Referat af ordinær generalforsamling i SeaSide Jazz Club lørdag den 7. marts 2015 kl. 20.00



Relaterede dokumenter
Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat af ordinær generalforsamling i SeaSide Jazz Club fredag den 23. februar 2018 kl

Referat af generalforsamling

SeaSide Jazz Club, Frederikssund, ansøger hermed om tilskud fra Kulturpuljen.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

MØDEREFERAT SIDE 1 AF 7

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat af ordinær generalforsamling, den 20. februar I Bramdrupdam sports- og mødecenter. Antenneforeningen Bramdrup Øst.

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD REFERAT AF FORENINGENS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDT DEN 10. MARTS 2016 I SKOVLUNDE KULTURHUS

Landsbylauget Fløng Sogn

Referat af ordinær generalforsamling den 7. marts 2018

Referat fra Generalforsamling i VTK

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Mødereferat. Generalforsamling

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Bramming ModelBaneKlub Dagsorden til Generalforsamling den 25/02-14.

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat - Minutes of Meeting

Referat af ordinær generalforsamling i SeaSide Jazz Club fredag den 8. marts 2013 kl

Andelshaveforeningen Engvang Referat af ordinær generalforsamling Torsdag d. 30. september 2010 kl Sted: Foreningshuset, have 63

Referat af klubbens ordinære generalforsamling fredag den kl på Østvilsund Færgekro.

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

Odense Referat af Seniorblæsernes generalforsamling tirsdag den 6. marts 2018.

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl

Så er vi klar med årets sidste nyhedsbrev denne gang med referatet fra generalforsamlingen,

Referat Generalforsamling i H/F Oldhøjen Søndag den 25.marts 2012 kl

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Indkaldelse til Jazzens Venner Fyns 19. ordinære generalforsamling.

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN TOFTDAHL TIRSDAG D. 29. NOVEMBER 2011

Roskilde den 3. juni Årsmøde 2013 endeligt mødereferat

Referat fra Silverstar Linedancers generalforsamling 29. november 2015

Referat fra generalforsamling i Danske Venners Klub afholdt torsdag, den 1. marts 2012 kl. 15:00 på Orihuela Costa Resort

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Maj Årgang Nr. 1

Referat fra. GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 28. APRIL 2014, KL DAGSORDEN

Generalforsamling den 11. marts 2018 Hornstrup Kursuscenter Referat

Grundejerforeningen. Digevang

Ballerup Rådhus Hold-an Vej Ballerup. Den 10 september Att. Kulturforvaltningen. Ansøgning

Grundejerforeningen Lille Grundet

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Jan From Pedersen foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

SeaSide Jazzklub, Frederikssund

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Referat fra Generalforsamlingen Lørdag den. 7. marts 2015 på Best Western Torvehallerne, Vejle.

Referat af Generalforsamling torsdag den 22. Marts 2012 kl i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen


Referat af ordinær generalforsamling i SeaSide Jazz Club lørdag den 18. februar 2017 kl

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

IDA Nordvestsjællands Afdeling

Referat af ordinær generalforsamling 18. maj 2008

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat medlemsmøde 27. marts 2008 Færdselshuset. Der var mødt 15 medlemmer op til starten af mødet og der kom yderligere 3 i løbet af mødet.

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Nr. 38 Jørgen R. Jensen (i det følgende kaldet formanden) bød velkommen til de 50 fremmødte, repræsenterende 42 grunde.

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Dagsorden for generalforsamling i Nexø og Omegns Museumsforening. Formandens beretning.

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej

SAMMENSLUTNINGEN AF SOMMERHUSEJERFORENINGER I JAMMERBUGT KOMMUNE

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Mødereferat fra Årsfest/Generalforsamling INDRE MISSION I DEJBJERG Den 2. marts 2016

Ordinær generalforsamling: 2. Valg af Dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra Seniorudvalg. 5. Beretning fra Ungdomsudvalg

Formanden bød velkommen til de fremmødte. Formanden bød kl velkommen til de fremmødte medlemmer og foreslog Leif Nielsen som dirigent.

