Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

Transkript

1 Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen

2 Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række år spist ca. 200 g brød og kornprodukter om dagen Voksne danskernes indtag af fuldkorn er steget Danskernes indtag af brød og kornprodukter, g/d Danskernes indtag af fuldkorn, g/d / Fødevarestyrelsen /Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

3 Anbefalinger om kulhydrat i kosten Nordiske Næringsstofrekommendationer 2012: Energifordeling i kosten: Protein 17KJ/g: 10-20% (alder 65+: %) Total fedt 34 KJ/g: 25-40% Kulhydrat 17 KJ/g: 45-60% Kulhydrater kan kemisk set groft inddeles i stivelse, forskellige slags sukkerarter og kostfibre: 1. Stivelse er den mest almindelige slags kulhydrat. Det findes blandt andet i brød og gryn, kartofler, ris og pasta 2. Forskellige slags sukkerarter findes naturligt i frugt og grønt og mælkeprodukter. I andre fødevarer som blandt andet sodavand, slik og kager er sukker tilsat som en ingrediens 3. Kostfibre er vigtige, da de får maden til at fylde mere, så man føler sig mæt. Samtidig stimulerer de tarmens motorik, så maden kommer hurtigere gennem tarmen. Kostfibre findes især i groft brød, frugt og grønsager Brød bidrager hovedsagelig med stivelse og kostfibre. 3 / Fødevarestyrelsen

4 4 / Fødevarestyrelsen / Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

5 SÅDAN GØR DU Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen du finder fuldkorn i mad lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med Vælg fuldkorn først det er nemt, hvis du går efter Fuldkornsmærket, når du køber ind. Vælg rugbrød eller andet fuldkornsbrød til madpakken Du kan vælge fuldkornsris eller -pasta som del af dit varme hovedmåltid en gang imellem. 5 / Fødevarestyrelsen / Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

6 SÅDAN FÅR DU 75 GRAM FULDKORN OM DAGEN Kilde: 6 / Fødevarestyrelsen / Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

7 Fuldkornslogoet? Fuldkornslogoet betyder, at det er et produkt med meget fuldkorn. Krav til fedt, sukker og salt læner sig op af Nøglehulsbekendtgørelsen Rugbrød, hvedebrød, boller, burgerboller, morgenmadsprodukter, ris, pasta Ses ofte på emballage 7

8 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af frøhviden, der hovedsageligt tilfører energi eller rettere sagt kulhydrater. Fuldkorn kan være malet til mel Frøhvide; tilfører energi Skal; beskytter kimen Kim; nærings bank 8

9 Hvorfor fuldkorn? Fuldkorn mætter godt, kan betyde at man spiser mindre og får lettere ved at holde vægten Fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang Fuldkorn er med til at forebygge bl.a. hjertekar-sygdomme, diabetes 2 og forskellige typer af kræft 9

10 Om fuldkornspartnerskabet I dag 36 partnere FVST, sundhedsorganisationer, erhvervspartnere Nogle få startede et partnerskab omkring 2007 Baggrund var bl.a. DTU rapport med vidensgrundlag og 75 g anbefalingen Visionen er fremme folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn Mission: Partnerskabet øger tilgængeligheden af fuldkornsprodukter og udbreder kendskabet til fuldkorns gavnlige virkninger 10

11 Resultater i fuldkornspartnerskab 150 produkter da partnerskabet startede i produkter 2016 Kendskab til logoet 68% kender logoet, 48% handler efter logoet Stigning i indtaget af fuldkorn i befolkningen gns. indtag fra 36 g til 63g /10 MJ i 2013 Børn spiser i gns 72 g/10 MJ 30% af danskerne spiser de anbefalede 75 gram fuldkorn om dagen 11

12 Udfordringer Trend mange tror de ikke kan tåle gluten Brød er en væsentlig kilde til salt, dels kan noget brød have højt saltindhold, dels spiser vi meget brød I mange slankekure og kostregimer fravælges kulhydrater 12 / Fødevarestyrelsen

13 Trend mange tror de ikke kan tåle gluten Facts: Ca. 1% har cøliaki glutenintolerans Cøliaki: en kronisk sygdom i tyndtarm. Gluten er proteiner, som findes i hvede, byg og rug Symptomer kan være mangeartet: fx diarré, mavesmerter, vægttab, træthed, forstoppelse, overvægt Havre indeholder gluten i form af avenin, der tåles af de fleste. Men havregryn kan være forurenet med gluten fra fx møllerne, derfor anbefales glutenfri havre. Hvedemel, og dermed gluten findes i mange produkter, udover brød produkter, fx Fars, pølse, pålægsvarer Dressinger, sovser, sojasauce Fyldt chokolade, lakrids Øl og milkshake 13 / Fødevarestyrelsen / Brød i kostrådene

