Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Relaterede dokumenter
Gang i Bov nu Lokalrådets vision for vækst og udvikling for Bov Lokalområde

Er fremtidens. infrastruktur

Kommuner H.P. Geil, Haderslev, Næstformand Erik Lauritzen, Sønderborg Thomas Andresen, Aabenraa Laurids Rudebeck, Tønder

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende?


Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Velkommen. Borgmester Jacob Bjerregaard. om erhvervsudvikling, bosætning og kulturliv i Fredericia

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde

Udkast til vision for det dansk-tyske samarbejde

Fordelt på: fire kommuner efter befolkning 1,5-1,7 fonde, virksomheder mm. 0,7-1,1 EU som følge af projektdeltagelse 0,3-1,2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Strategi for Horsens Erhvervshavn

Politik for landdistrikterne

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019

Vækstpolitik

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Turismestrategi frem mod 2021

Planlovsdage. Danmarks hovedstad Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. 14. marts Christina Berlin Hovmand

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Erhvervsstrukturen i Egedal

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

forslag til indsatsområder

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

TØNDER. De Sansers Land BUSINESS. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon:

Landsplanredegørelse 2013

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

LANDDISTRIKTS POLITIK

Politik for Nærdemokrati

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Politisk udspil om Danmarks hovedstad og forslag til Fingerplan 2019

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Odder Kommunes vision

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Version Erhvervspolitisk handlingsplan Kolding Kommune Sammen med erhvervslivet

Status på indsatser fra forrige planstrategi ( )

Business Region MidtVest. RAR Vestjylland 19. juni 2017

Årsdag Mandag 7. November. Sted:

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Byudvikling og Letbaner

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

erhvervsstrategi KORT VERSION

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Radikal Politik i Skive Kommune

Vision Marts 2019 Foreningen UdviklingsRåd Sønderjylland (URS)

Tillæg 17 til kommuneplan - Reservation til klimabro og vejanlæg

Dette katalog beskriver nogle af de resultater, der er blevet opnået i samarbejde med aktørerne i den dansk-tyske grænseregion i det forgangne årti.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Strukturbillede VIBY Sjælland

Transkript:

Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa Kommune. Kommuneplanen fastlægger rammerne for udvikling af Aabenraa Kommune i planperioden, som for det aktuelle udkast er 12 år dvs. frem til 2027. Tidsperspektivet i kommuneplanen er langt, sådan skal det være. Aabenraa Kommune står på den ene side over for en række vigtige udfordringer, det gælder bl.a. faldende befolkningstal uden for de store byer og ændret demografisk sammensætning samt de udfordringer for vækst og udvikling, der følger af globaliseringen. På den anden side har kommunen gode forudsætninger for vækst og udvikling. Bov Lokalråd vil pege på følgende: Transport og logistik som en vækstmotor i regionen Grænsen mellem Sønderjylland og Slesvig er Danmark vigtigste port for im- og eksport af varer. Aabenraa Kommune med Padborg som drejeskive rummer et bredt sammensat logistikerhverv med vigtige vækstpotentialer. Lokaliseringen ved porten til Europa og Flensborg Flensborg har med forstæder godt 100.000 indbyggere, byen er i vækst. 2013 voksede indbyggertallet i Stadt Flensborg med godt 600 indbyggere. Flensborg får i disse år en stadig vigtigere rolle som drejeskive for handel og kulturoplevelser for danskere. Det vurderes, at der årligt er ca. 1 mio endages danske turister i Flensborg. Gæsterne kommer fra hele Danmark. Flensborg rolle som viden- og universitetsby er i udvikling. Ifølge artikel fra Flensborg Avis den 14. jan 2014 har godt 9.000 personer svarende til 10 % af indbyggertallet i Flensborg By sin daglige gang på universitet eller Fachhochschule. Hertil kommer de mange studerende på byens erhvervsfaglige uddannelser. Den grænseoverskridende pendling er i vækst, den seneste opgørelse fra Region Sønderjylland- Slesvig viser, at der i 2014 var ca. 8.700 grænsependlere. Heraf 7.400 som pendlede fra Tyskland til Danmark. Knap halvdelen heraf med arbejdssted i Aabenraa Kommune. Regionens mangfoldige og smukke natur En rig og mangfoldig natur kombineret med lokaliseringen lang Flensborg Fjord gør Bov Lokalområde til et attraktiv område at bo og leve. (kommentar: måske skal ordet opleve ind her)

