49.293 2) 32.415 133.856 800,2 1.072,8 1980/81 66.252 48.711 2) 12.884 127.847 1.207,0 940,2 1981/82 74.715 45.676 2) 11.487 131.878 1.357,9 916,1 1982/83 74.594 15.461 34.107 10.528 138.150 3) 1.573,4 364,6 632,2 1983/84 73.958 23.941 31.503 10.035 141.662 3) 1.751,3 438,9 632,1 1984/85 73.355 28.588 30.650 9.498 143.625 3) 1.910,3 497,5 633,1 1985/86 69.872 31.828 28.401 8.754 140.343 3) 2.007,7 533,9 622,9 1986/87 67.381 30.454 28.085 8.938 136.451 3) 2.035,6 537,0 645,6 1987/88 75.603 38.229 25.761 6.693 147.607 3) 2.476,2 638,4 550,8 1988/89 87.944 74.797 46 4) 1.971 4) 165.387 3) 4.214,1 1.176,9 86,8 1989/90 87.369 74.320 475 4) 1.571 4) 164.826 3) 4.201,3 1.144,7 74,4 1990/91 89.882 79.465 467 4) 1.349 4) 172.000 3) 4.342,4 1.137,9 60,2 1991/92 99.211 81.424 531 4) 1.256 4) 182.933 3) 4.557,5 1.135,4 50,9 1992/93 111.485 81.329 485 4) 1.110 4) 194.713 3) 4.856,8 1.132,0 47,7 ------------------------------------- % ---------------------------------------- ------------- % ---------------- 1975/76 26,9 45,5 27,5 100 32,1 67,9 1976/77 31,6 41,3 27,1 100 34,5 65,5 1977/78 33,0 39,7 27,3 100 37,8 62,2 1978/79 38,1 37,7 24,2 100 43,3 56,7 1979/80 39,0 36,8 24,2 100 42,7 57,3 1980/81 51,8 38,1 10,1 100 56,2 43,8 1981/82 56,7 34,6 8,7 100 59,7 40,3 1982/83 54,0 11,2 24,7 7,6 100 61,2 14,2 24,6 1983/84 52,2 16,9 22,2 7,1 100 62,1 15,6 22,4 1984/85 51,1 19,9 21,3 6,6 100 62,8 16,4 20,8 1985/86 49,8 22,7 20,2 6,2 100 63,4 16,9 19,7 1986/87 49,4 22,3 20,6 6,6 100 63,3 16,7 20,1 1987/88 51,2 25,9 17,5 4,5 100 67,6 17,4 15,0 1988/89 53,2 45,2 0,0 1,2 100 76,9 21,5 1,6 1989/90 53,0 45,1 0,3 1,0 100 77,5 21,1 1,4 1990/91 52,3 46,2 0,3 0,8 100 78,4 20,5 1,1 1991/92 54,2 44,5 0,3 0,7 100 79,3 19,8 0,9 1992/93 57,3 41,8 0,2 0,6 100 80,5 18,8 0,8 1) SU-lån omfatter statslån til og med 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 2) Der blev ikke ydet statslån i de pågældende år. 3) Inklusive støttekombinationerne: a) alene stipendium og stg., b) alene SU-lån og stg. og c) alene SU-lån. 4) Fra og med 1988/89 er adgangen til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/7 1993 tildeles statsgaranterede studielån. 134
Bilag 20 Anvendte forkortelser. AF(-krav/gæld): Alm. gymn.: AVU: Erhv. gymn.: EUD: FM(-krav/gæld): FSK: FVU: IK(-krav/gæld): KVU: LVU: MVU: Prof. bac.: SPS: Uni. bac.: UU: Afbruds-krav/gæld delmængde af FM-krav/gæld Almengymnasiale uddannelser (inkl. HF, men ekskl. HF enkeltfag) Almen voksenuddannelse Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte Uddannelse på folkeskoleniveau Forberedende voksenundervisning Indkomstkontrol-krav/gæld delmængde af FM-krav/gæld Korte videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Professionsbachelor uddannelser Specialpædagogisk støtte Universitetsbachelor uddannelser Ungdomsuddannelse UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring VU: Videregående uddannelse Bilag 21 Signaturforklaring. - Nul. 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed. Oplysning foreligger ikke. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme. Af hensyn til datalovgivningen offentliggøres tallet ikke (få personer i gruppen). 135
Bilag 22 Anvendte definitioner. Afsluttet uddannelse: Betegnelsen omfatter tilfælde, hvor en person enten har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Befordringsrabat UU: Trafikselskaberne yder rabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskabernes den ydede rabat. VU: Trafikselskaberne yder rabat til SU-berettigede studerende i videregående uddannelser. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskabernes90 % af den ydede rabat. Egenindkomst: Positiv personlig indkomst (inkl. overførselsindkomster) + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. FM-gældsforhold: Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørelsestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede tilbagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg. FM-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til Statens Uddannelsesstøtte og/eller til Økonomistyrelsen. Fribeløb: Den egenindkomst, som en støttemodtager maksimalt må oppebære i løbet af støtteåret uden at blive afkrævet tilbagebetaling af hele eller dele af støtten. Helårsstøttemodtager: Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. Hjemmeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene. Låntager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån. Misligholdt gældsforhold: Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling. Professionsbachelor uddannelser: I kategorien indgår enkelte mellemlange videregående uddannelser, der ikke er bachelor uddannelser (fx håndarbejdslærer). 136
Bilag 22 (fortsat) Restgæld: Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunktet. SPS-støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået udbetalt specialpædagogisk støtte. Stipendiemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium. Studieafgift: Afgift den studerende skal betale for at deltage i undervisningen. Studieophold i udlandet: Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende uddannelse i Danmark. Støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån. Støtteramme: Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån. Støtteår: Den periode, for hvilken Statens Uddannelsesstøtte normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser. Støtteårsværk: En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørelsesperioden. SU-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold. SU-gældsforhold: Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. SU-lån: Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6. SU-lånedebitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Økonomistyrelsen. SU-lånegældsforhold: Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. 137
Bilag 22 (fortsat) Tildelt stipendium: Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Tildelt SU-lån: Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Udeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats. Udlandsstipendium Udlandsstipendium er støtte til betaling af studieafgifter. I tabellerne med udlandsstipendium indgår personer med udlandsstipendium, som er registreret som udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt beløb med forfaldsdato i året. UFO-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold. UFO-gældsforhold: UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig. Undervisningsår: Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år. Ungdomsuddannelse: Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser. Videregående uddannelse: Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 138