STATS PENSIONISTEN. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening. Nr. 1 FEBRUAR 2015

Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 1 FEBRUAR 2015 Leder: Repræsentantskabsmødet 2015 Hogeweyk en demenslandsby SC s hovedbestyrelsesmøde den 27. januar 2015 Statspensionistforeningen af 1945, generalforsamling Respekt for alderdommen Hvorfor lever kvinder længere? Pensionskommissionen Bøger: Erindringsbillleder fra en 7-årigs liv Pensionistliv: Fællesskabet Nyt fra Danske Seniorer: Ændring af pensionsregler Lempelse af aldersreglen ved kørekortsfornyelse Forvirring om fritagelse fra digitaliseringen Medlemstilbud fra Danske Seniorer

STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING www.spcf.dk Formand: Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej 60 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 05 65 Mobil 21 66 87 53 hans.agerbo.jensen@mail.tele.dk Kasserer: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10 dankau@mail.dk Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. piras@post10.tele.dk Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Danske Seniorer. Indhold Leder: Repræsentantskabsmødet 2015................ 3 Hogeweyk en demenslandsby.................... 4 SC s hovedbestyrelsesmøde den 27. januar 2015.......... 6 Statspensionistforeningen af 1945, generalforsamling....... 7 Respekt for alderdommen....................... 8 Hvorfor lever kvinder længere?.................... 9 Pensionskommissionen....................... 10 Bøger: Erindringsbillleder fra en 7-årigs liv.................. 11 Pensionistliv: Fællesskabet.............................. 12 Nyt fra Danske Seniorer: Ændring af pensionsregler....................... 14 Lempelse af aldersreglen ved kørekortsfornyelse.......... 15 Forvirring om fritagelse fra digitaliseringen............. 15 Medlemstilbud fra Danske Seniorer................. 16 Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21 Mobil 22 84 79 76 E-mail: piras@post10.tele.dk Tryk: Grafikom A/S, Skovalleen 30A, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55 Bladet udkommer i uge 9/10 2015 Oplag: 13.000 Ekspedition: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf. 36 72 46 01 Mobil 40 82 70 10 E-mail: dankau@mail.dk Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 18/19 2015 Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Povl Rasmussen Johnny Madsen Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. Forsidefoto: Hogeweyk i Holland har 152 beboere, som alle lider af svær demens. Langt de fleste er ude hver dag, fx på indkøb, da det er et sikkert sted at gå uden biler eller andre forstyrrende elementer. Læs Hogeweyk en demenslandsby. Foto: Ove Dahl. Postpensionisternes Landsforening Formand: Johnny Madsen, Gadager 152, 2600 Glostrup. Tlf. 43 63 36 86. Mobil 21 67 01 05. E-mail: johnny.b.madsen@gmail.com Politipensionisterne Formand: John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61. E-mail: john41@live.dk www.politipensionisterne.dk Statspensionistforeningen af 1945 Formand: Flemming Schandorff, Irishaven 198, Smørumnedre, 2765 Smørum. Tlf. 22 67 67 25. E-mail: f.schandorff@gmail.com Seniorforeningen Told Skat Formand: Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65. E-mail: bwjj@mail.dk Uddannelsesforbundets Seniorgruppe næstformand: Leif Hammelev, Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk. Tlf. 61 50 68 27. E-mail: leifhammelev@hotmail.com Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Formand: Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98 E-mail: slupost-fagligt@yahoo.dk Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Formand: Karen Elisabeth Lundbæk, Dalvangen 27, 4130 Viby Sjælland. Tlf: 86 29 04 92. E-mail: k.e.lundbaek@gmail.com Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Formand: Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82. E-mail: arne@tdcspace.dk 2 STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015

Repræsentantskabsmødet 2015 Som det vil være vore læsere bekendt, blev der i Statspensionisten 4/2014 indkaldt til ordinært repræsentantskabsmøde i Odense til afholdelse tirsdag den 24. februar 2015. Aftaleforhandlingerne OK15 kører i højeste gear, og hvis det kan fortsætte, er der al mulig grund til at tro, at repræsentantskabet kan tage stilling til et aftaleresultat. Men det er dog ikke sådan, at der i skrivende stund kan fremlægges noget konkret fra forhandlingerne. Repræsentantskabsmødet skal også tage stilling til Statspensionisternes Centralforenings fremtid. Pr. 1. januar 2015 forlod Dansk Magisterforenings Pensionistsektion SC. Det var et tab på 1.722 medlemmer, og der er ikke udsigt til, at der kan hverves nye medlemmer eller medlemsorganisationer. Der er mindst to årsager til denne situation. For det første ansættes der stadig færre tjenestemænd, og den anden årsag er, at flere og flere moderorganisationer opretter egne seniorsektioner/pensionistafdelinger i organisationen. Her føler man sig mere tilknyttet. De omtalte realiteter var på bordet på hovedbestyrelsesmødet tirsdag den 27. januar 2015, hvor to af de nuværende medlemsorganisationer tilkendegav, at de agtede at udmelde sig af SC med udgangen af 2015. Det ville i givet fald betyde, at 7.800 af de nuværende 12.226 medlemmer forsvandt med udgangen af året. Vi skal naturligvis ikke opretholde en forening alene for foreningens skyld. Hovedbestyrelsen besluttede på denne baggrund at indstille til repræsentantskabet, at SC afvikles i indeværende år. Der fremsættes beslutningsforslag af hovedbestyrelsen, og forslaget skal jf. vedtægtens 21 vedtages med 2/3 flertal, og der skal efterfølgende indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at afvikle SC som forening. Den ekstraordinære generalforsamling foreslås afholdt tirsdag den 17. november 2015 i Odense, hvor der bl.a. skal tages stilling til anvendelsen af formuen. Hovedbestyrelsen stiller også forslag til repræsentantskabsmødet om, at der udgives 4 blade i indeværende år samt at kontingentet fastsættes uændret til 40 kr. årligt, dog sådan, at der ikke opkræves kontingent for de sidste 2 kvartaler i 2015. Endelig indstiller hovedbestyrelsen til repræsentantskabet, at formand, kasserer og sekretær fortsætter i afviklingsperioden. Vel mødt til repræsentantskabsmødet 2015, hvor der som nævnt skal træffes alvorlige beslutninger. LEDER STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015 3

