NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.



Relaterede dokumenter
Indhold: 1. INDLEDNING REGISTRERINGER Padder Planter Dækningsgrader mm KONKLUSION... 6

Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen

Overvågning af padder - baseline 2012

Haldor Topsøe A/S ANSØGNING OM DISPENSATION FRA NATURBESKYTTELSESLOVENS 3 TIL OPFYLDNING AF SØ. E: Sortemosevej 19 T:

BAGGRUNDSOPLYSNINGER...

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

RESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3

Grundlinje-moniteringsrapport Monitering af spidssnudet frø RigKilde-LIFE (LIFE14 NAT/DK/000606)

VURDERING OG ANBEFALINGER...

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)...

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

VURDERING AF LOKALPLANOMRÅDET I FORHOLD TIL BILAG-IV ARTER...

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

FORDELING AF POLYGONER PÅ AREALTYPE...

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2015

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017

NOTAT: Vurdering af ansøgningsmateriale og konsekvensvurdering ang. bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Overvågning af padder Randers kommune 2017

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016

Undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Overvågning af padder Randers kommune 2015

NOTAT Vurdering af forventede effekter af vindmølleprojekt på Avedøre Holme på bestanden af grønbroget tudse. 2. udgave. Forfatter: John Frisenvænge.

Dispensation til oprensning af bredvækst af tagrør og dunhammer

Særligt beskyttede dyrearter i Farum Nord 2015

Arealet, hvor de 3 nye søer ønskes etableret er mark. Det er i ansøgningen oplyst, at

Løgfrøen ved Sevel Skovby

NOTAT vedrørende afværgeforanstaltninger på Gyngemoseværket af hensyn til bilag IV beskyttede arter. Dato: 15. maj 2008

Søen placeres som angivet på figur 1 med en afstand på mindst 2 meter til skel og med et areal på op til ca. 650 m 2.

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Padder ved Sømosen 2018

KIRKBI A/S Koldingvej Billund

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2016

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

VURDERING AF DE SENEST TILSENDTE TEGNINGER...3

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Dispensation til oprensning af 3 sø

Sagsnr P

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind

Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Dato: 2. oktober Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven Klampenborg

BILAG 1. LOKALITETER/DELOMRÅDER... 9 BILAG 2. VURDERING AF 3 STATUS BILAG 3. BILAG IV ARTER OG BILAG 4. FELTSKEMAER OG ARTSLISTER...

ANBEFALINGER I FORHOLD TIL KOMMENDE BEBYGGELSE...

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille


Padder og krybdyr i Sydhavnen 2007

Kløverstier Brøndbyøster

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr L M-0088

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning/pleje af et vandhul ved Vester Nørlundvej, 7500 Holstebro

Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009

Overvågning af grøn mosaikguldsmed i Hellsingør Kommune i 2015

Annie Sørensen Nordvej Hillerød Sendt pr. mail til: nordvej6@gmail.com. Dispensation til oprensning af sø og tilladelse til etablering af ny sø

Udkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg Hospital

Sø ved hul nr hØnskes oprenset. 9e

Dispensation til at flytte vandhul/regnvandsbassin

KAN MAN ERSTATTE NATUR?

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

Naturgruppens svar: Hej Lotte Hermed mit samlede svar:

Padderne i Odsherred Kommune. En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne

Beskyttelse af bækken

Tilladelse til anlæg af sø

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Transkript:

NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave 2/9-2014 Feltarbejde: John Frisenvænge Tekst: John Frisenvænge, Kåre Fog og Martin Hesselsøe Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. BESKRIVELSE AF EKSISTERENDE FORHOLD... 3 2.1 Vandhullet der ønskes nedlagt... 3 2.2 Potentielle rastesteder på land for stor vandsalamander... 3 2.3 Potentielle rastesteder for flagermus ved planlagte erstatningsvandhuller... 4 3. NEDLÆGGELSE AF YNGLESTED FOR STOR VANDSALAMANDER... 5 3.1 Etablering af erstatningsvandhuller... 5 3.2 Kolonisering af erstatningsvandhuller... 6 3.3 Adgang til øvrige levesteder... 7 BILAG 1. KORTBILAG... 9 BILAG 2. FOTOS... 10 AMPHI CONSULT: Vi har siden 1993 arbejdet med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Læs mere om vores arbejde på X Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3, boks 102, 2100 Kbh Ø, mh@amphi.dk, 70266500 Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, 70266500 Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, lb@amphi.dk, 22927859 Amphi Consult v/peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse, pr@amphi.dk, 40232524 Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, 20322173 Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk, 22482664

