Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL

Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Årsberetning 2004

Indhold Nye prioriteringer giver nye muligheder....... 1 Rugbrødsarbejdet sætter rammerne.......... 2 Indsatsområder.......................... 3 På vej mod nationalparker.................. 5 Fremtidens friluftsliv i det nye Danmark....... 7 Formidling og aktiviteter................... 9 Kystfriluftsliv kommer i fokus.............. 14 Medlemsorganisationer................... 17 Rammerne............................. 19 Bestyrelsen............................ 20 Forsiden er fra Rubjerg Knude og fotograferet af Kai Sørensen. Tekst: Ida Sloth Bonnevie, ansvarshavende Billeder: Formandsportrættet side 1: Fotograf Thorkild Jensen. Herudover er billederne fra fotoudstillingen Naturen og mennesket (se nedenfor). Fotografens navn er nævnt ved det enkelte billede. Layout og grafisk produktion: SaloGruppen A/S, miløcertificeret iht. ISO 14001, EMAS-registreret og med licens til det nordiske miljømærke Svanen. Oplag: 4.500 eks. Formål Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet skal herunder over for offentligheden varetage såvel de tilsluttede organisationers som den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Desuden skal Friluftsrådet fungere som rådgivende organ over for de offentlige myndigheder. Om fotoudstillingen Naturen og mennesket : Naturen og mennesket er et samarbejde mellem Canon Danmark A/S, WWF-Verdensnaturfonden og Morgenavisen Jyllands-Posten. Fotokonkurrencen fra sommeren 2003 resulterede i næsten 3.700 billeder af meget høj kvalitet. Dommerpanelet kom på en svær opgave, da de skulle udvælge bare 40 til fotoudstillingen og præmiere ti. Det blev iføge dommerne til mange overvejelser om brug af naturen, og spørgsmål af mere eksistentiel og eftertænksom karakter. Er naturen bare noget, vi hænger på væggen? Vender vi ryggen til naturen? Et barn udforsker naturen, men glemmer vi det når vi bliver voksne? Hvad er det for oplevelser, vi vælger at have med eller i naturen? De mange billeder fortæller om den umiddelbare glæde ved naturen, men giver også et forbløffende nuanceret indblik i problemer i samspillet mellem naturen og mennesket. Friluftsrådet har i vores billedvalg fra det varierede udbud ønsket at motivere til de positive glæder og oplevelser. Besøg også vores hjemmeside: www.friluftsraadet.dk

F ORMANDEN Nye prioriteringer giver nye muligheder Hvordan skal vi nå alt det, vi gerne vil være med til at påvirke og have indflydelse på? Det er der god grund til at spørge om, når man er aktiv eller ansat i Friluftsrådet. Der er bud efter os fra mange sider, og vi har selv en masse ideer og meget på hjerte. Vi er nødt til at prioritere. Vi må beslutte os for, hvad der er vigtigst for os, og hvor vi kan gøre vores indflydelse bedst gældende. Det er en overordentlig spændende øvelse, som vi i bestyrelsen har taget fat på. Bestyrelsen har i det forløbne år brugt en del tid på at se kritisk på vore egne processer og arbejdsgange. Det er der kommet gode drøftelser ud af, og vi har foretaget en form for politisk budgettering af mål og strategier. Dermed får vi klarhed over, hvad vi skal arbejde med, og hvorledes vi skal bruge vores ressourcer. Alt selvfølgelig i det perspektiv, at vi også skal være fleksible og gribe mulighederne, når de opstår. Det helt overordnede mål med vores politiske arbejde er at mobilisere befolkningen, så flere kommer ud i naturen og får bedre oplevelser. Alle undersøgelser tyder på, at vi er i medvind. Vi skal skabe aktivitet, deltagelse og engagement blandt vore medlemsorganisationer og deres medlemmer, ikke at forglemme den uorganiserede del af befolkningen. Dermed understreger vi også, at vi som paraplyorganisation for et meget stort antal folkeligt baserede foreninger har et solidt, folkeligt grundlag. Dette grundlag legitimerer både vores organisationsinteresser, og at Friluftsrådet selvstændigt er med til at skabe engageret deltagelse i samfundets diskussioner om friluftsliv, natur og miljø. Kommunalreformen en strukturproces Regeringens udmelding om kommunalreformen satte mange tanker i gang, også blandt Friluftsrådets aktive. Mange stillede spørgsmål om deres fremtid og fremtidige opgaver. Hvad sker der med amtsrepræsentationerne? Amtsbestyrelserne? Vi har drøftet dette i Friluftsrådet; i bestyrelsen, i amtskontaktudvalget, og på møder med amtsbestyrelserne og amtsrepræsentanterne. Vi valgte at igangsætte en proces, der endnu ikke har nået en konklusion. Vi har villet se, hvordan indholdet og opgaverne i 2005 blev lagt til rette for så at indrette os mest konstruktivt efter det. Men processen er også ønskelig, fordi vi må overveje, om vi skal arbejde på en anden måde, når nu naturopgaverne primært forankres i kommunerne. Hvad er vores kerneopgaver og hvordan styrker vi det frivillige arbejde? Det er centrale spørgsmål, som vi skal stille i denne proces. Derfor vil vi komme til at snakke meget om kommunalreformen, og vi vil komme til at arbejde meget med at udvikle planerne for, hvordan vores repræsentationer ude i landet skal se ud fra 2007. Nationalparker Friluftsrådet gjorde en forskel, da vi for to år siden tilbød miljøministeren at matche statens midler til pilotprojektet for nationalparker. I stedet for to-tre pilotprojekter, blev der i løbet af et års tid udpeget ikke mindre end syv projektområder. Vi har tilstræbt at få et ligeværdigt partnerskab med Skov- og Naturstyrelsen og efterhånden fået indarbejdet nogle samarbejdsrutiner omkring ansøgninger, delprojekter og økonomien i disse. Det har været et stort og undertiden besværligt arbejde. I løbet af de kommende måneder kommer afrapporteringerne fra pilotprojekterne, og Den Nationale Følgegruppe skal dernæst komme med sine anbefalinger. Det bliver en proces, vi også vil følge nøje. Undersøgelsesområder Daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt satte syv pilotprojekter i gang. Derudover har yderligere fire områder taget initiativ til at undersøge deres muligheder. Friluftsrådet støtter disse initiativer og har opfordret dem til at arbejde efter samme betingelser og gennemløbe tilsvarende processer som pilotprojekterne. De fire såkaldte Undersøgelsesområder er: Skjern Å-området, Søhøjlandet, Roskilde-Lejre-Hvalsø og Åmosen. På trods af, at de kun har fået ét år til deres arbejde, så viser alle fire et meget stort initiativ og en stærk vilje til at gennemføre processen, som også har stor opbakning fra kommuner og berørte lodsejere og organisationer. Frivilligt organisationsarbejde Vores indsatsområde om organisationsudvikling er et meget spændende projekt om udvikling, der både forpligter deltagerne og rykker ved de vante forestillinger. Det er en meget engageret gruppe, som jeg tror, vil nå meget langt, hvis de fortsætter med samme ildhu i 2005. For interesserede, der vil følge med fra sidelinien, er der meget inspiration og ny viden at hente på vores hjemmeside. Huskøb Den 1. januar 2005 blev Friluftsrådet igen husejer, idet vi købte Scandiagade 13 af den hidtidige ejer MT Højgaard. Siden vi i 1997 flyttede fra Østerbro har vi boet til leje i Sydhavnen. Kapitalen fra salget af vores gamle hus har været reserveret til et fremtidigt køb og samtidig suppleret med et mindre årligt beløb. Denne kapital er nu realiseret, og vi har fået foden under eget bord. Tak Først en særlig tak til alle medlemsorganisationerne, og for jeres flittige fremmøde, når vi kalder på jer og har noget at drøfte. Og tak til vore mange samarbejdspartnere fra myndigheder, organisationer, danske som udenlandske netværk og fora. Også en stor tak til mine kolleger i bestyrelsen. Sidste år fik vi tre nye kolleger, og det er godt med nyt blod. Når nye øjne ser på ens arbejdsopgaver og vilkår, og det giver anledning til spørgsmål, så kan det være lærerigt ikke bare for den, der spørger, men også for den, der skal svare. Til sidst en tak til sekretariatet for en stor og solid indsats, hele året. Lars Mortensen Formand Lars Mortensen 1

