LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Plan og Erhverv Dato...:

Relaterede dokumenter
REFERAT. Borgermøde den 25. september 2017 om lokalplan 279 for boliger ved Akademivej

Dialog og spørgsmål Afrunding v/ Formand for Byplanudvalget Simon Pihl Sørensen

Opsummerende referat. Fornyet høring om plangrundlag for Sorgenfri stationscenter

Byudvikling i Lyngby-Taarbæk Kommune

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Journalnr. : Dato... : Ref... : Kim Pløhn

LOKALPLAN Hummeltoftevej 14. LOKALPLAN 269 Hummeltoftevej 47

Cordoza. Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : Ref... : KIMPL

Nr. Navn, Adresse Bemærkningens resumé Administrationens kommentarer Ændringsforslag 1 John Kristensen, Grundejerforeningen

DNV-Gødstrup - Det nye hospital i vest. De indkomne bemærkninger til debatoplæg for DNV-Gødstrup - Det nye hospital i vest.

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Forslag til lokalplan nr. 372 for et institutionsområde ved Lupinmarken i Viborg

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

Resumé. Behandling af høringssvar. NOTAT: Behandling af indsigelser og bemærkninger lp 570 for boliger i Vindinge Øst

Offentligt møde Tirsdag den 10. januar 2017 på Galaksen

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej

Tillæg nr. 65 til Herning Kommuneplan

I høringsperioden fra 27. juni 2018 til 04. september 2018 er der indkommet 5 høringssvar.

R E F E R A T Borgermøde 22. februar 2016 i Lyngby Kulturhus om Lokalplanforslag 259 for en butiksog boligbebyggelse ved Virum Station

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

Program Velkomst v/ Simon Pihl Sørensen

BORGERMØDE DEN 10. AUGUST OM LOKALPLAN 635 OG KOMMUNEPLANTILLÆG 22

Hvidbog over indsigelser lokalplan 612

Lokalplan 1062 for et multihus på Lellinge Stadion

NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 609 for seniorboliger ved Kong Valdemars Vej og Sankt Agnes Vej

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Referat fra borgermøde

Bilag 6 Referat af borgermøde på AAU d. 9. december 2015

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

N O T A T. med redaktionelle ajourføringer - forslag fra forvaltningen

Screening til Cordoza

Referat fra borgermøde om forslag til lokalplantillæg for Grønttorvsområdet den 15. august 2017

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

Forudgående høring om kommuneplantillæg for stationsområdet i Måløv

INDSIGELSESDOKUMENT. Lokalplan nr. 11.C34.1 for Centerområde ved Møllegade, Danasvej og Møl- Kommuneplantillæg nr 55 til Herning Kommuneplan

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Høringsoplæg HØRINGSPERIODE FRA 1. MARTS TIL 5. APRIL Forudgående høring om udvikling af stationsområdet i Måløv

Indsigelsesnotat kommuneplantillæg nr. 66 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for DNV-Gødstrup

DEBATHÆFTE. Ny planlægning for etageboliger ved Niels Brocks Gade 1 i Randers by. Fordebat i 4 uger fra 20. marts 2019 til 17.

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kong Minos Vej, Gug (med miljørapport) (2. forelæggelse)

R E F E R A T af møde om Arealerne ved Trongårdsvej - Offentliggørelse af to idéforslag

Resumé. Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Opsamling fra indledende offentlig høring

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Velkommen til Borgermøde

Virum Bymidte. Input til en Helhedsplan

Dagsordenpunkt. Sagsbehandler: Dr Sags-ID: EMN

Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Indkaldelse af ideer og forslag

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Fra: Til: Med venlig hilsen Måløv

NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelse til forslag til lokalplan 645 for centerområde ved Trekroner syd

Velkomst Simon Pihl Sørensen bød velkommen mødet.

FORDEBAT SKAL DER PLANLÆGGES FOR ETAGE- BOLIGER PÅ BOJESVEJ? MATR NR. 9E, 9DH,92. Bojesvej

Høringsnotat for Lokalplan 1074 for Boliger på Højelsevej

Partshøring og naboorientering

Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby.

Behandling af høringssvar De indkomne skriftlige bemærkninger kan opdeles i følgende emner: 1. Bebyggelsens højde. Planafsnittet Adam Voss

Oversigt over indsigelser tillæg 67

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : Ref... : KIMPL

R E F E R A T af orienteringsmøde 9. oktober 2013 om forslag til Kommuneplan 2013 afholdt på Lyngby Rådhus, 5. sal kl

Arealdrift Dato... : Ref... : ANTOR. R E F E R A T af møde om Ophør af serviceaftaler på private fællesveje

Opsamling på borgermøde 21.februar 2013

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

OPSUMMERENDE R E F E R A T af møde om Sorgenfri Bymidte

HVIDBOG FORSLAG TIL LOKALPLAN NR OG FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN NR. 11 MUNKEBJERGVÆNGET BOLIGER OG SERVICE

Hvis du har nogle bemærkninger til den ændrede planlægning, skal du skrive til Silkeborg Kommune i perioden 3. november 2016 til 1. december 2016.