Bov Lokalområde har i debatoplægget Gang i Bov nu tegnet en række udviklingsmuligheder. Oplægget kan hentes på lokalrådets hjemmeside: http://gangibov.nu/wpcontent/uploads/2014/11/bustur-word-v2.pdf Vækst og udvikling i vores region kommer ikke af sig selv. Globaliseringen og tiltrækningen af særligt de unge til de store byer er en fælles udfordring for hele Aabenraa Kommune. Skal der ske udvikling i vores område, kræver det aktiv handling. I det tidsperspektiv, som kommuneplanen har, nemlig frem til 2027, er det kritisk, at dette udviklingspotentiale realiseres, og at kommuneplanen som en overordnet ramme for udvikling i de næste 12 år indeholder dette perspektiv. Bov Lokalråd vil pege på, at udviklingsperspektivet i Lokalplanen bør styrkes for Bov området, og at de rammer, der er indeholdt i udkastet til kommuneplanen for Bov Lokalområde, skal kunne rumme plads til vækst og udvikling. Særligt det sidste, mangler i det udkast, der er sendt i høring. Konkret vil vi pege på: Der mangler et perspektiv for vækst og udvikling i lokalområdet som boligby Padborg-Bov-Kruså er i kommuneplanen udpeget som områdecenter. Vi mangler en tydeliggørelse af potentialet for områdecentret Padborg-Bov-Kruså ved udviklingen af sammenhængen til Flensborg. Området er i dag de-facto vokset sammen med Flensborg, og der en stadig stigende interaktion mellem de to byområder nord og syd for grænsen. Kommuneplanen kunne i øvrigt generelt styrkes ved en tydeliggørelse af udviklingspotentialet i det grænseoverskridende samarbejde. Et konkret eksempel er, at der i planens redegørelse for pendling på tværs af kommunegrænser ikke er medtaget den grænseoverskridende pendling. Det betyder for Aabenraa Kommunes vedkommende, at dagbefolkningen i Aabenraa Kommune er undervurderet med mellem 2.500 og 3.000 personer eller ca. 10 %. Den grænseoverskridende pendling er i øvrigt i vækst. Ovenstående undervurdering af udviklingspotentialet for Bov Lokalområde afspejles i kommuneplanens strategi for udlæg af areal til boliger. Arealudlægget er baseret på en forudsætning om en meget beskeden vækst i området. Bov Lokalråd finder dette problematisk i lyset af kommuneplanens tidsperspektiv: 2027. Konkret vil vi pege på, at udviklingen af nye boliger omkring den nye Lyreskovskole suppleres ed udlæg af boliger i bynære og attraktive områder, som kan tiltrække tilflyttere, der ønsker at kombinere nærheden til Flensborg og at kunne bo i et international miljø med nærhed til stand og 2

