Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december 2014 Dette afsnit vil indgå som en del af en større opdatering af mærkningsreglerne beskrevet i Branchekoden. Denne opdatering forventes udgivet i 1. kvartal 2015.
15.4 Allergener og forbrugeroplysning vedr. ingredienser Fra. 13. december 2014 er der nye regler vedr. oplysning til forbrugere om allergene ingredienser. For færdigpakkede fødevarer med en ingrediensliste skal de allergene ingredienser fremhæves. Der er dog undtagelser for visse butikspakkede fødevarer, se afsnit 15.4.4. For alle andre fødevarer, uindpakkede og indpakkede, som er undtaget fra kravet om ingrediensliste, skal oplysning om allergener gives på anden vis. En butik kan dog vælge at give oplysning om alle ingredienser, og i så fald behøver man ikke kunne redegøre for, hvilke ingredienser der ifølge lovgivningen er allergene. Reglerne er beskrevet i dette afsnit. 15.4.1 Hvad er allergene ingredienser? Mennesker kan være allergiske (lide af overfølsomhed eller intolerance) over for mange forskellige fødevarer eller andre ting, såsom græs eller bestemte dufte. Allergien kan give sig udslag på mange forskellige måder. Ved græs og pollen er det oftest snue, løbende øjne og næse samt nys, mens indtag af visse fødevarer kan give rødmen og irritation af hud og/eller slimhinder, hævede slimhinder og i værste fald hjertestop. Ved intolerance over for gluten, som findes i mange kornarter, og laktose (mælkesukker) bliver man ikke akut syg, men der kan opstå fordøjelsesproblemer, alment dårligt velbefindende, nedsat næringsoptagelse med deraf følgende mangelsygdomme og på længere sigt mere alvorlige sygdomme. Det, der udløser den allergiske reaktion, kaldes et allergen. I EU s mærkningsregler har man fastlagt de 14 fødevarer/stoffer, som er fundet mest vigtige i forhold til allergi, og for disse stoffer er der særlige regler vedrørende mærkning og oplysning til forbrugere. Listen med de 14 stoffer findes i Tabel 1. Allergene ingredienser. I daglig tale kalder vi disse stoffer for allergener. Det betyder dog ikke, at man ikke kan være allergisk over for andre fødevarer, f.eks. er mange allergiske over for tomat eller æble. 2
Tabel 1 Allergene ingredienser Reglerne om mærkning og information vedrørende allergenener gælder de stoffer, som står på listen og alle produkter på basis af disse. 1. Glutenholdige kornprodukter (hvede (spelt, khorasanhvede), rug, byg, havre). 2. Krebsdyr. 3. Æg. 4. Fisk. 5. Jordnødder. 6. Soja. 7. Mælk. 8. Nødder (også mandler). 9. Selleri. 10. Sennep. 11. Sesamfrø. 12. Lupin. 13. Svovldioxid og sulfitter over 10 mg/kg, 10 mg/liter. 14. Bløddyr (snegle, blæksprutter og muslinger, herunder østers). 15.4.2 Hvilke ingredienser drejer det sig om? Reglerne om mærkning og information vedrørende allergener gælder de stoffer, som står på listen og alle produkter på basis af disse. Det vil f.eks. sige, at vallepulver, kasein og laktose er omfattet, fordi de er udvundet af mælk, og at lecithin, fremstillet af soja, og surimi, fremstillet af fisk, er omfattet. 15.4.3 Hvordan skal ingredienserne angives? Ingredienser skal som hovedregel angives med deres specifikke navn. Hvis der er tale om et stof fra allergenlisten eller et produkt fremstillet heraf, skal der foruden det specifikke navn altid være en klar henvisning til stoffet fra listen. Det betyder, at hvis en ingrediens er fremstillet af et stof, der står på listen, skal navnet på det allergene stof fra listen fremgå. For eksempel, hvis det specifikke navn ikke indeholder ordet mælk, men produktet er fremstillet af mælk, skal ordet mælk tilføjes, f.eks. i parentes efter det specifikke navn. Eksempel: Vallepulver (af mælk). Eksempel: lecithin fremstillet af soja kan angives på en af følgende måder: Lecithin af soja, sojalecithin eller E322 (af soja). For fisk, som er almindeligt kendte, behøver man dog ikke angive ordet fisk. 3
