Østeuropæiske borgere med hjemløse- og tiggeradfærd i København

Dato: 05-12-2006 Sagsnr.: 2006-3261 Dok.nr.: 2006-29868 Østeuropæiske borgere med hjemløse- og tiggeradfærd i København 1 Baggrund og formål... 2 2 Konklusioner og perspektiver... 2 3 Organisering af de midlertidige hjemløsetilbud i Københavns Kommune... 4 3.1 Herberger - 94 boformen... 4 3.2 Natcaféer... 4 3.3 Den opsøgende Gadeplansindsats... 4 4 Metode... 5 4.1 Lovgrundlag... 5 4.2 Optælling i 94-botilbud og natcaféer... 5 4.3 Tælledag på gaden... 6 4.4 Interview... 6 5 Analyse... 6 5.1 De juridiske handlemuligheder... 6 5.2 94 botilbuddene... 9 5.3 Natcaféerne... 10 5.4 Gadeplansindsatsen... 10 5.5 Politiet... 11 5.6 Den Sociale Døgnvagt... 12 5.7 Private varmestuer og væresteder... 12

Side 2 af 12 1. Baggrund og formål Der har i den seneste tid været øget fokus på antallet og sammensætningen af gruppen af borgere, der kendetegnes ved at have en hjemløse- og/eller tiggeradfærd i Københavns Kommune. Aktuelt koncentrerer interessen sig om antallet af borgere med østeuropæisk baggrund. Socialforvaltningen har derfor taget initiativ til en undersøgelse af problemets omfang, for derigennem at få afklaret om der er grundlag for at justere indsatsen og/eller tage nye initiativer overfor østeuropæiske grupper af borgere med hjemløse- og /eller tiggeradfærd i Københavns Kommune. Redegørelsen er opbygget således, at konklusion og perspektiver indledningsvist præsenteres. Herefter skitseres formålet med de midlertidige hjemløsetilbud for at give læseren en baggrundsforståelse af områdets forskellige sociale tilbud. Dernæst redegøres for undersøgelsens metode og analyse. 2. Konklusioner og perspektiver Undersøgelsen viser, at der på nuværende tidspunkt er et begrænset antal hjemløse og tiggere fra de nye østeuropæiske EU-lande, der opholder sig i København. Herbergerne har ikke konstateret en øget tilgang af borgere fra de nye EU-lande. Der har ikke været nogen udvikling i den procentvise fordeling af de østeuropæiske borgere fra 2005 til 2006. Ca. 1 % af de indskrevne i 94-botilbud havde i 2005 og 2006 baggrund i de nye østeuropæiske EU-lande, men er kommet til Danmark i forbindelse med indgåelse af ægteskab. De har således lovligt opholdsgrundlag. Derimod viser undersøgelsen, at den undersøgte gruppe i begrænset omfang er kendt i natcaféer og væresteder. En optælling viser, at ca. 7,5 % af de besøgende i natcaféerne udgøres af Østeuropæere. Østeuropæere benytter sig også i begrænset omfang af de private væresteder. En optælling i det centrale København den 13. december 2006 har vist, at der på det givne tidspunkt var 5 østeuropæiske tiggere, 9 østeuropæiske gademusikanter og 6 østeuropæiske Hus Forbi-sælgere på gaden. Et præcist billede af situationen omkring de østeuropæiske borgere bliver vanskeliggjort af, at en del af tiggergruppen udgøres af personer, der har opnået lovligt opholdsgrundlag i Danmark.