1. Indledning Amphi Consult har besigtiget Haldor Topsøes fabriksareal i Frederikssund. Der er foretaget en vurdering af muligheder og metoder til at flytte en bestand af stor vandsalamander fra et eksisterende vandhul på fabriksarealet til to nye erstatningsvandhuller. Stor vandsalamander er omfattet af artsbeskyttelsen i EU s habitatdirektiv. Bestemmelserne i habitatdirektivet forbyder bl.a. ødelæggelse eller forringelse af dyrenes yngleog rasteområder. Denne beskyttelse kan i henhold til praksis varetages selv om et konkret levested nedlægges, hvis områdets vedvarende økologiske funktion som yngle- og rasteområde opretholdes, fx ved etablering af nye tilsvarende levesteder som kan anvendes af den berørte bestand. Opretholdelse af vedvarende økologisk funktion vil normalt kræve, at erstatningslevesteder er i anvendelse inden de oprindelige levesteder nedlægges. Haldor Topsøe ønsker at nedlægge et vandhul med stor vandsalamander og til gengæld etablere to nye vandhuller i udkanten af fabriksområdet. For at bevare den vedvarende økologiske funktion for stor vandsalamander bør det sikres at padderne yngler i de nye vandhuller inden det gamle nedlægges. Den økologiske funktionen af de nye vandhuller kan fremskyndes med forskellige midler, bl.a. flytning af dyr fra det oprindelige vandhul. 2

2. Beskrivelse af eksisterende forhold Det eksisterende vandhul og området ved de planlagte erstatningsvandhuller blev besøgt den 20/5 2014. 2.1 Vandhullet der ønskes nedlagt Beskrivelse og tilstand Vandhullet har eksisteret på stedet i århundreder. Vandhullets areal er ca. 1000 m². Det er ret tilgroet, med udbredt rørsump langs bredderne. Vegetationen var ved besøget artsfattig, med dominans af Tagrør. Derudover sås primært bittersød natskygge, hvoraf de nederste, oversvømmede, blade blev benyttet af salamandre til æglægning. Vandfladen var ved besøget dækket af levermos (flydende stjerneløv, Riccia fluitans). Der sås desuden mange blade i vandet fra et piletræ, der hænger ud over søen. Padder Der blev trods langvarig eftersøgning med ketsjer ikke fundet haletudser af frøer eller andre springpadder. Det var for tidligt på sæsonen til at finde larver af stor vandsalamander, men der blev fundet æg af salamander, enten stor eller lille vandsalamander. Stor og lille vandsalamander er tidligere fundet på stedet af NIRAS i juli 2013. Det må bemærkes at lokaliteten er meget vanskelig at undersøge på grund af tæt vegetation. Det kan derfor ikke på det aktuelle grundlag med 100% sikkerhed afgøres, om der yngler frøer på lokaliteten. Potentielle rastesteder for flagermus i træer langs bredden Langs bredden af vandhullet vokser flere træer, herunder et større piletræ og flere asketræer. Der sås ingen træhuller, men fra et af træerne hørtes et kuld mejseunger, og en musvit sang tæt på stedet. Forekomst af hulrugende fugle visere, at der er mindst ét træhul. 2.2 Potentielle rastesteder på land for stor vandsalamander Rastesteder ved det gamle vandhul Syd for det gamle vandhul løber en jordvold bevokset med træer. Den er formentlig et vigtigt opholdssted for salamandere uden for yngletiden. Samtidig danner den en ledelinje mod vest, hvor der er forbindelse til et større skovområde, og mod øst, hvor salamandrene kan tænkes at vandre ind i nogle af parcelhushaverne. Bestanden af salamandre kan formodes at afhænge af størrelsen af det rasteområde, de har adgang til. Rastesteder ved de nye vandhuller Der er foreslået placeringer for to vandhuller. Ved placeringen af det nordlige af de to nye vandhuller er der ca. 2000 m² grønt areal, bestående af en plæne med spredte træer. Langs sydsiden af arealet forløber en allé. Der er ikke meget skjul ved foden af træerne, og området er derfor ikke velegnet som rastested for salamandre. Dette forhold kan forbedres ved etablering af skjulesteder i form af stendynger eller kvasbunker ved vandhullet. 3