Bilag 7 - Referat af borgermøde vedr. lokalplan Bomhusvej maj 2018

Indsigelser og bemærkninger til forhøring af Ny bebyggelse på Kongevejen

Mulighed for at kunne omdanne erhvervsbygninger til boliger ved Børglumvej 9-13

Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj

Forslag til lokalplan nr. 202 : Oversigt over indsigelser og anbefalede ændringer

R E F E R A T af møde om «VVM forhøring - Forlængelse af Firskovvej , kl »

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Tilgængelighedsudvalg - TGU Holstebro Kommune

Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271

Væsentligste indhold Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer af lokalplanen

HVIDBOG LOKALPLANFORSLAG NR OG KOMMUNEPLANFORSLAG NR. 36 BOLIGER PÅ RUGÅRDSVEJ 33Y

Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039

Bilag 4. Prioritering af ansøgning om lokalplan for boligbebyggelse på Lundemarksvej 24 i Holbæk HOLBÆK KOMMUNE

Sagsnr Dokumentnr Bilag 6 Referat af borgermøde om LP Borgmestervangen

Udvikling af Grundet Skovby og konsekvenser for Grundet området

Der fremkom 39 bemærkninger i høringsperioden, herunder et skyggestudie i form af en animation/filmklip i mp4-format.

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

HVIDBOG FORSLAG TIL LOKALPLAN NR OG FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN NR. 47 KOLLEGIEBOLIGER TOLDBODGADE

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kaj Birksteds Vej, Vadum (2. forelæggelse)

REFERAT af borgermøde om Forslag til støjhandlingsplan

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Centerområde, Nøhr Sørensens Vej, Grønlandskvarteret (2. forelæggelse)

Notat. Modtager(e): [Navn(e)] cc: Notat fra borgermøde om fornyelse af Roholmparken; 21. marts kl. 19:15-21:00

Transkript:

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Plan og Erhverv Dato...: 16-12-2016 Journalnr.... : 01.02.05-P16-9-16 Ref.... : HJO Mødedato... : 12.12.2016 R E F E R A T af borgermøde den 12. december 2016 om «Lokalplanforslag 276 for Skovbrynet 2-24 og kommuneplantillæg 26/2013 med tilhørende miljørapport» Mødet blev afholdt på Lyngby Rådhus. Der deltog ca. 40 borgere. Program 19:00 Velkomst v. formand for Byplanudvalget Simon Pihl Sørensen 19:10 Lokalplan 276 og Kommuneplantillæg v. Helle Jørgensen, Lyngby-Taarbæk kommune 19:20 Projektet Base Camp Lyngby v. Jesper Dam, Triton North Development 19:45 Debat 21:00 Slut Ordstyrer: Simon Pihl Sørensen Simon Pihl Sørensen bød velkommen og gav status for det øvrige Sorgenfri. Lokalplanerne for polititorvet og pendler p-pladsen er som bekendt vedtaget, og der har efterfølgende været afholdt dialogmøde med ejeren af Sorgenfri Torv om den mulige fremtidige udvikling af området. Simon Pihl Sørensen gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at skrive sine høringssvar, selvom der er referat fra borgermødet. Der er tale om en høring, og kommunalbestyrelsen lytter til borgerne. Frist for at fremsætte høringssvar er den 29. januar 2017. Helle Jørgensen gennemgik baggrunden for kommuneplantillægget og lokalplanforslag 276 for Skovbrynet 2-24. Arealet er en del af Sorgenfri Stationscenter og det stationsnære kerneområde, hvorfor udnyttelsen af området intensiveres. Projektet omfatter primært ungdomsboliger, men også Ph.D.- og forskerboliger, seniorboliger samt små etageboliger. Der er udarbejdet en miljørapport til forslagene, der beskriver: De trafikale forhold, trafikstøj, påvirkning af bymiljø og landskab, herunder lys og skyggeforhold for de nye boliger og for naboejendommene. Den eksisterende vejadgang til Skovbrynet 2-24 og 26 justeres og flyttes ca. 15 m mod vest. Dernæst gennemgik Jesper Dam projektet for BaseCamp Lyngby. Jesper Dam oplyste, at projektet blandt andet tager afsæt i Vidensbyens vision, og projektet imødekommer således også kommunens behov og visioner. Jesper Dam oplyste, at Triton North Development er en international fond, hvis formål er at udvikle studieboliger. Målet er ikke kun at bygge kollegieboliger, men samtidig også at bygge et minisamfund bestående af boliger med forskellig størrelse og ekstra faciliteter til de unge f.eks. biograf, fælleskøkkener, fitness, cafe, vaskeri, arbejdsområder mv. Værelserne leveres Side 1 af 6

