Notat Rapportering risikostyring og selvforsikring Der afleveres rapport for risikostyring for året 2013. Risikostyring I hovedtræk fremhæves følgende fra rapporten: Tingskader I perioden 2009 2013 er udgiften til indkøb af forsikring reduceret fra 3.9 mio kr. pr. år til 2.7 mio kr. pr. år. Inkl. forsikringsdækning for fejl begået ifb. Med gennemførelse af udbud. I samme periode er skadeudgiften reduceret fra 6.5 mio kr. pr. år til 5.5 mio kr. pr. år. Inkl. To storm i 2013 Allan og Bodil. Stormen Allan har kostet ca. 1.5 mio kr. Hvoraf de kr. 600.000 er i relation til udlejningsejendomme. I 2013 har udbuddet af overfaldsalarm Jobcentret været en stor og omfattende opgave. Udbuddet afslørede, at markedet for personalealarmer, er meget broget og leverandørerne er ikke vant til konkurrence og ikke vant til, at bygherrer el. kunder stiller krav i form af kravspecifikationer. Endvidere er markedet kendetegnet ved få leverandører med hver deres eget system, som på den lange bane er en udfordring. Man bliver som kunde let afhængig af en bestemt leverandør. Hvilket sker uanset valg af system. Tydeligt, at det er en branche, hvor det traditionen tro har været leverandøren, som har dikteret og bestemt kundens behov. Udbuddet medførte, at Assens Kommune fik mulighed for at indkøbe en SQl-server(fælles server) til håndtering af samtlige personalealarmer på en central platform. Løsningen medfører endvidere mulighed for at hjemtage vagttjenester i forhold til nødkald i hjemmeplejen i Assens Kommune. På sigt kan det medføre besparelser, lettere administration, i forhold til hurtigere ekspedition af nødkald til borgerne, altså en kvalitetsforbedring i forhold til sikring af både udsatte grupper
af personale og borgere. Vi administrerer vores egne data til eget formål. Samtidig får vi mulighed for at udbygge nødkald til udsatte personalegrupper eksempelvis hjemmehjælpere, som ofte er alene på job. Udbuddet betyder også, at der er fastlagt et niveau for overfaldsalarm til ansatte i kommunen. I 2013 gennemførelse af udbud af tyverialarm, kontrolcentralydelser samt vagtydelser. Udbud brandalarmeringsanlæg. Lækagesikring. En kompleks sikringsinstallation der skal tages en del hensyn ved programmering af installationen. Der skal tages hensyn til slangevendere, adgangsveje og anvendelsen af bygningen. Men installationen, kan stadig forhindre og minimere en vandskade. På Tommerup Skole, har skolen af egen drift indkøbt et energistyringssystem som ved merforbrug af energi herunder vand - vil give en alarm. At der ikke lukkes for vandet betyder, at der på trods af en alarm fås en omfattende vandskade skadeudgift ca. kr. 500.000. Hertil skal lukkes den tid, hvor skolen er nede i driften grundet vandskaden. Derfor skal lækagesikring udføres korrekt og der skal lukkes for vandet ved merforbrug. Gennemførelse af erstatningskrav mod skadevoldere - løbende proces og der er indhentes løbende erstatninger på dette arbejde. Implementering af nyt skadesystem INSUBIZ. Risikokoordinatoren deltager i gruppen om IT-sikkerhed og det bør bemærkes, at serverrummet på rådhuset bør sikres yderligere. Serverrummet bør sikres yderligere mod tyveri/hærværk i form af tyverisikrede beslag på indgangsdøren og ekstra låse på døren. Både af hensyn til den fysiske skade (værdikoncentrationen) og ud fra en driftsmæssig betragtning vi er sårbare over for en skade i et serverrum. Men også vurderet ud fra IT-sikkerhedsmæssig vinkel. Generelt i relation til rådhuset er sikringsniveauet stadig udfordret. Det er problematisk, at mødedeltagere lader personaledøre stå åben ved at anvende kiler, mælkekasser, stole el. andet som kan holde en dør. Formålet med adgangskontrol er netop, at man kan åbne og lukke døre efter behov og endelig bør mødedeltagere retlig få adgang til mødecentret via indgangsdøren i mødecentret. Altså, at man anvender mødecentret efter den oprindelige hensigt. På rådhuset findes store værdikoncentrationer og et tyveri/indbrud kan hurtigt blive en bekostelig udgift. Der bør rettelig etableres yderligere Side 2 af 5
