Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367) I foråret 2011 udsendte Kommissionen en høring som oplæg til en revision af direktiv 36, anerkendelsesdirektivet, som Dansk Sygeplejeråd bidrog til. Som opfølgning på høringen har Kommissionen nu udarbejdet en grønbog med en række mere konkrete forslag til en revision af direktivet. Styrelsen for International Uddannelse har i den anledning anmodet om eventuelle bemærkninger til et dansk høringssvar til Kommissionen. Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i det følgende en række generelle bemærkninger, som knytter sig til det danske høringssvar, som Styrelsen for International Uddannelse afgav til Kommissionen i marts 2011. Derudover har DSR en række mere konkrete bemærkninger til de spørgsmål, som Kommissionen rejser i grønbogen, og som Styrelsen for International Uddannelsen er kommet med et forslag til et dansk svar på. DANSK SYGEPLEJERÅD The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 Postboks 1084 DK-1008 København K Ekspedition: Mandag torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00 Tlf. +45 33 15 15 55 Fax +45 33 15 24 55 dsr@dsr.dk www.dsr.dk Generelle bemærkninger For Dansk Sygeplejeråd er det som udgangspunkt meget vigtigt at understrege, at ændringer i direktivet ikke må ske på bekostning af de faglige minimumskrav, som direktivet stiller til uddannelsen som sygeplejerske. Med det udgangspunkt er der særligt tre områder, hvor vi mener, at de danske bemærkninger til revisionen af direktivet bør udbygges og styrkes. Det drejer sig om følgende:
Løbende kvalitetssikring af sygeplejerske uddannelsen i EU landene I DSR oplever vi i nogle tilfælde, at sygeplejersker fra andre EU medlemslande, som med udgangspunkt i den automatiske anerkendelse, autoriseres til at arbejde som sygeplejerske i Danmark, alligevel støder på faglige udfordringer i ansættelsen. I praksis betyder det, at arbejdsgiverne er tilbageholdende med at ansætte sygeplejersker fra særligt nogle andre EU-medlemslande, og den mobilitet, som den automatiske anerkendelse af professionen understøtter, erstattes af andre barrierer. Denne udfordring understreger dels behovet for at fastholde minimumskravene, men derudover kan en supplerende løsning være en løbende akkreditering / kvalitetssikring af sygeplejerske uddannelsen i EU s medlemslande. Formålet skal være at sikre, at uddannelserne fortsat lever op til minimumskravene og giver de studerende de kompetencer, der er beskrevet i Anneks V. En sådan kvalitetssikring kan medvirke til at øge den reelle mobilitet/integration af fagpersonerne, som er et af formålene med evalueringen af direktivet. Behovet for en ændring / opdatering af Anneks V Som anført i det oprindelige høringssvar fra DSR er der behov for en opdatering af listen af uddannelseselementer (Anneks V), med bl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskab til akkreditering og patientsikkerhed, viden om forsknings- og evidensbaseret praksis mm. Sygeplejerskefaget er under konstant udvikling og aktuelt er anneks V meget utidssvarende i forhold til de kompetencer, man opnår og bør kunne bringe i anvendelse som sygeplejerske. Herudover er det meget vigtigt, at der i anneks V fastholdes en liste over de forskellige betegnelser i EU s medlemsstater, der kan dække over de kompetencer, man i Danmark opnår med betegnelsen sygeplejerske. Det er særdeles vigtigt, dels fordi der løbende kommer nye uddannelsestyper til, dels fordi de eksisterende betegnelser varierer meget. Uden listen og denne løbende vurdering af hvilke uddannelser / betegnelser der reelt lever op til direktivets krav, bliver det meget vanskeligt for kompetente myndigheder at gennemføre en automatisk anerkendelse, og det vil forlænge processen unødigt Øget opmærksomhed omkring sprogproblemer Det fremgår af det oprindelige danske høringssvar, at der ikke er meldinger om større problemer i forhold til spørgsmålet om sprogkundskaber. Side 2 af 8
