Bakker og søer i Rudeskov

Relaterede dokumenter
Istider og landskaberne som de har udformet.

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi klasse

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Jammerbugtens glacialtektonik

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Begravede dale på Sjælland

Danmarks geomorfologi

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

20. Falster åskomplekset

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

5. Indlandsisen smelter

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

5. Indlandsisen smelter

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Landskabsdannelsen i Thy

Historien om Limfjordstangerne

På kryds og tværs i istiden

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

4. Geologisk oversigt

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276

Naturparkens geologi

Kortbilag 8 Randers Fjord.

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Glacial baggrund for en lokalindustri

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Naturparkens geologi

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Cykelsti langs. Nibevej, Rebild. Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

Supplerende materialer

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

Begravede dale i Århus Amt

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner

I Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret.

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse

Kortskitser af nye rutetiltag for skibstrafikken i Skagerrak og Kattegat

SVM1415 Kirke-Flinterup, Kirke Flinterup sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 98.

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum

Satellitbilleder EO Browser, Google Earth, LeoWorks

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Thue Weel Jensen. Introduktion

SVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279

Teglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for år siden efterlod til nutidens

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi klasse

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

Af Nicolaj K. Larsen, Lektor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Transkript:

Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk

Det seneste kort over Danmarks undergrund er udgivet i 2002 i forbindelse geologisk kort over Nord Europa 1:4 mill. Uddrag af kortet Sigmond, Ellen M.O. 2002: Geological map, Land and Sea Areas of Northern Europe. Scale 1:4 million. Geological Survey of Norway. Det geologiske profil stryger SV-NØ omtrent hen over Anholt. Grundfjeld er rødt, Palæozoiske aflejringer olivengrønne, Jura er blåt, Kridt er grønt, Danien er olivengult, og resten af Tertiæret er gulfarvet. Bemærk hvor tydeligt Sorgenfrei-Tornquist Zonen træder frem. Esrum- Alnarp Dalen ligger lige op ad kanten til zonen. E5 E6

Esrum kloster i Nordsjælland Byerne Esrum på Sjælland og Alnarp i Skåne har givet navn til den begravede dal Esrum-Alnarp Dalen, fordi boringerne, som har påvist eksistensen af dalen er beliggende ved de to byer. Landbrugsskolen ved Alnarp i Skåne

Efter Richard et al. 1999 Esrum-Alnarp-dalen fremtræder tydeligt på kortet over prækvartær-overfladen

Efter Richard et al. 1999 Øresundsregionen for ca. 40.000 år siden

ca. 30.000 år siden For ca. 30.000 år siden var der akkumuleret så meget is I de norske og svenske fjelde, at et hurtigt isfremstød blev sat igang ned over Skagerrak og Kattegat. Isfremstødet nåede dog ikke længere end til stilstandslinien Bovbjerg-Molshoved-Hven, før isen hurtigt smeltede tilbage.

Efter det Norske Isfremstød følger det Svenske Isfremstød, som når frem til Hovedopholdslinien for ca. 24.000 år siden. Den Svenske Is smelter tilbage samtidig med at den Baltiske Is rykker frem for 20.000 til 17.000 år siden.

Kort over den nordeuropæiske iskappes udbredelse, dels under dens maksimale udbredelse I Elster-Saale istiderne (ca. 400.000 til 200.000 år siden, og dels under den sidste istids seneste kulde-maksimum for ca. 25.000 år siden. Stjernerne angiver berømte isfoldede komplekser I Nordeuropa. Efter Pedersen (2014).