Rugbrødsarbejdet sætter rammerne områder i loven præciserer offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Friluftsrådets sekretariat har brugt flere kræfter på papirarbejde og møder med Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med adgangsbekendtgørelsen end det forudgående lovarbejde. Foto: Kirsten Dyrberg 2004 blev rent arbejdsmæssigt et rigtigt lov-år. Der kom en ny skovlov, nye landbrugslove og en revision af naturbeskyttelsesloven. På mange måder kan det tunge arbejde med at følge lovprocesserne, kommentere og argumentere i høringer og til møder, karakteriseres som rugbrødsarbejdet for alt det sjove, vi gerne vil opnå: bedre vilkår for friluftslivet. Det var året, hvor nye undersøgelser viste, at stadig flere dyrker friluftsliv, motion og idræt, og stadig flere deltager i flere forskellige typer friluftsliv. Samtidig er der de seneste år sket en pæn vækst i alle former for frivilligt arbejde, og særligt det uorganiserede friluftsliv er i kraftig vækst. Så meget desto vigtigere er det, at organisationer som Friluftsrådet arbejder med at få gode rammer, som folk kan udfolde sig i. Adgang Mange af de bemærkninger, som Friluftsrådet havde til lovforslaget til en revision af naturbeskyttelsesloven, knyttede sig til Adgangsaftalen fra november 2002. Den er nu til dels opfyldt. Friluftsrådet har både før og efter Adgangsaftalen fastholdt, at Friluftsrådet fortsat har egne synspunkter, som Rådet vil arbejde for. Men anerkender samtidig, at aftalen binder parterne på specifikke områder. Den 1. september 2004 trådte de nye landbrugslove i kraft, og den 1. oktober 2004 fulgte skovloven og naturbeskyttelsesloven. Men et halvt år senere var der stadig ikke kommet en ny adgangsbekendtgørelse. En bekendtgørelse, der på en række Skilte i juni 2000 blev der holdt en konference om adgang. Et af resultaterne var nedsættelsen af Adgangsudvalget med et underliggende skilteudvalg, der bl.a. skulle lave oplæg til en kampagne med henblik på at få fjernet alle skilte i det åbne land, som ulovligt forbyder færdsel, eller som har til formål at give folk den opfattelse, at det er ulovligt at færdes det pågældende sted. Toethalvt år efter blev der med Adgangsaftalen den 13. november 2002 sat nyt skub i skilteudvalget. Målet er at få færre skilte i naturen, og at de, der skal være der, er ensartede og forståelige. I november 2004 kom endelig de vejledende skilte, som lodsejerne kan anvende for lovligt at begrænse f.eks. motoriseret færdsel på ejendommen. Kampagnen begrænsede sig stort set til en fælles pressemeddelelse og artikler i Dansk Skovforening og Dansk Landbrugs centrale tidsskrifter. Friluftsrådet har deltaget i skilteudvalget sammen med Amtsrådsforeningen, Dansk Skovforening, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Miljøministeriet. Vejledningen og de ni skilte kan ses på: www.skovognatur.dk/friluft/adgangsskilte/ Skovlov Danmark har fået en ny skovlov, som friluftslivet kan være godt tilfreds med. Hensynet til friluftsliv er direkte nævnt i lovens formål, som et element i sikringen af en bæredygtig skovdrift. Loven åbner mulighed for byggeri til spejderhytter og skovbørnehaver. Her har Friluftsrådet dog fastholdt, at der fortsat bør være en restriktiv praksis, især med fokus på, hvad der skal ske med bygningerne, hvis de ikke længere skal bruges til spejdere og småbørn. I Skovrådet, der også fik ny sammensætning i 2004, har Friluftsrådet ligeledes markeret sin restriktive holdning til byggeri i skoven. Friluftsrådet har endvidere deltaget i en undergruppe om revision af skovrejsningsordningen, hvor det er lykkedes Rådet at få mere fokus på adgang til de nye skove. Jordbrugskommissioner Landbrugslovene omfatter en række love under fødevareministeriet. En af de for Friluftsrådet største ændringer, er at Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening nu i henhold til Lov om Landbrugsejendomme skal indstille medlemmer til de amtslige jordbrugskommissioner. Friluftsrådet har gennem en årrække fremført kritik af kommissionerne og ønsket, at kommissionerne blev nedlagt og kompetencen overført til amterne. Kompromiset blev i stedet, at kommissionerne blev udvidet til også at omfatte Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. 2

