Notat om fremskaffelse af laboratoriedata til Sundhedsjournalen - etablering af full scale laboratoriedatabank 1. Baggrund Nærværende notat beskriver et oplæg til, hvordan der på kort sigt kan etableres en løsning, som understøtter, at Sundhedsjournalen vil kunne fødes med data fra laboratorieområdet (klinisk biokemi). Baggrunden er, at regionerne har opstillet et pejlemærke om, at der inden udgangen af 2013 etableres en national Sundhedsjournal, som skal give adgang til de væsentligste data (journalnotater, cave, laboratoriedata, medicin og billeddiagnostiske data). På laboratorieområdet var det forventningen, at den eksisterende laboratoriesvarportal vil kunne være datakilde til sundhedsjournalen. Efter nærmere undersøgelse, må det imidlertid konstateres, at den nuværende laboratoriesvarportal ikke er tilstrækkelig robust til at kunne levere data til sundhedsjournalen på en hurtigt og effektive måde, som lever op til brugernes forventning om hurtige svartider. Notatet beskriver med udgangspunkt i den nuværende laboratoriesvarportal tre scenarier for, hvordan den eksisterende løsning kan udbygges med henblik på at kunne levere komplette data på en hurtig og effektiv måde til Sundhedsjournalen. Notatet beskriver endvidere, hvordan en videreudviklede løsning vil kunne indekseres med henblik på at levere data til et Nationalt Patientindeks (NPI). Denne indeksering kan i princippet iværksættes uafhængigt og trinvist af den øvrige udbygning af laboratoriesvarportalen. 2. Status på området ift. kommunikation af laboratoriesvar på tværs af organisationer Laboratoriesvar kan inddeles i nedennævnte kategorier fordelt på de forskellige svarleverandører der findes i dag: 1. Klinisk biokemi, 1
2. Klinisk Immunologi, (blodbanker) 3. Klinisk mikrobiologi, 4. klinisk patologi, 5. Speciallaboratorier som SSI, Steno, Dianalund o.a. 6. Lægernes egenproducerede analysesvar 7. Bedside (POCT tests) samt klinisk fysiologi på hospitaler 8. Sundhedscentrers målinger 9. Patienternes egne målinger Alle laboratorier (1-5) har i dag IT systemer, der kan levere svar på elektronisk form som EDI svar baseret på MedComs standarder. Desuden leverer de svar der vises på laboratoriesvarportalen. Svar der vises på laboratoriesvarportalen fremskaffes på 3 metoder A. Som Webservice kald til det enkelte laboratoriesystem- i klinisk biokemi og klinisk immunologi. (hver gang der søges svar på en patient sender laboratoriesvarportalen en forespørgsel til det respektive labsystem). B. Som webservice kald til en national database hvor svarene er samlet fra de enkelte laboratorier. (hver gang der søges svar på en patient sender laboratoriesvarportalen en forespørgsel til databasen) a) Patobank der har samlet svar fra alle offentlige og private patologilab b) Miba mikrobiologidatabank der har samlet svar fra alle mikrobiologi laboratorier C. Direkte fra Laboratoriesvarportalens databank, der er database for svar på prøver fra a) Statens Serum Institut b) Lægernes egenproducerede analysesvar c) Enkelte blodbanker d) Andre leverandører efter behov. Ex. sundhedscentre og klinisk fysiologi. Alle Webservice kald er baseret på MedComs XML standarder som håndteres af næsten alle af de respektive svarleverandører i dag. Laboratoriesvarportalens egen database, laboratoriedatabanken, indeholder i dag kun svar af kategori C, hvorimod øvrige hentes som webservicekald i hvert enkelt tilfælde. Det betyder at der kan være en relativ lang svartid fra laboratorier der kaldes med webservice hver gang der forespørges (kategori A ovenfor). Sundhedsjournalen forventes at gøre brug af NPI, men det vil under alle omstændigheder skulle spørges i laboratoriesvarportalen når detailsvaret skal ses. Skal der ske indeksering til NPI skal den som følge heraf ske i - alle de enkelte biokemisystemer (6 kørende plus 5-6 med historiske data), - i immunologisystemer, (1-4 afhængig af den løsning regionerne vælger) - i Laboratoriesvarportalen (1) - I Patobanken, (1) - i MIBA (1) 2