Referat fra generalforsamling mandag d 30/ stemmeberettigede medlemmer.

Vejlaget Bispebjærg By

Referat af klubbens ordinære generalforsamling tirsdag den kl på Østvilsund Færgekro.

Referat fra Generalforsamling 2013

Transkript:

Referat af ordinær generalforsamling i SeaSide Jazz Club lørdag den 7. marts 2015 kl. 20.00 Der deltog 108, heraf 4 under entrésamarbejdet - 2 fra Østerbro Jazzklub og 2 fra Ejegod Jazzklub samt 4 gæster (til normal gæstepris kr. 125). 1. Valg af referent og dirigent Formanden bød velkommen til generalforsamlingen og foreslog Bitten Rasmussen som referent. Til dirigent valgtes Stefan Rasmussen, som blev valgt med akklamation. Stefan konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og at den udsendte dagsorden var i overensstemmelse med vedtægterne. 2. Formandens beretning Som tiden dog løber. Det er næsten ikke til at forstå, at det er et år siden, vi sad her sidst. Men ved nærmere eftertanke: Der er jo også sket meget i vor jazzverden siden da, og ikke mindst i vor jazzklub, hvor vi har haft nogle særdeles gode oplevelser med danske og udenlandske bands. Hvis jeg, som det er vanlig praksis, skal starte beretningen med et tilbageblik på 2014, jamen så må det lyde således: Vi lagde ud den 7. februar med gypsy jazz sigøjner jazz kaldet således, fordi denne jazzstil fremførtes af bl.a. Django Reinhardt, der netop var Roma også kaldet sigøjner. Og hvem kunne gøre det bedre og mere autentisk end netop Romaer. Dorado Schmitt's quintet, med bl.a. sønnen Amati. Det blev en stor oplevelse, som der af mange er opfordret til genhør med. Jeg har netop lavet en aftale med dem til februar 2016. I bestyrelsen havde vi snakket om, at det ville være dejligt, om vi kunne tiltrække og interessere et yngre publikum til vores musik. Hvem skal ellers tage over, når vi ikke kan mere? Vi havde derfor entreret med et yngre band til efter generalforsamlingen den 8. marts og slået på tromme herfor. Desværre er aviserne ikke særlig imødekommende med at optage vore pressemeddelelser, så det er svært at få budskabet ud. Peter Marott og venner gjorde det godt, og spillede den gode New Orleans jazz, men med et lidt mere funky præg. Faktisk meget lig som det spilles i The Crescent City New Orleans i dag. Jeg tror, jeg vil bedømme det således, at det faldt i god jord hos jer men hvor blev ungdommen af? I løbet af året blev det ikke det eneste unge band, men det kommer vi til. For nu at skabe balance, så havde vi den 5. april et sikkert trumfkort, dog mere i stilen Dixieland jazz, nemlig Vestre Jazzværk. De gjorde det godt og er også et godt bud på et genhør. Vi fik en henvendelse fra vort gamle favoritband New Orleans Delight. De havde igen fundet deres ben at stå på efter omrokering ved Kjeld Brandts fortsatte alvorlige sygdom og bassisten Stefan Kjärvfes pludselige død. Meget kompetente nye medlemmer af bandet, Kalle Kronqvist på bassen som vi også skal høre i aften, og ikke mindst Jeppe Barker på trompet. Sidstnævnte har ikke spillet i orkestersammenhæng i en årrække, men har alligevel holdt trompeten og embrochuren varm. Det blev en god aften, men selvfølgelig med en ny lyd i forhold til det, vi kendte. Bandet medbragte CD er, som de forærede til deltagerne. Og vel at bemærke: CD er som er optaget her i klubben. På