HOGEWEYK en demenslandsby Når man kommer ind af den hotellignende indgang til verdens første demenslandsby ligner det et landsbykvarter, og mindst af alt et plejehjem. En stor åben plads med springvand, restaurant og et teater fører videre til hovedgaden og flere sidegader med hver sine karakteristika. Af Ove Dahl, leder af Dansk Center for Reminiscens Da to af grundlæggerne af demenslandsbyen Hogeweyk i starten af 1990 erne begge oplevede, at en af deres forældre pludselig døde, var deres første tanke, at det var positivt, at det gik så hurtigt, så deres pårørende slap for at komme på plejehjem. Men da de to døtre arbejdede sammen på et plejehjem, førte tankegangen ligeledes til en selvransagelse af deres hidtidige virke, og en ide om at udvikle et plejehjem for demensramte, der tog udgangspunkt i at være et hjem, så normalt som muligt. Et hjem, hvor man er fri til at gøre, hvad man vil, og som man vel at mærke også selv ønsker at flytte ind i, inden man bliver dement. Sammen med de øvrige medarbejdere arbejdede man videre på sagen og besluttede for nogle år siden at rive det store, ældre plejehjem ned og bygge og indrette verdens første demenslandsby. Når man kommer ind af den hotellignende indgang ligner det et landsbykvarter, og mindst af alt et plejehjem. En stor, åben plads med springvand, restaurant og et teater fører videre til hovedgaden og flere sidegader med hver sine karakteristika med haver, torve og diverse interiør. Der er 152 beboere, som alle lider af svær demens. Langt de fleste er ude hver dag, da det er et sikkert sted at gå uden biler eller andre forstyrrende elementer. Beboerne, hvis alder gennemsnitlig ligger i midten af 80 erne, går f.eks. på indkøb i supermarkedet, til frisøren, på cafe eller er med i de 25 klubber, som dyrker alt fra klassisk musik til bagekunst. Og hvis man bliver væk, er der altid en medarbejder eller frivillig, der kan følge en hjem eller til det rette sted. Hjem og livsstil I landsbyen findes 23 huse, hjem, med seks-syv beboere i hver. Man har sit eget soveværelse, men deler ellers badeværelse, køkken, opholdsstue m.v. med de øvrige. Sammen med de ansatte, der er en form for husmødre fremfor sygeplejersker (man bor jo i et hjem), laver man mad, vasker tøj, køber ind osv. Livet i landsbyen Hogeweyk er indrettet på en 15.000 m 2 grund en halv times kørsel fra Amsterdam. Den lægefaglige korrespondent fra CNN, Dr. Sanjay Gupta, taler med et ægtepar, hvor hustruen bor på Hogeweyk. Hendes mand besøgte inden indflytningen fem plejehjem, men mødet med Hogeweyk afgjorde straks valget. 4 STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015

I forhold til ideerne omkring reminiscens skal det desuden understreges, at alle husene er inddelt i syv forskellige livsstile afhængig af beboernes hidtidige tilværelse og baggrund. Der findes fx hjem for håndværkertypen, hvor man hjælpes ad med madlavningen, og hvor det ikke gør noget, hvis man ser tv mens man spiser. Hos overklassen er køkkenet derimod afskærmet og maden serveres på tallerkner af personalet. Man kan også opleve, at fx pårørende giver et nummer på klaveret. De indonesiske hjem er indrettet og dekoreret med traditionel kunst, rattanmøbler og er to grader varmere om vinteren end de øvrige huse. De indonesiske retter tilberedes på deres egen måde i deres hjem, som er indrettet og dekoreret med traditionel kunst, rattanmøbler og er to grader varmere om vinteren end de øvrige huse. Der er i dag over et års ventetid på et flytte ind i Hogeweyk. Fordele Ifølge medarbejderne er der en række fordele forbundet ved at drive en demenslandsby, udover at beboerne selvfølgelig kan lide at bo der. Beboerne lever længere, end da man kørte stedet som et almindeligt plejehjem. Desuden bruges der nu mindre medicin, bl.a. anvendes antipsykotisk medicin nu til 20% af beboerne mod 50% for 20 år siden. Folk er blevet fysisk stærkere af udelivet og falder derfor færre gange og er mindre forkølede. Sidst, men ikke mindst, kører Hogeweyk med det samme budget, som de øvrige plejehjem i Holland. Demenslandsby i Danmark? Rygtet af Hogeweyk har nået hele verden rundt. Flere internationale aviser har besøgt stedet foruden en begejstret reporter fra CNN (se reportagen her: https://www.youtube.com/ watch?v=lwioblywpko). I dansk sammenhæng forestår Kursus & Tema studiebesøg til stedet. Over 70 personer har allerede været af sted, herunder demenskonsulenter, ældrechefer og socialudvalgsmedlemmer. Så man kan vel med rette spørge om, hvilken kommune, der kommer først med et realistisk bud på en dansk demenslandsby? For mere moderne indstillede findes der hjem med skandinaviske designmøbler. For mere moderne indstillede findes der hjem med skandinaviske designmøbler osv. Valg af hjem/livsstil afgøres via et skema med 24 spørgsmål om ens hidtidige livsstil samt et besøg i landsbyen sammen med de pårørende. For en gammel sømand må det være herligt at kunne træne ved hjælp af et gammel skibsrat. STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015 5

SC s hovedbestyrelsesmøde den 27. januar 2015 Skæbneår for SC Sidste mand lukker og slukker. Klicheen kan meget vel blive til virkelighed på Statspensionisternes Centralforenings repræsentantskabsmøde i Odense 24. februar 2015. Af Povl Rasmussen Som det er medlemmerne og læserne af bladet bekendt, har hovedtemaet på de seneste mange hovedbestyrelsesmøder dels handlet om, hvorledes SC kunne få flere medlemsorganisationer, og dels om økonomien, der især på grund af udgifterne til udgivelse af dette blad, har været anstrengt. Og som det kan læses i dette blads lederartikel, traf hovedbestyrelsen denne gang en markant beslutning om at indstille til foreningens højeste myndighed, repræsentantskabet, at SC nedlægges med udgangen af året 2015. Fra 11 til 8 Det har været en lang proces, der i virkeligheden startede ved årsskiftet 2009/2010, hvor Danmarks Lærerforening Pensionistfraktion og Frie Skolers Lærerforening, Pensionistudvalget, meldte sig ud af SC. Sidstnævnte havde knap 200 medlemmer, men med afskeden med Danmarks Lærerforening Pensionistfraktion mistede SC ca. halvdelen af medlemmerne, ca. 13.000. SC bestod herefter af 9 medlemsorganisationer med ca. 13.000 medlemmer. Argumentet for udmeldelserne var, at man ikke mente, at SC havde tilstrækkelig gennemslagskraft i forhold til offentligheden og centralorganisationerne, og at man derfor ikke fik nok for pengene. Pr. 1. januar 2015 forlod Dansk Magisterforenings Pensionistsektion SC. Det var et tab på 1.722 medlemmer, og en reducering til 8 medlemsorganisationer. Mulighederne udtømte Ud fra den kendsgerning, at medlemspotentialet er ca. 90.000 statspensionister, fordelt i flere forskellige faglige organisationer, tog hovedbestyrelsen især siden repræsentantskabsmøde i 2009 forskellige initiativer i forsøget at vende udviklingen. Der har været udført et stort og grundigt arbejde i de forskellige strategigrupper, men uden de ønskede resultater. Arbejdsgruppernes arbejde, konklusioner og forslag har løbende været omtalt her i bladet. Initiativet har i først række været rettet mod de organisationer, som natuligt ligger SC nærmest: Pensionistgruppen i DJØF, Dansk Jernbaneforbunds pensionistgruppe, Pensionistgruppen i Centralforeningen af Stampersonel, Frie Skolers Lærerforening, Pensionistudvalget, Danmarks Lærerforenings Pensionistfraktion samt pensionistgruppen i Fængselsforbundet i Danmark. Samarbejdet med disse organisationer har været fortrinligt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, hvor der på fællesmøder har været fuld enighed om at opstille fælles overenskomstkrav. Direkte adspurgt på det seneste fællesmøde fandt ingen af organisationerne det ønskeligt eller nødvendigt at etablere et mere formaliseret samarbejde SC - 70 år Den 1. september 1945 blev foreningen Toldetatens Pensionistforening stiftet. Ganske kort tid efter blev der indgået et samarbejde med de tilsvarende foreninger i Post & Telegrafvæsenet og De Danske Statsbaner. Sammen dannede de paraplyorganisationen Fællesforeningen for Statens Pensionistforeninger, der i 1933 ændrede navn til det nuværende Statspensionisternes Centralforening (SC). 6 STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015