For at skabe indeksering som ønsket i NPI skal der derfor udvikles enten en indekseringsløsning i alle de laboratoriesystemer (10-17) der i dag leverer svar til laboratoriesvarportalen eller alternativt lægge en kopi af svarene fra de regionale biokemi /immunologisystemer over i Laboratoriesvarportalen og genbruge den indeksering der alligevel skal laves til metode C. 2.1 Datakilder, svar der ikke er med i dag Der er pt. ikke planer om at vise patienternes egne målinger i laboratoriesvarportalen. Men de kunne sagtens rummes og håndteres i det nuværende setup. Desuden vil data fra klinisk fysiologiske undersøgelser ex. lungefunktion og audiometri ikke fremgå. Der findes ikke løsninger der udstiller disse data på ensartet elektronisk form i dag. Ligeledes vil POCT spot-data der måles decentralt på afdelinger ex. urinstix, de fleste glucosemålinger osv. ikke fremgå nogen steder i struktureret form. Aktuelle status for opkobling af laboratoriesystemer/regioner. Fig 1: De enkelte regioners opslagsløsninger i dag. Grøn opkoblet til labportal, Gul: på vej Fig 2: Laboratoriesystemer i regionerne i dag, Grøn opkoblet til labportal, Gul: på vej 3
2.2 Funktion - Usecase eksempel Ønskes svar til ex: Hæmoglobin, Kolesterol, Blodsukker(glucose), Urin Dyrkning og resistens, urinstix, blodtype, patologisvar og FEV1 (lungefunktion) Vil alle disse kunne ses på laboratoriesvarportalen. Kilderne vil være: Biokemi, Immunologi, Laboratoriesvarportalens database med lægens egne analyser og SSI samt MIBA og Patobank. Alle disse kilder er nødvendige for at få fuldt overblik. Dog medtages ikke de decentrale målinger der er udført på hospitalerne ex. FEV1 (lungefunktion) på en sengeafdeling. Er de udført i lægepraksis vil de være med. Lægepraksis vil forventeligt alle være opkoblet til Sentinel og dermed kunne aflevere egenproducerede data fra 1. april 2013. 2.3 Adgang til laboratoriesvaroversigt Praktiserende læger og speciallæger har alle adgang til alle svar på laboratoriesvarportalen: - Enten gennem opslag i Sundhed.dk eller - Direkte fra WebReq når denne tilgås fra deres lægesystem. Alle læge- og speciallægepraksis anvender WebReq i dag. Sygehusafdelinger har tilsvarende: - Adgang til laboratoriesvarportalen gennem opslag i sundhed.dk vha. digital signatur og - Generelt adgang til at se egen regions eller eget laboratoriums laboratoriesvar i deres journalsystem eller via forskellige webløsninger, som er delvist integrererede i deres journalsystemer. Ofte kræver det dog opslag i alle de individuelle systemer. Ex. i biokemi, i mikrobiologi og i immunologi (blodweb). Ingen regioner har etableret løsninger med adgang til at se alle disse svar. Svar produceret på private laboratorier ex. KPLL i RegionH eller servicelaboratorier samt lægernes egenproducerede analyser vil ikke være direkte tilgængelige i sygehusets systemer. Skal man se dem, må man logge på Sundhed.dk med digital signatur og derigennem videre til laboratoriesvarportalen. Patienter har ikke adgang til at se egne svar på laboratoriesvarportalen i dag. 3. Løsningsmuligheder til fremskaffelse af laboratoriesvar på sundhedsjournalen vha. NPI og hurtig direkte adgang til laboratoriesvarportalen Der er flere forskellige løsningsmuligheder som opdeles som følger afhængig af funktionaliteten: Niveau NUL: Man afstår fra at vise laboratoriedata i overbliksbilledet i Sundhedsjournalen og sikkert samme løsning i kronikerdatasættet. Kaldes NUL-løsningen Niveau 1: 4