grund af den ændrede besætning og med en ny lyd mente bandet, det var tid at komme af med restoplaget fra tidligere, som jo nu var noget uaktuel, bortset netop for os, når vi selv var med til at klappe. Jeg behøver vel næppe at sige, at de også gjorde det godt den 9. maj. Efter sommerferien lagde vi ud på en mandag, nemlig den 15. september med intet mindre end Brian Carrick s Algiers Stompers. Også i dette band er der sket udskiftninger. Vores darling Sweet Emma Barrett nåh nej Gaby er gået på pension, træt af rejseriet, og en ny/gammel banjomand, Mac Macdonald var kommet med igen efter Bob Rowbotham er rejst ud til sine børn i Australien. Brian havde en aftale om en kirkekoncert turné i Sverige, startende onsdag den 17., så hvad var mere naturligt end at bruge weekenden før i Danmark, og som Brian bad mig udfylde. Vi skulle have haft lørdagen i SeaSide, men Elværket var optaget. Fredag og tirsdag fik jeg besat for dem i andre klubber, og søndagen tog Christian sig af i Sorgenfri Kirke, og så var der bare mandag tilbage. Jeg tør næsten ikke at nævne det, men det lykkedes mig ikke at finde et job til dem om lørdagen, så Ingrid og jeg slog vores 70 års fødselsdage sammen med vort firmas 40 års jubilæum og lod grisen danse på Bautahøj denne dag med masser af musik. Dyrt men dejligt. Oven på disse gamle mænd tilbage til ungdommen. I hvert tilfælde delvis med Zebrass den 10. oktober. To yngre og to ældre musikere i et perfekt sammenspil. Ren ungdom den 8. november med Chris Tanners Swing Rifftet. Chris på klarinet og Karsten Skov på vibrafon fuldt på højde med Benny Goodman og Lionel Hampton i de gode gamle dage. Mads Søndergaard på klaveret, Morten Ankerfeldt på bassen og lille Andreas Fryland på trommerne bakkede fantastisk op, så det hele gik op i en højere enhed. Også selv om Chris kom en time for sent. Så ingen skal sige, at der ikke sker noget nyt i SeaSide det er altså ikke hændt før. Vi sluttede så året den 6. december, også med et ungdomsorkester. Richard Bennetts band, med broderen Russell sønner af Martin Bennett, der jo har gæstet os flere gange. Australske Carl Hird på klarinet, hollandske Dorine de Wit på banjo og sang, og en fantastisk rytmegruppe med Jim Swinnerton, bas og Baby Jools Aldridge på trommer. Selvom Russell gik ned i løbet af aftenen, så fik vi en kæmpe oplevelse. Det skal da også lige nævnes, at også dette band var i samarbejde med Christian Westergaard i Sorgenfri Kirke om søndagen. Der fik vi en af de bedste kirkekoncerter nogensinde. Tak for samarbejdet Christian i alle disse år. Du har nu meddelt, at 2015 er dit sidste år som jazzkoncert arrangør i Sorgenfri Kirke. Det har du gjort lige så længe som SeaSide Jazz Club har eksisteret. Forskellen er bare, at du gør det selv, for egen regning og risiko, og genererer endda lidt overskud til kirken også. Næsten 60 koncerter er det blevet til. Vi vil savne det, men krydser fingre for en lige så kyndig arvtager, for det har altid været New Orleans Jazz med de bedste, du har leveret for os. Det var, for så vidt 2014, men jazzåret er jo løbende, og vi har også afholdt første arrangement i det nye år. Henning Munk og Plumperne, med ny deltager, Mads Hyhne på basunen, gjorde en god figur den 6. februar. Og med arrangementet denne dag, også en god erkendelse: Vor tidligere, trofaste og fine madleverandør, Niels fra Frederikssund Smørrebrød, gik jo desværre bort i foråret '14. Det satte os noget skakmat, for hvordan kunne man erstatte ham? Vi fik mange input om mulige leverandøremner, både fra medlemmer og udefra. Vi endte op med at prøve Chefs Café i Jernbanegade nogle gange, men blev enige om, at det ikke var lykken. Maden fejlede ikke noget, om end den måske var lige lovlig fancy caféagtig til jazzklubben. Økologi er også godt, men mængderne skal altså også passe. Vi skulle også selv hente og bringe emballagen tilbage, så vi måtte konkludere, at dette ikke var løsningen.