P OLITIK For Friluftsrådet er det en ny opgave, som er vanskelig at håndtere. Hver amtsbestyrelse har skullet pege på kandidater til såvel medlems som suppleant-posterne. Der er tale om et lønnet, personligt job, der kræver tid og stor integritet, da det bl.a. er personfølsomme sager, der varetages. I modsætning til den sædvanlige facon at arbejde på i mange amtsbestyrelser, er der her ikke mulighed for at indvie de øvrige bestyrelsesmedlemmer i arbejdet. Man kan heller ikke bare melde afbud til et møde, da jordbrugskommissionen så ikke vil være beslutningsdygtig. I øvrigt er man indstillet af Friluftsrådet, men udpeget af amtsrådene. Friluftsrådet har nu gjort de første erfaringer med arbejdet i Jordbrugskommissionerne, og holdt den 1. marts 2005 sammen med Danmarks Naturfredningsforening et fælles netværksmøde for de to organisationers kommissions-medlemmer og - suppleanter. Struktur December måned blev også i 2004 travl og ligesom året før præget af meget lovarbejde. Det skyldtes, at den omfattende kommunalreform griber ind i så mange love. For manges vedkommende var det mest tekniske ændringer, og Friluftsrådet valgte at anskue lovene ud fra det synspunkt. De grundlæggende politiske forhandlinger er overstået, og Friluftsrådet ønsker derfor at se frem ad mod en ny, konstruktiv struktur. Den videre påvirkning af de enkelte lovændringer i forbindelse med kommunalreformen skal ske i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslagene i Folketingssamlingen foråret 2005. I alt blev der kommenteret på otte ud af de 48 lovforslag. Alle høringssvarene kan læses på hjemmesiden. Læs mere om det nye Danmark på side 7. Indsatsområder Bestyrelsen nedsatte i 2003 organisations-baserede styregrupper til de første indsatsområder. Det har givet en tættere kontakt til medlemsorganisationerne, og 43 medlemsorganisationer har haft repræsentanter med i én eller flere styregrupper. Indsatsområderne er næsten alle afsluttet med udgangen af 2004, men et par nye blev sat i gang i løbet af året. Fremtidens frivillige organisationsarbejde. Styregruppe blev nedsat i foråret 2004. Syv organisationer arbejder intenst med egen organisationsudvikling i et lukket sparrings- og udviklingsforum. Friluftsrådet koordinerer og stiller proceskonsulent til rådighed for organisationerne. Natursyn. Startet i sommeren 2004. Formålet er at formulere udkast til Friluftsrådets bestyrelse på natursynspolitik i forhold til konkrete emner. Børn og Natur. Styregruppen afsøgte muligheder for at lave en mærkningsordning a la Grønt Flag til daginstitutioner. Styregruppen afrapporterede i sommeren 2004, og Friluftsrådet arbejder videre med et 2-årigt pilotprojekt under arbejdstitlen Mærk Børnehaven. Kystfriluftsliv. Et idékatalog blev præsenteret i april 2004, hvorefter stryegruppen blev nedlagt. Friluftsrådets bestyrelse og tipsadministration har gjort kystfriluftsliv til et fokusområde for tips- og lottomidlerne. Adgang. Forslag til en webportal om adgangsforhold samt et individuelt spørgeskema til brug i organisationerne. Webportalen skal etableres. Styregruppen blev nedlagt i december 2004. Forskning. Udgav udredningsrapporten Friluftslivets effekter på naturen i Danmark, og i efteråret 2004 blev et 3-årigt feltstudie over samme emne sat igang. Styregruppen er nedlagt. Sundhed. Hæftet Friluftsliv gi r sundhed og anbefalinger til, hvordan sundhed fremover integreres i Friluftsrådets virke. Sundhed er forsøgt udbredt i organisationerne, og friluftsliv forsøgt udbredt til sundhedspersonale. Friluftsrådet deltog i den nationale sundhedskampagne. Styregruppen blev nedlagt i januar 2004. Borgerinddragelse. Arbejdet gik i stå, efter manglende tilmelding og interesse for to planlagte kurser. Bestyrelsen nedlagde styregruppen i sommeren 2004. Gylle. Bestyrelsen besluttede i juni 2004 at lukke indsatsområdet, idet en del af formålet blev tilgodeset af de nye love på landbrugsområdet. Internationalt. Styregruppen afrapporterede i sommeren 2004 til bestyrelsen, og det blev konstateret, at interesserne blandt organisationerne er for spredte til, at der kan genereres et fælles projekt. Friluftsrådet tager i givet fald selv initiativet, f.eks. i forhold til regeringens Naboskabsprogram. Læs mere på www.friluftsraadet.dk/371 3

4 Idyllisk parti fra gammel skov på Livø. Foto: Anni Sloth

N ATIONALPARKER På vej mod nationalparker Rundt om i landet er en bevægelse i gang. Det simrer, syder, bobler, ja, af og til koger det over. Nogle er for, andre imod, andre har ikke taget stilling. Hvor skal vi hen, hvad skal det ende med, eller bliver alt mon alligevel som før? Det handler om nationalparker. Om at skabe bedre forhold for dyr og planter. Om at skabe naturglæde, stolthed, identitet. Og om at skabe gode oplevelser for befolkningen og landets gæster. Det handler med andre ord om at styrke Danmarks særkende og identitet, styrke mulighederne for friluftsliv samt øge formidlingen af naturværdier, landskabelige værdier og kulturelle værdier i landskabet. Områderne Friluftsrådet gør en forskel. Vi har matchet ministerens 20 mio. kr. til pilotprojekter, så fra at udpege 2-3 pilotprojekter er det i stedet blevet til 7 pilotprojekter og 4 undersøgelsesområder i alt 11 områder, hvor der diskuteres naturforvaltning/nationalpark. Alle disse steder hersker der stor aktivitet og travlhed, for i løbet af sommeren 2005 skal undersøgelserne og diskussionerne være færdige, og der skal være afrapporteret til Den Nationale Følgegruppe for Nationalpark-projektet. De syv pilotområder er forankret i Skov- og Naturstyrelsen, og har alle et ministerbrev, som definerer deres opgaver. Det gælder: Møn, Kongernes Nordsjælland, Vadehavet, Thy, Mols Bjerge, Lille Vildmose og Læsø. De fire undersøgelsesområder har selv etableret sekretariater og iværksat en lignende proces. De er drevet af et lokalt ejerskab og et særligt engagement samt borgerinddragelse i processen. De fleste har også vist en vilje til at finde løsninger på f.eks. de specielle lodsejerforhold. Undersøgelsesområderne er: Åmosen, Søhøjlandet, Skjern Å og Roskilde-Lejre-Hvalsø området. Processen Friluftsrådets holdning har fra starten været, at pilotfasen skal bruges til at afprøve muligheder og grænser i vid forstand. Hvad forstår vi ved kulturmiljø? Vi har elementer i vort landskab, som har en unik kulturmiljøhistorik. Kan det også inddrages og udgøre en nationalpark? Hvilken betydning får formidlingen af området? Er der grænser for friluftsliv? Frivillige over hele landet, bl.a. fra amtsbestyrelserne, har taget aktivt del i den store proces, som det er at afsøge mulighederne i et pilot- eller undersøgelsesområde. Friluftsliv var temaet for et seminar på Bundsbæk Mølle i Vestjylland i august. Det blev startskuddet til at få formuleret Friluftsrådets friluftspolitik i nationalparker. Medlemsorganisationerne har været tæt involveret i processen, idet der var frit spil på seminaret, som siden er blevet fulgt op af en høring i amtsbestyrelserne, et gå-hjem-møde i januar 2005, og til sidst af en skriftlig høring i organisationerne. Friluftsrådet sikrer med denne langstrakte proces den demokratiske legitimitet, og det styrker slutresultatet. Viden og erfaringer I foråret 2004 blev der arrangeret en studietur til Holland, Frankrig og Tyskland. Deltagerne var også her de frivillige og aktivt involverede, og målet var at se forskellige former for nationalparker og hente inspiration til den hjemlige proces. Friluftsrådet har bidraget til at give borgerinddragelse reel betydning, idet flere tusinde mennesker er optaget af at diskutere naturforvaltning i Danmark. Til flere af de lokalt annoncerede møder er der mødt flere hundrede personer op. Friluftsrådets støtte har bevirket en række nye undersøgelser af natur, landskab, kultur og friluftsliv. Ligeledes har Friluftsrådet ydet støtte til samfundsøkonomiske analyser, det vil sige analyser af, hvilken betydning nationalparker får for et områdes vækst, udvikling, økonomi, turismepotentiale m.v. Den videre proces Pilotprojekterne afleverer i løbet af sommeren deres rapporter til miljøministeren, som herefter vil bede Den Nationale Følgegruppe om at komme med en evaluering og anbefaling. Den Nationale Følgegruppes anbefalinger vil indebære procedurer og kriterier for de forvaltnings- og lovgivningsmæssige rammer, og for evt. udpegning og etablering af danske nationalparker. For Friluftsrådet er visionen, at Danmark får en særskilt Nationalparklov. Ligeså vigtigt er det imidlertid, at forvaltningen af naturen i nationalparkerne kommer til at ske i sammenhæng med forvaltningen af naturen uden for nationalparkerne. Lovgivningen skal derfor kunne sikre, at denne sammenhæng opnås. Også i den fase, vil Friluftsrådet spille en aktiv rolle og gøre en forskel. Seminarer, møder Friluftsrådet har sammen med en række andre organisationer holdt seminarer for organisationernes nationalparkfolk. Seminarer, som har sat fokus på friluftslivet, på naturen, på kulturmiljøet, og som har givet plads til at drøfte holdninger og afsøge grænser for de politiske udmeldinger. 5