Side 3 af 12 Ingen tilbagemeldinger har godtgjort, at Østeuropæere i væsentligt omfang har belagt pladser på bekostning af danske hjemløse - heller ikke i natcaféer og væresteder, hvor gruppen fylder mest. Tilkendegivelserne fra politiet kan tyde på, at antallet af hjemløse og tiggere fra Østeuropa alligevel må antages at være i stigning. Dette må give anledning til særlig opmærksomhed, da lovgivningens udgangspunkt er, at udenlandske hjemløse og tiggere ikke må opholde sig i Danmark. Problemet er primært, at politiet har konkrete vanskeligheder ved at identificere målgruppen, der selvsagt søger at undgå kontakt til politiet. Tiggergruppen synes at være opmærksom på reglerne for ophold. Det ser ud til, at det er almindeligt, at tiggergruppen jævnligt udskiftes, således at den enkeltes ophold kun er af kort varighed, og derfor skal bedømmes efter reglerne om turistophold. I de situationer, hvor politiet opnår konkret kontakt til en tigger, har det i en række tilfælde ført til udvisning. Politiet i København oplyser at de således har udvist ca. 50-60 personer i 2006 på dette grundlag. Andre gange har den pågældende kunnet fremvise et vist kontant beløb, hvilket betyder, at der ikke umiddelbart kan ske udvisning efter de gældende regler. Der ses i denne forbindelse konturerne af en vis organisering af tiggeraktiviteten. Hertil kommer, at de særlige regler om opholdstilladelse til arbejdssøgende østeuropæere ikke omfatter indtægter ved arbejde, hvis indtægterne herfra fremstår som et marginalt supplement til deres midler i øvrigt. Det betyder, at østeuropæere i realiteten kan have indtægter ved småjob og tiggeri, hvilket kan skabe usikkerhed om, hvorvidt grundlaget for en eventuel udvisning er til stede. Enkeltstående tilkendegivelser fra østeuropæiske tiggere tyder på, at tilværelsen som tigger i København i økonomisk henseende er mere attraktiv end i hjemlandet. De synes således at have et ikke ubetydeligt økonomisk incitament til at tage ophold i København. I den sammenhæng synes det problematisk, at det ser ud til, at indtægter ved småjob og tiggeri, kan opfylde kravet om, at EUborgere skal kunne fremvise et vist minimum af kontanter for at kunne få lov at blive i landet som turister. Hvis disse omstændigheder sammenholdes med udviklingen omkring f.eks. fremmede tiggere i andre europæiske storbyer, er det vanskeligt at afvise, at en lignende udvikling er på vej til København. Der er næppe tvivl om, at EU's udvidelse mod øst vil forstærke denne udvikling.

Side 4 af 12 Aktuelt ser forvaltningen ikke behov for at justere indsatsen overfor østeuropæere med hjemløse- og/eller tiggeradfærd. Der kan dog anes konturer af, at den opsøgende gadeplansindsats fremadrettet kan få en øget rolle i forhold til at hjælpe og motivere østeuropæere og andre udlændinge tilbage til hjemlandet. 3. Organisering af de midlertidige hjemløsetilbud i Københavns Kommune Gennem årene er der udviklet flere muligheder for at skabe den indledende kontakt med det sociale system, hvis man er hjemløs borger: Midlertidige botilbud i form af herbergspladser. Dette dækker over både 94 botilbud og 93a-botilbud, hvor sidstnævnte er botilbud i kvindekrisecentre. Tilbuddene nævnes fremover under et som 94-botilbud eller boform. Der er i alt 548 pladser. Natcafeer, hvor borgeren kan få ly for natten, bad og et måltid mad. Der er i alt 4 natcaféer. Den opsøgende gadeplansindsats, for de borgere, der ikke magter at gøre brug af de sociale tilbud, herunder 94 botilbuddene samt natcaféer. Der er i alt ca. 24 deltids- og fuldtidsmedarbejdere i gadeplansindsatsen Nærværende undersøgelse tager afsæt i botilbuddenes, natcafeernes og gadeplansmedarbejdernes oplevelser og registreringer af målgruppens sammensætning. 3.1 Herberger - 94 boformen Hovedopgaven for de midlertidige herbergstilbud er at give hjemløse og voldsramte kvinder tag over hovedet, omsorg og støtte i en kortere periode. Under opholdet skal brugerne have hjælp til at finde og udnytte egne ressourcer og herbergerne skal hjælpe brugerne til at blive aktive i forhold til egen situation og muligheder. 3.2 Natcaféer I København findes der Natcafèer for borgere, der har behov for tag over hovedet om natten, men som enten ikke magter at opholde sig i deres egen bolig eller ønsker at benytte et 94-botilbud. Natcaféerne har til formål at give brugerne ly, varme, bad, mad og rådgivning. 3.3 Den opsøgende Gadeplansindsats Fælles for 94 botilbuddene og natcaféerne er, at det kræver, at borgeren selv henvender sig for at gøre brug af tilbuddene. Men i en

