Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni

Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist, der hedder Ludwig van Beethoven (1770-1827). Beethoven levede for ca. 200 år siden. Han skrev mange musikværker for både store orkestre, for klaver, for kor, en opera og meget mere. Den symfoni, som du skal høre til koncerten, er den niende symfoni, som Beethoven skrev. Derfor kaldes den for Beethovens 9. symfoni. Da Beethoven levede, var han berømt for sin musik. Både konger og fyrster betalte ham penge for at skrive musik til dem. Og meget af Beethovens musik bliver stadig spillet i dag. Da Beethoven kun var omkring 28 år, skete der noget forfærdeligt med hans hørelse. Han begyndte at høre dårligt, og til sidst blev han helt døv. Beethoven forsøgte i starten at skjule, at han var blevet døv. Han var bange for, hvad folk ville mene. Måske mente de ikke, at han kunne være komponist, når han var døv. Beethoven komponerede musik lang tid efter, at han ikke længere kunne høre. Han havde musikken inden i hovedet i stedet for. Da han komponerede sin 9. symfoni, var han blevet 54 år. På dette tidspunkt var han helt døv. Alligevel er denne symfoni en af de mest berømte symfonier, der nogensinde er skrevet.

Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 3 Beethovens 9. symfoni Ved du, hvad en symfoni er? En symfoni er et stort musikværk, som er skrevet til et symfoniorkester. Det betyder, at den er skrevet til alle de forskellige instrumenter, der findes i symfoniorkestret. Ved du, hvilke musikinstrumenter der findes i et symfoniorkester? En symfoni består af flere forskellige mindre musikstykker. De små musikstykker kaldes for satser. I Beethovens 9. symfoni er der fire satser. De fire satser er alle meget forskellige. Måske lyder Beethovens musik helt almindeligt i vores moderne ører. Men da Beethovens musik blev spillet første gang for næsten 200 år siden, lød den meget ny i publikums ører. Beethoven gjorde tingene lidt anderledes, end man tidligere havde gjort. Han byggede hele symfonien anderledes op, end hvad publikum var vant til. Og hele symfonien var så enorm og mættet med musik, at man aldrig havde hørt noget lignende. Fordi Beethovens musik var så ny og anderledes, inspirerede den også mange andre komponister. På den måde var Beethoven i høj grad med til at ændre musikken og den måde, den kom til at lyde på i hans egen tid.

Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 4 An die Freude En af de mest nyskabende ting ved Beethovens 9. symfoni kan man høre i symfoniens sidste sats. I denne sidste sats får musikinstrumenterne lige pludselig selskab af sangstemmer. Sangerne synger en sang, der hedder An die Freude. På dansk betyder dette: Til glæden. Du kan læse en oversættelse af teksten nedenfor (kan ikke direkte overføres til melodien). An die Freude Freude, schöner Götterfunken Tochter aus Elysium, Wir betreten feuertrunken, Himmlische, dein Heiligtum! Deine Zauber binden wieder Was die Mode streng geteilt; Alle Menschen werden Brüder, Wo dein sanfter Flügel weilt. (Beethoven efter Schillers digt) Til glæden Glæde, smukke gnist fra Gud Datter af Elysium Vi møder, indhyllet i flammer Dit himmelske rige Din magt binder igen sammen Hvad vanes kraft har adskilt Alle mennesker bliver brødre Hvor dine blide vinger bredes ud (egen oversættelse) Beethoven havde hele sit liv forsøgt at strække musikken så langt som overhovedet muligt. Han brugte musikken til at udtrykke sine tanker og følelser med. Nu var instrumenterne ikke længere nok for Beethoven. Han måtte bruge sangstemmer for at kunne udtrykke det, han ville. Den tekst, som Beethoven gerne ville have med, blev skrevet af en tysk tænker, der hed Schiller. Beethoven havde læst digtet mange gange. Teksten om et broderskab mellem alle mennesker betød meget for Beethoven. Derfor var det vigtigt for ham, at Schillers tekst kom med i symfonien. Netop Beethovens An die Freude er senere blevet brugt mange gange. Sangen forbindes først og fremmest med tanken om broderskab mellem mennesker og på tværs af grænser. Sangen er blandt andet blevet til EU s officielle hymne.

Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 5 Skriv en ny sangtekst til An die Freude Lyt først til sangen i Beethovens udgave. I kan også lytte til den som EU-hymne (http://europa.eu/abc/symbols/anthem/index_da.htm) Syng derefter melodien sammen i klassen. I kan finde noderne nederst på siden. Nu skal I skrive jeres egen tekst til melodien. Den skal stadig handle om venskab mellem mennesker. Men det skal være jeres egne ord. Min egen: An die Freude/ Til glæden An die Freude Beethoven

Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 6 Lyt til musikken Nu skal I lytte til noget andet musik fra Beethovens 9. symfoni. I skal lytte til symfoniens andet musikstykke, anden sats. Hvilke instrumenter indleder satsen? Ved du, hvilken instrumentgruppe disse hører til? Hvordan er stemningen i musikstykket? Måske kan du bruge nogle af ordene nedenfor, men du må meget gerne finde på nogen selv? Som en fjeder Travlhed Glæde Kulde Sjov og ballade Angst Uvenner Jagt Vrede En historie Varme Skænderi Lyt til musikken Nu skal I lytte til den tredje sats i symfonien. Denne sats er helt anderledes, end den I netop har lyttet til. Denne gang skal I tegne til musikken. I skal finde papir, farver og blyanter frem. I må selv bestemme, om det skal være en abstrakt tegning, eller den skal forestille noget bestemt. I må også selv bestemme, om der skal være mange farver eller kun sort/hvid. Det kan også være en tegneserie, som fortæller en handling, som passer til musikken. Bagefter skal I vise tegningerne frem for hinanden. Hvorfor har du tegnet, som du har? Hvorfor har du valgt de bestemte farver, former osv.? Er der forskel på, hvordan I har tegnet i klassen? Hvorfor?

Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 7 DR Koncerthuset DR SymfoniOrkestret har fået et helt nyt koncerthus. Koncerthuset, som orkestret nu skal spille i, bliver et af de fineste og bedste koncerthuse i hele verden. Alt i Koncerthuset er indrettet, for at musikken skal lyde så godt som overhovedet muligt. Det nye Koncerthus er tegnet af en verdensberømt arkitekt, der hedder Jean Nouvel. Nouvel har arbejdet sammen med en mand, der hedder Yasuhisa Toyota, for at sørge for, at lyden bliver så god som overhovedet muligt. Toyota er akustiker. En akustiker ved en masse om, hvad man skal gøre, for at lyden (akustikken) i et rum eller en koncertsal bliver så god som muligt. Hvilke materialer skal man bruge? Hvilken form skal rummet have? Og meget meget mere. Koncerthuset indeholder i alt fire nye koncertsale, som alle er meget forskellige. DR SymfoniOrkestret skal spille i den største af koncertsalene. Når du skal ind og opleve symfoniorkestret, bliver det i denne nye, store koncertsal. 2008 Skoletjenesten Foto forside: Jacob Boserup Foto s. 3: Agnete Schlichtkrull Tekst og redaktion: Ulla Hahn Ranmar