6

D ET NYE D ANMARK Fremtidens friluftsliv i det nye Danmark Det nye Danmark, strukturreformen, kommunalreformen, sammenlægninger, overflytning af opgaver, det regionale niveau. Begreberne føg gennem luften i 2004. Spørgsmålene var mange, og i lang tid var svarene få. Friluftsrådets struktur bygger på amterne: de 13 amter, Bornholms RegionsKommune samt København/Frederiksberg Kommuner. Når de forsvinder, hvad bliver da Friluftsrådets ophæng? Hvad sker der med amtsrepræsentationerne? Amtsbestyrelserne? Alle kendte ord og begreber med amt forsvinder og skal erstattes af nye. Bestyrelsen slog fra starten koldt vand i blodet og anlagde en pragmatisk og konstruktiv tilgang til spekulationerne og planerne. Kommunalreformen får virkning fra 1. januar 2007, hvilket giver passende tid til at afvente den præcise opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner. Årets sidste halvdel blev præget af, at en lang række kommuner fandt ud af, hvem de vil lægges sammen med. Ved årets udgang tegnede et nyt kommunalt Danmarkskort sig med ca. 100 kommuner imod de nuværende næsten 270. Kommunerne får langt de fleste opgaver inden for natur, miljø og planlægning, og dermed friluftsliv. Friluftsrådet ønsker at påvirke der, hvor vi kan få indflydelse. De udfordringer, som i de kommende år trænger sig på for det regionale arbejde, er derfor: Friluftsrådet skal matche den kommende ny struktur Friluftsrådet må målrette sin politiske indsats og fokusere på kerneområder både nationalt og regionalt Friluftsrådet skal styrke grundlaget for det frivillige arbejde i Friluftsrådet, herunder rekrutteringsgrundlaget. Friluftsrådet er en paraplyorganisation rundet af folkelige organisationer. Uanset antallet af kommuner og fordelingen af opgaver, skal Friluftsrådet afspejle sin demokratiske legitimitet og arbejde for både organiserede og uorganiserede friluftsbrugere. På det årlige amtsbestyrelsesseminar i marts blev disse emner og spørgsmål om fremtidens friluftsliv drøftet. Friluftsliv står ikke højt på den politiske dagsorden, men det er en vigtig del af folks hverdag. Betyder det så, at Friluftsrådets frivillige i højere grad end tidligere skal inspirere og motivere til aktivt og engageret friluftsliv? Og i lidt mindre grad læse høringsmateriale og bekendtgørelser, studere lokalplaner og kommentere dispensationssager? De nye kommuner vil få nye opgaver. Friluftsrådet vil gøre en forskel og tage det alvorligt at skaffe sig fodfæste i den nye struktur. Friluftsrådet vil som hidtil være en troværdig samarbejdspartner, som myndigheder og organisationer tror på og lytter til. Rådet skal være med til at sætte rammerne for friluftslivet, og det sker bl.a. ved at fokusere på friluftsstrategier, adgang og naturbeskyttelse. Det skal udmøntes i de kommende kommuneplaner, nationalparker, planer for Natura 2000-områderne, friluftsstrategier, sundhed og livskvalitet i hverdagen. Amtssektionen får travlt i 2005 med at forberede overgangen til den nye struktur. Det kommer til at sætte præg på alle møder hele året. Sektionen har lavet forskellige temakort over Det nye Danmark, så man let kan få et indtryk af, hvordan friluftslivet matcher med de nye kommuner. Medlemsorganisationerne er velkomne til at kontakte Amtssektionen med henblik på at få en konkret sparring eller et oplæg til et møde med friluftsrepræsentanterne. Børn på Amagerfælled. Foto: Muriel de Seze Petersen 7

