Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold til skilsmisser er at vi samarbejder om barnet og dets reaktioner på skilsmissen. Vi kan ikke hjælpe forældre med deres voksenproblemer, men kan henvise dem til instanser hvor de kan få hjælp. I forbindelse med forældres meddelelse om en forestående skilsmisse er det primærpædagogen, der er hovedansvarlig for forældrekontakten - Handleplan for skilsmisser i institutionen (bilag 2) bruges af pædagogen og Gode råd til skilsmisseforældre (bilag 3) udleveres til forældrene. Vi inviterer forældrene til en afklaringssamtale indenfor 2 3 mdr. efter forældrenes skilsmisse, med udgangspunkt i Afklaringssamtale med forældrene (bilag 1) Det kan være meget forskelligt, hvordan forældrene reagere i en skilsmisse. I nogle situationer reagerer forældrene, således at de taler sammen om situationen og om hvordan de løser forskellige problemer for barnet. Forældrene samarbejder og finder gode fælles løsninger for alle parter. Andre forældre taler meget lidt sammen og formår ikke at samarbejde om fælles løsninger for barnet. Det opleves som et konfliktfyldt samarbejde mellem forældrene med negativer udtalelser om hinanden. Vi tager ikke parti for den ene af forældrene, men tager udgangspunkt i at barnet har to forældre en far og en mor. Det er vigtigt, at vi giver barnet tryghed, da barnet vil føle utryghed ved, at familien er i opbrud og ikke fungere, som barnet kender det. Børnegården vil i en sådan situation være det kendte og trygge for barnet. Det er vigtigt at primærpædagogen taler med barnet om de følelser, som barnet har ved at mor og far ikke længere er sammen. Barnet skal vide at det kan betro sig til en voksen. Den nære omsorg og fortroligheden mellem barnet og den voksne kan hjælpe barnet godt gennem skilsmissen. Det er vigtigt for barnet, at der bliver sat ord på de følelser barnet rummer, ligesom barnet skal have hjælp til at fortælle det til de andre børn på stuen. De 0 til 3 årige barn har ikke noget forhold til hvad en skilsmisse er, eller til hvad det indebærer, når mor eller far siger at han/hun skal flytte et andet sted hen. Barnet kan ikke forestille sig en anden livssituation og forstår ikke abstrakte forklaringer. De små børns krisereaktion er typisk regression. Barnet kan glemme at det er holdt op med at bruge sut, ble og barnet kan blive endnu mere angst i adskillelsen, begynde at sove uroligt, blive grædende, klynkende og klæbende. Det lille barn har mest af alt brug for tryghed, nærhed og stabilitet. Som personale har vi en vigtig rolle, det gælder både i forhold til rådgivning af forældrene om barnets behov, men også at vi som professionelle er en vigtig kilde til kontinuitet og nærhed i en turbulent periode i barnets liv. Vi har som professionelle pligt til, at tage op med forældrene, hvis vi oplever et barn ikke trives, har svært ved at klare mange skift eller for mange forskellige voksne der henter.
Barnet i 3 til 6 års alderen, har svært ved at skelne fantasi og virkelighed. Barnet er stærkt påvirkelig af konflikter mellem forældrene, hjemmet, er barnets tryghed og det, der for barnet skaber sammenhæng i en uoverskuelig verden. De 3 til 6 årige vil ofte reagere på alvorlige kriser ved at regrediere. Barnet kan blive mere konfliktsøgende og vred, de kan blive bange og vige tilbage for lege og udfordringer, de tidligere har taget på sig og de kan blive triste og passive. Det er vigtigt at alle voksne omkring barnet er orienteret om, hvad der foregår, og at de kan hjælpe barnet med at orientere sig i deres nye verden. Faste aftaler som overholdes er vigtige. Barnets tryghed er skrøbelig. Børnehavebarnet har brug for, at de voksne tager ansvaret for skilsmissen. Vi skal give barnet en særlig opmærksomhed og indbyde til fortrolighed og nærhed. Barnet vil sørge over tabet af den intakte familie og har brug for at få lov og være ked af det blive bekræftet i, at det føles svært. Vi har som professionelle pligt til at tage det op med forældrene, hvis vi oplever at barnet har det svært med de ordninger forældrene har valgt for barnet. Det er primærpædagogen, i samarbejde med stuens øvrige personale, der har hovedansvaret for barnets trivsel i institutionen. Såfremt der er bekymring for barnets trivsel tages der initiativ til øget forældresamarbejde i samarbejde med ledelsen.