møbleret, som en del af konceptet. Desuden vil der være en aktiv ledelse med 2-3 fuldtidsansatte, samt der ansættes en række studerende for at sikre beboernes ejerskab og ansvar for stedet. Det betyder også at naboerne altid vil have en kontaktperson på stedet, som man kan henvende sig til. Triton North Development har med projektet ønsket at skabe "et ikonisk byggeri". Samtidig har det været væsentligt at komme i dialog med omgivelserne, hvilket sker ved de offentligt tilgængelige stier på ejendommen og via stien på taget. Projektet har en grøn profil med grønt tag og regnvands sø til opsamling af regnvand omkring det runde aktivitetshus. Eventuelt vil faciliteterne så som kantine og fitnesscenter også være åbne for andre, men der vil ikke være adgang til gangarealer og fælleskøkkener. Jesper Dam sluttede af med at gennemgå de forskellige boligtyper. Triton North Development har søgt at imødekomme mange af kommunens behov, som f.eks. at seniorer skal kunne blive i området, i en lejlighed, hvis man ønsker at sælge sit hus. Se desuden vedlagte PowerPoint show. Debatten I referatet af debatten er spørgsmålene inddelt i 3 temaer: Trafikale forhold, bebyggelsen og øvrige spørgsmål. Trafikale forhold Nabo på Skovbrynet 26: Er der kun en indkørsel? Simon Pihl Sørensen: Ja, men der er mindre trafik end da det var virksomhed med 3-400 ansatte. Indkørslen flyttes lidt væk fra Skovbrynet 26 og den eksisterende beplantning søges bevaret. Kastanjetræerne ved afkørslen bevares. Kan man køre direkte fra motorvejsafkørslen og ind på ejendommen? Peter Stanley, Via Trafik: Det kunne skabe en uheldig genvej og vil kun betjene få biler. Vejdirektoratet vil ikke tillade en sådan løsning. Bliver trafikken værre? Der er allerede rigtig meget kø fra afkørslen og frem til Kongevejen, især om morgenen. Peter Stanley, Via Trafik: Trafikken generelt er stigende. Det vil ikke være de få biler der kommer fra Skovbrynet 2-24, der vil betyde noget. De 2 nye signalreguleringer ved rampekrydsene forventes at kunne forbedre de trafikale forhold, idet et godt flow i trafikken kan sikres. Simon Pihl Sørensen: Aktivitet i byen er godt og skaber indtægter og liv, men desværre også trafik, men man må se det i en helhed. Hvis man bare brugte de eksisterende bygninger til den eksisterende anvendelse, så ville der være mere trafik, end der er fra dette projekt. Hvor mange parkeringspladser kommer der, og hvor? Jesper Dam: Der er mange pladser i projekt i alt 250, heraf ca. 80 i p-kælder. Hvorfor placeres seniorboligerne, hvor der er mest trafikstøj? Jesper Dam: Placeringen af seniorboligerne er hensigtsmæssig i forhold til planen, hvor de fleste ungdomsboliger placeres mod kirkegården, og de øvrige boligtyper placeres mod syd og vest. Støjen ligger under de aktuelle grænseværdier. Side 2 af 6