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse udgivet en rapport med eksempler på utilsigtede hændelser, der er sket som følge af sprogproblemer. Rapporten har fokus på patienter, der ikke forstår dansk, men det er nærliggende at lignende problemer og utilsigtede hændelser opstår, når sundhedspersonalet ikke taler eller forstår dansk i tilstrækkelig grad. Derudover er kendskab til det lokale sprog og kultur er centralt for at kunne levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Det er afgørende for at kunne opnå den nødvendige dialog og fortrolighed, og det er til stor gene for både patienten og den sundhedsprofessionelle, hvis ikke kommunikationen fungerer godt. Samtidig kan sproget være en meget stor barriere for at få et arbejde i det danske sundhedsvæsen, og der er kun ganske få træningsprogrammer målrettet udenlandske sundhedsprofessionelle, der ønsker at arbejde i Danmark. På den baggrund anbefalede DSR i det oprindelige høringssvar, at EU stiller krav til medlemsstaterne om at levere introduktionskurser i sprog og kultur samt sundhedslovgivning til de udenlandske sundhedsprofessionelle, der ønsker arbejde i det pågældende medlemsland. I det efterfølgende har Dansk Sygeplejeråd svaret specifikt på de spørgsmål, som Kommissionen rejser i grønbogen samt kommenteret på udkastet til det danske svar. Med venlig hilsen Grete Christensen Formand Side 3 af 8
Spørgsmål 1 og 2: Vedrører begge erhvervspasset og besvares samlet Dansk Sygeplejeråd er fortsat skeptiske overfor ideen om et erhvervspas /Professional Card. Den primære årsag til DSR s bekymring er, at der er tale om en meget stor teknisk og juridisk udfordring, som ikke modsvarer behovet. Herunder problemstillinger omkring datasikkerhed og sikring af kortets validitet. Som tidligere beskrevet af Kommissionen har man forsøgt at udvikle et lignende kort indenfor enkelte professioner uden den store succes. For det andet er DSR bekymrede for, at udviklingen af et Erhvervspas / Professional Card er første skridt væk fra minimumskravene til sygeplejerskeuddannelsen. Såfremt udviklingen af et fælles Professional Card fortsættes, er det vigtigt at slå fast, at det ikke erstatter en anerkendelse fra den kompetente myndighed i det EU land, hvor personen ønsker at arbejde. I forlængelse heraf vil DSR lægge vægt, at såfremt der indføres et Professional Card, så skal det udstedes af den kompetente myndighed i hjemlandet. Formålet med et Professional Card skal være at gøre ansøgningsprocessen lettere ved (gerne automatisk) at samle de dokumenter, der er nødvendige for at gennemføre en ansøgningsproces. Eksempelvis vil et Professional Card fra en dansk sygeplejerske automatisk blive opdateret med vedkommendes autorisation, i det øjeblik hvor den udstedes. Såfremt det kan fungere efter hensigten, er DSR enig i, at processen for ansøgere, der søger om automatisk anerkendelse, kan gøres kortere. Spørgsmål 3: Er du enig i, at der ville være vigtige fordele ved at inkorporere princippet om delvis adgang og specifikke kriterier for dets anvendelse i direktivet? DSR er meget kritisk overfor princippet om delvis adgang. DSR mener ikke, at princippet om delvis adgang er relevant på sundhedsområdet og mener heller ikke, at det kan anvendes i forhold til sygeplejersker, hvor der krav om autorisation. Det er afgørende, at sygeplejersker, der ønsker ansættelse i et andet EU land, altid vurderes i forhold til de samme, høje faglige krav af hensyn til arbejdets karakter og patienternes sikkerhed. Først og fremmest er der behov for tillid til, at en sygeplejerske kan håndtere de meget høje faglige krav, der i dag stilles til sygeplejen. Minimumskravene og de beskrevne kvalifikationer i anneks V er vores garanti for, at det er tilfældet, uanset i hvilket EU-land sygeplejersken er uddannet. Side 4 af 8