Øresundsregionen for ca. 17.000 år siden. sæl torsk Efter den Baltiske Is smeltede tilbage til det sydlige Danmark begyndte Yoldiahavet at sprede sig ned mod den tilbagesmeltende iskant. I tidsrummet omkring 16.000 år siden rykkede gletschertunger dog frem i sunde og bælter, Bælthavsfremstødene. Efter Richard et al. 1999

Hornbæk deltaet Øresundsregionen for ca. 14.000 år siden. I Bølling-tiden mildnedes klimaet gradvis og rensdyrjægere invaderede de skovløse stepper. Randmorænestrøget fra Furesøen, vest om Sjælsø og op gennem Gribskov ses tydeligt på højdekort Baltiske Issø Efter Richard et al. 1999

Baltiske Issø Issø-tapningen

For ca. 9.000 år begyndte den endelige nedsmeltning af resten af det nordamerikanske isskjold. Dette var begyndelsen på den globale havstigning, som førte frem til den nuværende fordeling af hav og land. I den nordlige del af Danmark konkurrerede havstigningen med den isostatiske landstigning (se næsten figur med landhævningslinierne). Denne stigning påvirkede også Nordsjælland. 11,7 ROSA 2012 Early Holocene sea-level changes in Øresund Bennike et al. 2012 9,8

Mertz 1924

Øresundsregionen for ca. 6.500 år siden. I løbet af Stenalderen blev den nuværende kystline i Øresund etableret. Ertebøllerne bosatte sig langs kysterne, hvor de nød godt af havets fødekilder. Ertebøllernes håndaftryk Efter Richard et al. 1999

Øresundsregionen nuværende topografi Esrum Glumslöv Hven Alnarp Efter Richard et al. 1999

Sjælsø SkoleBk Høsterkøb 5 sølyng Agersø Skovrødsø Løgsø Rudersdal Terrænmodel over Rudeskov. Femsølyng canner en tydelig depression øst for bakkeryggene, der består af Maglebjerg og Magleåsen. Agersø danner starten på en spilway for smeltevandet, som skal ud af gletscherporten ned mod Skovrødsø.

Sjælsø SkoleBk Høsterkøb 5 sølyng Agersø Skovrødsø Løgsø Rudersdal Terrænmodel over Rudeskov. Femsølyng canner en tydelig depression øst for bakkeryggene, der består af Maglebjerg og Magleåsen. Agersø danner starten på en spilway for smeltevandet, som skal ud af gletscherporten ned mod Skovrødsø.

Geomorfologisk kort over Rudeskov og omegn. Som det ses, er det stærkt kuperede terræn tolket som dødislandskab. Men hvilken is efterlod dødisklumperne? Hvor mange interferens-bakker er der dannet med først et indspark fra den Svenske Is og siden et overløb af den Baltiske Is? De store søer er markeret med en grå farve. P.g.a. polygonisering af korttemaerne er der opstået trekantede kunstige mønstre på søoverfladerne.

N 0 1 2 3 Kilometers Geologisk kort (øverst) og boredata kort (til højre) over Rudeskov og omegn. På det geologiske kort er 5 m højdekurver lagt ind med hvid streg. På begge kort repræsenterer de røde farver smeltevandsaflejringer og den brune farve moræneler. På det geologiske kort står de grønne farver for aflejringer afsat i Postglaciale søer og vandløb, fortrinsvis tørveaflejringer. Den grønne farve på boredatakortet (cirkeldiagramkort) repræsenterer Københavner Kalken, som er øverste del af Danien Kalken. Kalkoverfladen ligger ca. 10 m under havniveau. Til gengæld består bakkeryggene af en hel del moræneler.

0 1 2 Kilometers N Højdemodel dk_ ais under 0 0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 40-45 45-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 100-105 105-110 110-115 115-120 120-125 125-130 130-135 135-140 140-145 145-150 150-155 155-160 160-165 165-170 170-175 På det geomorfologiske kort over Rudeskov er de markante israndsrygge skitseret. Hovedagenten for opskydningen af bakkerygge er NØ-Isen (den Svenske Is ca. 22.000 BP). Bruddet i ryggene er primært angivet som forårsaget af gletsherportenes gennembrud. Men den Baltiske Is overskridelse har selvfølgelig moduleret bakkerne, så en mere ØV orienteret ryg-retning også kan identificeres. Det er tillige sandsynligt at en vis drumlinisering også pågik. Spil-way 5 sølyng sænke NØ-Isen

5 sølyng NØ-Isen Spil-way På fotoet fra en recent gletscher i NØ-Grønland er forskellige elementer indtegnet, som kan sammenlignes med tolkningen af bakkerygge i Rudeskove. S.A. Schack Pedersen September 2014