Til forældrekredsen/bestyrelsen, ved Lilleskolen i Odense, skolekode 461068 Rapport om tilsyn med skolens undervisning og elevernes standpunkt for skoleåret 2006-2007 I forbindelse med mit tilsynsbesøg på Lilleskolen i Odense d. 7.-8. november 2006 udarbejdede jeg nedenstående notat og sendte det til skolens leder Inger Kvist: Notat om tilsynsbesøg på Lilleskolen i Odense d. 7. og 8. november 2006 Som 1. del af mit tilsyn med Lilleskolen i Odense for skoleåret 2006-07 besøgte jeg skolen tirsdag d. 7. og onsdag d. 8. november. Også denne gang overværede jeg altså undervisningen i to dage i faglige aktiviteter, som især angik danskundervisningen på alle tre trin. Undervejs talte jeg med lærerne og eleverne og gjorde notater om undervisningens indhold og former, om de anvendte materialer og om elevernes aktiviteter og standpunkter. Af skolens leder havde jeg på forhånd fået tilsendt et skema over de undervisningsmoduler, jeg skulle deltage i. Det så således ud: Tirsdag d. 7. november: 1. modul: Dansk i 5. klasse 2. modul: Dansk i 2. og 3. klasse 3. modul: Naturfag i 8. klasse. Onsdag d. 8. november: 1. modul: Dansk i 1. klasse 2. modul: Dansk i 4. klasse 3. modul: Dansk i 7. klasse I tirsdagens 1. modul havde læreren i den undervisning, som gik forud for mit tilsynsbesøg, i mundtlig form givet eleverne rammerne for en dramatisk fortælling. Eleverne havde udfyldt rammerne og i jeg-form og hver for sig nedskrevet fortællingen som en kladde. Nu var de i gang med at skrive fortællingerne ren i computer-rummet. Læreren og jeg gik rundt og hjalp eleverne, hvor der var behov for det. Enkelte elever havde glemt deres kladde, og for dem kneb det med at få noget skrevet. Men de fleste var gode og kreative, og der var rimelig arbejdsro. Måske burde der have været bedre mulighed for at vejlede i at sætte punktum og andre tegn, og forhåbentlig sker det i efterbehandlingen af elevernes fortællinger.
Efter 1. modul var der samling med alle skolens lærere og elever til morgensang. Denne dag var det overbygningen, som stod for sangen, og de sang først en efterårssang og derefter en kanon, som hele forsamlingen efterfølgende tog del i. En god oplevelse! Når danskundervisningen i 2. og 3. klasse var delvist slået sammen, skyldes det et meget lille antal elever i 2. klasse. 2. klasse arbejdede først med ugens forskellige ord, som stod på et skema, som alle eleverne arbejdede med at udfylde, mens de løste opgaver i stavning. Eleverne arbejdede interesseret og ihærdigt. Derefter havde klassen orddiktat, og det samme var tilfældet med 3. klasse. Undervisningen i de to klasser sluttede med individuel frilæsning, som foregik i ro og koncentration under lærerens vejledning og hjælp og på grundlag af en fin samling frilæsningsbøger, som lærerne er i gang med at bygge op for begyndertrinnet. I 3. modul overværede jeg en glimrende undervisning i naturfag. Først gennemgik og anskueliggjorde læreren statisk elektricitet og fremlagde teorier om udladninger i lyn og torden og i stikkontakter m.m. Undervisningen udviklede sig efterhånden til en afprøvende og engageret samtale mellem læreren og flere af eleverne, som stillede gode og relevante spørgsmål. Derefter var der elevforsøg i grupper om genstandes positive eller negative opladning. Stort set alle grupper fungerede fint, og lærerens vejledning var god. I næste lektion vil der være opsamling og konklusion på emnet. Onsdagens 1. modul med dansk i 1. klasse begyndte med lærerens opstilling af dagens program, som eleverne skiftedes til at læse højt. Programmet så således ud: siden sidst hilse på dyrene lille hjernevrider nyt bogstav lille madpakke + udefrikvarter evaluering af cirkusemne forside + bagside + kiwikasse madpakke. Læreren og eleverne gennemgik de enkelte punkter i samtaler, små elevfortællinger og simple øvelser i en fin variation. Samtidig hentede en anden lærer eleverne enkeltvis ud til læseøvelser. I spisepausen læste hovedlæreren en historie for de spisende og lyttende elever. Dansk i 4. klasse i dagens 2. modul startede ligeledes med opstilling af dagens program: a) fremlæggelser, b) navneord, c) 100 firkantede historier, d) diktat tilbage. Ad a) Fem elever fortalte om nogle tegninger, som de havde lavet på grundlag af en bog, de har læst, f.eks. Heidi. Nogle var gode fortællere, for andre kneb det, men læreren var god til at hjælpe dem på en instruktiv og nænsom måde. 2
