Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1
Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister... 4 Prøveoplæg... 5 Trækning og forberedelse... 5 Lokaler og prøveplan... 6 Forløb af prøven... 6 Eksempel på forløb af en prøvedag... 6 Portfolioen... 8 Bedømmelse af elevernes præstationer... 8 Generelt om prøverne... 9 2
Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe vilkårene for den fællesfaglige naturfagsprøve på Brønshøj Skole i juni 2012. Det præciseres, hvad eleverne prøves i, hvordan prøven forløber, og hvordan der skal bedømmes ved prøven. Generelt Til den fællesfaglige naturfagsprøve prøves eleverne i naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi, hvor fagene er ligestillede, omend de har forskellige timetal. Alle tre naturfag er både praktiske og teoretiske fag. Undervisningen i naturfagene skal leve op til de enkelte fags trin- og slutmål, sådan som det er beskrevet i Fælles Mål 2009. Prøven skal give eleverne en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der er opstillet som mål for undervisningen i de tre naturfag. Prøven er derfor både praktisk og mundtlig. Eleverne skal prøves i deres viden om og indsigt i forhold, der vedrører alle tre naturfags faglighed (biologiske, geografiske, fysiske og/eller kemiske forhold), i anvendelse af fagenes terminologi, i at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af naturfagligt praktisk arbejde og i at kunne perspektivere det naturfaglige. Prøveoplægget, som eleven trækker, skal være udformet så bredt, at alle tre naturfags faglighed kan komme i spil. Der prøves i: Viden om og indsigt i naturfaglige forhold (dvs. biologiske, geografiske, fysiske og/eller kemiske forhold) der lægges vægt på forståelse af naturfaglige sammenhænge samt perspektivering. At anvende naturfaglig terminologi. At vise og drage konklusioner af naturfagligt praktisk arbejde enten udført på stedet, dokumenteret udført i de 24 timers forberedelsestid og/eller i undervisningen eller via skitsering af forsøg m.m., der ikke kan opstilles i skolen. At anvende relevant teoretisk stof i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktisk arbejde. At redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde. At vælge og anvende relevant udstyr, hjælpemidler og eventuelt sikkerhedsudstyr. At redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed, hvor det er relevant. Undervisningen der danner baggrund for prøven Eleverne bliver gennem 8. og 9. klasse undervist i en række fælles naturfagsforløb bygget op om emner, der favner de fællesnaturfaglige trinmål fra Fælles Mål 2009 samt trinmål, der er fælles for kun to af naturfagene og trinmål fra de enkelte naturfag. De fællesnaturfaglige trinmål, som refererer til hvert af 3
de tre naturfags slutmål, udgør således grundlaget for de 9 fællesnaturfaglige forløb, eleverne vil blive undervist i i løbet af den 2- årige forsøgsperiode. De fællesnaturfaglige forløb er kendetegnet af at indeholde stofområder inden for både biologi, geografi og fysik/kemis trin- og slutmål. Naturfagsundervisningen på 8. og 9. klassetrin er grundlaget for den fælles naturfagsprøve. Undervisningen bygges op af 4-5 tværnaturfaglige forløb pr. skoleår og suppleres af enkelt- eller dobbeltnaturfaglige forløb indimellem. Hvert tværnaturfagligt forløb har varet ca. 18-30 naturfagslektioner. Det naturfagligt praktiske arbejde Vi definer det praktiske arbejde i naturfagsprøven bredt i overensstemmelse med den brede forståelse af det praktiske arbejde, vi har i naturfagsundervisningen, der ligger forud for prøven. I naturfagsundervisningen forstår