i form af en egentlig organisation, fx indmeldelse i SC, men derimod var der stor interesse i at fortsætte det hidtidige uformelle samarbejde. På den baggrund må det konstateres, at mulighederne for at få flere medlemmer er udtømte. Pengene sætter grænser Som nævnt er det udgivelsen af medlemsbladet, der sluger den største del af foreningens økonomi. Produktionsudgifterne på ca. 450.000 kr. fordeler sig med halvdelen til trykning mm., og den anden halvdel til porto. Økonomien kunne forbedres, hvis der skete en kontingentforhøjelse fra de nuværende 40 kr. årligt pr. medlem, men det er blevet afvist af medlemsorganisationerne. Informationsstrategigruppen har derfor kigget på forskellige alternativer, blandt andet kun at udgive bladet elektronisk eller helt sløjfe bladet og til gengæld udbygge hjemmesiden. Ikke noget ønskeligt senarie, men besparelsen på portoudgifterne ville redde økonomien. Til dette møde lå der derfor et færdigt forslag om en ny informationsstrategi, men i sidste øjeblik i forbindelse med fornyelse af kontrakten med Post Danmark opstod muligheden for at reducere portoudgifterne med 160.000 kr. årligt. Det ville realistisk betyde, at der ikke behøvede at ske ændringer i bladudgivelsen. Fra 8 til 6 Imidlertid skete der det på hovedbestyrelsesmødet, at både Postpensionisternes Landsforening og Seniorforeningen Told Skat tilkendegav, at de agtede at udmelde sig af SC pr. 31. december 2015. Baggrunden er de bristede forhåbninger om udvidelse af medlemstallet, men især at SC vil miste yderligere gennemslagskraft efter Magisterforenings Pensionistsektions udtræden. Det vil betyde, at SC med udgangen af året mister 7.855 medlemmer af de 12.226 der er pr. 1. januar 2015. Der vil så blot være 4.371 medlemmer i SC. Og dermed hverken økonomisk eller fagpolitisk mening i at bevare SC. På denne baggrund besluttede hovedbestyrelsen at indstille til repræsentantskabet, at SC nedlægges med udgangen af 2015. Det blev samtidig besluttet at indstille til repræsentantskabet at fortsætte udgivelsen af Statspensionisten i 2015 med de fire planlagte numre. Blad nr. 1 og 2 udsendes som sædvanlig, medens nr. 3 og 4 vil blive udsendt i omslag, hvilket giver en besparelse på portoen på ca. 80.000 kr. Andet nyt Formanden orienterede om, at CO10 (Centralorganisationen af 2010) har inviteret til OK15-orienteringsmøde den 27. januar 2015, og hovedbestyrelsesmøde den 4. februar 2015. Det forlyder fortsat, at der er mulighed for at overenskomstforhandlingerne kan afsluttes den 6.-7. februar 2015. Der er p.t. intet konkret om lønrammen eller om længden af overenskomstperioden. Kasseren kunne fortælle, at driftsregnskabet for 2014 viste et underskud på 5.920,65, kr., hvilket er langt mindre en budgetteret, blandt andet fordi der ikke har været udgift til næstformandshonorar. Under hensyn til hovedbestyrelsens nævnte indstilling til repræsentantskabet foreslås et uændret kontingent på 40 kr., men at kontingentet kun opkræves for de to første kvartaler i 2015. Der var forudset nyvalg til formand, næstformand og sekretær samt ændringer af de forskellige honorer, men under hensyn til situationen opretholdes status quo året ud hvis altså repræsentantskabet følger hovedbestyrelsens anbefaling. Dette blad udkommer i dagene omkring repræsentantskabsmødet den 24. februar 2015, hvilket vil sige efter bladets deadline. Reportage fra mødet bringes derfor først i næste nummer af Statspensionisten, der udkommer sidst i maj. Konklusionerne fra repræsentantskabsmødet vil blive lagt på hjemmesiden umiddelbart efter mødet. Næste hovedbestyrelsesmøde afholdes i forbindelse med repræsentantskabsmødet. Statspensionistforeningen af 1945 Statspensionistforeningen af 1945 indkalder herved til generalforsamling tirsdag den 17. marts 2015 kl. 12.00 i FTF s kursuslokale, Niels Hemmingsens Gade 12, 1. sal, København K. Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Indkomne forslag 5. Regnskab herunder fastsættelsen af kontingentet for 2016 6. Valg Følgende er på valg i henhold til vedtægterne: Formand skal vælges Bestyrelsesmedlem Bent Brøndum Bestyrelsessuppleant til afgang i ulige år Bestyrelsessuppleant til afgang i lige år Revisor Dan Sterup Revisor Jens Chr. Smedegård Revisorsuppleant Heinrich Metz 7. Eventuelt Eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen bedes sendt til den fungerende formand senest den 11. marts 2015. Tilmelding til deltagelse i generalsamlingen kan ske til den fungerende formand på sms 22 67 67 25 eller e-mail: f.schandorff@gmail.com Det skal bemærkes, at foreningen yder befordringsgodtgørelse efter rejseplanens beregninger. Med venlig hilsen Flemming Schandorff STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015 7