8 Vandstruds eller havbiolog. Foto: Jens Ulrik Thomsen

F ORMIDLING OG AKTIVITET Formidling og aktivitet Mosely et aktivt sted for friluftslivet Den 27. november 2002 fyldte Friluftsrådet 60 år. Skov- og Naturstyrelsen forærede i den forbindelse ejendommen Mosely til Rådet med ønsket om, at Friluftsrådet nu skulle afprøve sine ideer og visioner for et aktivt friluftsliv. Ejendommen er på 32 hektarer og ligger ca. 3 km syd for Mariager. 2003 gik med at få kendskab til området, få god kontakt til naboerne og få organiseret en brugergruppe for Mosely. Brugergruppen ledes af et bestyrelsesmedlem og består af medlemmer fra amtsbestyrelserne i Århus og Nordjyllands amter, repræsentanter fra medlemsorganisationerne i de to amter samt naboer til gården. Det er en særdeles flittig og aktiv brugergruppe, hvis første store opgave var at få et overblik over ejendommen og lave en plan for, hvad der kunne opnås på stedet. Ejendommen Bygningerne var ikke værd at gemme på. Alligevel var det først efter næsten 2 års forløb i efteråret 2004, at det lykkedes at få det meget forfaldne og ubebolige husmandssted fjernet. Nedrivningen og bortskaffelsen tog to måneder. Kommunen, amtet og jordbrugskommissionen skulle give tilladelse til at fjerne bygningerne. Kommunen gav samtidig tilladelse til, at der må opføres tre sheltere i stedet for. Oprydning Brugergruppen har udarbejdet en anbefaling af, hvordan stedet kan indrettes, og har selv taget godt fat i forbindelse med den meget omfattende oprydning. Oprydningen har bl.a. bestået i at få fjernet mange års affald fra gården, som i sorte sække lå i bunker i skovbunden. Tre dage efter, at gårdens bygninger var endeligt fjernet, lå der et læs storskrald på den tidligere gårdsplads. Det blev fjernet igen med hjælp fra brugergruppen. Jagt Brugergruppen har besluttet, at der maksimalt må afholdes to små efterårsjagter med indtil 10 deltagere. Formålet med jagterne skal være at vise, hvad jagt er og oplære nye jagttegnsløsere til at drive sikker og etisk korrekt jagt. Den 20. november og den 18. december 2004 blev der afholdt jagt på Mosely. Deltagerne var primært nye jagttegnsløsere. Jagterne var en succes på den måde, at alle fik en god dag i naturen. Jægerne så en del rådyr, men nedlagde ikke noget. Forskelligheden Mosely har allerede været brugt til meget forskellige aktiviteter: Skoleklasser fra Mariager Skole har været på Mosely for at samle inspiration til digtskrivning. Politiet har brugt Mosely til træning. Forskellige grupper har overnattet primitivt i skoven på Mosely. Mange døde træer er fældet og brugt til brænde. Der er gennemført små naturplejeprojekter: gravhøjen Mellerhøj er befriet for træagtig vegetation, og hulvejen er ryddet for tjørn og hyld. Sheltere I løbet af foråret 2005 skal der bygges sheltere på Mosely. Det er planen at lave et arrangement i forbindelse med Skovens Dag den 8. maj 2005. Fussingø Statsskovdistrikt er med på ideen. På Skovens Dag skal to af de tre planlagte sheltere være færdige. Det tredje skal bygges på dagen, så publikum kan opleve, hvordan shelter af rundtømmer bliver til. Projekt Handicappede og Friluftsliv Friluftsrådet har i to år samarbejdet med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) om projekt Handicappede og Friluftsliv et projekt, der skal forbedre de handicappedes muligheder for friluftsliv. Tanken har været at få registreret og kortlagt tilgængeligheden til friluftsfaciliteter over hele landet. Registrering Projektet overgår til DSI den 1. april 2005. Mange steder har det været svært at finde frivillige, som ville deltage i registreringerne af naturområder og naturfaciliteter. Derfor er der enkelte amter, hvor der ikke er foretaget ret mange registreringer. Friluftsrådet har imidlertid en forventning om, at DSI vil holde gang i registreringsarbejdet, når de overtager projektet. Inden da vil der være udarbejdet regionale handlingsplaner og registreret så mange naturområder som muligt. Alle registrerede områder og faciliteter tastes ind på www.godadgang.dk. På grund af de få og meget spredte registreringer, kan der ikke foretages en udtømmende kortlægning og beskrivelse af, hvordan tilgængeligheden til naturen egentlig er. Styregruppen har derfor besluttet at give handlingsplanerne en udformning, så de kan fremme en debat om tilgængeligheden til naturen. 9

Grønt Flag - Grøn Skole 10 år med miljøundervisning Grønt Flag Grøn Skole er miljøundervisning på højt niveau for elever i grundskolen. I 2004 var det 10 år siden, at projektet startede, og det blev fejret på en række skoler landet over. Daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs deltog i et arrangement på Langbjergskolen i Brøndby, og udtrykte sin glæde over, at Grønt Flag er med til at opbygge de kompetencer, som kan ruste eleverne til en fremtid til ansvarlige og medbestemmende borgere. Ministeren havde også bemærket, at Grønt Flag - Grøn Skole er udviklet i Danmark: Man hører tit om lande, der eksporterer miljøproblemer. Jeg synes, det er flot, hvis vi i Danmark i stedet kan blive kendt for at eksportere miljøundervisning. I Danmark deltager ca. ti procent af de danske skoler i netværket, og hvert år får 50-60 skoler tildelt det grønne flag for deres miljøundervisningsprojekter inden for temaerne vand, energi, affald, natur eller miljømærkning. Spor i sneen. Foto: Mette Jacobsen Det grønne flag symboliserer, at skolen har gennemført et omfattende undervisningsforløb af høj kvalitet og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Flag nummer 500 forventes at blive uddelt i sommeren 2005. Nye temaer til Grønt Flag Grøn Skole er ved at blive udviklet. I 2004 indgik Grønt Flag Grøn Skole et samarbejde med FDB s Skolekontakt og Økologisk Landsforening. Sammen producerede de tre parter Når enden er god... et hæfte om økologisk produktion, som kommer ind på både naturfaglige, samfundsfaglige og etiske spørgsmål. Endelig er det også blevet til et samarbejde med forlaget L&R Uddannelse omkring undervisningsmaterialet Den kemiske arv. Det er et materiale for de ældste klasser om hverdagens kemi. I Danmark har Friluftsrådet omkring Grønt Flag Grøn Skole gennem alle årene haft et samarbejde med Biologforbundet og Geografforbundet. Grønt Flag - Grøn Skole er en del af det internationale miljøundervisningsprogram Eco-Schools. I alt deltager på verdensplan ca. 12.000 skoler, fordelt på 31 lande, flest i Europa, men også i Sydamerika og Afrika. Endnu er Asien ikke med. Afhjælper fattigdom I samarbejde med den kenyanske miljøundervisningsorganisation, Kenya Organisation for Environmental Education (KOEE), gennemfører Friluftsrådet med støtte fra DANIDA et to-årigt projekt, der introducerer Grønt Flag-programmet i det kenyanske skolesystem. Projektet introducerer aktivitetsbaseret miljøundervisning i 12 demonstrationsskoler i det sydvestlige Kenya. Skolerne har med stor succes og entusiasme etableret projekter, der konkret søger at afhjælpe lokale fattigdomsrelaterede miljøproblemer. Et eksempel er, at flere har lært at etablere køkkenhaver ved brug af nye dyrkningsmetoder. Med støtte fra Friluftsrådet er den kenyanske partner i gang med at udvikle undervisningsmaterialer og træningsprogrammer for lærere. Det skal give eleverne indsigt og evne til at handle i forhold til de miljøproblemer, som de og deres familier har i hverdagen. På den måde søger projektet at fremme en bæredygtig udvikling også uden for skolens område. Som led i projektet er der etableret et netværk af danske venskabsskoler, hvor danske og kenyanske elever udveksler erfaringer. Friluftsrådets opgaver i projektet er at træne og rådgive KOEEs medarbejdere og lærere i projektstyring, undervisningsmetoder og udvikling af materialer til undervisningen. Derudover skal Friluftsrådet støtte opbygningen af et Grønt Flag-program, der er tilpasset vilkårene i Kenya. Læs mere på www.groentflag.dk og www.eco-schools.org 10