vi praktisk arbejde som læringsaktiviteter med elementer af observation, beskrivelse, klassifikation, opøvning af manuelle færdigheder, databehandling, sikkerhed, vurdering af usikkerhed og hensigtsmæssighed samt generalisering mellem praksis og teori. Det praktiske arbejde i naturfagsprøven kan fx være: Opstilling og gennemførelse af konkrete forsøg og eksperimenter. Opstillinger af og forslag til konkrete forsøg, eksperimenter og undersøgelser men uden selve gennemførelsen nødvendigvis finder sted under prøven. Præsentation af undersøgelser, forsøg og eksperimenter, der ikke kan gennemføres i skolen. Demonstration og afprøvning af konkrete modeller, der enten kan være udarbejdet i undervisningen eller være én af skolens modeller. Præsentation af forsøg og eksperimenter gennemført i undervisningen præsentationen gennemføres på baggrund af den dokumentation i form af tegninger, grafiske afbildninger, digitale fotos m.m. Præsentation af indsamlet materiale. Opgivelseslister For hvert af de 9 fællesnaturfaglige forløb udarbejdes en opgivelsesliste. Opgivelseslisten indeholder informationer, der beskriver hvert fællesnaturfagligt forløb inden for kategorierne: Periode (hvor undervisningen fandt sted). Samlet naturfagslektionsvarighed (med angivelse af hvor mange lektioner med henholdsvis fysik/kemivinkel, geografivinkel og biologivinkel). Praktiske aktiviteter (som har indgået i undervisningen). 4
Centrale spørgsmål undervisningen har haft som mål, at eleverne via undervisningen skulle danne svar på. Centrale fagbegreber både fælles for alle tre fag og yderligere for hvert af de tre fag. Materialer. Portfolioprodukter. Opgivelseslisten udleveres til eleverne og sendes også til censor(er) inden prøven. Prøveoplæg Prøveoplæggene, som eleverne trækker lod om, knytter an til opgivelserne, der således både rummer stof i forhold til trinmål, der er fælles for alle tre fag, for to af fagene og for de enkelte fag. På den måde prøves eleverne i de tre fags slutmål. Prøveoplægget lægger op til, at eleven får mulighed for at demonstrere kundskaber og færdigheder i at belyse en naturfaglig problemstilling både med et naturfagligt helhedssyn og med de enkelte naturfags optikker. Prøveoplæggene lægger op til, at eleven både giver en mundtlig og en praktisk behandling af oplægget. Der skal være et antal prøveoplæg, der gør, at selv den sidste elev kan trække lod blandt mindst 4 prøveoplæg. Hvert prøveoplæg kan bruges 2 gange i løbet af prøven for den enkelte klasse. Prøveoplægget består af en overskrift og et antal punkter formuleret som åbne spørgsmål med hvad, hvor, hvilke, hvordan og hvorfor som begyndelse. I prøveoplægget præciseres det, at eleven skal besvare oplæggets spørgsmål både mundtligt og praktisk, at besvarelsen skal have med både biologi, geografi og fysik/kemi at gøre, at eleven skal relatere sin behandling af emnet til det, han/hun har arbejdet med i undervisningen, at eleven har 15 minutter til at fremlægge besvarelsen, og at lærere og censor(er) kan stille spørgsmål undervejs. Prøveoplægget indeholder endvidere fysiske ting som vandprøver, jordprøver, fødevarer, husholdningsaffald og andre effekter, ligesom der kan indgå artikler, reklamer eller andre tekstformer. De fysiske effekter i prøveoplægget tjener som igangsættere, inspiration eller ledetråde. I visse prøveoplæg er spørgsmålene formuleret i forhold til de fysiske effekter i andre tilfælde er de ikke. I alle tilfælde skal eleverne anvende eller forholde sig til de fysiske effekter i deres besvarelse af prøveoplægget. Trækning og forberedelse Eleverne trækker et prøveoplæg alene eller i forberedelsesgrupper à 2 elever og har derefter 24 timer til at forberede sig. Eleverne må i forberedelsen benytte sig af alle hjælpemidler. 5