Bilag 1 Afklaringssamtale med forældrene Deltagere: Leder/souschef, primærpædagog, forældre. Leder/souschef orienterer om formålet med samtalen Primærpædagog orienterer om barnets trivsel Hvordan oplever forældrene barnets trivsel? Hvordan har barnet reageret? Er der nogle voksne i jeres omgangskreds barnet kan støtte sig til? Hvordan fungerer jeres samarbejde om barnet? Har I modtaget rådgivning? Er der fælles forældremyndighed? Hvordan er aftalen om samvær evt. en samværsresolution. Har I en samværsresolution fra statsforvaltningen? Hvordan sikre I at I orienterer hinanden om informationer fra institutionen? Formålet med samtalen er: at få klarhed over barnets trivsel i forbindelse med skilsmissen at få klarhed over barnets bopæl og hvordan samværet med den anden forælder er aftalt. at få aftalt hvordan begge forældre sikres informationer fra institutionen er der noget, forældrene ønsker vi skal gøre nu og/eller på længere sigt.
Bilag 2 Handleplan for personalet når der orienteres om forældre skilsmisse Primærpædagog (hvis denne er fraværende, så anden pædagog fra stuen) tager kontakt til begge forældre når de indfinder sig i institutionen. Formålet er at fastholde den gode forældrekontakt. Der er nogle spørgsmål, der er vigtigt at få afklaret Hvad har I fortalt barnet? Hvordan har barnet reageret? Hvor bor barnet lige nu? Har barnet fået at vide, hvor det skal bo fremover? Har barnet fået at vide, hvordan samværet med den anden forælder vil være? Ved barnet at institutionen får besked og hvem der får beskeden? Fortæl forældrene, at du orienterer personalet i huset og at vi alle har tavshedspligt. Giv forældrene vished om, at du og stuens personale vil være særlig opmærksom på barnet i den næste tid og at I vil snakke med barnets om dets følelser i forbindelse med skilsmissen. Ligesom vi hjælper og støtter barnet i at fortælle det/ snakke om det med stuens børn. Fortæl forældrene at vi tilbyder en samtale omkring barnets trivsel og afklaring af forskellige spørgsmål inden for et par mdr. afhængig af barnets trivsel. Det er vigtigt at barnet har mulighed for at dele svære følelser med de kendte voksne i institutionen, derfor er det vigtigt at I fortæller os om hvad der foregår hjemme. Det er vigtigt at lytte til forældrene, men samtidig være meget opmærksom på at vi jo er barnets advokat. Vi tager ikke parti for nogen af forældrene og hvis de har problemer kan vi være lyttende i et vist omfang, ellers henviser vi dem til Statsforvaltningen osv. Acceptere under ingen omstændigheder, at den ene forælder taler nedsættende om den anden i barnets påhør. Undgå snak om følsomme ting i barnets påhør, aftal hellere tid til en lille samtale eller gå i møderummet eller på kontoret hvis det er muligt.
Bilag 3 Gode råd Forældre skal ikke skændes foran børnene Forældre skal ikke tale grimt om hinanden Forældrene skal fortælle børnene om skilsmissen sammen Forældre skal ikke bruge børn som sendebud Forældre skal fortælle børnene, at skilsmissen og konflikterne ikke er deres skyld Forældrene skal bestemmer, hvor børnene skal bo Børnene skal kunne beholde venner og fritidsinteresser selvom forældrene bliver skilt. Giv barnet lov til at sørge og rase. Det er naturligt at barnet ændre adfærd i den første tid efter skilsmissen. Giv barnet en forklaring, der passer til barnets alder. Husk, du måske skal forklare det mange gange. Husk at give barnet mulighed for at dele svære følelser med de voksne i Børnegården. Det kræver, at I fortæller os, hvad der foregår derhjemme. Et barn vil så godt som altid opleve det som en katastrofe, når forældrene går fra hinanden. Det gælder, uanset hvilken alder barnet har, og det gælder uanset hvordan jeres samliv har været op til bruddet. Børn er loyale og elsker jer begge. Det er naturligt at barnet ændre adfærd i den første tid. Giv barnet forklaringer der passer til alderen Det vigtigste for barnet er stadig at have lov at være barn, og at I sørger for at være de voksne. Det betyder, at I hele forløbet igennem skal gøre det klart for barnet, at det ikke har noget ansvar for det, der er sket, og at I som forældre vil gøre jeres yderste for, at barnet skal have det godt. Det betyder også, at I skal tage ansvar for jeres egne følelser. Er I vrede, ulykkelige eller afmægtige, må I finde andre voksne at tale med. I må ikke bruge jeres barn som sjælesørger, og I må ikke bruge jeres barn som fortrolig, når I diskutere den anden forælder. Det er vigtigt at barnet har mulighed for at dele svære følelser med de kendte voksne i institutionen, derfor er det vigtigt at I fortæller os om hvad der foregår hjemme. Det er vigtigt for jeres barn, at I har et godt samarbejde med institutionen omkring jeres barn. Alle medarbejdere har tavshedspligt. Indenfor et par måneder vil vi invitere jer til en afklaringssamtale, hvor formålet er at få klarhed over barnets trivsel og de mere formelle ting som samvær osv.