Man henter Metadata til NPI direkte fra de enkelte regioners biokemi og immunologisystemer samt fra laboratoriesvarportalens database. Laboratorie (meta)data vises i Sundhedsjournalens overbliksbillede. Historiske data udelades i Sundhedsjournalen. Kaldes Niveau 1 løsningen. Niveau2: Man sætter de 6 regionale biokemi og 4 blodbank laboratoriesystemer med live data til at sende kopisvar til labbanken (samme løsning som for mikrobiologi og patologi). Man konsoliderer og lukker de 7 databaser med historiske data til den nationale databank. Sundhedsjournalen kan direkte slå alle svar op i laboratoriedatabanken vha. eksisterende webservice. Der kan bygges integration mellem den nationale lab-databank og NPI og dermed til Sundhedsjournalen. Kaldes Niveau 2 løsningen. 5
Karakteristika for de enkelte løsningsmodeller 3.1 Niveau NUL man afstår fra at vise laboratoriedata i overbliksbilledet i Sundhedsjournalen, men forventer pga. det lettere adgang til sundhedsjournalen at forbruget på labsvarportalen vil stige og dermed stille krav til fødesystemerne. Udviklingsomkostningerne er uændrede. Nye systemer skal etablere servere til adgang for webservicekald. Et sådan løsning koster typisk 200.000 kr. / system. Anvendes upload til svarportalens databank vil den være typisk på 100.000 kr / system. Drift og vedligehold af laboratoriesvarportalen må forventes at stige lidt i størrelsesordenen 5. 000 kr / md som følge af de øgede antal kald når sundhedsjournalen etableres. Der vil komme betydelige udgifter til opgradering af webservice front-end i nogle biokemisystemer ved øget belastning. Skønsmæssigt I størrelsesordenen 200.000 300.000 kr pr. system. Desuden øget vedligehold på 200.000 af disse systemer. Se funktionalitet. Funktionalitet: Der vil opstå betydelige ventetider / time outs i labsvarportalen med det øgede antal opslag der vil komme, med mindre der sker den førnævnte opgradering af webservice front-end. Det skyldes at flere biokemisystemers databaser belastes yderligere. De er noget underdimensionerede i dag. Det vil opleves som at systemet ikke svarer, og at produktionssystemet bliver langsommere. Fordele/ulemper ved niveau NUL: - Der skal ikke ske nyudvikling - Kører fra dag 1 - Nye systemer kan kobles på løbende - Ingen indeksering - Lange svartider > 20 sek. - Svar fra systemer der har lange svartider vises ikke20 sek - Øgede omkostninger ved større belastning. - Negativ effekt på driftssystemets performance. - Historiske data mangelfulde Samlet investering for eksisterende systemer for at modsvare det øgede trafik estimeres til i alt 1 mio. kroner som vil fordele sig ujævnt over regionerne. Årlig forøgelse af den samlede drift vurderes at ligge under 100.000,- kr. pr. år 6
3.2 Niveau 1 Man henter Metadata til NPI fra de enkelte regioners biokemi og immunologisystemer samt fra laboratoriesvarportalens database. Historiske data udelades. Der skal udvikles en NPI indekseringsløsning i de enkelte regioners biokemisystemer. Immunologisystemer og laboratoriesvarportalens database, dvs. i alt i 8-12 systemer plus i MIBA og Patobank. Udviklingsomkostningerne hertil skønnes at være i størrelsesordenen 2-300.000 pr. system incl. laboratoriesvarportalen plus drift og vedligehold af løsningen, herunder overvågning af de 10-14 systemers indekseringsservere. Anslået 2-300.000 i alt pr år, men meget usikker vurdering. Øgede omkostninger i den enkelte region som følge af at Sundhedsjournalen øger belastningen af laboratoriesystemerne når trækket på labsvarportalen øges(se nul