Eksempel: Laks, torsk, sild og rødspætte forudsættes kendt. Men hvis man bruger en fisk, som ikke er kendt, kan det være nødvendigt at skrive (fisk) efter navnet. Eksempel: Brosme (fisk) For smør, ost, yoghurt, ymer og fløde behøver man ikke angive ordet mælk. 15.4.4 Regler for færdigpakkede fødevarer Færdigpakkede varer, som er mærket med ingrediensliste For færdigpakkede fødevarer, som er mærket med ingrediensliste, skal allergener fremhæves, f.eks. ved fed, kursiv, understreget, versaler (store bogstaver), anden skrifttype, farve eller lignende. Eksempel på hvordan man kan fremhæve allergene ingredienser: Ingredienser: mælk, jordbær, sukker, vanilje Ingredienser: Sukker, æg, smør, kakao Ingredienser: Olivenolie, eddike, SENNEP, SELLERI Hvis navnet på det allergene stof (fra allergen-listen) indgår som en del af ingrediensens navn i ingredienslisten, kan man enten fremhæve hele ingrediensnavnet eller kun den del, som er angivet i allergen-listen. Eksempel: mælkepulver eller mælkepulver hvedemel, eller hvedemel sojalecithin, sojalecithin eller lecithin (af soja) Færdigpakkede varer, som ikke er mærket med ingrediensliste 1. Butikspakkede Færdigpakkede varer, som er fremstillet, pakket og solgt i samme butik, er undtaget fra kravet om mærkning med ingrediensliste. Butikken skal i stedet kunne oplyse om alle ingredienser, herunder også de allergene ingredienser. Hvis man vælger at mærke disse varer med ingrediensliste, selvom det ikke er obligatorisk, er der ikke krav om at fremhæve allergener. Varer, der indpakkes i butikken, og kun sælges samme dag, behøver ikke at blive mærket som færdigpakkede varer, men falder ind under reglerne for uindpakkede varer, se afsnit om uindpakkede varer nedenfor. 2. Andre færdigpakkede varer uden ingrediensliste 4
Nogle få færdigpakkede varer er undtaget fra kravet om ingrediensliste, f.eks. spiritus og visse sukkervarer. For disse varer skal eventuelle allergene ingredienser angives på pakken/etiketten efter Indeholder. Eksempel: Bailey behøver ikke at være mærket med en ingrediensliste, men skal være mærket med Indeholder mælk. Færdigpakkede varer, der kun består af én ingrediens, skal ikke mærkes med ingrediensliste, og der skal heller ikke mærkes specielt vedrørende allergener. Der skal selvfølgelig mærkes med varebetegnelse. Eksempel: mælk, rødspættefileter, hasselnødder. 15.4.5 Regler for varer som er uindpakkede eller pakket til salg samme dag For uindpakkede fødevarer skal forbrugeren kunne få oplysning om de allergener, der er i varen. Det samme gælder produkter, der er indpakket i butikken til salg samme dag, og som ikke forsynes med ingrediensliste. Det gælder som eksempel: Varer, som udbydes uindpakket til selvbetjening, hvor forbrugeren selv pakker varen ind eller putter den i en beholder, f.eks. tag selv slik, brød, morgenmadscerealier, tørret frugt og nødder, salatbar mv. Alle varer, der sælges betjent over disk fra f.eks. slagter-, delikatesse-, fiskeeller bagerafdeling. Varer, der indpakkes i butikken og er beregnet på at blive solgt samme dag, og som derfor ikke er mærket med ingrediensliste. Varer, der kun består af én ingrediens, skal ikke mærkes med ingrediensliste, hvis de er færdigpakket, og der er heller ikke krav om særlig oplysning, hvis sådanne allergene fødevarer sælges uindpakket. Det vil sige, at for uindpakkede tag-selv æg, frosne rejer, selleri eller nødder, hvor der ikke er tilsat noget, behøver man hverken skilte eller kunne oplyse vedrørende allergener. Der skal dog skiltes med en varebetegnelse Eksempel: Hasselnødder Selleri Rejer Hvordan skal oplysningen om allergener vedr. varer uden ingrediensliste gives? For varer, der i butikken er pakket til salg i mere end 1 dag, og som ikke har en ingrediensliste skal man kunne oplyse alle ingredienser mundtligt, se afsnittet ovenfor om Færdigpakkede varer, som ikke er mærket med ingrediensliste. 5