14 Kontrol med gluten fri og regler for allergenmærkning Der er EU-regler for, hvad man må mærke og markedsføre som glutenfrit. Glutenindhold i fødevaren må ikke overstige 20 mg pr. kg (20 ppm). Også særlige krav til glutenfri havre skal være særligt fremstillet for at undgå kontaminering i hele produktionsforløbet. Fremstilling af glutenfri produkter vigtigt at undgå kontaminering af gluten i hele produktionsforløbet. Virksomhedernes ansvar at overholde regler (egenkontrol) Ordinær kontrol er risikobaseret hyppighed fastlægges på baggrund af behov Allergenmærkning Indhold af visse stoffer, som forårsager allergi eller intolerans skal være fremhævet i ingredienslisten (fx med fed skrift, kursiv, eller lignende) - Indhold af hvede, rug, byg og havre skal fremhæves. Andre allergener er fx æg, fisk, mælk, jordnødder, soja, etc. (liste i mærkningsforordningen) Skal også oplyse allergener for ikke færdigpakkede fødevarer 14 / Fødevarestyrelsen

15 Salt i brød Brød er en af hovedkilderne til forbrugernes indtag af salt. Saltindholdet i brød er ikke højt sammenlignet med fx spegepølse, men fordi vi spiser forholdsvis meget brød, er brød en hovedkilde. Saltpartnerskabet ledet af Fødevarestyrelsen samarbejder med industrien om at sænke saltindholdet i brød. Saltpartnerskabet har udarbejdet en Saltliste med vejledende mål for salt i forskellige fødevarer, herunder mål for salt i brød, som producenterne arbejder henimod i deres produktudvikling. Nøglehulsmærket indeholder kriterier for salt og er med til at sænke indholdet af salt i brød. Saltpartnerskabet offentliggør meget snart resultater, der viser at indholdet af salt i industribrød falder i perioden 2009 til Saltpartnerskabet har udviklet en Saltfolder, der skal vise forbrugerne hvordan de kan foretage smarte valg i dagens måltider og derved få mindre salt. 15 / Fødevarestyrelsen / Salt i hvedebrød

16 Salts betydning for vores sundhed 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Mænd spiser dagligt gennemsnitlig 9-11 gram salt og kvinder 7-8 gram salt. De officielle anbefalinger er 5-6 gram salt per dag. Salt påvirker blodtrykket men også andre faktorer, der kan have betydning for udvikling af hjertekarsygdom. Saltreduktion betragtes af WHO som en af de mest omkostningseffektive metoder til at reducere livsstilssygdomme. Ved at skære 3 gram salt per dag i gennemsnit, kan vi forvente færre med forhøjet blodtryk samtidig med at der i DK spares 1-2 milliarder kr. årligt på udgifter relateret til hjertekarsygdom. 16 / Fødevarestyrelsen

17 Forbrugerne kan foretage smarte valg 17 / Fødevarestyrelsen / Salt i hvedebrød

18 Slankekure og kostregimer uden kulhydrat Eksempler på kure uden/lavt kulhydrat: Atkins, LCHF, stenalderkost, Dukan diæt, South Beach kur De er kendetegnet ved et højt proteinindhold, ofte ved højt fedtindhold og lavt indhold af kulhydrater De mest ekstreme kure udelukker eller begrænser også frugt og grønt Flere af kurene anbefaler kosttilskud, som er nødvendige fordi kosten indeholder for få vitaminer og mineraler En bivirkning som forstoppelse kan følge af en kur som Atkins Flere af kurene er faseopdelt mhp et hurtigt vægttab i starten, en stabilisering og en efterfølgende kostomlægning, der skal være varig Der findes ikke langtidsstudier af konsekvenserne, men en indikation på at følges de ekstreme kure over 1 år, er der større risiko for at udvikle hjerte-kar sygdomme 18 / Fødevarestyrelsen

19 Brød i kosten i fremtiden Brødet har en historie der går mere end år tilbage, det er en del af basiskosten og har været essentiel for udviklingen af madkultur. Diverse sundhedstrends, der ikke bunder i evidens er kommet og gået. Gået - fordi de er besværlige af holde fast ved i hverdagen, og fordi de har vist sig ikke at fungere for flertallet af dem, der prøver i en kortere periode. Brød vel at mærke fuldkornsbrød - i kostrådene hviler på evidens om gavnligheden af kostfibre og fuldkorn. Viden om gavnligheden af fuldkorn er øget siden fuldkornskampagnens første evidensgrundlag. Fuldkorn også fra gryn og fuldkornsris og fuldkornspasta. Brød med højt saltindhold kan ikke anbefales. Brød uden fuldkorn er der plads til i kosten, afhængigt af energibehovet. Dvs. skal man tabe sig er fravalg af simle kulhydrater og brød uden fuldkorn gode steder at skære 19 / Fødevarestyrelsen

20 ? Tak Else Molander Ernæring, Fødevarestyrelsen / Fødevarestyrelsen / Brød i kostrådene 20