Respekt for alderdommen Erfaring og visdom er i al for lav kurs i vores kultur. Af Peter Olesen, journalist og forfatter Når min kone og jeg tager bussen ind til byen, oplever vi, at det er de unge indvandrerdrenge, der rejser sig for os, hvis der ikke er plads i bussen, ikke de unge danskere, skrev Jørgen Gammelgaard til mig i 2009. Han var dengang 80 år, og han reagerede positivt på en bog, jeg havde skrevet: Høfligheden hvad blev der af den?. Jeg har ofte siden brugt netop hans kommentar. For det, vi oplever mange af vore nye danske medborgere praktisere, det er respekt for alderdommen. Det er respekten for erfaring og indhøstet visdom. At være blevet gammel i mange andre kulturer end vores kalder helt naturligt på respekt. Ikke kun blandt muslimer. Tag til Østen, til Sydamerika, Afrika eller bare det sydlige Europa og se noget helt andet. Men hvad så med vores egen kultur? Den er der åbenlyst sket en voldsom udvikling med de seneste årtier, når det gælder respekten for alderdommen. Nu taler vi om ældrebyrden. De gamle er blevet en byrde. Økonomisk og praktisk. Og er ikke til nytte mere. Kun til besvær. Nu serverer vi ugegammel mad for de ældre. Uden smag og duft. Nu har vi ikke tid til at tage os ordentligt af dem alle steder, en halv times rengøring er mange steder toppen af den ugentlige hjælp. Og på plejehjem, det der i gamle dage hed alderdomshjem, er der mange steder kun tid til det praktiske, ikke megen tid til noget andet væsentligt, omsorg, menneskelig nærkontakt, tid til at spørge og lytte. Nu taler vi om ældrebyrden. De gamle er blevet en byrde. Økonomisk og praktisk. Og er ikke til nytte mere. Kun til besvær. Udviklingen har været bekymrende voldsom og hurtig. Jeg er endnu kun 68, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg og min generation helt naturligt blev indpodet respekt for den ældre erfarne. Man var Des med dem, man talte høfligt til dem. Man tilbød at hjælpe, hvor der tydeligt var hjælp behov. Sådan nogle gamle kællinger skulle ikke have lov at cykle på cykelstierne. Sådan råbte en l5-årig fløs til en kvindelig cyklist i 1970 erne. Det var en anden reaktion, jeg fik ved udgivelsen af høflighedsbogen. Hun havde, fortalte hun, mest lyst til at vappe ham en på siden af hovedet, men undlod for ikke at rode sig ud i noget eventuelt uoverskueligt. Hvad er der sket? Hvem har svigtet de unge i opdragelsen? Det har selvfølgelig forældrene og andre opdragere, skolen for eksempel, der skal undervise, også i adfærd. Hvis man ikke tidligt lærer at behandle hinanden ordentligt og med respekt, så skal det da gå galt. Ind til siden med dig, morfar, hører jeg af og til, når jeg cykler lidt langsommere end en, der gerne vil hurtigt frem. Eller hvis jeg tillader mig at sige til en, der lige har kylet en pizzabakke eller et papkaffekrus fra sig på gaden, at vedkommende tabte noget, så er svaret ofte: Hold din kæft og pas dig selv, din gamle idiot. Se at få dig et liv selv. Sådan vil en ung mand eller kvinde med indvandrerbaggrund aldrig tale til en ældre person fra sit eget miljø. Men det gør mange unge danskere som en ren selvfølge. Og en del ældre for en sags skyld også. Respekten for alderdommen halter jo også gevaldigt hos det offentlige, der nu forventer, at stort set alle skal kunne kommunikere pr. mail. Man kobler store befolkningsgrupper af og lader den sidde tilbage med følelsen af uduelighed og manglende betydning. Menneskelig kontakt spil- 8 STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015

ler ikke længere nogen væsentlig rolle. Nu er det effektivisering, besparelse og tekniske fremskridt, der har hovedrollen, mens tiltaleformen De er stort set udraderet af det danske sprog. Det er vel ikke alle fru Møller e på 95, som havner på hospital eller plejehjem, der automatisk hellere vil kaldes ved fornavn. Ofte får hun slet ikke valgmuligheden mellem Alvilda og fru Møller. Sjovt nok har vi, mens vi behandler alderdommen mere og mere respektløst, samtidig nogle særlige trofæer af yndlingsældre, som vi dyrker og plejer og ser op til med stor offentlig og mediemæssigt beundring. Se bare, hvordan vi priser 97-årige Lise Nørgaard for den visdom, hun har erhvervet og brugt til alles bedste. Se, hvordan vi hylder den stadig aktive 90-årige Bent Fabricius Bjerre. Og alle elsker 80-årige Ghita Nørby. Alt sammen forståeligt nok. Mange så også op til og viste respekt for Mærsk McKinney Møller og Haldor Topsøe. De var så imponerende og blev næsten 100. Men de er og var undtagelserne. Fordi de var noget særligt, kendte i offentligheden og respekterede for deres virke. Men alle de andre (jeg skal snart sige vi andre) vises der i dagens Danmark ikke megen respekt - for den alderdom og den eventuelle visdom og erfaring, vi kan have erhvervet os. Kan vi være det bekendt? Nej, selvfølgelig ikke. Det er direkte skamfuldt. At et samfund kan ændre sig så betænkeligt og så hurtigt. I den forkerte retning. Reflektionen har været bragt i Kristeligt Dagblad den 2. januar 2015 Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Apostlen Paulus (10-67) Hvorfor lever kvinder længere? Som bekendt lever kvinder længere end mænd. Hvordan kan det være? Kvinder lever generelt længere end mænd, men hvor meget varierer fra land til land. I EU er den forventede levealder for mænd i gennemsnit 75,7 år, mens den er 82,1 år for kvinder altså en forskel på 6,4 år. I USA er forskellen fem år, mens den i Nepal kun er et år, og i Rusland topper den med hele 11 år. Overordnet set er forskellen mellem kønnenes levealder mindst i udviklingslandene, mens den er størst i de industrialiserede lande. Det er et tegn på, at miljøet må spille en vigtig rolle, og forskerne mener da også, at forskellen i levealder skyldes både biologiske og sociale forhold. Kvinders ekstra x-kromosom er en fordel Allerede i det første leveår har mænd 25-30 procent større risiko for at dø, og det skyldes især det kvindelige X-kromosom. Kvinder har to X-kromosomer, mens mænd kun har et. Mænd er derfor mere udsat for skadelige mutationer i det ene kromosom, hvorimod kvindernes ekstra kromosom kan kompensere for skaden. En anden fordel for kvinderne er kønshormonerne. Det kvindelige østrogen reducerer mængden af farligt kolesterol, mens det mandlige testosteron øger mængden af det og samtidig fremmer en risikobetonet adfærd. Mænd drikker desuden mere og har tit et fysisk hårdt og relativt farligt arbejde. Samtidig bekymrer de sig ikke så meget om deres krop og helbred og undgår lægebesøg. Kvinder er derimod bedre til at tage vare på sig selv og deres helbred, og det beskytter dem mod at dø af sygdom. Kilde: Illustreret Videnskab En blanding af biologi og adfærd gør, at mænds gennemsnitlige levealder er noget lavere end kvinders. STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015 9

