HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

Relaterede dokumenter
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. juni 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. januar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 27. november 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. juni 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 21. januar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. juni 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. februar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. oktober 2017

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 27. november 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. februar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 11. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. juli 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. februar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. august 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 8. august 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. september 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. december 2015

Enkelte sager af mere generel interesse

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. oktober 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. marts 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 31. oktober 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 28. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018

Transkript:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian Werner Larsen) I tidligere instanser er truffet beslutning af Retten i Glostrup den 2. august 2016 og afsagt kendelse af Østre Landsrets 13. afdeling den 1. september 2016. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Søgaard, Hanne Schmidt og Kurt Rasmussen. Påstande Kærende, A m.fl., har nedlagt påstand om, at advokat Brian Werner Larsen beskikkes som bistandsadvokat for dem. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Den 26. maj 2014 anmodede advokat Brian Werner Larsen om at blive beskikket som bistandsadvokat for A og en række andre personer, idet advokaten anførte, at disse personers kreditkortoplysninger muligvis var blevet misbrugt i den såkaldte SE og HØR-sag, og at der var behov for bistand fra en beskikket advokat til bl.a. at vurdere, om der var grundlag for krav om erstatning under en eventuel straffesag. Den 12. juni 2014 afslog Retten i Glostrup anmodningen, da retten ikke fandt, at der var særlige omstændigheder, der talte for, at der skulle beskikkes en bistandsadvokat for de muligt forurettede. A m.fl. kærede beslutningen til Østre Landsret, der ved kendelse af 1. juli 2014 stadfæstede byrettens beslutning med følgende begrundelse:

- 2 - Det må på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen antages, at den konkrete sag om overvågning, der fortsat er under efterforskning, ikke angår de strafbare forhold, der er opregnet i retsplejelovens 741 a, stk. 1. Om advokatbeskikkelse efter retsplejelovens 741 a, stk. 4, fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a. følgende, jf. lovforslag nr. L 128 om ændring af retsplejeloven og retsafgiftsloven (Forbedring af retsstillingen for ofre for forbrydelser), der blev fremsat af justitsministeren den 31. januar 2007: Efter de gældende regler er der ikke mulighed for at beskikke en bistandsadvokat efter reglerne i retsplejelovens kapitel 66 a, hvis den forurettede ikke har været udsat for en af de lovovertrædelser, der er særskilt nævnt i retsplejelovens 741 a, stk. 1.... Med de foreslåede bestemmelser udvides adgangen til at beskikke en bistandsadvokat for forurettede,... Det foreslås således for det første, at der indføres en adgang til at beskikke en bistandsadvokat for forurettede uden for området af den gældende bestemmelse i retsplejelovens 741 a, stk. 1, når særlige omstændigheder taler for at beskikke en advokat, jf. forslaget til 741 a, stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse kan retten således, når særlige omstændigheder taler for det, beskikke en bistandsadvokat for forurettede. Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. foreligge i visse sager om grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat for hærværk eller lignende, eller i visse sager om afpresning efter straffelovens 281. Desuden kan der helt undtagelsesvis tænkes tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold uanset sagens karakter i øvrigt i sig selv kan begrunde, at der beskikkes en bistandsadvokat. Det må antages, at bestemmelsen vil få et meget begrænset anvendelsesområde ved siden af retsplejelovens 995 a, stk. 1. Under de foreliggende omstændigheder findes betingelserne for advokatbeskikkelse efter retsplejelovens 741 a, stk. 4, ikke opfyldt, og landsretten stadfæster derfor byrettens beslutning. Advokat Brian Werner Larsen anmodede den 15. december 2015 på ny om at blive beskikket som bistandsadvokat for A og en række yderligere personer. Ved beslutning af 21. december 2015 konstaterede Retten i Glostrup, at der nu var rejst sigtelse mod en række personer for bl.a. overtrædelse af straffelovens 263, og at anmodningen om beskikkelse af bistandsadvokat således måtte vurderes efter retsplejelovens 741 a, stk. 4. Retten fandt fortsat ikke grundlag for beskikkelse og afslog anmodningen. Afgørelsen blev efter det oplyste ikke kæret.