del tilfælde magter borgeren, hverken at gøre brug af herbergstilbuddene eller natcaféerne. Derfor er der iværksat en omfattende social gadeplansindsats overfor særligt udsatte mennesker, hvor det opsøgende arbejde på gaden er centralt. Side 5 af 12 4. Undersøgelsens metode Generelt er hjemløseområdet et vanskeligt område at dokumentere og føre statistik over, da der er særlige udfordringer ved at opgøre størrelsen af en gruppe borgere, der er uden fast adresse, og som bevidst lever en noget tilbagetrukket og anderledes tilværelse. Forvaltningen har på trods af dette forsøgt at tilrettelægge et metode design, der sigter på at komme så tæt på tendenserne omkring de østeuropæiske borgere som muligt. Som udgangspunkt er østeuropæisk i denne sammenhæng defineret som de nye østeuropæiske EU-lande 1, men det kan ikke udelukkes, at der i hjemløse tilbuddenes optællinger er talt andre personer med fra østeuropæiske lande uden for EU, eksempelvis bosniere. I den sammenhæng skal det nævnes, at det kan være vanskeligt for nogle hjemløsetilbud, at vurdere personers nationalitet og det må således betragtes som en generel usikkerhed ved undersøgelsen. 4.1 Lovgrundlag Indledningsvist bliver lovgrundlaget gennemgået på dette område, for at fastslå det juridiske opholdsgrundlag for østeuropæiske borgere, i København. 4.2 Optælling i 94-botilbud og natcaféer For at skabe overblik over, hvor mange østeuropæiske borgere, der benytter de forskellige hjemløsetilbud udledes tal fra forvaltningens egne opgørelser over antallet af indskrevne i 94 botilbud. 94 tilbud dækker i denne undersøgelse over både 94-botilbud og 93a botilbud. Sidstnævnte er botilbud til voldsramte kvinder. Forvaltningens opgørelser vil i undersøgelsen blive suppleret med 94 tilbuddenes og natcaféernes egne optællinger. Til disse optællinger har forvaltningen udsendt skemaer til de forskellige tilbud og bedt dem tælle antallet af henvendelser og besøgende over tre sammenhængende dage, fra den 11. til 13. december. Optællingerne er i nogle tilfælde suppleret med telefonisk dialog om forholdene. 1 Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien.

4.3 Tælledag på gaden Der opholder sig traditionelt mange borgere med hjemløseadfærd i de centrale områder af København. Forvaltningen har derfor fundet det relevant at tælle tiggere, gademusikanter og Hus Forbi-sælgere i disse områder. Rent praktisk er det foregået ved, at de centrale områder er blevet delt op mellem gadeplansmedarbejdere, der den 13. december i tidsrummet mellem kl. 12 og 15 har optalt de personer som gadeplansmedarbejderne vurderede tilhørte målgruppen. Optællingen kan indikere problemets omfang, men vil ikke give et helt præcist billede af, hvor mange personer, der tilhører målgruppen. Flere forhold kan have indflydelse på, hvor mange der er på gaden. Blandt andet er det nærliggende at antage, at flere opholder sig på gaden i forårs- og sommermånederne, og flere har behov for at tjene en ekstra skilling i slutningen af måneden. Derudover kan også tidspunktet på dagen være afgørende for, hvor mange der er synlige i gadebilledet. Side 6 af 12 4.4 Interview Forvaltningen har været i dialog med Politiet, Den Social Døgnvagt og fire private væresteder, for at få deres vurdering af, hvorvidt København i stigende grad lægger gader til østeuropæiske borger med hjemløse- og /eller tiggeradfærd. 5. Analyse I nedenstående præsenteres de resultater som det nævnte metodedesign har tilvejebragt. Indledningsvist vil de juridiske handlemuligheder blive kortlagt og efterfølgende vil tal fra forvaltningens egne opgørelser og hjemløsetilbuddenes optællingerne blive fremhævet. 5.1 Det juridiske grundlag for ophold 5.1.1 EU-borgeres adgang til ophold i Danmark EU-borgere kan som udgangspunkt frit bevæge sig over grænserne: arbejde, studere, etablere sig som selvstændige og rejse. Der er ingen overgangsordninger for EU s regler om ret til etablering som selvstændig virksomhed, fri bevægelighed af tjenesteydelser, og udstationering af medarbejdere i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Her gælder der ens regler for alle EU-statsborgere. Det samme gælder personer, der er i Danmark som turister i op til tre måneder. Der er overgangsordninger for personer, der ønsker at tage lønnet ansættelse i Danmark og kommer fra de 8 østlande, der blev optaget i EU i 2004.

