StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv: Landsklubbens uddannelsesudvalg StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Lars: - Jeg arbejdede sammen med Sten Børge i et murefirma, der var ejet af Stæhr Stilladser. Det gik på røven - altså murerfimaet. Efter det startede Jørgen og John stil-ladsforretningen JEB Stilladser. De havde været konduktører i Stæhr. Sten kørte sammen med Preben, og jeg begyndte så omkring påske, ikke helt efter bogen dengang var der meget, der skulde passe sammen for at få lov til at være stilladsabejder i København. Det første år med forskellige makkere, blandt andet Smukke Jørgen, den gamle ræv, og derefter har jeg stort set kørt med Marek gennem resten af de 25 år.
StilladsInformation: - Hvilke firmaer har du været i? Lars: - De først 11 år i JEB. Det var der jeg lærte, at der er altid plads til at være een mere, selv til et opgangstårn i en baggård. Men da lønchecken og Jørgen faldt ud i tågerne stoppede Jesus og jeg. Vi begyndte så i det nye Byens Stilladser. Senere blev vi headhuntet til DSS, men en dag fandt de ud af, hvem Jens Løvemod (Jesus) var, og så var det ud. Det blev til ni dage, heraf de fem på røven.. Derefter blev det Herfølge og så Peri. I Peri blev vi fyret, fordi vi sad i skuret og aftalte, hvordan dagen skulle gribes an -, helt til kl. 7.05! Jesus blev der dog. Det blev til makkerskab i ca. syv år. Han var en mand med stor fællesskabsånd og kærlighed - han er savnet! (Jesus var dette blads side 9-mand i nr. 56. Læs interviewet på hjemmesiden red.) Videre til BMS, til Barberens, til Frihavnen og nu altså hos Oldenborg Stilladser. StilladsInformation: - Ang. JEB Stilladser.jeg synes at kunne huske historier om, at man i dette hedengangne firma kunne risikere at få tilbudt sin løn i naturalier havde det noget på sig? Lars: - Det var efter min mening en af de bedre forretninger -, høj løn og en mester, der kunne samle folkene omkring sig. Da vi på et tidspunkt arbejdede ude på Avedøreværket, skulle vi vise akkordsedler i klubben, for med så lille et firma og med Jørgen som mester, så måtte der være noget lusk med i spillet. Men vi fik 125 kr i timen plus dyrtid (dyrtiden er senere blevet til timetillæg red.). E-service gik for 85 kr, så så var vi fredet det var i 1989. Men intet vokser ind i himlen, og heller ikke JEB. Og ja - der var mange kontakter, så en ovn for et stillads har jeg hørt om - der var en del, der arbejdede alternativt, og til sidst var lønnen i gummichecks
StilladserInfomation: - Hvordan blev du makker med Marek? Lars: - På et tidspunkt efter ca. halvandet år skulle min daværende makker, Lars fra Fredensborg, ind og sidde. Vi gik på Østerbrogade, og der kom Marek så over til os for at sige davs - vi havde en fælles ven. Dengang kørte Marek bus, og som så mange andre var han dybt begejstret for de der stilladsarbejdere, så hvorfor ikke prøve med ham. Det har jeg ikke fortrudt Han var godt nok blank, men han kom hurtigt efter det. StilladsInformation: - Disciplene?? Baggrunden for navnet? Lars: - Ja, hvorfor mon.. Der var engang et sjak svenske stilladsarbejdere, og de forstod ikke helt det med disciplene - de oversatte det fra engelsk med læreungerne, men hvordan kunne det passe på sådan nogle gamle fyre? Nej, det var selvfølgelig med Jesus i sjakket, at det navn kom. Et øgenavn er for det meste præsist og ærligt talt - her passede det godt; vi var måske kun fem disciple, men fyldte for tolv!
StilladsInformation: - Du kørte i sin tid i storsjak med blandt andet din bror Michael, med Marek og med Jesus, som desværre døde alt for tidligt. Jeg kan forestille mig, at det ikke var kedeligt. Lars: - Hos Jeb var vi vant til at være flere sammen.vi kørte et par store teltsager på Proviantgården og ministerierne ved Christiansborg, så det lå lige til højrebenet, da Byens Stilladser startede op med Johnny som mester. Det var Niels og Marek, Jens og Michael, Jesus og jeg og med kun eet for øje - at gøre Johnny rig. Det var en god tid - fuld fart på og altid enighed i sjakket. Det blev vel nok for meget for Johnny. Så fortsatte vi igennem forskellige firmaer stadig som storsjak, og vi endte i Barberens Stilladser med en lille udgave af storsjakket - dog til tider alle mand. I et storsjak er det at bytte bil, bytte makker eller hjælpe de andre færdig aldrig et problem! StilladsInformation: - To-mandssjak, tremandssjak, storsjak du har prøvet det hele. Hvad er dine erfaringer med de forskellige sjakstørrelser? Lars: - Hvis jeg i dag kunne finde sammen med nogle med den indstilling, sååå måske Et storsjak med en fælles løn har den fordel, at såvel store som små og gode og dårlige sager deles ligeligt, og for mester er der så et sammenhold omkring stilladset - sagerne bygges til tiden og mangler der en mand en dag, er det ikke et problem. Mester skal kun tænke på at skaffe noget mere arbejde. Der er mange fordele - er en mand syg eller på ferie er det ikke noget problem. Man skal bare huske een ting: IKKE holde øje med de andre - kun med sig selv!!
StilladsInformation: - Gemmer der sig en særlig historie bag dette billede af dig, som vist er taget for et par år siden? Lars: Egentlig ikke. dovenskab, og hvor langt kunne det blive, så vel mere en sport. StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Lars: - Nogle af de bedste handler nok om fællesskabet. Jeg er et barn af 70 erne - med stor plads til forskelligheder, så det at bygge en hel dag med glade kammerater, det er nok det bedste. StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Lars: - Ja, nu har jeg jo fortalt om vores korte karriere hos DSS. På et senere tidspunkt var vi i et firma, hvor vi blev fyret, men der var der sgu ikke nogen opbakning. De var trykket der, og de skulle ikke vise mester sammenhold..
StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Lars: - Jesus og jeg var ved at krane et telt op på Helligkors skolen på indre Nørrebro. Jeg manglede stroppen til kranen og råbte ligeså højt, jeg kunne: JESUS, JESUS - smid stroppen ned! Der var et par indvandrere, der kiggede noget - at jeg sådan havde kontakt til deres profet...
StilladsInformation: - Hvordan synes du, at branchen har udviklet sig / ændret sig i den tid, du har været stilladsarbejder? Lars: - Ja, nu kommer jeg nok til at lyde gammel, men tiden med stormøder gjorde, at man mødtes på en god måde i branchen. Men ellers kunne det godt være hårdt i gamle dage, nu er det sgu noget lettere med elevator, kran og batteridrevet boremaskine. Branchen har haft en god udvikling, selv om vi til tider løber efter og ikke foran. StilladsInformation: - Hvilke udfordringer er efter din mening de største, som branchen står overfor i de kommende år? Lars: - Det bliver nok tidens liberalisme! Det har sgu aldrig været menneskets ven med den JEGkultur. Vi som stilladsarbejdere skal holde fast i fællesskabet. Det er svært og bliver ikke nemmere med den mig-mig-kultur som fælles holde punkt. Jeg ved godt, at klubberne rundt om i landet gør meget for at holde fast, men det er op af bakke. Men - Alt i alt har det været og er en god branche! Tak for det! Tak for interviewet, Lars!