Ad b) På et ark papir skrev eleverne navneord i de fire former, f.eks. en kat katten flere katte alle kattene. Læreren og jeg hjalp nogle af eleverne, og måske skulle der have været ofret lidt tid på at instruere eleverne i fællesskab om forskellige udgaver af de fire former, f.eks.: et barn barnet flere børn alle børnene, og forskellene på fælleskøn og intetkøn. Ad c) Læreren satte arbejdet i gang med en ny bog 100 Firkantede historier, hvori eleverne skulle vælge og læse en historie, lave en tegning til historien, finde en passende titel til den og forberede sig på at læse historien højt og fortælle om tegningen. Ad d) Rettede orddiktater blev delt ud. Karakteristiske fejl behandles næste gang. Danskundervisningen i 7. klasse drejede sig om et emne med et historisk indhold, nemlig om Struensee og hans virke ved det danske hof. Denne dag arbejdede eleverne med en bestemt begivenhed ved hoffet i 1769, og eleverne havde hver især udarbejdet dagbøger, som de i tre grupper præsenterede for hinanden. I hver gruppe valgte eleverne en dagbog, som blev læst højt for hele klassen. Dagbøgernes indhold hvilede på grundteksten i en danskbog med faglig læsning. De tre gruppers udvalgte og oplæste tekster var to opdigtede udgaver af Caroline Mathildes dagbog og en af Christian d. 7. s, og alle tre eksempler var udtryk for stor sproglig forståelse og god historisk indlevelse. Undervisningen sluttede med at sætte Struensees tid ind i en historisk sammenhæng og gennemgå hans forordninger (love). Også denne gang blev jeg i de to dage bekræftet i mit generelle indtryk af elevernes faglige standpunkter, som er fuldt på højde med det tilsvarende niveau i folkeskolen. Også variationerne i undervisnings- og arbejdsformerne, materialets faglige standard og det demokratiske klima i klasserne var tilfredsstillende. Efter de tre moduler om onsdagen fulgte jeg arbejdet med projektopgaven i 9. klasse og hjalp til med instruktion af to elever, som nok var kommet skævt ind på deres emne. Og om tirsdagen efter undervisningen drøftede jeg de nye bestemmelser om afgangsprøver i historie og samfundsfag med ledelsen og overbygningens lærere. Ved den lejlighed kommenterede jeg skolens undervisningsplan for dansk og efterlyste mere projektorganiseret undervisning. November 2006 Vagn Oluf Nielsen 3
Mit forårsbesøg fandt sted mandag d. 5. og tirsdag d. 6. marts 2007. Som sædvanligt overværede jeg undervisningen i to dage. Som det fremgår af nedenstående skema indeholdt undervisningen flere forskellige fag og aktiviteter på forskellige alderstrin, fordelt på 4 + 3 moduler: Mandag d. 5. marts: 1. modul: dansk i 3. klasse 2. modul: dansk i 6. klasse 3. modul: naturfag i 7. klasse 4. modul: engelsk i 9. klasse Tirsdag d. 6. marts: 1. modul: musik i 1. klasse 2. modul: projektarbejde i 8. klasse 3. modul: dansk i 2. klasse. Undervejs i undervisningsforløbene talte jeg med lærerne og eleverne og gjorde notater om undervisningens indhold og former, de anvendte materialer og elevernes standpunkt. I fr i- kvartererne efter hver undervisningsmodul havde jeg korte samtaler med lærerne om mine opleve l- ser af undervisningen. I mandagens 1. modul arbejdede eleverne i 3. klasse med orddiktat. De har selv valgt ordene, som er en blanding af lette og svære ord. Lærerens diktering foregik under stor opmærksomhed, og eleverne er gode stavere. Derefter skiftedes de til at skrive ordene på tavlen, og der udfoldede sig en samtale i klassen om et af ordene: slange. Eleverne fortsatte så udfyldningen af skemaet med at dele ordene i stavelser, at skelne mellem vokaler og konsonanter osv. Nye ord blev hentet frem og stavet, og således er der stavetræning igen næste mandag. Undervisningen sluttede med en kanon, som handlede om at kunne skelne mellem navneords bestemte og ubestemte form og ental og flertal. 6. klasse arbejdede i dansktimerne i 2. modul med en spørgeskemaundersøgelse om deres undervisningsmiljø. De havde prioriteret deres ønsker for undervisningen således: 1. De vil gerne være med til at bestemme. 2. Læreren må ikke skælde ud og skal udtrykke sig forståeligt. 3. Undervisningen må ikke være kedelig, og den skal variere i sine former. 4. Indholdet må ikke være forvirrende. 4