For varer, der er uindpakkede, og varer, der er pakket med henblik på salg samme dag, og som ikke har en ingrediensliste, kan man give de lovpligtige informationer om allergener på flere måder, som uddybes nedenfor: 1) Ved skiltning, det vil sige, at oplysning om allergener eller evt. hele ingredienslisten gives ved eller lige i nærheden af varen, så forbrugeren selv kan læse den. Vælger man at give hele ingredienslisten, er der ikke krav om at fremhæve allergener. 2) Mundtligt fra personalet, men så skal det fremgå ved skiltning, at oplysningen kan fås hos personalet. 3) Elektroniske løsninger. Ad 1 Vedr. skiltning Skiltning kan være oplysning på hyldeforkant (f.eks. ved tag selv brød) eller etiket på beholderen med varen (f.eks. ved tag selv slik) eller tilsvarende. Ved denne løsning er det meget vigtigt, at mærkningen svarer til det produkt, som den henviser til. Hvis f.eks. man bytter om på placeringen af de forskellige brødtyper, bliver mærkningen måske forkert og kan være vildledende. Man kan også vælge at sætte en planche op ved reolen med varerne, hvor der er billeder af alle varerne med en ingrediensliste ved siden af. Så har man ikke et problem, hvis man ændrer placeringen af de enkelte produkter. Ad 2 Vedr. mundtlig oplysning Mundtlig oplysning indebærer, at der altid i butikken skal være en person til stede, som kan finde oplysningerne, f.eks. på datablade, etiketter eller lignende, som findes i butikken. Datablade kan være på papir i en mappe, men kan også være tilgængelig på medarbejderens pc. Det vigtige er, at der er en person, som kan finde de korrekte oplysninger og give dem til kunden. Dette gælder i hele butikkens åbningstid på alle åbningsdage. Selvom man kun er forpligtet til at oplyse om allergener, vil det i de fleste tilfælde være lettere at oplyse alle ingredienserne, da ingredienslisten som regel står på etiketten eller databladet. Når man oplyser alle ingredienser, har man opfyldt kravet om at kunne oplyse allergener. Man behøver således ikke kunne udpege allergenerne. Se afsnittet Hvilke oplysninger skal gives? nedenfor. Hvis man vælger mundtlig oplysning, skal der placeres/ophænges et skilt ved alle de afdelinger, der sælger uindpakkede varer, f.eks. både ved slagter- og fiskedisken. Hvis der findes uindpakkede varer til selvbetjening flere steder i butikken, skal der stå et skilt hvert sted. Skiltet skal oplyse forbrugeren om, at oplysninger om allergene ingredienser kan fås hos personalet. Hvis man benytter løsningen med at oplyse alle ingredienser, kan man på skiltet blot skrive ingredienser i stedet for allergene ingredienser. 6
Skilt vedrørende mundtlig oplysning: Tekst på skiltet kan f.eks. være: Oplysning om allergene ingredienser fås hos personalet eller Oplysning om ingredienser fås hos personalet. Information om allergene ingredienser i vore produkter fås hos slagteren. Information om indhold af allergene ingredienser kan findes på skærmen i kiosken Personalet kan oplyse om allergene ingredienser i vore varer Ønsker du oplysning om allergene ingredienser, ring på klokken. Hvis man vil præcisere, at det alene gælder de uindpakkede varer, kan man f.eks. skrive: Oplysning om allergene ingredienser i uindpakkede varer fås hos personalet. Men hvis man også har produkter, der er indpakkede, men som ikke er mærket med ingrediensliste, bør ordlyden være: Oplysning