Energitekniske grundfag 5 ECTS



Relaterede dokumenter
Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Modeldannelse og simulering

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Varmetransmission ved ledning, konvektion og stråling. Forelæsningsnotat, DTU Byg

Teorien bag solfilmens virkemåde

Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Tema: Modellering og analyse af energitekniske systemer. Synopsis:

Undervisningsbeskrivelse

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksperimentelle test af rør med mikrofinner til forøgelse af varmeovergang

Sejlerkursus/Basisteori SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den

Undervisningsbeskrivelse

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Undervisningsbeskrivelse

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Undervisningsbeskrivelse

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d Revideret af

Optimering af bygningers varmeisolering

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15

Undervisningsbeskrivelse

Udvikling og design af ukrudtsdamper

Fremstil et motionsredskab

Journalark. Varmekapacitet

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Undervisningsbeskrivelse

Betingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

COOL ROOFS - FARVET TAGPAP. En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Hårde nanokrystallinske materialer

Fysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Grundlæggende fluid mekanik

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undersøgelse af lyskilder

VARMEAKKUMULERINGS BETYDNING FOR INDEKLIMA OG ENERGI SBi 25. marts. 2015

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Begge bølgetyper er transport af energi.

Matematik og Fysik for Daves elever

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

Entropibegrebet Jacob Nielsen 1

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dynamikken ved opvarmning og nedkøling The dynamics of heating and cooling

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Modellering og indpasning af et solfangeranlæg i en enkeltfamiliesvilla

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Program: Dimensionering af vekslere. 11 April 2018 Fjernvarmenshus, Kolding

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E

Lodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde.

Termisk modellering af højspændningskabler

Termodynamik. Teoretisk grundlag, praktisk anvendelse. Aage Bredahl Eriksen Søren Gundtoft Aage Birkkjær Lauritsen

Undervisningsbeskrivelse

Kortlægning af mulighederne for geologisk varmelagring

Naturens byggeklodser

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

Undervisningsbeskrivelse

Termisk energilagring i metaller

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Øvelse i termisk analyse

Termoelektrisk køling

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Numeriske modeller for energiudnyttelsen

Transkript:

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske grundbegreber 6. Termodynamiske egenskaber 7. Workshop Hvad er et energisystem for noget? 8. Energi-transport 9. Workshop Hvordan virker energimaskiner? 10. Elektriske kredsløb, magnetisme, elektromekanik 11. Termodynamikkens 1 lov 12. Elektriske kredsløb, magnetisme, elektromekanik 13. Termodynamikkens 2 lov 14. Bernoulli-ligningen og dens anvendelse 15. Varmeledning og termiske netværk

Dagens litteratur Primær læsning: Chapter 16 Supplerende læsning: Chapter 17.1-17.3

Repetition fra sidst

Dagens lektion Varmeledning De forskellige måder at overføre varme på Hvordan beregner jeg varmetabet i mit hus?

Varmeoverførsel/Varmetransmission Varmetransmission finder sted når der er en temperaturforskel

Varmeledning (conduction) Varme er den kinetiske energi af molekyler Når et molekyle med høj energi kolliderer med molekyler med lav energi overføres noget af energien varmetransmission

Varme konvektion (convection) Udover varmeledning overføres varme på grund af luftens/væskens bevægelser = konvektion Tvungen konvektion Luftstrømning Naturlig konvektion Forskel i temperatur = forskel i massefylde

Stråling Varme overføres ved hjælp af fotoner Alting udsender stråling, f.eks. Infrarød stråling

Termisk ledningsevne Den termiske varmeledningsevne k [ W / m C] Hvor meget varme (energi) per sekund per meter per grad celsius kan der overføres i et givent materiale Metaller er god til at lede varmen Gasser er dårlige til at lede varmen

intermezzo Brug to minutter på at diskuterer med siden manden (m/k) om hvordan en termorude virker.