Det sydlige vandhul tænkes placeret på et grønt areal i eller ved siden af en lille lund på ca. 4000 m². Denne lund har en sådan karakter, at den kan tænkes at tjene som opholdssted for salamandre uden for yngletiden. Lunden ligger inden for en afstand på 100 m fra det nordlige vandhul og kan således også tjene som rastested for padder fra det nordlige vandhul. 2.3 Potentielle rastesteder for flagermus ved planlagte erstatningsvandhuller Der er planlagt to erstatningsvandhuller, beliggende hhv. nord og syd for stien mellem Heimdalsvej og administrationsbygningen. Denne sti flankeres af en allé af seljerøn. I disse træer findes flere huller, som kan være egnede rastesteder for flagermus. Det nordlige erstatningsvandhul Lokaliteten er en plæne med spredte træer. Flere af disse vil kaste skygge på et kommende vandhul og et eller flere træer skal derfor fældes for at vandhullet kan placeres der. De pågældende træer har ikke noget særligt potentiale som rastested for flagermus. Det sydlige erstatningsvandhul Det sydlige vandhul vil berøre en lille lund. Lunden består overvejende af mindre træer og et enkelt stort bøgetræ. Der sås ingen træhuller eller andre tegn på at dette var særlig velegnet som rastested for flagermus. Den sydligedel af lunden ligger på en forhøjning i landskabet. I kanten af denne forhøjning sås et enkelt træ med mulige træhuller (Se kortbilag). Det er ikke foretaget undersøgelser af flagermusforekomster i området. 4

3. Nedlæggelse af ynglested for stor vandsalamander Som udgangspunkt er det ikke lovligt at nedlægge ynglesteder for bilag IV arter som stor vandsalamander. Iht. praksis og gældende vejledninger kan myndighederne tillade at et ynglested nedlægges, hvis der fastsættes vilkår som sikrer, at områdets vedvarende økologiske funktion for arten opretholdes. I det følgende gennemgås den type vilkår som bør stilles for at overholde habitatdirektivets beskyttelseskrav i forhold til stor vandsalamander og andre padder som eventuelt forekommer i søen. De relevante vilkår opdeles i følgende grupper: Etablering af erstatningsvandhuller Kolonisering af erstatningsvandhuller (herunder anvendelse af midlertidige hegn og fælder, samt flytning af æg, yngel og voksne dyr) Adgang til øvrige levesteder på land (fx sikring af økologisk sammenhængende levesteder, evt. ved hjælp af permanente paddehegn og passager) Disse vilkår beskrives og illustreres i det følgende. 3.1 Etablering af erstatningsvandhuller Placering og udformning De nye vandhuller skal være lysåbne, og med svagt skrånende sider. For at sikre funktionen som ynglested for stor vandsalamander, der har en lang larveperiode, er det en fordel hvis de er permanente eller sjældent udtørrer. Det nordlige vandhul bør placeres så skygge fra alléen kan undgås, og alléen samtidig bevares. Det sydlige vandhul skal gøres så lysåbent som muligt fra syd og vest. Det anbefales at bevare træet med hullerne. Dette skulle være muligt uden at vandhullet skygges, da træet står sydøst for placeringen af vandhullet. Der er ikke her taget stilling til, hvilken størrelse de nye vandhuller bør have. Fremme af biologisk udvikling Normalt varer det nogle år inden et nyetableret vandhul er egnet som ynglested for paddearter som stor vandsalamander. Som minimum skal der være tid til at vandhullet koloniseres af forskellige smådyr, som er føde for salamanderlarverne. Der er dog set tilfælde, hvor stor vandsalamander ynglede med succes i vandhuller et halvt år efter disse blev etableret. Hvis man ønsker at fremskynde udviklingen af erstatningsvandhullerne som levesteder for padder, så anbefales det at flytte vegetation til de nye vandhuller fx fra eksisterende lysåbne søer i området. Kraftigt voksende plantearter som tagrør og dunhammer skal altid undgås. Den flyttede vegetation skal omfatte arter der kan fungere som æglægningssted for salamandre, dvs. arter med blade under eller omkring vandlinjen. 5