I forhold til vurderingen af adgangen til ophold i Danmark for polakker og andre borgere fra Østeuropa, der ikke er i arbejde eller som lever af tiggeri, vil det primært være reglerne om turistophold og om ophold som arbejdssøgende, der vil kunne berettige ophold i Danmark. Side 7 af 12 5.1.2 Ophold som arbejdssøgende EU-statsborgere Statsborgere fra de nye østeuropæiske EU-lande, der søger arbejde, kan ligesom andre EU-statsborgere opholde sig som arbejdssøgende her i landet i 6 måneder uden særlig tilladelse. Men det er væsentligt at understrege, at arbejdssøgende EU-statsborgere skal kunne forsørge sig selv. Arbejdssøgende EU-statsborgere kan tage arbejdsløshedsdagpenge med fra hjemlandet. De har også ret til rådgivning fra arbejdsformidlingen, mens de søger nyt job. Krav til dokumentation En EU-statsborger, der opholder sig i Danmark som arbejdssøgende, skal kunne identificere sig og dokumentere sit statsborgerskab med identitetskort/pas på politiets anmodning. Adgang til arbejdsmarkedet Statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande, der opholder sig i Danmark for at søge job, skal have en opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen, hvis de ønsker at tage arbejde og indtægterne herfra fremstår som mere end et marginalt supplement til deres midler i øvrigt. 5.1.3 Ophold som turist EU-statsborgere Statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande kan ligesom andre EUstatsborgere opholde sig i Danmark som turister i op til 3 måneder uden særlig tilladelse. Som turist må man ikke ligge værtslandet til byrde, og man har ikke krav på sociale ydelser under opholdet. Dog har man ret til akut lægehjælp/hospitalsbehandling. Ønsker man at opholde sig i Danmark længere end 3 måneder, skal man have et særligt opholdsgrundlag. En EU-statsborger, der opholder sig i Danmark som turist, skal kunne identificere sig og dokumentere sit statsborgerskab med identitetskort/pas på politiets anmodning. 5.1.4 Ret til kontanthjælp efter aktivloven EU-statsborgere Det fremgår af Aktivlovens 3, at det er en forudsætning for at få økonomisk hjælp, at pågældende har lovligt ophold i Danmark. Turistophold eller ophold som arbejdssøgende indebærer dog ikke ret til hjælp.

Hvis en EU-borger, der ikke på grundlag af beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed eller ved modtagelse eller ydelse af tjenester har erhvervet ret til at opholde sig i Danmark uanset økonomisk trang, og pågældende får behov for vedvarende økonomisk hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter aktivloven, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. Hjælpen anses som vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at vare i mere end ½ år. Side 8 af 12 Hjemløse og tiggere kan derfor som udgangspunkt ikke ydes økonomisk hjælp efter aktivloven. Dog kan der ydes hjælp til hjemsendelse. Kommunen er ikke selv berettiget til at træffe afgørelse i sager om hjemsendelse af udlændinge, da Sikringsstyrelsen alene har kompetence hertil. 5.1.5 Ret til sociale ydelser efter serviceloven EU-borgere På tilsvarende måde er lovligt ophold i Danmark en forudsætning for ydelser efter serviceloven, f.eks. herbergstilbud, behandling mv. 5.1.6 Sammenfatning Sammenfattende kan det fremhæves, at hjemløse EU-statsborgere, der opholder sig i Danmark som turister eller arbejdssøgende ikke har ret til kontanthjælp eller til tilbud om herbergsplads mv., efter den sociale lovgivning. Hvis en EU-borger, der har haft beskæftigelse i Danmark, og som herefter bliver arbejdsløs og får behov for vedvarende hjælp til forsørgelse, skal Sikringsstyrelsen træffe afgørelse om den pågældende skal hjemsendes, hvis opholdet i Danmark har varet i mindre end 7 år. Arbejdssøgende EU-statsborgere skal kunne forsørge sig selv og kan udvises, hvis de ikke er i stand hertil. Hvis hjemløse EU-statsborgere herunder statsborgere fra de nye østeuropæiske EU-lande søger optagelse i f.eks. et herberg i Danmark, må der derfor gives afslag herpå. Dels har de kun mulighed for lovligt at opholde sig i Danmark som turister eller arbejdssøgende (som ikke har krav på sociale ydelser), og dels viser ønsket om eksempelvis ophold i herberg, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv.