Termisk diffusivitet Forholdet mellem varmeledning og varmekapacitet Hvor hurtigt varmen ledes igennem materialet α = = Hvor meget varme der kan gemmes i materialet k ρc P Man brænder ikke fingrene ved at stikke dem ind i en varm ovn, men man brænder dem hvis man ikke bruger en ovnhandske Jern: α=22.8m 2 /s Keramik: α=0.75m 2 /s Træ: α=0.13m 2 /s Luft: α=0.00004m 2 /s

Fouriers lov Fouriers law of heat conduction dt dx T T x [ ] 1 2 Qcond = ka = ka W Varme flyder altid fra varmt til koldt! A er arealet normalt til retningen af varmeoverførslen

Intermezzo #2 Brug 2 min på at diskutere med siddemanden hvordan disse bordskånerer virker. Hvordan kan man opstille en energibalance for bordskåneren som systemgrænse? Hvorfor brænder de ikke bordet?

Newtons lov om køling Newton s law of cooling conv s s ( ) [ ] Q = ha T T W h er the convective heat transfer coefficient A s er arealet på overfladen T s er overfladetemperaturen T er omgivelsernes temperatur h [W/m 2 C] afhænger af flowet! Og er således ikke en egenskab for fluiden.

h relationer For fuldt udviklede strømninger med konstant temperatur Flow over en flad plade hl Laminart: Nu = = 0.664 Re k Pr hl Turbulent: Nu = = 0.037 Re k Pr 0.5 1 3 L 0.8 1 3 L Rørstrømning hd Laminart: Nu = = 3.66 k hl Turbulent: Nu = = 0.023Re Pr k 0.8 1 3 L T in T out T S

Endnu flere dimensionsløse tal Nusselt s tal hl Nu = = k convection conduction Dimensionsløs convective heat transfer coefficient Angiver hvor meget mere varmetransmission der finder sted ved konvektion (bevægelse) i forhold til det der vil finde sted ved ren varmeledning (stilstand) Prandtl s tal µ c momentum Pr p = = k varme Sammenstilling mellem egenskaber for fluiden Afhænger af temperaturen; kan findes i tabellerne bagerst i bogen

Intermezzo #3 Hvordan virker en sweater? Hvorfor virker den ikke i blæsevejr.

Stafan-boltzmann s lov Stafan-boltzmann s lov rad 4 4 ( s ) [ ] Q = εσ T T W ε er emissiviteten (0<ε<1) σ er boltzmanns konstant (5.670 10-8 W/m 2 K 4 ) Afhænger af T 4!

Intermezzo #4 Hvilke varmetransmissions-mekanismer er på spil i en varmluftsovn. Med hvilken bliver mon mest varme overført?

Termisk modstand konceptet Ohms-lov: flowet af elektroner = I = V V R 1 2 e Fouriers lov: T T T T flowet af varme = Q cond = ka = x R Newtons lov: Q cond T T = R 1 2 1 2 1 2 conv Wall

Modstande i serie

Modstand i serie Varmeflowet er det samme gennem hele muren T = T R 1 2 total 1 L 1 Rtotal = Rconv,1 + Rwall + Rconv,2 = + + h A ka h A 1 2

Parallelle modstande

Kombinationer

Intermezzo #5 Hvordan skal jeg beregne hvor meget energi der skal bruges til at varme dette arkitektoniske mesterværk op med på en vinterdag? Hvilke antagelser skal jeg tage? Hvilke informationer mangler jeg? Hvordan skal det termiske netværk se ud.

Overall heat transfer coefficient Ofte er vi kun interesseret i ét tal for varmeovergang-koefficienten. Fx kan en varmeveksler ofte have en kompliceret geometri. Kun den totale modstand måles og angives ved en U værdi. Overall heat transfer coefficient : U [W/m 2 C] hvor varme overførslen bestemmes: Q = UA T W det et ses at: [ ] 1 UA = Rtotal

Opgaver Formålet med dagens lektion var at få lidt føling med de forskellige begreber indenfor varmetransmission.