Nu var eleverne i gang med at udfylde et skema, som gjorde det muligt for dem at udarbejde et selvportræt med prioriterede karakteregenskaber. Med det udfyldte skema som udgangspunkt startede hver enkelt elev derefter i computer-rummet en skriftlig beskrivelse af sine egenskaber, således som hun/han opfattede sig selv. Opgaverne indeholdt væsentlige øvelser i læsning, skriftlighed og elektronisk tekstbehandling, og de udfordrede eleverne til selvrefleksion. Undervisningen i 7. klasse i naturfagene i dagens 3. modul handlede om magnetisme. Undervisningen var delt ind i to forløb. I det første forløb instruerede læreren på en særdeles inspirerende måde eleverne om magnetismens kendetegn, og eleverne stillede undervejs gode spørgsmål, som afdækkede deres interesse, nysgerrighed og faglige forståelse. I det andet forløb udførte eleverne gruppevis øvelser i det faglige indhold, som var blevet præsenteret, og læreren gik rundt i grupperne og instruerede og hjalp. Eleverne arbejdede kreativt og engageret. Engelskundervisningen i 9. klasse i 4. modul foregik omkring et overordnet emne Living on the edge. Inden for dette emne har eleverne valgt forskellige delemner, som de nu fortalte om, og der udspandt sig derefter en samtale på grundlag af nogle korte artikler. Den anden del af undervisningen foregik som gruppearbejde, hvor eleverne besvarede spørgsmål og diskuterede på grundlag af to tekster om Greenpeace og strandede hvaler med forskellige aspekter i teksterne. Al undervisning foregik på engelsk, ligesom de anvendte tekster var på engelsk. Hos mange af eleverne var det sproglige niveau højt, både i udtale, syntaks og grammatisk forståelse. I 1. modul om tirsdagen havde jeg den gode oplevelse at overvære musikundervisningen i 1. klasse. Det startede med, at læreren samtalede med børnene om, hvad der var foregået dagen før, først og fremmest om sangen Jeg har fanget mig en myg. Derefter instruerede han om, hvad der skulle foregå i musiklokalet, og hvilken rolle hvert enkelt barn skulle have. I musiklokalet var alle elever engageret i fremførelsen af den omtalte sang, og de gik virkelig op i at yde deres bedste sammen og hver for sig stærkt tilskyndet af lærerens evne til at organisere arbejdet og inspirere eleverne både i det fælles samspil og hvert enkelt barns deltagelse. Efter 1. modul var der morgensamling, hvor lærere og elever fortalte små historier, og hvor sangen Tre små soldater blev præsenteret og sunget af hele forsamlingen. 5
Tirsdagens 2. modul indeholdt projektarbejde i 8. klasse. Det overordnede emne var Dansk kultur Danmark i verden. Inden for dette emne arbejdede eleverne med meget forskellige delemner, enkeltvis eller i små grupper. De fleste elever arbejdede denne dag på skolen, i klasseværelset og andre rum, mens andre arbejdede hjemme eller i marken med interviews og andre former for dataindsamlinger. Jeg havde lejlighed til at se flere af elevernes problemstillinger, og i betragtning af at denne del af arbejdsprocessen erfaringsmæssigt volder store vanskeligheder, må resultaterne siges at være særdeles tilfredsstillende. I næste uge skal eleverne fremlægge deres produkter af undersøgelserne. I tirsdagens 3. modul med dansk i 2. klasse var børnene i gang med at udarbejde små bøger, som var beregnet for børnene i 1. klasse. De fine bøger bestod af korte tekster med tilhørende tegninger. I dag var nogle af eleverne i gang med teksterne, mens andre lavede tegninger til de tekster, de havde produceret. Teksterne blev skrevet på computere, og det var flere af eleverne gode til. Andre blev hjulpet på gled af læreren, som hjalp med at rette teksterne, efterhånden som de blev færdige. Ud fra mine iagttagelser og oplevelser ved tilsynsbesøgene i november 2006 og marts 2007 kan jeg endnu en gang konstatere, at elevernes standpunkter må siges at være fuldt på højde med de tilsvarende i folkeskolen. Det gælder både generelt og specielt for hovedfagene. Undervisningsmaterialet var udmærket, og undervisningen foregik i en demokratisk atmosfære med tillid og åbenhed mellem lærere og elever. Tirsdag eftermiddag deltog jeg i et team-møde med overbygningens lærere. Vi drøftede især de mundtlige afgangsprøver for 9. klasse, prøvernes indhold, form og rammer. Marts 2007 Vagn Oluf Nielsen 6