Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser?
Mobning en definition Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person et sted, hvor personen er tvunget til at opholde sig
Mobning Et gruppefænomen Især hvor personer er tvunget til at være Systematik mønster Forfølgelse og udelukkelse Kernen i mobning: Udelukket af sine egne
Hvad er mobning konkret? Ensomhed Følelsen af konstant at være på vagt Følelsen af at være forkert Følelsen at ikke at betyde noget (selvværd)
Hvor udbredt er mobningen? 1998 2002 2006 2006 ---------------------------------------------------------- Antal mobbede (2-3 gange pr.måned) 25 % 11 % 8 % Permanente mobbeofre 8 % 7 % 5 % (Kilde: WHO s undersøgelse blandt 11-15 årige i 1998, 2002, 2006)
Hvornår mobbes der mest? Omfang af mobning Indskoling Mellemtrin Udskoling Tid
Mobbeland for piger Satellitpiger Dronning Mobbeofre P + P Hofdamer
Mobningens hovedproblem Det man mobbes med gøres til mobningens årsag Mobningen tilskrives personlige egenskaber eller karakteristika
Personrelaterede forklaringer på mobning Hun lugtede forfærdelig af tis (lærer) Hvis du så hans far, ville du forstå hvorfor (lærer) Han er en læsehest (lærer) Hun er den type, ingen kan holde af (lærer) Hun er hele tiden sur (elev) Han er selv ude om det (forælder) Han lider af selvudstødelse (lærer)
Hvorfor mobbes der?
Hvorfor mobbes der? Longing for belonging (Helle Rabøl Hansen, DPU)
Hvorfor mobbes der? Tese: Mobning opstår i formelle grupper, der har svært ved at finde fælles omdrejningspunkter. Mobning er en fællesskabsopbygning i en fællesskabsløs formel gruppe.
Hvorfor mobbes der? Med andre ord: Børn er motiveret af at høre til i et fællesskab (behov hos os alle) Mobning skal ses som en trang til at opbygge et fællesskab, hvor der intet er Børnenes søgen mod et fællesskab er mobningens motor Mobning indeholder drama og spænding og giver mening
Hvad vi ved: Mobning næres af lav tolerancekultur i gruppen
Hvad påvirker klassens tolerancegrad? Kultur- og samfundsværdier Forældreattituder Personaleattituder
Faktorer der påvirker klassens tolerancegrad: Kultur og samfundsværdier? Forældreattituder
Forældreattituder Shoppe i venskaber Opdeling i rigtige og forkerte forældre De ressourcestærkes klub
Faktorer der påvirker klassens tolerancegrad: Kultur og samfundsværdier? Forældreattituder Personaleattituder
Personaleattituder Tolerance, der bæres med ind i børnegruppen/klassen Eksklusion af enkelte børn som som løsning?
Årsagskæde Fravær af sundt Fællesskab Lav tolerance kultur Julie og Mikkel mobbes Faktorer der gør Julie og Mikkel udsatte
Hvad afgør, HVEM der bliver mobbet: Barnets selvværd Barnets evne til at aflæse det sociale spil...og med HVAD Alt det som gruppen ikke kan identificere sig med hos den udstødte
Digital mobning Klassiske mobbemønstre.og alligevel ikke
Særtræk ved digital mobning Barnets sociale arenaer rykker ind i privatsfæren - 24/7 betyder intet helle længere De digitale informationsmedier skærmer for den direkte kontakt ansigt til ansigt - Ingen mulighed for verbal eller non-verbal afkodning - Svækker mobberes empati - Kan skjule mobberes identitet og dermed forstærke frygten Non-simultanitet Svært at gribe ind til fordel for mobbeoffer Børnenes netværk og kontakter udvides gennem digitale medier udstødelsen kan offentliggøres til et større publikum (den digitale mobning oftere på tværs af klasser eller skoler)
Forældregruppens opgave Opbygge det sunde og tolerante fællesskab - skal stå i centrum i alle aktiviteter! Fælles mål: Alle børn i klassen skal have det godt skal have nogen at lege med = Fælles ansvar Vigtigere at alle er med end antallet af arrangementer undgå De ressourcestærkes klub
Børn: Forældregruppens konkrete aktiviteter Spise- legegrupper Hyttetur (hvordan sikrer vi at alle får en god oplevelse?) Fødselsdage Modtagelse af nye børn Forældre: Trivsel (og evt. Mobning) som fast punkt på dagsordenen ved forældre- og kontaktforældremøder (vigtigt at øve sig i at tale om problemerne) Forældre & børn-aktiviteter (tag ansvar for at voksne også orienterer sig bredt!) Forældrekaffe ved fødselsdage
7 anti-mobberåd til alle forældre 1. Tal ikke dårligt om dit barns klassekammerater eller om deres forældre 2. Støt dit barns mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen 3. Sæt spot på de usynlige børn i klassen 4. Forsøg at opmuntre dit barn til at forsvare/hjælpe/trøste den klassekammerat, der er alene 5. Prioritér socialt samvær med de andre forældre og deres børn 6. Lyt og forstå den medforælder, der fortæller om sit barns problemer 7. Respekter en udvidet fødselsdagspolitik (invitationer og deltagelse)
Hvis mobning bliver et problem Tag problemerne i opløbet Fortæl hvordan dit barn oplever det spørg åbent til andre børns oplevelser Drop skyldregnskaber Hold fokus på det fremadrettede ingen børn skal frygte at komme i skole.
Litteratur til inspiration Grundbog mod mobning Gyldendal Mobbeland (til børn) - Gyldendal Den gode handleplan artikel på www.dcum.dk Mobning - Sociale processer på afveje (2009), Hans Reitzel. Mobning 2010 - Klaus Henriksen