- 3 - Den 1. august 2016 anmodede advokat Brian Werner Larsen igen om at blive beskikket som bistandsadvokat for A m.fl. I en retsbog af 2. august 2016 bemærkede Retten i Glostrup, at advokaten to gange tidligere havde fremsat den samme anmodning med denne samme begrundelse, og at retten to gange tidligere havde meddelt begrundet afslag herpå, og henholdt sig til de tidligere afslag. Denne afgørelse blev kæret til Østre Landsret, og landsretten afsagde kendelse 1. september 2016, hvori det hedder bl.a.: Advokat Brian Christian Werner Larsen har kæret Glostrup Rets kendelse af 2. august 2016, hvorefter anmodningen om, at advokat Brian Christian Werner Larsen beskikkes for de forurettede som bistandsadvokat, ikke tages til følge. Det fremgår af kæreskriftet og af det efterfølgende brev af 26. august 2016 blandt andet, at manglende beskikkelse vil medføre, at de forurettede ikke vil kunne vurdere den krænkelse, de har været udsat for, ligesom de ikke vil kunne fremsætte krav om godtgørelse eller erstatning under sagen. Anklagemyndigheden har ikke udtalt sig om kæremålet. Efter votering afsagdes k e n d e l s e: Det følger af retsplejelovens 741 a, stk. 4, at retten kan beskikke en advokat for den forurettede, når særlige omstændigheder taler for det, selvom lovovertrædelsen ikke er omfattet af stk. 1. Som anført i landsrettens kendelse af 1. juli 2014 om samme spørgsmål i sagen 10. afdeling nr. S-1834-14 fremgår det af forarbejderne til 741 a, stk. 4, at særlige omstændigheder f.eks. kan foreligge i visse sager om grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet eller har været udsat for hærværk eller lignende, eller i visse sager om afpresning efter straffelovens 281. Der er nu i sagen blandt andet rejst tiltale mod en række medarbejdere ved SE og HØR og PBS/IBM for overtrædelse af blandt andet straffelovens 263, stk. 3, jf. stk. 2, 264 c, jf. 263, stk. 2, og 299, stk. 2. Efter anklageskrifterne er der blandt andet tale om, at der over en periode på mere end 3 år i et stort antal tilfælde er sket uberettiget udlevering af kreditkortoplysninger vedrørende en række offentligt kendte personer til ugebladet SE & HØR. Oplysningerne skulle bruges og blev efter det oplyste i et vist omfang også brugt som baggrund for artikler i ugebladet SE og HØR, herunder om flere af de kærende. Landsretten kan henholde sig til landsrettens begrundelse og resultat i kendelse af 1. juli 2014. Det forhold, at der nu er rejst tiltale i sagen, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten er derfor enig i byrettens resultat og stadfæster byrettens kendelse.

- 4 - Retten i Glostrup afsagde dom i straffesagen den 24. november 2016. Ved dommen blev flere personer fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 263, stk. 3, jf. stk. 2, og straffet med ubetinget fængsel, henholdsvis helt eller delvis betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Dommen er efter det oplyste anket til Østre Landsret. Retsgrundlag Retsplejelovens 741 a, stk. 1 og 4, er sålydende: 741 a. I sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens 119, 123, 210, 216-223, 225, jf. 216-223, 232, 237, jf. 21, 244-246, 249 og 250, 252, stk. 2, 260-262 a eller 288, beskikker retten en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det, jf. dog stk. 2 og 3.... Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten efter anmodning beskikke en advokat for den forurettede, selv om lovovertrædelsen ikke er omfattet af stk. 1. De bestemmelser, som der under straffesagen er rejst tiltale for, er ikke omfattet af retsplejelovens 741 a, stk. 1, og beskikkelse af en bistandsadvokat vil således i givet fald skulle ske efter 741 a, stk. 4. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 517 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven og retsafgiftsloven (Forbedring af retsstillingen for ofre for forbrydelser). Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. L 128, s. 4305): 3.6.2.2. Området for beskikkelse af en bistandsadvokat Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om der er behov for at udvide den gældende ordning med bistandsadvokat således, at der også i sager om andre straffelovsovertrædelser end dem, der er omfattet af retsplejelovens 741 a, stk. 1, kan beskikkes en bistandsadvokat. Udvalget finder som udgangspunkt ikke, at der er behov for en sådan udvidelse. Opregningen af straffelovsovertrædelser i retsplejelovens 741 a, stk. 1, omfatter efter udvalgets opfattelse de tilfælde, hvor der i almindelighed vil være et behov for at kunne beskikke en bistandsadvokat.