Vores traditionelle julebord fik vi så fra Slagter Anders i Kr. Hyllinge det levede fuldt op til Niels standard, men er heller ikke velegnet til vore ordinære klubaftner, hvor vi også skulle påregne selv at stå for transporten. Så her i februar fik vi så maden fra Signes Køkken på Kochsvej, og vi tror i bestyrelsen, at vore besværligheder og betænkeligheder er et overstået kapitel. Dog har vi måttet regulere prisen lidt op, men jeg tror, at I med mig kan sige, at det kan vi leve med. Menuen i dag er valgt, som vi plejer til generalforsamlingen, nemlig en gryderet. Dette fordi det ikke kræver lige så meget arbejde, både med anretning og bagefter, og netop til generalforsamlingen har vi brug for, at bestyrelsen er til rådighed her ved bordet og ikke i køkkenet. Desværre er der en del afbud fra bestyrelsesmedlemmer i aften. Det er et uheldigt sammenfald og bestemt ikke et udtryk for manglende lyst eller vilje. Vi har vore sædvanlige to piger til hjælp i køkken og ved afrydning, men netop i aften er det på grund af fraværet ekstra vigtigt, om I vil være behjælpelige med afrydning og gerne løbende, så pigerne får opvask m.m. fra hånden. Vi er ikke så mange til det efter arrangementet i aften. Fremadrettet: Foråret er helliget svensk/dansk jazzsamarbejde. I fik en forsmag i februar med sprogprofessoren fra Lunds Universitet, Björn Ekman og så fire danske musikere med Henning Munk & Plumperne. I aften et rent svensk band, dog således, at Anna Pauline har tilbragt megen tid med sang- og musik studier m.m. i Danmark, som helt sikkert smitter af på repertoiret. Næste gang, den 11. april, er det Frazzes New Orleans Stompers. Lederen Björn Franzén, og trompetisten Ragnar Tretow er svenske og resten danske. Jeg vil vove den påstand, at bandet er det fineste New Orleans revivalband, der kører i Skandinavien p.t. Og så slutter vi forårssæsonen af med rent svenske Peoria Jazzband. Dog med den lille krølle, at sangerinden Rosemarie Simonsen er dansk født, men har boet i Sverige siden barndommen. Selvfølgelig er efterårssæsonen også på plads, og kort om den: Fredag den 11. september: Norbert Susemihl s Joyful Gumbo. Norbert har igen samlet de allerbedste fra Danmark, Tyskland, Norge og Australien bl.a. selvfølgelig Chris Tanner igen. Søndag den 4. oktober der var den igen med de skæve dage T J Johnson band fra England. Da det er mig, der har fået trukket TJ hertil igen, må vi tage smulerne fra de riges bord, hvis kabalen skal gå op, og det skal den. Jeg er sikker på, at hver og én, der hørte TJ sidst han var her, vil komme igen. Fredag den 30. oktober skal vi opleve noget anderledes: Danish Jazz Quartet. Leif Juul Jørgensen, klarinet, Søren Kristiansen, klaver (igen), Jesper Lundgaard, bas, og sidst men ikke mindst, Danmarks trommekoryfæ: Alex Riel har gennem årene været fast bag potter og pander, når der var de store internationale jazznavne på scenen i Montmartre og andre steder. Lidt nyere, og måske lidt mere swingpræget end de fleste i SeaSide, men med garanti for kvalitet. Og så slutter vi året med den traditionelle julebuffet og - på rigtig mange opfordringer - et genhør med Bourbon Street Jazzband 60 år i år, og stadig samme to mand i front: Gerhardt Ellerbæk på kornet, og Kurt Heegaard på banjo. Skal vi lige medtage, som nævnt: Dorado Schmitt søndag den 21. februar 2016. Der var den igen, men Elværket var optaget lørdag, og bandet var kun ledig i netop denne ene weekend på hele året. Lidt mere overordnet set, er der ikke de store forandringer i klubben. Bestyrelsen arbejder målrettet mod fortsat gode jazzoplevelser til glæde for alle. Vi holder de nødvendige bestyrelsesmøder, i