F ORMIDLING OG AKTIVITET Naturvejledning i det 21. århundrede Friluftsrådet danner gennem Fællessekretariatet partnerskab med Skov- og Naturstyrelsen omkring Naturvejlederordningen. Fællessekretariatet holdt i maj 2003 en visionskonference for naturvejledernes arbejdsgivere. Rapporten derfra blev færdigbearbejdet i 2004 og visionerne og de specifikke forslag i Naturvejledning i det 21. århundrede skal i de kommende år indarbejdes blandt naturvejlederne. En af Friluftsrådets opgaver er at hjælpe naturvejlederne med at integrere sundhedsaspektet gennem formidlingen af gode naturoplevelser. Naturvejlederne fik i 2004 en revideret formålsbeskrivelse. Nu lægges der vægt på, at naturvejledning er helhedsformidling, og at naturvejledning giver deltagerne direkte oplevelser i naturen. Endvidere hedder det, at naturvejlederne skal arbejde med at styrke befolkningens rekreative muligheder og friluftsmæssige aktiviteter. Mange af Nationalpark pilotområderne havde besøg af Naturvejleder-Rejseholdet. Rejseholdet består af et antal naturvejledere, som gennemarbejder området med henblik på ideer til natur- og kulturformidlingen i en eventuel nationalpark. Alle Rejseholdets rapporter kan hentes fra Friluftsrådets hjemmeside. Naturskoleprojektet En halvtids naturskolekonsulent blev ansat i starten af 2004 i et tre-årigt udviklingsprojekt for naturskolerne. Formålet er at hjælpe naturvejlederne med at udvikle formidlingen til naturskolernes primære målgrupper; skoler og institutioner. Projektet omfatter flere forskellige aktiviteter, som eksempelvis temadage og kurser, styrkelse af tematiske og geografiske netværk, udvikling af visioner og udvikling af skriftligt materiale med fokus på formidlingsmetoder. Omkring 20 naturvejledere fungerer på frivillig basis som tovholdere, og de er med til at udvikle, organisere og vedligeholde aktiviteterne. Naturvejledning på Grønland Friluftsrådet fortsatte i 2004 arbejdet med at skabe grundlag for en grønlandsk naturvejlederordning. Der har i en række år været en tæt kontakt mellem Friluftsrådet og grønlandske naturprojekter. En grønlandsk naturvejlederordning vil fremme miljøbevidstheden både blandt grønlændere og turister. Den vil samtidig støtte en bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling, herunder udnyttelsen af de levende ressourcer i Grønland. I starten af 2004 blev der dannet en bredt sammensat arbejdsgruppe, bestående af en lang række interessenter, som skal være det politiske og organisatoriske ophæng for kommende naturvejledere i Grønland. I september 2004 blev der holdt en konference med oplæg fra naturformidlere fra den arktiske hemisfære, bl.a. fra Canadas inuitbefolkning og samerne fra Nordskandinavien. Arbejdet har foreløbigt resulteret i en strategi, der beskriver hvad grønlandsk naturvejledning er, og hvordan en naturvejlederordning på Grønland kan etableres. Målet er, at der i 2005 ansættes naturvejledere i en række grønlandske kommuner. Det er vigtigt for Friluftsrådet, at ansvaret for naturvejledningen på Grønland bliver grønlandsk funderet. Projektet er støttet af DANCEA, Miljøstyrelsens pulje til støtte af Arktiske natur- og miljøprojekter. Nordisk FriluftsNetværk Friluftsrådet har i 2004 været sekretær for det nordiske samarbejde mellem friluftsorganisationerne. Det har været et spændende år, som førte til en øget kontakt med Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Blandt andet var netværket inviteret til et idéseminar i Stockholm i februar måned for at bidrage til Nordisk Ministerråds kommende miljøprogram for 2005-2008. Netværket mødtes endvidere i Gøteborg og på Kongskilde, og svenske FRISAM deltog i det stiftende møde for Finlands nye frilufts-paraplyorganisation, Friluftsforum. I 2005 er Friluftsrådet på vegne af Netværket ansvarlig for en nordisk konference om bynært friluftsliv. Den finder sted i Odense den 26.-28. august og afvikles delvist i samarbejde med Nordisk Parkkongres 2005. Starten for det nordiske samarbejde går tilbage til Friluftsrådets 50 års jubilæumskonference i 1992, hvor Gunnar Zettersten fra Sverige opfordrede Friluftsrådet til at stifte en nordisk paraplyorganisation. Det resulterede i det første fælles nordiske møde i sommeren 1993. Her var der ikke stemning for en organisation, men tilslutning til at mødes i et netværk. Netværket har siden inspireret til stiftelse af nationale friluftsparaply-organisationer i Sverige og nu også Finland. 11

Flere naturoplevelser for de mindste I 2005 begynder Friluftsrådet udviklingen af en grøn mærkningsordning for børneinstitutioner. Målet er at motivere og støtte pædagogerne til flere naturoplevelser sammen med børnene. Projektet udspringer af indsatsområdet Børn & Natur. Med ordningen ønsker Friluftsrådet at sætte fokus på naturen som rum for leg, læring og spirende miljøforståelse. Konkret vil deltagende institutioner få tilbudt målrettede kurser, spændende aktivitetsark og hjælp til at danne lokale grønne netværk. Ligesom i Blå Flag og Grønt Flag Grøn Skole, skal også børneinstitutionernes grønne initiativer være synlige gennem tildeling af en præmie. Mærkningsordningen forventes færdigudviklet i slutningen af 2006, men allerede i foråret 2005 vil de første institutioner blive inviteret til at deltage. Børn der opholder sig ude i et naturrigt miljø har en bedre koncentrationsevne, en bedre motorik, er mindre syge og har en mere udviklet leg (Efter Ute på Dagis af Patrik Grahn, Sverige) FEE Foundation for Environmental Education, FEE, flyttede efter sit årsmøde i juni 2004 sit sekretariat fra England til Friluftsrådet. Samtidig blev Friluftsrådets direktør, Jan Eriksen, valgt til præsident for FEE. FEE er en organisation, baseret på medlemslande, som er repræsenteret gennem én organisation per land. FEEs formål er at udvikle og koordinere miljøprogrammer, som direkte eller indirekte træner, formidler og underviser i miljøbevidsthed. I 2004 blev organisationer fra New Zealand, Kenya og Skotland optaget som nye medlemmer af FEE. Friluftsrådet var et af de stiftende medlemmer af FEE i 1981. I 1987 introduceredes Blå Flag i Danmark. Friluftsrådet har bl.a. bidraget med Grønt Flag Grøn Skole og Grøn Nøgle. Der er globalt set en fortsat voksende interesse for FEE. Der er nu 37 medlemslande, fordelt på kontinenterne Europa, Sydamerika, Nordamerika, Afrika og Australien. Senest har Indien søgt om medlemsoptagelse. FEE omfatter følgende programmer: Blå Flag / Blue Flag Friluftsrådet har den internationale koordination Grønt Flag Grøn Skole / Eco-Schools, som i Danmark koordineres af Friluftsrådet Young Reporters for the Environment, som i Danmark koordineres af Friluftsrådet (læs mere på www.friluftsraadet.dk/1033) Skoven i Skolen / Learning about Forests, koordineres i Danmark af Dansk Skovforening (læs mere på www.skoven-i-skolen.dk) Grøn Nøgle / Green Key, koordineres i Danmark af HORESTA (læs mere på www.greenkey.dk) Læs mere på www.fee-international.org. Blå Flag Internationalt Blå Flag fortsætter med at vinde nye lande verdenen over, og dermed sætte miljøbevidstheden i højsædet. De tre nye FEEmedlemmer fra 2004 er i gang med at implementere Blå Flag Kampagnen, og der er indgået en aftale med USA om i løbet af fem år at samkøre den amerikanske pendant, Blue Wave, og Blue Flag. Friluftsrådet har nu i 15 år været værtsorganisation for koordinationen af den internationale Blå Flag kampagne. I alt 2.938 strande og havne fik i 2004 tildelt det eksklusive miljømærke. I alle medlemslande signalerer flaget sikkerhed, miljøinformation og miljøundervisning, gode faciliteter og ordentlig ledelse. I nye medlemslande, hvor Blå Flag er under implementering, gennemløber udvalgte strande og havne en pilotfase, hvor stedet kan få tildelt et diplom (men intet flag). I løbet af pilotfasen bliver faciliteterne på stranden/havnen opgraderet til Blå Flag standard. Det er nødvendigt at have den organisatoriske opbygning på plads, så både myndigheder, organisationer, evt. private ejere samt miljøvirksomheder accepterer kampagnens mål og midler. Det er en proces, der kan tage et par år. Årsmødet for nationalkoordinatorerne foregik i Dublin i oktober. 12