natur. Vi vil helt konkret pege på potentialet i udlæg af areal til boliger i Kruså omkring Krusaagaard og udlæg af nye arealer til boliger i Kollund i sammenhæng med boligområdet nord og øst for Kollund Østerskov. Udvikling af boliger i begge områder er bynære og vil kunne understøtte den kollektive infrastruktur i området. Det vil sige skoler, fritidsfaciliteter, indkøb og kollektiv trafik. Det sidste gælder særligt området ved Kruså. Det er vores opfattelse, at der under alle omstændigheder må være mulighed for at kunne tilbyde byggegrunde med forskellig beliggenhed og ikke alene grunde i og ved Lyreskoven. Udviklingen af sammenhæng i de to byområder Kruså-Bov-Padborg og Flensborg kunne i øvrigt styrkes ved bedre samspil i den kollektive trafik, udvikling af stisystemer over grænsen og udvikling af samarbejdet om offentlig service i øvrigt. Det aktuelle analysearbejde om en dansktysk banegård for persontrafik er et godt eksempel herpå. Bov Lokalråd efterlyser en omtale af en dansk tysk banegård i kommuneplanen. Logistik og transport skal være en hjørnesten i udvikling i vores region kommuneplanen bør mere fokuseret beskrive hvordan og rumme mulighederne, når det lykkes I udkastet til Kommuneplan anføres: Aabenraa er en aktiv og sund kommune i bevægelse, som er førende inden for transport og logistik. Infrastrukturelt står kommunen stærkt med den sønderjyske motorvej og Kliplev- Sønderborg motorvejen, erhvervshavnen i Aabenraa og jernbanens centrale placering. Padborg Internationale Transportcenter og Gate Denmark er omdrejningspunkt for erhvervslivets styrkeposition inden for transport og logistik Bov Lokalråd er helt enig i heri. Med den baggrund vil vi pege på, at udkastet til kommuneplan kan med fordel tydeliggøre hvorledes udviklingspotentialet inden for og logistik kan realiseres. Vi vil pege på følgende: Aabenraa Kommune har det sidste år i samarbejde med de lokale erhvervsliv udarbejdet en helhedsplan for Padborg Erhvervsområde. Bov Lokalråd hilser helhedsplanen velkommen og vi glæder os over, at der nu arbejdes på at realisere planen elementer. Det er et vigtigt første skridt. Bygningsmassen i de ældre dele af transportområdet bør kunne udnyttes til alternativ arealudnyttelse jf. helhedsplanen ord herom. Det kunne f.eks. være til små iværksættervirksomheder. Derfor skal de relevante lokalplaner ændres i overensstemmelse herme, så der hurtigst muligt åbnes op for denne udvikling. Den kombinerede bil-banetrafik er i vækst i Europa, hidtil er væksten kun i beskeden omfang sket i Danmark. Det er dog bemærkelsesværdigt, at kombiterminalen i Padborg siden driften blev overtaget af en privat aktør har haft en så stor vækst, at rammerne er ved at være sprængt. Det virker på den baggrund noget pessimistisk, når der i udkast til kommuneplan står: 3