Lokaler og prøveplan Fysik/kemilokalet er til rådighed til forberedelsen. Lokalet vil være tilgængeligt for elevens forberedelse i 6 timer på forberedelsesdagen (dag 1). Prøverne finder sted skiftevis i natur/teknik- og biologi/geografilokalet. Hvis elevens praktiske udførelse af prøven kræver fx gas og derfor særlige sikkerhedsforanstaltninger, tages der højde for det i prøveplanen. Eleverne arbejder i fysik/kemilokalet og transporterer deres opstillinger til prøvelokalet ved afslutning af faglokaletiden (dvs. efter de 6 timer) på dag 1. Forløb af prøven På prøvedagen får eleven adgang til sin opstilling 30 minutter før selve prøven. Prøven finder sted i det lokale, hvor elevens opstilling befinder sig lærere og censor(er) bevæger sig rundt fra elev/opstilling til elev/opstilling. Elevens oplæg skal vare 15 minutter og både indeholde en dispostion for prøven, som præsenteres ved oplæggets start, den mundtlige og den praktiske besvarelse af prøveoplægget. Inklusive dialog med lærere og censor(er) prøves eleven i ca. 20 minutter. Lærere og censor(er) kan stille spørgsmål undervejs i elevens 15- minutters oplæg, men skal i udgangspunkt lade eleven disponere over de 15 minutter og derefter stille spørgsmål og/eller samtale med eleven medmindre andet taler for, at formen er mere dialogisk (fx en elevs udtalte nervøsitet). Den totale tid inklusiv votering og faglokaleskift er 30 minutter pr. elev. Eksempel på forløb af en prøvedag I eksemplet tages der udgangspunkt i en klasse med 22 elever. Prøven er organiseret således, at lærere og censor skifter mellem to faglokaler efter hver prøvning, og prøven varer i alt 3 dage. Dag 1: 11 elever møder ind kl. 8.00 og trækker et prøveoplæg. Af prøveplanen fremgår det, hvilket lokale eleven skal prøves i, ½ i hvert faglokale. Fysik/kemi- lokalet står til elevens rådighed i 6 timer, hvorefter det låses af. En af skolens fysik/kemilærere, som ikke er elevens lærer, er til stede i fysik/kemi- lokalet for at føre tilsyn med sikkerhed og materialer. 6
Dag 2: 11 elever møder ind kl. 8.00 og trækker et prøveoplæg. Af prøveplanen fremgår det, hvilket lokale eleven skal prøves i, ½ i hvert faglokale. Fysik/kemi- lokalet står til elevens rådighed i 6 timer, hvorefter det låses af. En af skolens fysik/kemilærere, som ikke er elevens lærer, er til stede i fysik/kemi- lokalet for at føre tilsyn med sikkerhed og materialer. Samtidigt forløber prøven efter følgende skema: Elev Lokale Adgang til lokale kl. Prøves i tidsrummet Votering + lokaleskift 1 B/G 8.00 8.30-8.50 8.50-9.00 2 N/T 8.30 9.00-9.20 9.20-9.30 3 B/G 9.00 9.30-9.50 9.50-10.00 4 N/T 9.30 10.00-10.20 10.20-10.30 5 B/G 10.00 10.30-10.50 10.50-11.00 6 N/T 10.30 11.00-11.20 11.20-11.30 Frokost 7 B/G 11.45 12.15-12.35 12.35-12.45 8 N/T 12.15 12.45-13.05 13.05-13.15 9 B/G 12.45 13.15-13.35 13.35-13.45 10 N/T 13.15 13.45-14.05 14.05-14.15 11 B/G 13.45 14.15-14.35 14.35-14.45 Dag 3: Elev Lokale Adgang til lokale kl. Prøves i tidsrummet Votering + lokaleskift 12 B/G 8.00 8.30-8.50 8.50-9.00 13 N/T 8.30 9.00-9.20 9.20-9.30 14 B/G 9.00 9.30-9.50 9.50-10.00 15 N/T 9.30 10.00-10.20 10.20-10.30 16 B/G 10.00 10.30-10.50 10.50-11.00 17 N/T 10.30 11.00-11.20 11.20-11.30 Frokost 18 B/G 11.45 12.15-12.35 12.35-12.45 19 N/T 12.15 12.45-13.05 13.05-13.15 20 B/G 12.45 13.15-13.35 13.35-13.45 21 N/T 13.15 13.45-14.05 14.05-14.15 22 B/G 13.45 14.15-14.35 14.35-14.45 7