EU-statsborgere herunder statsborgere fra de nye østeuropæiske EU-lande, der ikke opfylder kravene for lovligt ophold i Danmark kan udvises. Sikringsstyrelsen træffer afgørelse om udvisning af udlændinge, der har søgt om økonomisk hjælp. Politiet varetager opgaverne vedrørende udvisning af udlændinge. Side 9 af 12 5.2 94-botilbuddene Der er ikke noget der tyder på, at polske eller andre østeuropæiske hjemløse benytter et væsentligt antal pladser i 94-botilbuddene. Sammenlignes tal for 2005 og 2006 2, er der ikke nogen procentvis forskydning i antallet af indskrevne fra Polen eller i antallet af indskrevne fra de andre østeuropæiske lande. I begge år udgør ca. 1 % af de indskrevne i 94-boformen østeuropæere fra de nye EU-lande 3, jf. tabel 1. Alle indskrevne på nær 1 er kvinder og alle har haft opholdsgrundlag i form af ægteskab, arbejde eller uddannelse her i landet. Typisk er der tale om kvinder, der er kommet til landet i forbindelse med ægteskab, der senere er blevet ophævet - i flere tilfælde på grund af vold. Det skal understreges, at disse kvinder har været indskrevet i kvindekrisecentrenes botilbud. I gennemsnit for 2005 og 2006 har de østeuropæiske indskrevne i 94-botilbuddene boet der i hhv. 110 og 112 dage. Tabel 1: Oversigt over antal indskrevne personer i 94-botilbud, fordelt på nationalitet. Nationalitet 2005 2006 Danmark 973 854 Polen 12 8 De nye østeuropæiske EU-lande 6 7 Øvrige 4 526 495 I alt 1517 1364 2 Tal for periode 1. januar 2005 til 13. december 2005 og 1. januar 2006 til 13. december 2006, danner baggrund for tabellen. 3 Det skal nævnes, at der i denne optælling mangler tal fra en 94-institution, men der er ikke grund til at antage, at dette rykker ved det samlede billede. 4 Øvrige udgøres af personer med andet statsborgerskab end dem, der er nævnt i tabellen. Det betyder samtidig, at tallet dækker over en del danskere med anden etnisk herkomst, der ikke har dansk statsborgerskab.

Der er ikke noget der tyder på, at 94-botilbuddene har afvist borgere med polsk eller anden østeuropæisk nationalitet, under henvisning til, at de ikke tilhører målgruppen. Det kan således konstateres, at der ikke har været henvendelser udover de ganske få, der har været indskrevet. Side 10 af 12 5.3 Antal henvendelser fordelt på tre dage 94-botilbuddene er blevet bedt om i tre sammenhængende dage at tælle antallet af henvendelser fordelt på nationalitet. Resultatet viser, at 94-boformerne modtog en henvendelse fra en østeuropæisk borger i de tre dage tællingen stod på. Henvendelsen var rettet til et af kvindekrisecentrene. Der er således alt i alt ikke belæg for at antage, at de østeuropæiske borgere i stigende grad optager plads i de københavnske 94- botilbud. 5.4 Natcaféerne Selvom nedenstående tyder på, at de østeuropæiske hjemløse benytter pladser i natcaféerne, er det samtidig meldingen fra forstanderne, at der ikke afvises danske hjemløse, som følge heraf. 5.4.1 Antal besøgende fordelt over tre dage For at få et nærmere billede af, hvorledes situationen ser ud i natcaféerne er de blevet bedt om gennem tre dage at tælle de personer, der har besøgt tilbuddet. Resultatet heraf er, at omkring 7,5 % af de besøgende udgøres af polske eller andre østeuropæiske borgere. Der har således i alt været henholdsvis 10, 12 og 13 besøg fra polske og andre østeuropæiske borgere på optællingsdagene, fordelt på fire natcafé tilbud. Natcaféerne oplyser, at man afviser personer, der åbenbart falder udenfor hjemløsemålgruppen, eksempelvis hvis det kan konstateres, at ophold har udgangspunkt i ordinær beskæftigelse. 5.5 Gadeplansindsatsen De østeuropæere, som gadeplansmedarbejderne lægger mest mærke til i det opsøgende arbejde er musikanter, der tager opstilling ved supermarkeder, stationer, pladser og lignende. Enkelte gadeplansmedarbejdere har observeret østeuropæere, der har solgt hjemløseavisen Hus Forbi. 5.5.1 Tælling af tiggere, gademusikanter og Hus Forbi-sælgere Medarbejdere i gadeplansindsatsen har i forbindelse med denne undersøgelse optalt tiggere, gademusikanter og Hus Forbi sælgere i de centrale områder af København. Praktisk er det foregået ved, at