Kombiterminalen bliver i forbindelse med stor vækst i godsmængderne på bane udbygget efter de igangværende planer, men kan muligvis på længere sigt flyttes til området vest for E45, hvis pladsbehovet kræver det. Vi vil foreslå følgende formulering: Kombiterminalan bliver i forbindelse med aktuelle stor vækst i de godsmængder, der håndteres her, udbygget efter de igangværende planer, men kan på sigt flyttes til området vækst for E45, hvis væksten ikke kan rummes inden for de nuværende rammer. Det konstateres i planen, at der ikke udlægges nye erhvervsområder i Padborg-Bov-Kruså. Der er stor rummelighed i områderne vest for motorvejen. I et kommuneplanens tidsperspektiv på 12 år er dette efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med visionen om, at vækst og udvikling i Aabenraa kommune skal ske i transport og logistik som et af styrkeområderne. Bare henvendelse fra en til to nye arealkrævende virksomheder (hvad transport og logistik normalt er) vil betyde, at rammerne er sprængt. Det areal, der er udlagt på den vestlige side af motorvejen kan i planperioden være for lille. På den baggrund vil vi foreslå følgende konkrete formulering medtages i planen: Der peges på en udviklingsretning mod nord, nord for Tøndervej og længere vest for motorvejen. Efter behov kan området vest for motorvejen videreudvikles, således at der fortsat er muligheder for erhvervsudvikling på vestsiden af motorvejen i Padborg-området. Padborg Transportcenter har som det eneste transportområde uden vand i status som havneområde, dvs. det er tilladt at køre med havnetruck i hele transportområdet. Anvendelse af havnetruck sker i dag i vidt omfang ved flytning af trailere mellem de forskellige terminaler i området og har dermed en vigtig betydning for udvikling af 3. parts logistik i centret. Det er vigtigt, at nye områder vest for motorvejen kan inddrages i transportcentret samlede funktionalitet. En ny intern forbindelse i transportcentret på tværs af motorvejen ved Kejsergade bør være del af kommuneplanen. Oplevelsesindustri og turisme et vækstområde også for Aabenraa Kommune Oplevelseserhverv og turisme er et vigtigt udviklingspotentiale for Danmark i den globale økonomi, det gælder i høj grad også for Aabenraa Kommune. Oplevelseserhverv som vækstpotentiale var et af konklusionerne fra Monitors klyngeanalyse, der blev gennemført i 2007 i samarbejde mellem Danfoss og Udviklingsråd Sønderjylland. Det var også en konklusion fra analysen, at realisering af potentialet kræver handling. Bov Lokalområdes styrkepositioner understøtter oplevelseserhverv som et vækstpotentiale, vi kan konkret pege på: campingpladserne i området, restauranter og overnatningsmuligheder, golf og fritidsfaciliteter i øvrigt, Frøslev Lejren der rummer et vigtigt udviklingspotentiale samt ikke mindst nærheden til grænsen og samspillet med kultur og oplevelsesindustri på tværs af grænsen. 4

Frøslevlejren med ca. 50.000 gæster årligt, er det museum i kommunen mest flest årlige besøgende. Museet er ikke med i kommuneplanens redegørelse over museer i kommunen. Bov Lokalråd efterlyser en tydeliggørelse udviklingspotentialet inden for turisme i Kommuneplanen. Med venlig hilsen Bov Lokalråd Peter Therkelsen, formand John Christensen Charlotte Tjørnelund Palle Hansen Frank Thietje Finn Kristensen Morten Heilmann Sørensen Meiken Koch Lorens Nielsen Birgit Thomsen Lars Dagnæs Malene Lundqvist Allan Niebuhr Maike Albertsen Zwock 5

Lokalrådets arbejdsgruppe Kommuneplan 2015 Mogens Therkelsen Eskildsen Arno Gormsen Carsten Novrup Eva Klintø Jens-Chr. Lund Ole Skovlund Jan Riber Jacobsen Anders Jessen 6

Baggrundsinformation om Bov Lokalråd Bov Lokalråd blev etableret 8. april 2014. Den overordnede opgave er at understøtte vækst og udvikling i Bov lokalområde, der dækker hovedparten af området i den gamle Bov Kommune. Visionen er, at Bov Lokalområde skal være et af de mest attraktive steder i Danmark at bo, og arbejde og at komme som turist. På mange områder er forudsætningerne gode: vi har en smuk og mangfoldig natur, gode fritidstilbud og gode kulturtilbud i lokalområdet eller i nærliggende byer i Danmark og Tyskland. Området har siden den nye grænse mellem Danmark og Tyskland været et vækstområde for private virksomheder, en vækst som er skabt af beliggeheden ved grænsen. Det har særligt været transport og handel, der har karakteriseret udviklingen, sådan er det fortsat. Væksten inden for de to erhverv, har skabt nye iværksættere indenfor andre fagområder, f.eks. serviceerhverv. Grænsen og nærheden til Tyskland betyder helt unikke muligheder for oplevelser og sameksistens i regionen. F.eks. er der universiteter og uddannelsesinstitutioner i øvrigt på begge sider af grænsen. For unge kan det betyde nye spændende muligheder i et internationalt miljø. 7