Der kan flyttes nogle liter vand til vandhullet fra et eksisterende vandhul uden fisk, f.eks. det som skal nedlægges. Derved tilføres de nye vandhuller dafnier og andre smådyr, som kan fungere som føde for salamanderlarver. 3.2 Kolonisering af erstatningsvandhuller Opretholdelse af vedvarende økologiske funktion vil normalt kræve at erstatningslevesteder er i funktion (dvs. anvendelse) inden de oprindelige levesteder nedlægges. Man bør derfor sikre, at erstatningsvandhullet fungerer som ynglested, inden det oprindelige vandhul nedlægges. Dette er særligt væsentligt hvis det ynglested som nedlægges er det eneste i de nærmeste omgivelser, da bestanden i området ellers vil uddø. Det billigste og bedste er at afvente naturlig kolonisering af de nyetablerede levesteder. Alternativt er det muligt at fremme kolonisering ved flytning af dyr fra det oprindelige vandhul. Flytning af dyrene kræver dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen (kan udstedes af Naturstyrelsen). Den følgende overordnede beskrivelse af flytning er baseret på én besigtigelse i maj 2014. Den praktiske udførelse kan blive justeret som tilpasning til konkrete forhold i området. Metoder til flytning af padder Flytningen af padder til de nye vandhuller har til formål at få dem til at yngle i de nye vandhuller senest i 2016. Søerne forventes etableret i foråret 2015.Arbejdet bør omfatte følgende dele: Inden dyr kan flyttes til de nye vandhuller må det vurderes om erstatningsvandhullerne er egnede som ynglesteder for stor vandsalamander. Denne vurdering udføres første gang i marts-juni 2015 og igen i marts-april 2016. Vurderingen baseres på en besigtigelse med fokus på udforming og vandstand i de nye vandhuller, vegetation, skjulesteder og fødegrundlag. Hvis disse forhold ikke er i orden bør flytning af dyrene ikke gennemføres, da de flyttede dyr ikke vil overleve, eller hurtigt forlader de nye vandhuller igen. Hvis derimod disse forhold er i orden, kan flytning opstartes som beskrevet i de følgende punkter. Vandrende salamandre og evt. frøer fanges i nedgravede fælder langs midlertidige paddehegn og flyttes til de nye vandhuller i løbet af forår og sommer 2015 og 2016. Dette gælder såvel padder der om foråret vandrer mod vandhullet som paddeyngel og voksne padder, der om sommeren vandrer bort fra vandhullet. Evt. frøæg indsamles i april og flyttes til de nye vandhuller. Det anbefales at der sættes vilkår om udarbejdelse af en detaljeret plan for hvordan dette arbejde udføres inden det igangsættes. (Salamander æg kan ikke flyttes uden at de går til grunde. Flytning af salamander æg vil kræve at æggene bringes til klækning i fangenskab) De nye vandhuller undersøges flere gange i sommeren 2015 og 2016, for at følge ynglesucces og overlevelse for de dyr som er flyttet til de nye vandhuller. Foreløbig plan for midlertidig hegning og flytning (forklaring til kortskitse) Foreløbig plan for anvendelse af midlertidige hegn og fælder i til flytning af stor vandsalamander gennemgås i det følgende (planen bør detaljeres inden udførelse). 6