løsningen) ca. 1 mio. kroner i udviklingsomkostninger og årlig driftsvirkning på kr. 200.000 pr. år. Man får ikke indekseret historiske data, men de er tilgængelige i labsvarportalen. Men det vurderes for nuværende ikke at være særlig problematisk da de udgår i løbet af 2-3 år. Historiske data opbevares kun i 5 år. Desuden er langt fra alle danske historiske data med i dag. Fordele/ulemper ved niveau 1: - Kan udvikles gradvist - Nye systemer kan kobles på løbende - Lang udviklingstid > 1-2 år - Lange svartider - Øget overvågning lokalt - Øgede omkostninger ved større belastning. - Negativ effekt på driftssystemets performance. - Historiske data mangelfulde - Historiske data kun i 5 år - kostbar Samlet investering for eksisterende systemer for at modsvare det øgede trafik og NPI indeks opdateringer estimeres til mellem 3 og 5 mio. kroner som vil fordele sig noget ujævnt over regionerne. Årlig forøgelse af den samlede drift vurderes at ligge på mellem 0,5 til 1.5 mio. kr. pr år. 7
3.3 Niveau2 Man konsoliderer og lukker de 7 databaser med historiske data til den nationale databank. Man sætter de lokale laboratoriesystemer med live data til at sende kopisvar til labbanken (samme løsning som for mikrobiologi og patologi). Der bygges integration mellem den nationale lab-databank og NPI og dermed til Sundhedsjournalen. Sundhedsjournalen kan direkte slå op i laboratoriesvarportalen, uden indeksering. Der skal udvikles kopi-svars funktionalitet i de 5 regioners og KPLLs biokemi installationer, så data lægges løbende over i laboratoriedatabanken via sundhedsdatanettet. Anslås til at koste 3-400.000 i alt når det gøres samlet. MedCom XRPT01 standard genbruges. Der skal udvikles funktionalitet så NPI indeksering sker i laboratoriesvarportalen, og uploadstyring og øget antal forespørgsler skal udvikles. Anslås til 900.000 kr. Udvides denne løsning uden indeksering vil det kun koste 400.000 kr. Laboratoriesvarportalens databank server skal udvides og tilpasses for at klare laboratoriesvardatabankens mange ekstra data. Anslås til 250.000 kr. De 4 manglende Blodbanker udvikler løsning der anvender niveau2. Anslået 100.000 pr installation. Det vil tage en del tid før laboratorissvar databanken vil være en komplet kopi af de 6 regioners og KPLLs systemer, formentlig op mod ½ år. Historiske data opbygges løbende over de kommende 5 år. Herefter lægges de på en historisk data server. Drift af denne er ikke estimeret. Fordele / ulemper ved en national laboratoriesvar databank Simplere og langt billigere opkobling af nye systemer. Langt hurtigere svartid, (estimeret under 2 sek) på central laboratoriesvardatabank server end ved webservicekald til de enkelte systemer. Uafhængig af evt. driftproblemer i de enkelte laboratoriesystemer-ingen ventetid ved nedbrud af enkeltsystemer. Sparede udgifter til etablering af indeksering i alle de enkelte laboratoriesystemer. Indeksering kun et sted. Sparede etablering af nye tekniske datalinier fra hver enkelt labsystem til NPI der skal kun være en fra laboratoriedatabanken. Overvågning kun et sted. Regioner kan se alle svar på en patient i eget system, ingen lokalaftaler nødvendige. Hurtig levering af svar til kronikerplatforme. Mulighed for at opsamle data på patienternes egenmonitorering Laboratoriedatabanken kan også opsamle disse data uden yderligere programmering. Simpel adgang for patienter til at se egne svar. Historiske data kan simpelt opsamles, gemmes og fremsøges til videnskabelige formål. Kun et sted at hente alle historiske data. Simpelt kun at opgradere/rette et sted. Ingen umiddelbare ulemper. Årlig driftsudgift for labsvarportalen estimeret til ca. 0,8 mio. kroner. 8