Er en 3 meter høj støjskærm nok, især i østenvind? Og står den det rigtige sted? Bør man ikke kigge på støj i Sorgenfri mere generelt? Jesper Dam: Der er ikke en støjskærm i dag, så det bliver alt andet lige bedre end i dag. Støjskærmen kommer til at ligge lige op ad vejen og med et virkningsfuldt produkt. Via Trafik: Vi arbejder på at finde den bedst mulige løsning. Kunne støjskærmen ikke forlænges, så lysreguleringen også er dækket? For lyskryds giver mere støj med trafik, der stopper og gasser op. Beboerne på Lottenborgvej er meget udsat for trafikstøj fra Omfartsvejen. Hvornår sker der noget? En beboer vil selv renovere eksisterende mur, han har bygget for år tilbage. Vil søge kommunen om tilskud til renovering. Simon Pihl Sørensen: Støjhandlingsplan lægges ved referatet, så vi kan se, hvad hvilke tiltag der er planlagt i sorgenfri. Se vedlagte bilag samt afsnit nedenfor. Der er lagt ny asfalt på Skovbrynet. Det er ikke støjdæmpende asfalt. Ref. Center for areal og ejendomme oplyser, at der lægges støjdæmpende asfalt på alle kommunens vejstrækninger, hvor den tilladte hastighed er over 50 km/t. Den nye asfalt på Skovbrynet er støjreducerende asfalt. Hvad er tidshorisont for ny asfalt på Omfartsvejen, og vil der komme støjreducerende asfalt? Simon Pihl Sørensen Ja, det lægger vi, når turen kommer. Ref. Center for areal og ejendomme oplyser, at asfalten på Lyngby Omfartsvej ved seneste måling var i god stand. Beboer på Lottenborgvej: Det er et flot projekt, men cykler de nye beboere alle sammen ad Lottenborgvej til bymidten? Simon Pihl Sørensen: Vi drøfter pt. med PFA muligheden for at sikre den eksisterende adgang mellem Lottenborgvej 26 og Skovbrynet fastholdes, så ja, der vil være cykler. Kommer der så cykelsti på lottenborgvej? Simon Pihl Sørensen: Det har ikke været overvejet. Hvornår laves den nye tilkørsel til Skovbrynet 2-24? Simon Pihl Sørensen: Trafiktiltag kommer parallelt med projektet. Støjhandlingsplan for vejtrafik 2013-2018 Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdede i 2013 "Støjhandlingsplan for vejtrafik 2013-2018". Link til støjhandlingsplanen. Se link på hjemmesiden sammen med referatet. Støjhandlingsplanen bygger på en støjkortlægning, som er gennemført for alle veje i kommunen med mere end 500 biler/døgn. Af Støjhandlingsplanens bilag 3 (vedlagt) kan det ses, at der langs Omfartsvejen på strækningen gennem Sorgenfri ikke ligger forslag om nye støjskærmsprojekter. Ligeledes ses Side 3 af 6

det af bilag 3, at der langs Lyngby Omfartsvej er flere strækninger med eksisterende støjskærme - disse strækninger er derfor ikke prioriteret i støjhandlingsplanen. Kommunen skal i 2017 gennemføre en ny støjkortlægning og i 2018 en ny støjhandlingsplan. Kommunen har modtaget flere henvendelser fra borgere der ønsker at ældre eksisterende støjskærme bliver renoveret/udskiftet. Kommunen overvejer derfor om udskiftning af ældre støjskærme skal indarbejdes og prioriteres i den kommende støjhandlingsplan. Bebyggelsen Hvad koster lejlighederne? Har I fungerende steder? Jesper Dam: Vi har overtaget DSB s gamle hovedkvarter i Sølvgade, og er nu i drift. Prisen er 4.900 kr. for enkeltværelser og 9.000 kr. for dobbeltlejligheder. Simon Pihl Sørensen: Det lyder af meget, men det er niveauet i dag. Jesper Dam: I Sorgenfri vil det bliver væsentligt billigere for 12-14 m² Nabo på Skovbrynet 30: Er bekymret for byggeri i op til 17 m så tæt på sin ejendom pga. skygger og indkig. Vil gøre indsigelse, men hvad kan man få ud af det? Kan man få erstatning? Simon Pihl Sørensen: Skriv til os. Det er meningen. Kommunalbestyrelsen er på alle indsigelser. Ref: Planlægning i henhold til planloven er som hovedregel erstatningsfri regulering. Repræsentant for Polyteknisk forening: Fast møblering kan være et problem for nogen? Kan man fjerne møbler eller flytte rundt? Jesper Dam: Nej, man kan ikke medbringe egne større møbler. Det er praktisk med al den ind- og udflytning, der er med så mange unge, og så undgår vi samtidig den store slitage på bygningen. Har der været afholdt en arkitektkonkurrence? Jesper Dam: Nej, men vi har valgt en god arkitekt. Lars Gitz Architechts. Er det kun for DTU-studerende, eller kan de unge også komme andre steder fra? Simon Pihl Sørensen Ja, det er åbent for alle at søge. Det er godt, at man laver et spændende byggeri, men hvordan ser det ud fra Dronningens Vænge? Simon Pihl Sørensen lovede, at man vil undersøge det. Ref.: Undersøgelse er igangsat (Snit), og vil blive forelagt for Byplanudvalget i forbindelse med udvalgets behandling af de indkomne høringssvar. Hvor meget kan man se fra I.H. Mundts Vej om vinteren. Kan illustrationer laves uden blade på træerne? Jørgen Olsen: Det vil ikke være teknisk muligt, men bygningen vil kunne ses gennem træstrukturen om vinteren. Hvorfor placeres ungdomsboligerne i Sorgenfri og ikke ved DTU? Og hvorfor bygges derså højt? Kunne man ikke tage en etage af? Side 4 af 6