2014 bare fire møder, og ellers bruges mailen flittigt. Med 'svar til alle' er netop alle hele tiden informeret om, hvad der sker. Det der har været mest oppe i året har været om maden, som tidligere nævnt. Og apropos maden: Husk venligst på, at jeres bestilling af mad til et arrangement først er gældende, når I har modtaget tilbagesvar. Vi ved godt, det kan synes lidt tricky, men vi skal jo bestille nøjagtigt antal hos leverandøren af hensyn til økonomien hverken for meget eller for lidt. Og selv mails kan jo altså svigte ved vi af kedelig erfaring. Vi fastholder også princippet, at bestiller I samlet til et helt bord, altså 7 eller flere, så sørger vi for bordreservation, således at selskaber kan sidde samlet også uden at behøve at komme som de første, og vi rykker også gerne borde sammen til større selskaber. Men altså meget gerne samlet bestilling. En melding om, at hvis de og de også kommer, så vil vi gerne sidde osv. er næsten ikke til at styre. Klubben er også i år tildelt tilskud fra Kunststyrelsen, endog det maximalt opnåelige beløb til 8 koncerter, kr. 22.000, og som eneste jazzklub 'full house' har jeg erfaret. Bare med den krølle, at reglerne for tildeling siger, der skal skaffes yderligere 50% af summen fra kommunen eller andre, for at tilskuddet kan beholdes. Vi søger Frederikssund Kommune i næste tilskudsrunde og håber på velvilje fra kulturudvalget, ligesom i 2014, hvor vi fik henholdsvis kr. 14.500 fra Kunststyrelsen og kr. 7.250 fra kommunen. Det tidligere tilskud fra amtet, som overgik til kommunen ved kommunalreformen, men betalt af staten via bloktilskuddet, er inddraget af kommunen. Pengene bruges til cykelstier eller andet i stedet. Skulle vi ikke opnå støtte fra kommunen i år, så må vi have plan B op af skuffen. Bestyrelsen har drøftet forskellige muligheder ved vort møde i sidste uge. Men tillad mig at vende tilbage hertil, om det skulle blive aktuelt. Der er et par forskellige muligheder, bl.a. sponsorater. Er der nogen der har tid og er gode til at stemme dørklokker, så er det generelt en mulighed, der finder anvendelse i nogle sammenlignelige jazzklubber. Rettighedsorganisationen KODA har rørt på sig. Efter at vi i en periode ikke havde fået regning derfra, har vi til de senere arrangementer måtte bløde, og taksterne er steget ret så voldsomt. Ca. 90% stigning i forhold til tidligere. Den seneste koncert kostede kr. 535 til KODA. Det er mange penge, omregnet faktisk over 5 kr. pr. solgt billet. I og med at regnskabet balancerer med et lille overskud, og budgettet også går i nul, føler vi ikke i bestyrelsen, at det skulle være nødvendigt med hævede priser, bortset fra som nævnt for maden. Og lige netop det punkt er iflg. klubbens vedtægter ikke et generalforsamlingsanliggende. Vort lotteri bidrager også med et pænt beløb, ca. kr. 11.500 til klubbens drift. Og der skal lyde en stor tak til vore gavmilde sponsorer af gevinster Lone fra Helsehuset, Kirsten med de fine skindtasker osv. Vi har også netop modtaget flere hundrede jazz CD er fra en samling fra en afdød jazzelsker, formidlet af Christian Westergaard til klubben. Jeg kendte også vedkommende, og hans efterladte samlever, Lene, er fortsat medlem i SeaSide, men ikke til stede i aften. CD erne vil blive medtaget i mindre portioner og er til salg for kr. 50 stykket, og/eller uddeles som lotterigevinster. I bestyrelsen blev det foreslået, at der skulle trækkes lod om en ekstra gevinst i hver serie på 100 lodder, nemlig et gavekort på gratis entré for to gæster ved det følgende arrangement, selvfølgelig gerne i følge med medlemmer, men ikke et krav. Disse gevinster er blevet flittigt brugt, og foruden den medfølgende omsætning ved spisning og i baren, som jo er med til at skabe overskud, så håber vi, at gæsterne får blod på tanden og kommer igen - og allerhelst bliver medlemmer. Vi håber i hvert tilfælde, at disse gæster har følt sig velkomne. Nu skal jeg ikke trætte med så meget mere snak, men på falderebet lige minde om klubbens hjemmeside, www.seasidejazzclub.dk som Ingrid holder up to date, ligesom www.all-that-jazz.dk