F ORMIDLING OG AKTIVITET Blå Flag Danmark Blå Flag vajer fortsat i medvind i Danmark. Statistikken viser det, omfanget af positive avisartikler viser det, og befolkningens kendskab til det nu 18 år gamle flag viser det. 209 strande og 77 lystbådehavne i Danmark blev i 2004 belønnet med Blå Flag. Det var 12 strande flere end året før, mens der til gengæld var 5 havne færre. Omkring sæsonstarten i juni blev der holdt 65 flaghejsningsarrangementer. En analyse af over 550 artikler og radio/tv-indslag fra sæsonen viser, at der er megen og især positiv omtale af kampagnen. Aktiviteterne og Blå Flag Stationerne er storleverandører af historier til de danske medier. Skrald som tema Der har også været megen opmærksomhed på årets affaldstema under titlen Tag skraldet og til børn Ikke mere snak skrald er gak-gak. Der har været stor opbakning, og kommuner og havne har bidraget med en masse gode aktiviteter. Mange børn har deltaget i Tag-skraldet - konkurrencer og arrangementer. En Blå Flag båd med børn fra Hellerup-området sejlede hele sommerferien rundt til en masse Blå Flag havne. Båden gennemførte undervejs over 20 arrangementer med fokus på affald og sejlernes Blå Flag. Stationsseminar 53 repræsentanter fra Blå Flag Stationer, havne og kommuner mødte den 30. september 2004 op til Blå Flags Stationsseminar i Faaborg. Temaet var naturaktiviteter og -formidling. Regionsmøder I stedet for det sædvanlige havneseminar blev der i 2004 afholdt 3 regionsmøder for havne på henholdsvis Vordingborg Nordhavn, Strib Lystbådehavn (Middelfart) og Marina Fjordparken (Aalborg). Friluftsrådet er via møderne kommet i tæt dialog med flere havne, og det har også givet havnene mulighed for at inspirere hinanden. I 2004 trådte de reviderede havnekriterier i kraft. Alle Blå Flag havne har modtaget en mappe med gode råd om kriterierne, der skal fremme udviklingen på Blå Flag havne. Som sædvanligt er der holdt tre møder med borgmestre og kommunalpolitikere fra kommunegrupper i henholdsvis Nordog Vestjylland, Østjylland og Fyn samt Sjælland og øerne. Disse møder er meget berigende for den gode forståelse af kampagnens fortsatte udvikling. Internationale kontakter Friluftsrådet var i sommeren 2004 vært for en studietur for en repræsentant fra New Zealand og har også holdt foredrag i Norge om Blå Flags succes i Danmark. I det internationale arbejde deltager Blå Flag Danmark i forskellige arbejdsgrupper med de øvrige koordinatorer for at udvikle kampagnen og fastholde en ensartethed på tværs af landegrænser. Følg med på www.blaaflag.dk og www.blueflag.org. Fodspor ved havet Foto: Torben Salling 13

Kystfriluftsliv kommer i fokus Friluftsrådet er som administrator af Tips- og lottomidler til friluftslivet med til at gøre en forskel. Friluftsrådet administrerer blot en lille del af Tipstjenestens overskud: 3,36 procent, eller ca. 50 mio. kr. om året. Friluftsrådets tipsafdeling står for sagsbehandlingen af ansøgningerne, der fordeler sig på tre ansøgningsfrister: 1. marts, 1. juli og 1. november. Fristen 1. juli er ny og erstatter den hidtidige frist 1. august. I 2004 modtog tipsafdelingen 1.537 ansøgninger, og bestyrelsen bevilgede støtte til 865 projekter for et samlet beløb af 79 mio. kr. Det er så absolut det højeste beløb nogensinde. Beløbets størrelse skyldes primært, at 2004 var året, hvor størstedelen af de 22 mio. kr., der ekstraordinært er sat af til nationalparkformål, blev uddelt. Det kan lade sig gøre at uddele flere penge, end der kommer ind: 1. fordi pengene først udbetales, når der er dokumentation for, at projektet er gennemført. Imens samler pengene renter, som lægges oven i uddelingspuljen 2. fordi der er projekter, der aldrig bliver gennemført, eller som fører til, at bevillingen kun delvis udbetales. Tre år efter at pengene er bevilget, sender Friluftsrådet en rykker til den projektansvarlige, og hvis det ikke fører til en afslutning på projektet, meldes beløbet ledigt og går tilbage i puljen. Ændringer i kriterierne Et udførligt sæt kriterier ligger til grund for sagsbehandlingen. Kriterierne bliver hvert år revideret af bestyrelsen, og i 2004 handlede de væsentligste ændringer om såkaldte fokusområder og naturlegepladser. Igennem flere år har der været meget stor søgning på naturlegepladser, i stor stil inspireret af den idékonkurrence, som Friluftsrådet holdt i 1997. Landet over er der nu en god dækning på legepladser, der er med til at fremme børns naturforståelse. I samme periode er der sket en stramning af sikkerhedsreglerne for hvordan en legeplads skal være, og det har gjort det vanskeligt at etablere legepladser ved frivillig arbejdskraft. Derfor har Friluftsrådet besluttet, at det er tid til at hjælpe nye typer af initiativer på vej. Støtten til legepladser ophører. I stedet vil der blive gjort en indsats for de naturoplevelser, som børn kan have uden for institutionernes arealer. Ligesom boomet i naturlegepladser skete på baggrund af en bevidst bevillingspolitik fra Friluftsrådets side, er det tanken, at der også fremover jævnligt skal sættes fokus på et område. Det aktuelle fokusområde er kystfriluftsliv. Den restriktive udbetalingspraksis sikrer, at der ud af midlerne kommer endnu flere projekter til gavn og glæde for mange. 14