- 5 - Udvalget finder imidlertid, at der må antages at være tilfælde, hvor en forurettet efter omstændighederne har behov for at få en bistandsadvokat beskikket, selv om lovovertrædelsen har en anden karakter end de overtrædelser, der er opregnet i den gældende 741 a, hvor der typisk er behov for bistandsadvokat. Udvalget foreslår derfor, at der som supplement til de gældende regler om beskikkelse af bistandsadvokat indføres en bestemmelse, hvorefter retten, når særlige omstændigheder taler for det, kan beskikke en bistandsadvokat for forurettede. Det bør i de nævnte tilfælde ikke nødvendigvis være afgørende, om lovovertrædelsen er af en bestemt type, men derimod om de konkrete forhold i sagen fører til, at forurettede bør have adgang til bistandsadvokat. Det kan f.eks. være tilfældet i visse sager om grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat for hærværk eller lignende, eller i visse sager om afpresning efter straffelovens 281. Desuden kan der ifølge udvalget tænkes tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold helt undtagelsesvis uanset sagens karakter i øvrigt i sig selv kan begrunde, at der beskikkes en bistandsadvokat. Det anføres af udvalget, at den foreslåede udvidelse af adgangen til at beskikke en bistandsadvokat for den forurettede vil få et meget begrænset anvendelsesområde ved siden af retsplejelovens 995 a, stk. 1. Forurettede kan også vælge at antage en advokat. Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens 741 c, stk. 4, har en advokat, der er antaget af den forurettede for egen regning, kun i de i 741 a, stk. 1, nævnte sager samme beføjelser som en beskikket bistandsadvokat. Udvalget finder, at disse beføjelser for advokaten bør gælde i alle sagstyper, hvor forurettede selv har antaget en advokat til at bistå sig. Der henvises til betænkningens kapitel 4, afsnit 4.3.4.2. Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Anbringender A m.fl. har anført navnlig, at det utvivlsomt må lægges til grund, at de kærende er forurettede i sagen, og anklagemyndigheden har da også omtalt dem som sådan under behandlingen af sagen. De har været udsat for en grov krænkelse, idet deres personfølsomme kreditkortoplysninger uberettiget er videregivet af en medarbejder hos PBS/IBM til SE og HØR, hvorefter oplysningerne er anvendt til at forfølge dem. Betingelserne for beskikkelse efter retsplejelovens 741 a, stk. 4, er opfyldt, idet der på grund af sagens enestående karakter foreligger særlige omstændigheder. Der er endvidere tale om, at de har været udsat for grovere chikane, hvilket er nævnt som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde i forarbejderne.