Pensionskommissionen Det sociale sikkerhedsnet Tjenestemandspension og folkepension er en del af det danske pensionssystem. Og det må ikke glemmes, mener SC. Af Povl Rasmussen Får Pensionskommissionen det hele med? Sådan spurgte Steffen Lunn, formand for Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd (TAT), i sidste nummer af Statspensionisten (nr. 4 2014). Baggrunden for spørgsmålet er en meget relevant bekymringen for, om tjenestemandspensionen glemmes i kommissionsarbejdet. I publikationen Det danske pensionssystem Internationalt anerkendt, men ikke problemfrit, som blev offentliggjort ved kommissionens konference den 29. januar 2015, nævnes tjenestemandspensionen ikke specifik, men omtales dog i kommissoriet for Pensionskommissionen som en del af det, der benævnes de offentlig pensioner. Om disse hedder det i publikationen: De offentlige pensioner er en rettighed for alle. Det kaldes også for en tilsagnsbaseret ordning, da man har et tilsagn om en pension fra det offentlige. Den enkelte borger kender således i princippet den pension, man i fremtiden vil modtage fra det offentlige. Dette er selvfølgelig med det forbehold, at der politisk kan komme ændringer af regler og beløb for de offentlige pensioner. Ikke særbehandling Statspensionisternes Centralforening (SC) skrev i november 2014 til Pensionskommissionen om tjenestemandspensionssystemet, fordi en udmelding fra hovedorganisationen FTF kunne tolkes på den måde, at friværdi i fast ejendom og andre fiktive formueopgørelser skulle indgå i beregningen af de offentlige pensioner. SC følte det derfor nødvendigt at gøre opmærksom på, at grundlaget for tjenestemandspensionen er fastsat i loven fra 1993 (med virkning fra 1. januar 1994). Tjenestemandspension optjenes i forhold til det antal år, man har været ansat, dog kan man højst opnå 37 pensionsår. Ud over tjenestemandspensionen er man berettiget til folkepensionens grundbeløb og tillæg afhængig af ens indkomst. - For tjenestemandspensionister er folkepensionens grundbeløb en integreret del af tjenestemandspensionen. Skulle der mod forventning komme et forslag fra kommissionen om at nedsætte folkepensionens grundbeløb, vil det have som konsekvens, at tjenestemandspensionen skal forhøjes tilsvarende, mener formanden for Statspensionisternes Centralforening, Hans Agerbo Jensen. SC ønsker ingen særbehandling men heller ingen negativ særbehandling. Det danske pensionssystem Januar 2015 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Ingen opsparing = høj folkepension I kommissionens opgave og kommissorium står, at det danske pensionssystem er indrettet efter at bidrage til at begrænse indkomstforskelle blandt pensionister og sikre rimelige dækningsgrader ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, at fastholde det, man kalder et robust dansk pensionssystem for både aftalebaserede og individuelle private pensionsopsparinger. Med hensyn til det sidste viser en analyse fra ATP, at personer, der har haft en høj løn i hele arbejdslivet, men som ikke har tegnet en privat pensionsopsparing, vil få den fulde folkepension. Det drejer om omkring 3.000 personer. En urimelighed i forhold til de, der i arbejdslivet har været lavtlønnet og samtidig været mere eller mindre tvunget ind i en pensionsopsparingsordning, hvilket så har som konsekvens, at de får en lavere folkepensionssats. Blandt andre Danske Seniorer har peget på dette problem. - Offentlige pensionsmidler skal gå til de, der ikke selv har haft mulighed for at sikre deres alderdom og pensionsalder, siger formanden for Danske Seniorer, Jørgen Fischer. - Der er her tale om en gruppe af højtlønnede, der til trods for, at de havde muligheden for at lægge penge til side, har valgt ikke at gøre det. De har valgt i deres erhvervsaktive alder at bruge deres løn på bolig, rejser og forbrugsgoder, frem for at sikre sig i alderdommen. I princippet er det deres eget valg, men jeg synes oprigtigt, at det er usolidarisk i forhold til velfærdssamfundet, mener Jørgen Fischer. En måde at komme problemet til livs på er at lave tvungen pensionsopsparing for alle. Det kan synes som en oplagt løsning, men om den er politisk gangbar, skal ikke vurderes her. Spørgsmålet er, om en større egen opsparing så i givet fald vil influere på den fremtidige folkepensions størrelse? Og vil de offentlige pensioner stadig være en rettighed for alle? Selv om der ikke bruges megen tid på tjenestemandspensionen, bliver det spændende at følge Pensionskommissionens arbejde, da vi jo også er folkepensionister. Kommissionen skal senest afgive deres rapport til regeringen i efteråret 2016. 10 STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015

Bøger Erindringsbillleder fra en 7-årigs liv De fleste kan huske særlige begivenheder og oplevelser fra barndommen. Anderledes er det med den 67-årige læge og aldringsforsker Henning Kirk, for hans erindringer fra årene 1954-1955 er præget af en stor detaljerigdom. Af Povl Rasmussen Henning Kirks erindringsbilleder er ikke den voksnes refleksioner over barndommen, men derimod barnets eget umiddelbart sansede univers. Verden set gennem et barns øjne. Og som læser får man derfor en enestående mulighed for at genopdage barndommen og alle de følelser, man måske for længst havde glemt. For læsere på forfatterens alder byder bogen på et gensyn med en tid, der ikke findes længere. Under læsningen undrer man sig ind imellem over, hvordan bogens forfatter kan huske så meget og så detaljeret, fx grønthandlerkonens store hænder med sorte negle eller bestemte dufte. Henning Kirk har haft sin fars lommekalendere at støtte sig til. I bøgerne, som var opbevaret i en skotøjsæske, havde faderen i årene 1940 til 1975 skrevet om dagens begivenheder. - Det er klart, at min fars optegnelser har givet mig stikordene til at sætte begivenhederne ind i den tidsmæssige ramme og været med til at genoplive min hukommelse. Men det er ret unikt, at jeg kan huske så meget, og jeg er overrasket over, hvor lidt fx fagkolleger kan huske fra deres barndom, siger Henning Kirk. Drengen Henning afslører en sjælden evne til at registrere alt omkring sig, især de mønstre, der viser sig i hans hverdag, som fx 7-tallet. I hans verden vrimler det med 7-taller. Nogle kunne være i den syvende himmel, men hvorfor var der syv himle? Lysestager kunne være syvarmede og syvsovere var nogen, der sov over sig. Vedligehold hjernen Det er den 7-årige dreng, der fortæller om årets gang. Hvorfor lige valgt 7 år og ikke 6 eller 8? - Det er måske også noget nørdet, men jeg fik en kalender, som jeg hængte op ved sengen, og som er en gennemgående historie, fordi jeg lærte mønstret af søndage at kende i ugekalenderen. Jeg opdagede, at ugens syvende dag altid er en søndag, og på den måde lærte jeg søndagenes datoer udenad og kunne tælle mig frem og tilbage til kalenderens øvrige datoer. Og også fordi 7 på en måde er et helligt tal. Jeg var 7 år, som også er det år, hvor man fjerner sig fra moderens beskyttende skørter og skal møde den barske virkelighed i skolen osv., fortæller Henning Kirk. Bogen er blandt andet skrevet for at minde os om, hvor vigtigt det er at træne og vedligeholde hjernen. Det kan jo i princippet ske fra lænestolen, men samtidig ved vi fra Henning Kirks øvrige bøger og artikler (fx senest i dette blad nr. 2 2014), at der også skal fysisk aktivitet til for at holde hjernen vedlige. Så det er vel bare med at komme i gang. Henning Kirk, født 1947, er aldringsforsker, dr.med., tidligere leder af Gerontologisk Institut. Han er foredragsholder og har skrevet en lang række artikler og bøger om aldring, hjerne og sundhed se www.henningkirk.dk. 7 sind af Henning Kirk. Forlaget Mellemgaard 2015. 194 sider. 198 kr. Som e-bog 89 kr. Uddrag fra bogen: Hr. Larsen og kalenderen Hr. Larsen kalder mig op til katederet. Han lugter stærkt tobak. Han har nok fået en cigaret i frikvarteret. Han lægger armen på skulderen af mig. Det bryder jeg mig ikke så meget om. Jeg synes ikke, at lærerne skal røre ved eleverne. Jeg kan lugte, at han bruger en stærk parfume, når han har barberet sig. Hans hud er grå, fordi han har mørke skægstubbe. Hans store guldring har en firkantet rød sten. Han fortæller til hele klassen, at jeg kan kalenderen udenad. Jeg kan mærke, at jeg bliver helt varm i hovedet. Det må være far, der har fortalt ham det på lærerværelset. Det skulle han ikke have gjort. Fortæl os, hvordan du har lært kalenderen udenad! Jamen, jeg kan den ikke udenad, jeg kan kun søn... Nå, men lad mig prøve at give en dato, og så skal du fortælle os, hvilken ugedag det er. Jeg siger, jeg siger...28. marts det er dronningens fødselsdag. Det er en mandag, siger jeg ret hurtigt. Fantastisk, det var hurtigt. Og det er rigtigt! Jamen, hvordan ved du det kan du simpelthen kalenderen udenad? Jeg kan mærke, at jeg er rød i hovedet. Det er slet ikke rart, at jeg er kommet op til katederet ved siden af hr. Larsen foran alle klassekammeraterne. Jeg kigger ned på Henriette. STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015 11