Portfolioen I forbindelse med undervisningen i de to år (8.- 9. klasse) har hver elev udarbejdet en portfolio indeholdende noter, rapporter, logbøger, evalueringer og udvalgte forsøg. Portfolioen indgår som et formativt evalueringsredskab i det 2- årige forløb. Portfolioen består fysisk af en mappe med faneblade. For hvert af de fællesnaturfaglige forløb, eleverne kommer igennem lægges dokumentation i analog, digital eller fysisk form i portfolioen, der primært tjener som elevens refleksions- og hukommelsesredskab. Portfolioen hænger sammen med opgivelsen til prøven på den måde, at den indeholder noget fra hvert af de opgivne fællesnaturfaglige områder, og at hver elev udarbejder en portfolio er med til at sikre, at hver elev har noget at støtte sig til prøveforberedelsens 24 timer og kan således indgå i elevens forberedelse til prøven. Bedømmelse af elevernes præstationer Jf. beskrivelsen af hvad eleverne prøves i, bedømmes elevernes præstationer ud fra, om de: Viser viden om og indsigt i naturfaglige forhold (dvs. biologiske, geografiske, fysiske og/eller kemiske forhold) der lægges vægt på forståelse af naturfaglige sammenhænge samt perspektivering Anvender naturfaglig terminologi Viser og drager konklusioner af naturfagligt praktisk arbejde enten udført på stedet, dokumenteret udført i de 24 timers forberedelsestid og/eller i undervisningen eller via skitsering af forsøg m.m., der ikke kan opstilles i skolen. Anvender relevant teoretisk stof i forhold til opgaven og viser at forstå sammenhænge mellem teori og praktisk arbejde. Redegør for og begrunder valg af praktisk arbejde. Vælger og anvender relevant udstyr, hjælpemidler og sikkerhedsudstyr. Redegør for overvejelser om risiko og sikkerhed, hvor det er relevant. 8
Vejledende karakterbeskrivelse Det, vi kigger efter i løbet af prøven og derefter bedømmer efter, er skitseret i nedenstående skema: Karakter 12 7 02 Graden af sikkerhed i anvendelse, viden om og indsigt i samt fejl og/eller Eleven viser viden om og indsigt i naturfaglige forhold i relation til prøveoplægget, og eleven udviser forståelse af naturfaglige sammenhænge samt evne til at perspektivere Eleven viser anvendelse af naturfaglig terminologi Eleven viser og drager konklusioner af naturfagligt praktisk arbejde (jf. beskrivelsen på s. 4) Eleven viser anvendelse af relevant teoretisk stof i forhold til prøveoplægget og viser forståelse for sammenhængen mellem det teoretiske og det naturfagligt praktiske arbejde Eleven redegør for og begrunder det naturfagligt praktiske arbejde, han/hun har valgt Eleven viser, at han/hun kan vælge relevant udstyr, hjælpemidler og eventuelt sikkerhedsudstyr Eleven viser praksis og indsigt i risiko- og sikkerhedsforhold, hvor det er relevant samt redegør for sine overvejelser om dette, hvor det er relevant Opsamlende for elevens præstation Generelt om prøverne Viser sikkerhed i og høj grad af viden om og indsigt i Elevens præstation er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller Viser med en del fejl og/eller Elevens præstation er præget af overblik og sikkerhed med en del fejl og/eller Viser usik- kerhed i og med udtalte fejl og/eller Elevens præstation er præget af usikkerhed med udtalte fejl og/eller Inden prøven skal eleverne orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne og om, hvordan prøven foregår. Hver elev skal have mindst fire prøveoplæg at vælge imellem. Prøveoplægget skal være ukendt for eleverne. Prøveoplægget skal være så bredt formuleret/sammensat, så eleverne prøves i naturfagene og ikke i specialviden inden for et snævert område. Prøveoplæggene skal samlet dække hele det opgivne stof (jf. opgivelseslisterne). 9