på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014
Overblik Fundamentet for naturnær skovdrift Indholdet: Hvad gør Naturstyrelsen Første evaluering Tilpasninger: Den fremtidige kurs SUT61: Douglas, gran og bøg Naturstyrelsen. Arealdrift, Partnerskaber og Friluftsliv SIDE 2
Fundamentet for flersidig drift Skovprogram 2002 = Naturstyrelsen til naturnær skovdrift Klimatilpasning Fremme opbygningen af robuste skove og sikre skovenes produktion Bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse Mindre investeringstungt skovbrug SUT12: Bøg med ask og ær Naturstyrelsen. Arealdrift, Partnerskaber og Friluftsliv SIDE 3
Hvad gør vi? Hovedelementer i NST s handlingsplan Vedvarende skovdække Begrænset anvendelse af renafdrifter brug af naturlig foryngelse Øget anvendelse af hjemmehørende træarter robuste og klimatilpassede Begrænset kørsel på arealerne Udeladelse af pesticider og gødskning Mere dødt ved træer til død og henfald Naturlig hydrologi Naturstyrelsen. Arealdrift, Partnerskaber og Friluftsliv SIDE 4
- Mindre investeringstungt skovbrug Naturstyrelsens driftsøkonomi vedr. træproduktion (mio. kr.) Indtægter 1992 1998 2004 2011 Skovning Flisning Sankning 206 20 4 187 29 3 168 47 2 155 62 1 Indtægter i alt 230 219 217 218 Udgifter Skovning og Transport Flisning Bevoksningspleje Kulturanlæg og pleje -109-19 -19-64 -82-22 -12-44 -67-37 -8-17 -55-42 -4-14 Udgifter i alt -211-160 -129-115 Overskud 19 59 88 103 Naturstyrelsen. Arealdrift, Partnerskaber og Friluftsliv SIDE 5
- Evaluering 2013: Konklusioner Forbedrede økonomi for NST gennem de seneste 20 år. Skovudviklingstyperne er godt forankret i organisationen. Foryngelse og frembringelse af skovklima muligt, også på mange vanskelige arealer. Men også eksempler på mislykkede foryngelser. Behov for nye planredskaber i forhold til mere varieret skovstruktur, kommer hurtigere end forventet. Spørgsmål rejst i forbindelse med evaluering: Kan økonomien opretholdes ved naturnær skovdrift? Kan produktiviteten opretholdes med faldende foryngelsesudgifter og udfordringer med storme, hjortevildt og frost? Kan samfundets behov for øget produktion af biomasse imødekommes, med naturnær drift? Naturstyrelsen. Arealdrift, Partnerskaber og Friluftsliv SIDE 6
- Naturstyrelsens vurdering og justeringer Konvertering til naturnær drift Fortsat fokus på robuste skovudviklingstyper. Stor opbakning på målet rundt i organisationen. Fortsat fokus på vedvarende skovdække og naturlig foryngelse. Styrket kulturindsats skal fremrykke etablering af robuste skove, da stormfald og renafdrifter ikke kan undgås. Tålmodighed: Konvertering kræver nogle steder mindst en trægeneration. Naturstyrelsen. Arealdrift, Partnerskaber og Friluftsliv SIDE 7
- Bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse Naturnær skovdrift giver den ønskede fleksibilitet og deraf løbende mulighed for justering i forhold til benyttelse og beskyttelse. Styrket fokus på målrettet biodiversitetsindsats. Fortsat fokus på effektivisering og professionalisering, herunder vedmasse produktion til biomasse. Naturstyrelsen. Arealdrift, Partnerskaber og Friluftsliv SIDE 8
- Spørgsmål til det nye skovprogram Hvor meget skal NST lægge vægt på biomasseproduktion i lyset af klimaforandringer og mål om vedvarende energi? Skal balancen mellem produktion og biodiversitetshensyn justeres? Naturstyrelsen. Arealdrift, Partnerskaber og Friluftsliv SIDE 9
Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 30 00 E-mail: nst@nst.dk www.naturstyrelsen.dk Naturstyrelsen. Arealdrift, Partnerskaber og Friluftsliv SIDE 10