Planen gennemføres hurtigst muligt efter de nye vandhuller er vurderet egnet som ynglesteder. Det er sandsynligt at gennemførelse af succesfuld flytning kræver mere end en forårs/sommerperiode. Der opsættes midlertidige paddehegn som opfanger såvel padder der vandrer til vandhullet om foråret som padder der vandrer bort fra vandhullet om sommeren. Fangsten om sommeren omfatter fx salamandre, der overvintrer i vegetationen meget tæt ved vandkanten, og derfor ikke fanges under tilvandring til vandhullet, samt yngel heraf. På kortskitsen er med rød farve vist placeringen af de midlertidige hegn. Padder, der vandrer mod vandhullet om foråret, vil for en stor del blive opfanget af hegnet langs foden af den træbevoksede vold. Dette hegn er nødvendigt for at forhindre flest mulige padder i at vandre ud på den nyetablerede parkeringsplads. Derudover er der et hegn tæt omkring vandhullet. Det skal dels opfange dyr, der vandrer til vandhullet uden om P-pladsen, og dels dyr der vandrer væk fra vandhullet senere på året, især nyforvandlede små individer. Terrænet omkring det gamle vandhul er reguleret og udjævnet til et niveau, der ligger over vandhulsbredden. Der er en smal bræmme omkring vandhullet, hvor der kan opsættes paddehegn og nedgraves fælder. Det kan desuden vise sig nødvendigt at indhegne de to erstatningsvandhuller for at sikre, at flyttede padder bliver i de nye områder i stedet for at forsøge at vandre tilbage til det oprindelige vandhul. Placeringen af paddehegnene i forhold til de nye levesteder skal i så fald overvejes nøjere (fremgår ikke af kortskitsen). Indhegningen omkring erstatningsvandhullerne udformes så den omfatter skjulesteder på land. Evt. flyttes salamandrene kun til det sydlige erstatningsvandhul, og dele af den tilstødende lund inkluderes i indhegningen. De midlertidige paddehegn skal have en højde på mindst 30-40 cm og ombukning imod den retning, som padderne kommer fra. Langs hegnet nedgraves fælder helt tæt på hegnet. Inden første marts (eller ved en langvarig vinter snarest muligt derefter) opsættes paddehegn på tværs af tilvandringsretningerne til det eksisterende vandhul. Der nedgraves fælder langs hegnet, med ca. 10-15 m mellemrum. I perioden marts til maj fanges tilvandrende salamandre og evt. frøer langs paddehegnet. Fangst og flytning foretages i perioder uden frost, og i særdeleshed i perioder med regnfuldt vejr. I april eftersøges æg af spidssnudet frø i vandhullet. Eventuelle æg flyttes til erstatningsvandhullerne. Bortvandrende salamandre og evt. frøer flyttes i perioden juli til september. Fangst og flytning foretages i perioder med regnfuldt vejr, som fremmer paddevandringer. Det er i sommerperioden tillige muligt at flytte laver ved at fange dem i vandhullet inden de går på land. 3.3 Adgang til øvrige levesteder De voksne padder lever hovedparten af deres liv på land. For at kunne flytte en paddebestand til nye ynglesteder er det en forudsætning, at bestanden fra de nye ynglesteder har uformindsket adgang til egnede levesteder på land. 7

Det vil ofte være mængden af levesteder på land, der afgør, hvor stor bestanden er. Derfor bør dyrene efter flytningen have adgang til egnede landlevesteder af mindst samme areal som de tidligere havde adgang til. Fra de to nye vandhuller, især det sydlige, vil salamandre have adgang til en lund på ca. 4000 m². Det grønne areal tæt ved det nordlige nye vandhul vil næppe fungere som levested for ret mange salamandre. Det er usikkert, om den pågældende lund vil give levemulighed for lige så mange dyr, som der hidtil har været levested for. Det sikreste vil være at dyrenes fortsat har adgang til den træbevoksede vold syd for det gamle vandhul, hvorfra de kan vandre videre ud til andre levesteder mod øst og vest. Vejen der passerer øst og nord om de nye vandhuller, vil sandsynligvis forringe adgangen til denne bevoksede vold. Der er brug for at få undersøgt, om denne vej kan være en barriere for vandrende padder der søger mod nord. Hvis det er tilfældet, kan der blive behov for en permanent underføring (paddetunnel) og permanente paddehegn, der sikrer adgang for padderne fra de nye vandhuller til den eksisterende øst-vestgående spredningskorridor. Det anbefales at der sættes vilkår i dispensationen om at dette forhold vurderes senest når bestanden forventes at have etableret sig i de nye vandhuller (fx oktober). 8

Bilag 1. Kortbilag Mørk rød streg: forslag til midlertidigt paddehegn med fælder. Evt. paddehegn ved erstatningsvandhuller vises ikke. Lyserøde cirkler: mulig placering af erstatningsvandhuller. Dobbelt brun streg: Allé. Lyserød pil: sprednings- og vandringskorridor til naturområder mod nordvest. Grøn skravering: muligt levested for padder nær erstatningsvandhuller. Grå flade: ny asfaltering. Stjerne: træ med hulheder som bør bevares. Grundkort er stillet til rådighed af Geodatastyrelsen. Bilag 1: Kortbilag

Bilag 2. Fotos Figur 1. Det gamle vandhul. Figur 2. Overhængende piletræ. Bilag 2: Fotos

Figur 3. Den nordlige vandhulsplacering. Figur 4. Alleen og del af bevoksningen på den sydlige vandhulsplacering. Bilag 2: Fotos

Figur 5. Bevoksning ved den sydlige vandhulsplacering. Figur 6 Bevoksning ved den sydlige vandhulsplacering. Figur 7. Træ med potentielt rastested for flagermus ved den sydlige vandhulsplacering. Bilag 2: Fotos