hvor programmer for næsten alle jazzklubber i den østlige del af Danmark og meget andet jazzrelateret stof kan findes. Husk også, at her finder I jazzklubberne, som er tilsluttet entrésamarbejdet. Der kommer I ind til medlemspris, når I viser medlemskortet fra SeaSide, og omvendt. Dvs. at vi også byder velkommen til de andre klubbers medlemmer til vor medlemspris. Min sædvanlige slutreplik, gennem 17 år, skal I ikke snydes for i år: Det gik ikke så ringe endda. Tak fordi I lyttede, og stor tak til mine bestyrelseskolleger, og ikke mindst medhjælpende ægtefæller. Uden jer ingen jazzklub. Formandens beretning blev godkendt med stort bifald. 3. Godkendelse af det reviderede regnskab og budget Regnskab 2014 og budget 2015 var uddelt på bordene. Kassereren havde følgende kommentarer: Regnskab 2014 udviser indtægter på kr. 228.899,51 og udgifter på kr. 225.946,15 svarende til et driftsresultat på kr. 2.953,36 i overskud. Indtægterne fra klubkontingent svarer til 212 betalende medlemmer, hvilket desværre er en tilbagegang på yderligere 6 medlemmer i forhold til 2013. Lyspunktet er dog, at vi til arrangementerne i 2014 har haft en tilslutningsprocent for medlemmer på 44%, hvilket er en stigning på 4% i forhold til 2013. Tilskuddet fra hhv. Kunststyrelsen på kr. 14.500 og Frederikssund Kommune på kr. 7.250 hjælper gevaldigt på driftsresultatet, vi går som sagt ud af 2014 med et plus på kr. 2.953,36. Indtægterne fra salg i bar og café er steget 10%, herligt! Indtægterne fra lotteriet går stadig rigtig godt. Der skal lyde en speciel tak til vore sponsorer af gaver. Der har været 23% flere gæster i 2014 ift. 2013. Alt i alt et rigtig positivt årsregnskab 2014. Regnskabet for 2014 og budget 2015 blev derefter godkendt. 4. Fastsættelse af næste års kontingent Bestyrelsen foreslog uændret kontingent i 2015. Forslaget blev vedtaget. 5. Fastsættelse af entré for medlemmer og gæster Bestyrelsen foreslog uændret entré i 2015, hvilket blev godkendt. 6. Valg af 7 bestyrelsesmedlemmer Ifølge vedtægterne er alle medlemmer på valg hvert år. Erik Dhiin er fraflyttet Frederikssund og har af helbredsmæssige årsager ønsket at udtræde af bestyrelsen. Suppleant Bitten Rasmussen blev foreslået som nyt bestyrelsesmedlem, hvilket blev vedtaget. Øvrige bestyrelsesmedlemmer Mariane Jensen, Birger Nielsen, Ove Nielsen, Per Steffensen, Bjarne Rasmussen og Finn Amorsen blev genvalgt med akklamation.

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen To medlemmer Vera Petersen (Græsted, som har været medlem næsten siden klubbens start) og Lotte Leonhard (flyttet til Frederikssund for 11 måneder siden) stillede op som nye suppleanter i bestyrelsen og blev begge valgt. Nuværende suppleant Jørgen Dantoft blev valgt som tilforordnet suppleant. 8. Valg af revisor og revisorsuppleant Henning Jørgensen og Niels Elberling blev begge genvalgt. 9. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne. 10. Evt. Dirigenten takkede for god ro og orden og rettede en tak til bestyrelsen, først og fremmest Ingrid og Finn for det meget store arbejde, de lægger i klubben - at drive jazzklub i dag er meget 'op ad bakke'. Referent Dirigent Bitten Rasmussen Stefan Rasmussen