Seniorbofællesskabet Høje Søborg Park har fået hædrende omtale af den internationale organisationen Europehouse, blandt andet på grund af den gode balance mellem fællesskabet og den enkelte beboers individuelle behov. Pensionistliv Fællesskabet Overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen brugte Jens Jensen på at være med til at skabe et seniorbofællesskab. Af Povl Rasmussen Vi værdsætter de smukke og lyse boliger, men det vigtigste for os er hinanden. Vi nyder samværet, trygheden, hyggen, det venlige smil og det positive fællesskab. Sådan står der i informationsfolderen til Seniorbofællesskabet Høje Søborg Park, men ordene kunne lige så godt være sagt af 72-årige Jens Jensen, der en januardag inviterede indenfor i sit hus i bofællesskabet i Søborg, som han og hustruen, Inge-Lise Møller Jensen, har været med til at få virkeliggjort. Jens Jensen fortæller, at de boede i et temmeligt stort hus, og at de havde bestemt sig for at flytte til noget mindre, når pensionisttilværelsen blev aktuel. Og gerne til noget boligfællesskab af en eller anden art. Det skete så i 2008. Studierne Jens Jensen er født og opvokset i Fredericia, hvor han sluttede sin skolegang med en studentereksamen. I 1961, da han var 18 år, rejste han til København for at læse til civilingeniør. Han opgav dog hurtigt studiet, da der var for meget teknik og beregninger i forhold til det menneskelige aspekt, som mere var ham. Da han ikke havde andre aktuelle planer, kunne han lige så godt få aftjent sin værnepligt. De næste to år brugte han så som sergent i Søværnet på Stevnsfortet. Han fik dog allernådigst lov til at slippe ud en måned før tiden, idet han i sommeren 1964 var blevet optaget på sociologistudiet på Københavns Universitet. Denne ene skyldige måned skulle dog aftjenes året efter. Det militære regnskab skal jo passe. På den tid sidst i 60 erne/begyndelsen af 70 erne var der meget røre i den studentikose verden. Der var mange politiske og faglige konflikter mellem de studerende, som han kørte træt i, og han forlod studiet. Han manglede kun et enkelt fag og specialet. Måske lidt ærgerligt, men han har aldrig fortrudt. I mellemtiden var han blevet gift og fået barn. Og så skulle der jo tjenes penge. Tals- og tillidsmand Jens Jensen fik ansættelse på Søværnets Konstabelskole og i Forsvarets Civil Uddannelse (FCU), der stod for den forberedende undervisning, dvs. teknisk forberedelseseksamen, svarende til 9. klasse, og den udvidede tekniske forberedelseseksamen, der svarede til 10. klasse. Han fortsatte med dette indtil 1988, hvor han fik tilbudt en tilsvarende stilling i Københavns Amt. Her underviste han på VUC i matematik, samfundsforhold og edb. I næsten hele sin erhvervsaktive karriere har Jens Jensen på en lang række forskellige niveauer været engageret i fagpolitisk arbejde inden for det, der i dag hedder Uddannelsesforbundet, blandt andet var han fællestillidsmand for VUC-lærerne indtil amterne blev nedlagt ved kommunalreformen i 2007. Dermed sluttede også hans tillidsmandskarriere, der var startet i 1977. Det første års tid var han dog talsmand, fordi det militære system ikke accepterede tillidsmænd. Men i 1978 måtte Forsvarets Civiluddannelse dog give sig, idet tillidsmandssystemet blev indført i forbindelse med lovændringen i 1978 om voksenundervisningen. Jens Jensen var lærer indtil 1. juni 2008, hvor han som 66-årig gik på pension. Jens Jensen udskød sin pensionering et år, således at han kunne flytte direkte ind i det nybyggede bofællesskab. Optakten Siden 1971 har de boet i Gladsaxe Kommune, hvor hans hustru i 16 år var medlem af byrådet. De har altid følt sig godt hjemme i kommunen, så derfor var der heller ikke tvivl om, at pensionisttilværelsen også skulle leves i Gladsaxe. Og som nævnt ville de flytte til et ældrekollektiv af en slags for at få et socialt sammenhold og den tryghed, det er at være tæt på andre. I 2002 begyndte de derfor aktivt at kigge på, hvilke muligheder der var, men 12 STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015