- 6 - De har i høj grad behov for beskikkelse af en bistandsadvokat, som kan rådgive om krænkelsernes omfang, ligesom det er en kompleks opgave at opgøre de erstatningskrav, som de agter at fremsætte. Anklagemyndigheden har afslået aktindsigt i sagens bilag, og det er derfor ikke muligt for dem at orientere sig i disse med henblik på opgørelsen af deres erstatningskrav, som derfor risikerer at forælde. Dette taler også for, at der bør ske beskikkelse. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at der ikke er grundlag for beskikkelse af bistandsadvokat i medfør af retsplejelovens 741 a, stk. 4, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det beror på en afgørelse af, om der er konkrete forhold i sagen, der fører til, at forurettede bør have adgang til en bistandsadvokat. Som eksempler nævner forarbejderne visse sager om grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat for hærværk eller lignende, eller visse sager om afpresning efter straffelovens 281, ligesom også forurettedes personlige forhold helt undtagelsesvis kan begrunde, at der beskikkes en bistandsadvokat. Det er endvidere i forarbejderne forudsat, at bestemmelsen vil få et meget begrænset anvendelsesområde ved siden af retsplejelovens 995 a, stk. 1. Området for advokatbeskikkelse efter retsplejelovens 741 a, stk. 4, skal fortolkes i lyset af bestemmelsens stk. 1, og dennes tilblivelseshistorie. Det må i den forbindelse tillægges betydning, at de lovovertrædelser, der i medfør af bestemmelsens stk. 1 kan begrunde beskikkelse af en bistandsadvokat, alle er kendetegnet ved, at der er tale om personfarlig kriminalitet eller kriminalitet, hvor ofret synes at have et særligt behov for støtte i forbindelse med sagens behandling, som eksempelvis forbrydelser omfattet af straffelovens 123 eller 262 a. De lovovertrædelser, der i medfør af stk. 4, kan begrunde beskikkelse af en bistandsadvokat, må således være lovovertrædelser, der kan sammenlignes med de lovovertrædelser, der er nævnt i stk. 1. Dette er ikke tilfældet for de lovovertrædelser, der er rejst tiltale for i denne sag, og det var derfor med rette, at anmodningen om beskikkelse af bistandsadvokat blev afslået. Det, som A m.fl. har anført om muligheden for via beskikkelse af bistandsadvokat at opnå aktindsigt i sagens bilag, kan ikke føre til et andet resultat. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om en række personer, hvis kreditkortoplysninger uberettiget er videregivet fra PBS/IBM til ansatte på ugebladet SE og HØR, skal have beskikket en bistandsadvokat i med-

- 7 - før af retsplejelovens 741 a, stk. 4, til at varetage deres interesser under straffesagen. Straffesagen er nu afgjort ved Retten i Glostrups dom af 24. november 2016 med domfældelse af fem personer for overtrædelse af straffelovens 263, stk. 3, jf. stk. 2, til dels jf. 23. Dommen er anket til landsretten. Beskikkelse af bistandsadvokat i medfør af retsplejelovens 741 a, stk. 4, kan ske, når særlige omstændigheder taler for det. Ifølge forarbejderne kan sådanne særlige omstændigheder f.eks. foreligge i visse sager om grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat for hærværk eller lignende, eller i visse sager om afpresning efter straffelovens 281. Desuden kan der helt undtagelsesvis tænkes tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold uanset sagens karakter i øvrigt kan begrunde, at der beskikkes en bistandsadvokat. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det må antages, at bestemmelsen vil få et meget begrænset anvendelsesområde ved siden af retsplejelovens 995 a, stk. 1, om fri proces med henblik på advokatbistand ved opgørelsen af erstatningskrav. Højesteret finder herefter, at beskikkelse af bistandsadvokat efter 741 a, stk. 4, som udgangspunkt ikke kan ske i sager om fredskrænkelser, medmindre krænkelsen af den forurettede har en sådan grov karakter som nævnt i forarbejderne, eller den forurettedes personlige forhold begrunder dette. Der er i den foreliggende sag ikke oplysninger om, at krænkelsen af de forurettede har været af en sådan grov karakter, eller at de forurettedes personlige forhold taler for beskikkelse af en bistandsadvokat. Højesteret tiltræder på denne baggrund, at betingelserne for advokatbeskikkelse efter retsplejelovens 741 a, stk. 4, ikke kan anses for opfyldt, og stadfæster derfor landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.