T IPS OG LOTTOMIDLER TIL FRILUFTSLIVET Kystfriluftsliv var i 2003 og 2004 et indsatsområde med deltagelse af en række medlemsorganisationer. Det blev afsluttet i april 2004 med et idékatalog, der peger på en lang række muligheder til fremme af kystfriluftsliv. Som fokusområde kan tipsog lottomidlerne til friluftsliv være med til at bringe ideerne fra katalogplan ud i virkelighedens verden. Velfærdsprojekter Miljøministeriet afsatte i 2003 13 mio. kr. til velfærdsfremmende initiativer på statens arealer. Friluftsrådet besluttede at matche staten med et tilsvarende beløb fra Tips- og lottomidler til friluftslivet, så aktiviteter også kan finde sted på ikke-statslige arealer. Nu er projektet slut, og der blev i alt finansieret for 9 mio. kr. Et velfærdsprojekt er et projekt, der forbedrer mulighederne for friluftsaktiviteter og naturforståelse på offentligt tilgængelige arealer. Velfærdspuljen har tilgodeset projekter, rettet mod et bredt udsnit af befolkningen, men særligt med fokus på børn og unge. Der er fortrinsvis blevet givet støtte til projekter, som har inddraget frivillige. Fritidsfisker går på havet. Foto: Ib Thomsen Følg en sags behandling Den første, der modtager ansøgningerne er sekretæren. Hun sender straks et bekræftelsesbrev til ansøgeren, opretter et sagsnummer i databasen og taster de nødvendige oplysninger ind, inklusiv et resumé af projektet. Når alle ansøgninger er indtastet, går selve sagsbehandlingen i gang. Tipskonsulenterne gennemgår de flere hundrede sager, sorterer dem og vurderer på baggrund af kriteriesættet, om der umiddelbart skal gives afslag eller arbejdes videre med en sag. Der udskrives en liste over alle indkomne ansøgninger. Den sendes til amtsbestyrelserne, som får mulighed for at komme med kommentarer, der kan indgå i sagsbehandlingen. Det er også nu, der holdes et møde med Tipsudvalget, som består af tre bestyrelsesmedlemmer. De danner sig sammen med administrationen et overblik over omfanget af ansøgninger og vurderer, om der er nye tendenser på vej. Mange sager bliver taget fra til en grundigere undersøgelse. Tipsafdelingen bestræber sig på at yde en meget stor grad af vejledning og rådgivning over for ansøgerne, enten via telefon, e-mail eller besøg. Oplysninger indhentes fra mange sider. Tipskonsulenterne tilrettelægger nogle besigtigelsesrejser, som i høj grad er en del af rådgivningen og servicen. Der skal træffes aftaler med ansøgeren og nogle gange med andre parter, som er involveret eller kunne tænkes at blive det, f.eks. kommunen, amtet eller måske en anden organisation. Afdelingslederen er det sidste led i den egentlige sagsbehandling. Inden da har mindst to personer i tipsafdelingen set på sagen. Frem mod det bestyrelsesmøde, hvor sagen skal behandles af bestyrelsen, arbejdes der på højtryk. Umiddelbart efter bestyrelsesmødet udskriver tipsafdelingen bevillingsbrevene og brevene med afslag. Der er nu i de fleste tilfælde gået 3-4 måneder fra ansøgningen kom ind. 15

16 Naturlegeplads på lavt vand. Foto: Thomas Retsloff

M EDLEMSORGANISATIONER Medlemsorganisationer (pr. 1. marts 2005) A-medlemmer Landsorganisationer, der varetager væsentlige friluftsinteresser, som kan tilslutte sig Friluftsrådets idégrundlag, og som ikke udelukkende har et erhvervsmæssigt sigte: 4H Biologforbundet Boligselskabernes Landsforening Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Danhostel Danmarks Vandrerhjem Danmarks civile Hundeførerforening Danmarks Cykle Union Danmarks Fritidssejler Union Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Jægerforbund Danmarks socialdemokratiske Ungdom Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Tursejler Forening Dansk Amatørfiskerforening Dansk Autocamper Forening Dansk Automobil Sports Union Dansk Bjergklub Dansk Camping Union Dansk Caravan Klub Dansk Cyklist Forbund Dansk Faldskærms Union Dansk Firmaidrætsforbund Dansk FolkeFerie Dansk Forening for Rosport Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Golf Union Dansk Islandshesteforening Dansk Kano og Kajak Forbund Dansk Kennel Klub Dansk Land-Rover Klub Dansk Legeplads Selskab Dansk Lejrskole Forening Dansk Naturist Union Dansk Orienterings-Forbund Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ride Forbund Dansk Sejlunion Dansk Skiforbund Dansk Skytte Union Dansk Svæveflyver Union Dansk Ungdoms Fællesråd Dansk Vandrelaug Dansk Vandski Forbund Danske Baptisters Spejderkorps Danske Naturister Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger De grønne pigespejdere Det Danske Spejderkorps DK-Camp DK Camping Club Dyrenes Beskyttelse FDF, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Forenede Danske Motorejere Foreningen Havkajakroerne Foreningen NOAH Geografforbundet KFUM-Spejderne i Danmark Kolonihaveforbundet for Danmark Kongelig Dansk Aeroklub LandboUngdom Landsforbundet DUI-Leg og Virke Landsforeningen af Ungdomsskoleledere Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Landsforeningen Natur & Fritid Landsforeningen Natur og Ungdom Landsforeningen Praktisk Økologi Landsforeningen Ungdomsringen Naturvejlederforeningen i Danmark Public Camp Samvirkende danske Turistforeninger Sct. Georgs Gilderne i Danmark VisitDenmark WWF Verdensnaturfonden B-medlemmer Organisationer eller institutioner, som ikke opfylder betingelserne for A-medlemmer, men som Friluftsrådet dog har betydelig interesse i at samarbejde med: Campingrådet Dansk Falkejagt Klub Dansk Forum for Natur- og Friluftsliv Danske Skov- og Landskabsingeniører De Samvirkende Invalideorganisationer Den Økologiske Have Det Danske Haveselskab Fiskeringen Foreningen af Danske Turistchefer Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, Lejre Idéværkstedet De Frie Fugle Kongskilde Friluftsgård Landsforeningen for Bygnings- & Landskabskultur Sammenslutningen af Danske Småøer Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg Skjern-Egvad Museum Stads- og Kommunegartnerforeningen Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger Vadehavets Bådklubber Zoologisk Have 17

Himmelsk fisketur. Foto: Kurt Thomsen 18