fandt ikke noget der levede op til deres forventninger. Samtidig hørte de på vandrørende, at kommunens borgmester begyndte at tale om bofællesskaber, seniorbebyggelser osv., og at der via en aftenskole var blevet nedsat tre grupper, der skulle kigge nærmere på boligformen: skulle det være ejerboligere, andelsboligere eller socialt boligbyggeri, som en afdeling under Gladsaxe Almennyttige Boligselskab. Det blev det sidste. Jens Jensen og hans hustru kom i 2003 med i projektgruppen Foreningen Gladsaxe Seniorboligfællesskab efter at boligformen var besluttet, en beslutning som de var meget tilfredse med. Projektgruppen fandt en ubebygget grund på Marienborg Allé, der var ejet af en boligforening under Gladsaxe Almennyttige Boligselskab, og som stort kun blev brugt til hundeluftning. Grunden, og placeringen i forhold til forretningerne på Søborg Hovedgade, gjorde den velegnet til seniorboliger. Næste skridt var at få projektet godkendt i byrådet, hvilket viste sig at være sværere end forventet. Årsagen var blandt andet, at mange fejlagtigt troede det var kommunens grund. Der var mange protester, som forsinkede byggeriet. I dag får byggeriet dog stor ros, når folk går igennem det. Det første spadestik Derefter kunne de forskellige elementer i byggeprocessen sættes gang med tegninger, finansiering, licitation osv. Seniorbofællesskabet Høje Søborg Park er en afdeling i Gladsaxe Almennyttige Boligselskab, men de enkelte afdelinger har selvstændigt økonomi, så på papiret er det Seniorbofællesskabet grund. De købte den for 5 mio. kr. Den seneste vurdering er 23 mio. kr. En stigning, som Jens Jensen finder helt vanvittig. Byggeriet blev på Gladsaxe Almennyttige Boligselskabs vegne udført af Danske Almennyttige Boligselskab (DAB), der også er administrationsselskab for deres boliger samt for 27 andre boligafdelinger i Gladsaxe. Den 16. april 2007 blev det første spadestik taget, og byggeriet var klar til indflytning den 1. juni 2008. Som en landsby Det er arkitektfirmaet Mangor & Nagel, der har tegnet byggeriet, som består af 24 boliger, der er udformet som en lille landsby. Bebyggelsens boliger forskyder Det nye cykelskur ved fælleshuset, som de selv har betalt og bygget, er et eksempel på en fælles beslutninger på et beboermøde. sig rytmisk og skaber derved en varieret facaderække, idet de yderste boliger er forskudt indad. Husene har røde murstensgavle, hvide langsider samt rødt tegltag. Der er fire boligtyper på henholdsvis to og tre rum på mellem 65 og 100 m 2 med terrasser på begge sider af et gennemlyst opholds - og køkkenrum. Der er en terrasse ved køkkenet mod det indre udemiljø, og en mere privat terrasse på den anden side. Der er indgang til boligerne fra det indre udemiljø. Boligen er handicapvenlig, idet der ikke er trapper eller dørtrin. Centralt i bebyggelsen er der placeret et fælleshus med stort opholdsrum, køkken, hobbyrum og et gæsteværelse til beboeres overnattende gæster. Huslejen er p.t. 9.200 kr. for de største lejligheder. En ny livsform Det er bofællesskabet, der efter aftale med kommunen og DAB har visitationsretten. Nye ansøgere er først til samtale med visitationsudvalget, hvorefter den endelige godkendelse sker på et fællesmøde. Den første samtale er vigtig, fordi det ikke kun er en ny bolig, der vælges, men også en ny livsform. At ville hinanden er en af forudsætningerne for at bo i seniorbofællesskabet. Ansøgere skal ved indflytning være fyldt 55 år, og husstanden skal være uden hjemmeboende børn. Ved ægtepar/samlevende skal blot den ene part være fyldt 55 år. Det tilstræbes, at mindst 1/3 af beboerne er under 65 år, og der tilstræbes en ligelig kønsfordeling. Der er p.t. 31 beboere, hvoraf kun tre er arbejdsramte. Fælles aktiviteter Formålet med at bo i fællesskabet er naturligvis at deltage i de fælles aktiviteter, herunder at medvirke til trivsel for alle og udvise gensidig omsorg for hinanden, fx ved at sikre sig livstegn fra nærmeste naboer i hverdagen og yde nabohjælp ved bortrejse, indlæggelse og lignende. De fælles aktiviteter er blandt andet den månedlige fælles spisning, som fire beboere på skift står for, eller deltage i læseklubben, gå til gymnastik et par gange om ugen, deltage i koncerter, ud stillinger, biograf mm., som et ud-afhuset-udvalg står for 5-6 gange om året. Der er også en ugentlig aften med kortspil og en tips-og lottoklub, som mødes hver fredag kl. 15. Nogle kaldet det en fredagsbar, siger Jens Jensen. Alle er med i et eller flere engagementer. Ingen tvinges dog, men hvis man ikke deltager i noget, bliver det påtalt, da det jo var fællesskabet, man sagde ja til ved indflytningen. Man smides dog ikke ud, hvis man af en eller anden grund ikke deltager i de fælles aktiviteter, men det har ikke indtil nu været tilfældet. Jens Jensen understreger, at fællesskabet ikke udelukker, at der er god plads til privatliv. Og det er heller ikke sådan, at bofællesskabet erstatter hjælp fra kommunen. STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015 13

Nyt fra Danske Seniorer: Ændring af pensionsregler Reglerne for udbetaling af folke- og førtidspension ændres fra den 1. januar 2015. Størrelsen på pensionerne bliver ikke ændret, men reglerne betyder blandt andet, at pensionen nu bliver beregnet automatisk på grundlag af Skats årsopgørelser, og af forskudsopgørelserne, hvis der er sket ændringer undervejs i Skatteåret. Fra den 1. januar 2015 skal man derfor ikke give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i ens skattepligtige indkomst. Skat giver fremover oplysningerne om ændringerne videre til Udbetaling Danmark, som derefter laver en ny beregning af pensionen. Må gerne ændre løbende Årets første pensionsudbetaling bliver beregnet ud fra de forskudsopgørelser, som Skat sendte ud i november 2014. Hvis der senere, i år 2015, sker ændringer i den skattepligtige indkomst, hvis man fx indleder udbetaling af en ratepension, er det en rigtig god ide at ændre sin forskudsopgørelse. I modsat fald må man afvente Skats årsopgørelse, og så kan man risikere at få en større efterregulering af pensionen senere på året. Man må gerne løbende ændre i sin forskudsopgørelse hver gang, der sker ændringer i ens indkomst. Henvendelser til Udbetaling Danmark sker på www.borger.dk og til Skat på www.skat.dk. Her skal du stadig give besked Den automatiske regulering sker dog kun for de beløb, som Skat har oplysning om. Derfor skal pensionister stadig give Udbetaling Danmark besked om ændringer, der angår selvstændig virksomhed og indkomst, der ikke bliver beskattet i Danmark, fx udenlandske indkomster. Hvis man modtager en ældrecheck, skal man være opmærksom på, at en udbetalt ældrecheck ikke bliver ændret i løbet af året, men først bliver efterreguleret på det følgende års check. Udbetaling Danmark skal også fortsat have besked, hvis din samlivsstatus ændres, fx hvis du eller din partner flytter, eller din eller din partners formue ændrer sig ved fx arv, køb og salg af værdipapirer eller afkast af formuen og ved rejser i udlandet i en længere periode end to måneder. Pas på fælde i din fritagelse Alle indberetninger og ansøgninger til Udbetaling Danmark har fra den 1. december 2014 skullet ske digitalt. Det er vigtigt at bemærke, at den regel også gælder, selv om man eventuelt har fået dispensation fra at modtage digital post. I så fald skal man selv møde op på Borgerservice eller på et bibliotek, hvor personalet vil hjælpe med at indsende ansøgninger mv. Hvis den ansatte på stedet vurderer, at en borger efter en vejledning ikke er i stand til at klare den digitale ansøgning selv, skal borgeren tilbydes en løsning, der ikke er digital. Det tilbud gælder dog kun for den konkrete ansøgning. Hvis man senere skal søge om en anden ydelse eller give meddelelse om et andet emne, skal man igen møde op i Borgerservice eller på biblioteket og få hjælp til sit nye ærinde. Læs mere om det i nyheden på næste side. Alle indberetninger og ansøgninger til Udbetaling Danmark har fra den 1. december 2014 skullet ske digitalt. 14 STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015