Simon Pihl Sørensen: Der er stor efterspørgsel på ungdomsboliger, så det kan sagtens lade sig gøre at udleje dem i Sorgenfri. Det er både tæt på Kgs. Lyngby, DTU og ikke mindst S-stationen. Hvorvidt byggeriet kan være mindre er altid en afvejning. Det kræver en vis volumen, at få developeren til at give sig i kast med et projekt. For at det kan lykkes betyder det krav til arkitektur mv. Stor ros til projektet, men støtter dog de nære naboer, hvis der skulle vise sig at være væsentlige skyggegener. Jesper Dam: Bebyggelsens får en vis højde, men den høje del placeres overvejende mod kirkegården. Der er taget hensyn til nærmeste naboer ved placering og højde af bebyggelsen. Samlet set er bebyggelsen i 3 etager. Hvem ejer træerne ind mod kirkegården? Helle Jørgensen: Det gør kirkegården. Er det det første nybyggeri med BaseCamp konceptet? Jesper Dam: Triton North har i alt 14 projekter i gang internationalt, men ingen er færdige. Man har høstet nyttige erfaringer i Sølvgade, og har erfaringer fra andre nybyggerier. Hvad er størrelser på seniorboligerne? Jesper Dam: Størrelsen ligger pt. på mellem 77m² til 170 m². Hvor lang tid tager byggeriet? Jesper Dam: Ca. 2 år. Det påbegyndes, så snart byggetilladelsen er klar men nedrivningen tager også et stykke tid. Fx start nedrivning maj-juni næste år, og så byggestart ca. oktober- november 2017. Kommer der cykelkælder? Det er nødvendigt med alle de problemer, der er med cykeltyverier? Der kan nemt komme problemer med fælles cykel- og gangsti. Jesper Dam Ja, men de fleste cykelstativer kommer på terræn. Der kommer også en opdeling af stien i en cykel- og gangsti. Hvordan bliver bebyggelsens højde i forhold til den eksisterende store bygning på Skovbrynet? Jesper Dam: Det nye byggeri bliver nok ca. 10 meter højere ved udsigtspunktet plus elevatortårnene. Hvad bliver prisen på seniorboligener? Jesper Dam: Det ligger ikke på plads endnu, men det bliver nok lejeboliger. Øvrige spørgsmål Gør opmærksom på fejl i materialet. Der står i redegørelsen, at der er adgang til omfartsvejen i både syd- og nordgående retning? Der er også fejl i tidsangivelsen for skyggediagram i december. Side 5 af 6

Simon Pihl Sørensen: Hvis der er fejl i materialet bliver de naturligvis rettet. Det vil ske i forbindelse med behandling af høringssvarene. Ros til developer og til kommunen for projektet. Når man nu flytter Vidensbyen og visionerne ud til Sorgenfri, hvorfor kan man så ikke blande noget erhverv ind her? Det vil være ønskeligt. Simon Pihl Sørensen: Der er en enorm stor interesse for virksomheder for at ligge i Lyngby. Vi vil dog ikke have hvilke som helst, men overvejende dem, der knytter sig til Vidensbyen. Derfor har vi udlagt traceet langs motorvejen til nybyggeri. Her er der plads til den slags virksomheder, der rigtig gerne vil ligge i nærheden af DTU. Udviklingen i Sorgenfri er med bolig og handel for at sikre at de daglige indkøb kan ske lokalt mange år frem over. Koster det kommunen penge med så mange ungdomsboliger? Simon Pihl Sørensen: Lejeboliger til studerende og til ældre kan give udgifter til boligsikring og til boligydelse, men det er faktisk nettogevinst at have studerende i kommunen pga. udligningsordningen. Ny ungdomsboliger er dermed ikke udgift, tværtimod. Der vil være støj når bygningerne skal rives ned. Hvordan sikres det minimeres? Simon Pihl Sørensen: Det sker i nedrivningstilladelsen. Her begrænses tidsrummet for arbejde og støj. Jesper Dam: Vi lover at lave en god kommunikation til naboer om forventet i igangsættelse af arbejdet. Simon Pihl Sørensen runder af med at rose hovedgrebet i projektet og opfordre til at indsende høringssvar, og lover at der vil ske en god kommunikation i byggefasen. Side 6 af 6