Beløbet for de enkelte regioner stammer fra ekstra vedligeholdelsesudgifter til softwareændringer, typisk 20 % af investeringen. Beløb til videreudvikling bør afsættes, i størrelsesordenen 300.000 kr. Etablering/Drift/vedlighold De 3 løsningsforslag medfører alle udgift til opgradering, nyudvikling, vedligehold og drift. Nedenstående skema viser de enkelte løsningsmodellers omkostningsprofiler. Vurderet efter bedste skøn og indkomne overslag. Fig 3: Oversigt over investering og drift af de forskellige modeller. Forklaring til Fig5: 0. Indeksering sker i hver region i de enkelte biokemi- og blodbanksystemer 1. Labsvarportal indeksering: 4 Niveau 1, her skal indeksering også ske i labsvarportalen, 5 Niveau 2: her sker indeksering alene i labsvarportalen, lidt dyrere end niveau 1 da alle data skal indekseres 2. Labvarportal, tilpasning. Ved etablering af niveau 2- skal labsvarportalen tilpasses det betydelige antal øgede data. 3. Labsvarportal, større server. Ved etablering af niveau 2- skal labsvarportalen udbygges så der kan gemmes ca. 100 mill svar pr. år. Disse skal kunne fremfindes ekstremt hurtigt. Historiske data gemmes ligeledes >5 år. 9
4. Investering blodbanker: Blodbankerne er endnu ikke på laboratoriesvarportalen, Alle regioner har afsat midler til det. Prisen afhængig af løsningsmodel. Vælges upload til labsvarportal, skal der ikke ske indeksering i de enkelte systemer, derfor prisforskellen. 5. Opgrader regioner: De regionale labsystemer skal opgradere serverkapacitet på grund af øget træk fra Sundhedsjournalen direkte i den enkelte regions systemer. Ved niveau 2 skal der kun ske ændring af oplad funktion. *. Der vil være en regional driftsudgift på softwareændringer på normalt 20 % af investering af programændringer **. Tilsvarende for laboratoriedatabanken, plus drift af større server. ***. Der bør afsættes beløb til videreudvikling af løsningen ****. Svartiden ved opslag i laboratoriesvarportalen vil med de eksisterende løsninger være op til 20 sek. Ved niveau 2 løsningen vil den være typisk under 2 sek. 4.Tidsplan 5. Anbefalinger: Udbygning af laboratoriedatabanken, så den omfatter alle landets biokemiske laboratorier og blodbanker (immunologi) samt disses historiske data, har været behandlet på fællesmøde mellem MedComs sundhedsfaglige laboratoriegruppe, NSI, Sundhed.dk, Danske Regioner og MedCom i maj 2012. Her var der tilsutning til løsningsmodel: Niveau2, med fælles national biokemi og immunologilaboratoriedatabank. Især blev der fokuseret på nem adgang fra systemer og meget hurtige svartider hvis det skal bruges i klinisk hverdag. National databank med alle historiske data blev påpeget som væsentligt. Yderligere fordele vil endvidere være, at NPI Indekseringen af biokemisvar sker et sted og udvikling af denne vil være mindre risikofyldt, da det kun er et sted hvor indekseringen skal udvikles. Driftsmæssige og administrative opgaver forenkles, når der kun skal ske vedligeholdelse et sted. Udvikling og tilslutning af systemer kan ske gradvist. Laboratoriesvarportalens brugergruppe står for prioritering af videreudvikling, herunder funktionalitetskrav. 10
Financieringen af udviklingen af laboratoriedatabanken foreslås som engangsinvestering, driftsudgifter fordeles til de enkelte regioner/privatlaboratorier i forhold til aftalt fordelingsnøgle. Patienter kan direkte få adgang til at se egne laboratoriesvar i den beskrevne løsning. Det er udelukkende et spørgsmål om at beslutte at åbne for adgang. Det anbefales derfor at igangsætte udviklingen af niveau 2, med endelig færdiggørelse og fuld drift 1.4.2013. Udarbejdet 11. august 2012 Ib Johansen MedCom 11