Kørekortsag: Regler for lægetjek lempes Danske Seniorer har i lang tid kæmpet for at få afskaffet den aldersdiskriminerende regel, der tvinger seniorer over 70 år til et lægetjek, når de vil forny deres kørekort. Og det store arbejde ser ud til at have båret frugt. I november lagde Justitsminister Mette Frederiksen, (S) et lovforslag ud, som skal hæve aldersgrænsen for de obligatoriske lægetjek fra 70 til 75 år. - Det er et skridt på vej frem, men det er ikke nok, siger landsformand for Danske Seniorer, Jørgen Fischer. - Vi vil i Danske Seniorer arbejde videre for, at reglen om obligatorisk lægetjek bliver afskaffet fuldstændig. Reglen tjener intet fornuftigt formål. Alle nyere undersøgelser fra trafikforskere viser, at vi sagtens kunne afskaffe den aldersdiskriminerende regel uden at slække det mindste på færdselssikkerheden, påpeger Jørgen Fischer. Fortsat politisk pres Danske Seniorer har engageret sig meget i arbejdet for at afskaffe reglen om lægetjek ved kørekortfornyelse. I september 2013 indledte Danske Seniorer for alvor arbejdet ved at stå bag en høring om sagen på Christiansborg, hvor en livlig debat viste, at det praktisk taget kun var Foreningen af Praktiserende Læger (PLO), som var for at beholde reglen dog uden at dokumentere, at det skulle være påkrævet ud fra sundhedsmæssige årsager. Derefter er fulgt et løbende arbejde, og så sent som i november 2014 indgav Danske Seniorer et høringssvar på baggrund af regeringens lovforslag. Absurd hul i digitaliseringsstrategien Selv om du er en af de 476.000 danskere, der har opnået at blive fritaget for at modtage digital post, slipper du alligevel ikke for at skulle betjene dig selv digitalt. Fra den 1. december 2014 er det nemlig obligatorisk at søge om alt fra pension til boligstøtte på digital vis. Og de, der ikke kan betjene sig selv, skal søge om undtagelse endnu en gang. Det mener landsformand for Danske Seniorer, Jørgen Fischer, er dybt problematisk. - Hvis man har opnået fritagelse for digital post, bør fritagelsen gælde generelt og resten af personens liv. Det er absurd, at en person, der fx på grund af demens, er undtaget for digital post og dele af digital selvbetjening, selv skal finde ud af, hvilke ydelser, hans undtagelse nu gælder eller ikke gælder og i øvrigt derefter være i stand til at betjene sig selv på nettet. Det skaber stor uro og forvirring og kan gøre tilværelsen uoverskuelig for en it-svag person, påpeger Jørgen Fischer. Hver gang en borger skal søge om en ydelse, skal Borgerservice i gang med at lave en ny individuel vurdering af, om borgeren selv kan gøre det digitalt. Og hvis en borger flytter til en ny kommune, skal en del af fritagelserne tages forfra. Hvis du får fritagelse fra at søge om pension digitalt om mandagen, skal du måske søge om fritagelse igen, når du beder om varmetillæg om torsdagen. - Det bør være en ret at kunne slippe for digital selvbetjening, hvis det er nødvendigt for den pågældende person. Vi er i Danske Seniorer ikke modstandere af det offentliges digitaliseringsplaner, men vi er meget optaget af, at digitaliseringen sker med størst mulig hensyntagen til den store gruppe mennesker, der ikke er og aldrig vil blive i stand til at foretage digital selvbetjening, siger Jørgen Fischer. STATSPENSIONISTEN nr. 1 2015 15

Medlemstilbud fra Danske Seniorer Magasinpost SMP ID-nr.: 42457 Store forårsfester i Tivoli I år tilbyder Danske Seniorer to store forårsfester i Koncertsalen i Tivoli. Begge fester er med kendte kunstnere. Billetpriserne er 140 og 150 kr., og billetten gælder også som adgang til Tivoli. Oplev den flotte koncertsal og foyeren med det store 30 meter lange saltvandsakvarium med bl.a. hajer. Vi har gode frokosttilbud på udvalgte restauranter i Tivoli. Fra den 8. april 2015 vil du kunne finde en liste med frokosttilbud for Danske Seniorers festgæster på www.danske-seniorer.dk Konferencier: Kurt Rostgaard 4. maj 2015 kl. 10.30-12.30 Ydun Koret (det store kor som har haft 100 års jubilæum). Maco Lorenzo (Pianist med flotte koncertnumre). Brødrene Olsen (Smukt som et stjerneskud). Jan Schou (tusindkunstner, revykonge, og meget mere). Susanne Breuning (Revydronning i Nykøbing Falster). 18. maj 2015 kl. 10.30-12.30 Glostrup Sangforening Mandskor (Fra 1883). Anne Mette Elten (Fra På Slaget 12). Githa Nørby (Ingeborg i Matador). Benny Holst Trio (Prisvinder på cd himlen må vente). Sådan får du billet: Vi åbner for telefonsalg, tlf. 35 37 24 22, den 17. og 18. marts, begge dage kl. 13-15. Disse to dage skal der trykkes 1 (hovedkontor) på telefonen for at bestille billetter. Du kan afhente de bestilte billetter fra 19. marts, eller du kan få dem sendt mod indsendelse af en check og frankeret svarkuvert eller ved betaling via Netbank (gebyr 15 kr.) Løssalg af billetter fra 19. marts kl. 9.30 hos Danske Seniorer, Griffenfeldsgade 58, København N Tag med Danske Seniorer til Agersø (se foto øverst på siden) 3. juni 2015. Bustur fra Valby Station kl. 07.30. Vi skal til den skønne ø Agersø, der er en af Danmarks naturperler og ligger midt i Storebælt. Vi skal på rundtur i Agersø by med guide, spise en super lækker frokostbuffet med klassisk dansk mad og en tur rundt på øen med traktor. Pris 615 kr. Medlemspris 585 kr. Rebild bakker/ Rold storkro 8. - 10. august 2015. Bus. Opera/Operette i de skønne bakker. Reserver allerede nu en plads til den kommende opera/operette. Vi kender ikke programmet og dets titel endnu, det kommer først i det nye år, men det bliver som tidligere år et alsidigt program med Aalborg symfoniorkester, den jyske operas kor og en smuk blanding af nogle store navne indenfor sangverdenen. Programmet er normalt sammensat af Danske sange, musik og sange fra kendte musicals. Vi tager afsted kl. 8.00, gør et kort ophold på Fyn. Vi spiser frokost på Sandved kro, derefter til Dollerup bakker Kongenshus Mindepark. Vi forventer at være ved Rold Stor Kro kl. ca. 17.00. 2. dagen opera/operette i bakkerne. Der vil være borde og stole til alle. 3. dagen efter morgenmad kører vi til Viborg og spiser frokost på Golf hotellet. Pris 3.795 kr. Medlemspris 3.495 kr. Tillæg for enkeltværelse 400 kr. Grønland 18. - 27. juni eller 18. - 27. aug. 2015 I samarbejde med Arbejderhøjskolen i Qaqortoq (Julianehåb) skal vi opleve Grønlandsk kultur, kaffemik, sang, musik, dans, grønlandsk mad, foredrag, besøg på kommunen, museet, vandretur til Peders Varde, Storsøen rundt, landbrugsforsøgsskolen i Upernaviarsuk, besøge en fåreholderfamilie og spise aftensmad hos dem. Ture til indlandsisen, de varme kilder, gamle nordbopladser, Byvandringstur, afslutningsfest. Vi skal se det smukke Grønland fra en helikopter, og på junituren skal vi opleve Grønlands nationaldag med fest og farver i byen. På augustturen skal vi opleve Grønland i efterårsfarverne og måske se hvaler og nordlys. Prisen inkluderer: Flyrejse, bådture, helikoptertur, indkvartering, fuld forplejning, foredrag, udflugter. Pris pr. person i dobbeltværelse: 20.495 kr. Medlemspris: 18.995 kr. Enkelværelsetillæg 700 kr. Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58, 2200 København N Tlf. 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk Hjemmeside: www.danske-seniorer.dk Afsender: Statspensionisternes Centralforening Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Adresseændring og lign.: SC s kasserer Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10 E-mail: dankau@mail.dk