medarbejdere i hver deres lille område har talt målgruppen den 13. december mellem kl. 12 og 15. Resultatet fremgår af tabel 2. Side 11 af 12 Tabel 2: Oversigt over optælling af henholdsvis tiggere, gademusikanter og Hus Forbi sælgere. Dansk Østeuropæisk Andre I alt Tiggere* 2 5 0 7 Musikanter** 0 9 0 9 Hus Forbi- sælgere 13 6 1 20 I alt 15 20 1 36 * Defineret som personer med hatten i hånden uden at give noget til gengæld ** Defineret som personer, der åbenlyst beder om penge, mens de spiller Optællingen viser, at det er Hus Forbi-sælgerne, der fylder mest i gadebilledet og noget tyder på, at en del af disse er østeuropæere. Derudover er der registret i alt 14 østeuropæere, der enten har tigget eller optrådt som musikanter. Tilsvarende er der registreret to danske tiggere. Halvdelen af de personer, der er optalt, har befundet sig i det centrale københavnske strøgområde. En opgørelse fra det opsøgende team, der blandt andet hjælper udenlandske borgere hjem viser, at der for perioden 1. januar 2006 til 30. november 2006 er registreret 6 polske mænd og 1 tjekkisk mand, der har gjort brug af teamets hjælp. 5.6 Politiet Københavns Kommune har tidligere i 2006, sammen med Århus, Aalborg og Odense, rettet henvendelse til Justitsministeriet vedrørende de ordensmæssige problemer som tiggere og musikanter kan give anledning til. Ministeriet finder ikke, at problemet har et sådant omfang, at der er grundlag for at tage initiativ til nye regler på området. I stedet lægges vægt på, at problemer løses bedst lokalt mellem politi og kommune. Forvaltningens opsøgende gadeplansindsats har løbende dialog med politiet i det indre København. Således har forvaltningen også i forbindelse med nærværende undersøgelse talt med politiet i det indre København. Her er der kendskab til en del personer fra Østeuropa som tigger ved at udvise armod og elendighed, hvilket også indikeres i den ovenfornævnte optælling. Andre østeuropæere optræder som musikanter og kan ifølge politiet tjene godt på den forretning.

Politiet kan have svært ved at sende såvel tiggere som musikanter hjem, hvis de kan fremvise et vist minimum af kontanter. På den måde opfylder tiggerne de krav, som er minimum for at kunne opholde sig i landet. Alligevel anslår politiet at det er lykkedes at sende ca. 50-60 peroner hjem, i løbet af 2006. Side 12 af 12 Politiet har gjort forvaltningen opmærksom på, at de har registreret 20-25 østeuropæere, der har lovligt ophold og er bosat i Danmark og Sverige. Det er personer, der tager opstilling på gaden og optræder som musikanter. Denne gruppe østeuropæere er derfor med til at give et mere sammensat billede af problemets omfang, da de har lovligt ophold i landet. Politiet er dagligt beskæftiget med ovennævnte problematikker. 5.7 Den Sociale Døgnvagt Sagsbehandlere i Den Sociale Døgnvagt har ikke kunnet konstatere et øget antal henvendelser vedrørende østeuropæiske borgere. Aktuelt har de dog kendskab til en østeuropæisk kvinde, der er set på gaden med et eller flere børn. I den forbindelse har Den Sociale Døgnvagt henvendt sig til politiet, for at få dem til at tage sig af sagen. 5.8 Private varmestuer og væresteder Forvaltningen har talt med fire forskellige væresteder, for at få deres vurdering af, hvorvidt der er en tendens til, at de østeuropæiske hjemløse benytter plads i værestederne. To af værestederne fortæller, at der på hver af dagene den 11. og 12. december har været mellem 5 og 10 besøgende fra Østeuropa hvert sted. Det svarer til omkring en tredjedel af de besøgende. Samtidig understreger værestederne, at østeuropæiske hjemløse ikke optager plads fra andre. I de to andre tilbud som forvaltningen har kontaktet var der henholdsvis 0 og 1 østeuropæisk hjemløs.