sikring af rådhuset eksempelvis kan man etablere tyverialarm på den indvendige trappe. Holdningsbearbejdning. Risikostyringskoordinatoren foretager institutionsbesøg meget ofte i forbindelse med skader, hvor institutionen og dens leder er meget mere lydhør og motiveret for at ændre adfærd. Risikostyring kræver, at man aflægger besøg, følger op, kommer med forslag og ideer og er lydhør. Risikostyring kræver et netværk. Risikostyring handler også om at være klar over, at skader og hændelser opstår på trods af risikostyring, men risikostyring er også at kunne begrænse omfanget af hændelser derfor er institutionsbesøg og udbredelse af kendskabet til risikostyring vigtige elementer. Holdningsbearbejdning er en krumtap i arbejdet. Konklusion er, at risikostyring har været årsag til, at forsikringsudgifterne i Assens Kommune er nedadgående og for indeværende har udgifterne til forsikring nået et niveau, som må betragtes som et minimumsniveau for indkøb af forsikring. En sidegevinst for risikostyringen er, at der på visse driftsområder er stigende fokus på sikker og tryg drift. At Assens kommune praktiserer risikostyring og denne har en effekt er tydelig. Men god risikostyring kræver ledelsesopbakning, god risikostyring giver tryghed og for at kunne praktisere god risikostyring kræver det midler til både drift og anlæg. Der henvises til rapport for Risikostyring for 2013 for uddybning Arbejdsskader Assens Kommune har været selvforsikret for arbejdsskader siden 01.01.2008 dvs. en periode på 5 år. I 2013 er der anmeldt 209 stk. arbejdsskader og den samlede hæftelse for samtlige arbejdsskader for perioden 2008 2013 udgør ca. 41 mio kr. Denne hæftelse skal opvejes mod en samlet forsikringsudgift alene for arbejdsskader på kr. 65 mio for samme periode(forsigtig vurdering). I perioden er de samlede udgifter til arbejdsskadeområdet steget, hvilket er naturligt, da der kan gå år før end en arbejdsskade er afgjort og endelig er der også sagsbehandling på ældre sager eks. Genoptagelser o.lign. Dvs. på arbejdsskader vil der være en hale af igangværende sager. Side 3 af 5
Stifinder-konceptet Sidste år vedtog man, at implementere Stifinder-konceptet i relation til skete arbejdsskader. Konceptet bygger på, at man foretager indsatser på skete arbejdsskader, hvor både erstatninger til mèn og erhvervsevnetab er realistiske. Konceptet har til formål at begrænse disse erstatninger både for kommunens økonomi, men også for skadelidtes egen skyld. Skadelidte skal jo leve med sin arbejdsskade måske resten af livet. Konceptet har nu været i gang i ca. 6 mdr. og følgende er indtil videre sket. I perioden januar til juni, er der arbejdet med 37 sager, hvoraf de 10 sager var gratis prøvesager. Fordelingen er 2 stk. potentielle erhvervsevnetabssager og 23 stk. varigt mèn sager. Blandt sagerne har der været en del, hvor formålet har været at nedbringe sygefraværet. Af disse 37 sager, er de 18 stk. afsluttet mens de resterende stadig er under bearbejdning/behandling. På de afsluttede sager, er der opnået en reduktion i varigt mèn-godtgørelsen på ca. kr. 440.000, mens der i relation til erhvervsevnetabet er en forventet reduktion på ca. kr. 1.7 mio. Indvendingen kan være, at det er uetisk at forsøge at begrænse en erstatning til en skadelidt. Det er ikke korrekt, idet skadelidte jo skal leve med sin skade resten af livet og skadelidte er absolut interesseret i at få begrænset sin skade mest muligt.. også i forhold til smerter og fastholdelse på arbejdsmarkedet. I forhold til sygefraværet kan det ses, at indsatser i forhold til den skadelidte medvirker til at begrænse perioden med sygefraværet.. Det betyder meget i forhold til økonomien, men også i forhold til skadelidte selv. Erfaringen viser, at jo længere sygefravær - jo større er risikoen for udfald af arbejdsmarkedet for skadelidte. Side 4 af 5
Konklusionen er, at konceptet virker.. Det gør en forskel.. rettelig bør man måske arbejde mere for at få de private pensionsselskaber til at deltage i udgifterne.. på den lange bane, vil det også komme disse private aktører til glæde. Side 5 af 5