om allergene ingredienser i fødevarer, der ikke er mærket, fås hos personalet eller Personalet kan oplyse om allergene ingredienser i varer, der ikke er mærket. Personalet kan oplyse om allergene ingredienser i varer, der ikke er mærket med ingrediensliste Fagpersonalet kan spørges om eventuelle allergener i varer uden ingrediensliste Man kan altså på skiltet angive..allergene ingredienser.. eller blot..ingredienser.. Ad 3 Vedr. elektroniske løsninger Elektroniske løsninger kan være en pc, tablet eller en form for en touch-skærm, hvor kunderne selv kan finde oplysninger om varen. Det skal være let at finde ud af, hvordan man finder oplysningen om den vare, man er interesseret i. Hvis det handler om varer, der er pakket i butikken, men som ikke har ingredienslisten på pakken, kan man bruge varebetegnelsen eller varenummeret, som står på etiketten som indgang. Husk, at for varer, der sælges mere end 1 dag, skal man (som tidligere) oplyse hele ingredienslisten, ikke kun allergenerne. For uindpakkede varer kan man f.eks. bruge billeder, så kunden blot skal trykke på billedet for at få allergenerne / ingredienslisten op på skærmen. 7
Man har lov at kombinere flere løsninger, så der f.eks. er hyldeforkants-mærkning ved tag selv brød, etiket på bøtten med tag selv slik og mundtlig eller elektronisk oplysning på varer fra delikatesseafdelingen. Hvilke oplysninger skal gives? For varer, der er fremstillet og indpakket i butikken og lagt ud til selvbetjening til salg i mere end 1 dag, og som ikke er mærket med ingrediensliste, skal man kunne oplyse alle ingredienser uden undtagelse, således også tilsætningsstofferne. Det har allerede i mange år været et krav. Der har desuden været et krav om, at man på disse varer mærkede med Tilsætningsstoffer anvendt (hvis der var tilsætningsstoffer i produktet), samt at man kunne udlevere en liste over tilsætningsstofferne. Begge disse krav bortfalder 13. december 2014. Fra denne dato skal man således blot kunne oplyse mundtligt om samtlige ingredienser. For varer, der udbydes uindpakket til selvbetjening eller betjent af personalet og varer, der er indpakket til salg samme dag, er man kun forpligtet til at kunne oplyse allergener. Men i de fleste tilfælde vil det være det letteste og sikreste at oplyse forbrugeren om alle ingredienser, ligesom for de butikspakkede varer, som sælges mere end 1 dag. Man har som regel alle ingredienserne på en etiket på den indkøbte vare eller på et datablad. Det kan være mere besværligt at skulle udpege de allergene ingredienser end at fremvise eller oplæse hele ingredienslisten. For de forbrugere, der er allergiske over for noget, der ikke står på listen over allergene ingredienser (tabel 1), er det naturligvis også meget bedre at få oplyst alle ingredienserne. 15.4.6 Kontrollér at butikken har alle oplysninger Det vil være en god idé at gennemgå alle varer, der udbydes uindpakket, og sikre sig, at man har ingredienslisten enten på den pakke, man modtager varen i, eller på et datablad. Hvis man kun har oplysningerne på pakken, er man nødt til at gemme en etiket, så man ikke står og mangler den, når den tomme emballage er smidt ud. Hvis man får nye datablade på grund af ændringer, er det vigtigt, at de er daterede, så man kan se, hvilket er gammelt og hvilket er nyt. Er der ikke dato på, kan man selv skrive en dato på. Tilsvarende, hvis man gemmer en etiket, er det en god idé at skrive datoen på etiketten. Fra den 13. december 2014 vil den tilsynsførende kontrollere, om butikken kan give de obligatoriske oplysninger. Man skal også kunne vise, hvor man har oplysningerne fra, det vil sige kunne fremvise etiket, datablad, eller, hvis man selv har fremstillet varen, en opskrift. 8