Det afspejles også i, at man som sundhedsprofessionel skal ansøge om en autorisation efter endt uddannelsen, og at man kan miste denne autorisation, hvis man ikke lever op til den anerkendte faglige standard. Det kan således få meget alvorlige konsekvenser både for den involverede sundhedsperson, patienten og den myndighed, som har givet den sundhedsprofessionelle ret til at arbejde i landet, hvis vedkommendes arbejde giver anledning til kritik. DSR vil derfor understrege, at det er afgørende, at princippet om delvis adgang ikke kan finde anvendelse overfor sygeplejersker eller andre sundhedsprofessionelle. Spørgsmål 4: Vedr. omstrukturering af fælles platforme Den nuværende EU-lovgivning har en bestemmelse om "fælles platforme", som en aftale mellem medlemslande hvis uddannelser formelt er forskellige men har så lignende kvalifikationer, at man er parat til at anerkende dem på lige vilkår. Principielt kunne ordningen finde anvendelse på specialuddannelser for sygeplejersker, der ligger udover basisuddannelsen. Bestemmelsen om den fælles platform har endnu aldrig været brugt, så, det er meget usikkert om det vil blive anvendt. Derudover er det uklart, hvad platformen skal indeholde, og efter hvilke standarder de skal godkendes. DSR kan bakke op om forslaget, såfremt det er muligt at bevise et reelt behov for eller ønske om anvendelsen af en platform. Derudover er det vigtigt, at det garanteres, at platformene ikke kan sænke de nuværende kriterier for anerkendelse af bestemte uddannelser og professioner. Spørgsmål 5 Vedrører lovregulerede erhverv og er derfor ikke relevant for sygeplejersker. Spørgsmål 6: Vedr. online adgangspunkt DSR er umiddelbart positive overfor forslaget om, at medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at information om myndigheder samt relevante dokumenter i forbindelse med anerkendelses procedurer forefindes online. En af barriererne for at sikre en hurtigere proces f.eks. i forbindelse med automatisk anerkendelse er, at det kan være vanskeligt for ansøgeren at finde information om hvilken myndighed vedkommende Side 5 af 8
skal ansøge hos, og hvilken dokumentation der er behov for. En forpligtelse til at have informationen liggende online kunne derfor være med til at gøre processen lettere og hurtigere. I den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle EU-borgere kan kommunikere elektronisk, og derfor bør det fortsat være muligt at få information og ansøge om anerkendelse på anden vis. Spørgsmål 7: Ikke regulerede erhverv Spørgsmålet vedrører ikke-regulerede erhverv, og da sygeplejerske er et reguleret erhverv i alle medlemslande, er det ikke relevant at besvare spørgsmålet. Spørgsmål 8: Spørgsmål om lovreguleret uddannelse Det er meget uklart, hvad Kommissionens forslag indebærer. Vi tolker dog spørgsmålet således, at det vedrører lovreguleret uddannelse samt ikke-lovreguleret uddannelse, og dermed ikke sygeplejerske uddannelsen, som i alle medlemslande er lovreguleret og i øvrigt falder under den automatiske anerkendelse. Derudover er det dog vigtigt at understrege, at forslaget ikke må medføre, at minimumskravene til sygeplejerske uddannelsen kan sænkes i det tænkte tilfælde, hvor der skulle komme nye medlemslande, som ikke har en lovreguleret sygeplejerske uddannelse. I sådanne tilfælde vil et nyt medlemsland skulle opgradere og udvikle sygeplejerske uddannelsen, så den lever op til minimumskravene for automatisk anerkendelse, Spørgsmål 9:Vil du støtte sletningen af klassifikationen i artikel 11? DSR kan ikke støtte en sletning af klassifikationen i artikel 11, eller en erstatning med EQF, da den ikke angiver de specifikke kvalifikationskrav, som er nødvendige i forhold til erhvervsmæssig anerkendelse særligt indenfor sundhedssektoren. Fokus på slutkompetencer (EQF) bør kun være et supplement til minimumskravene til uddannelsens længde mm., og de kan ikke stå i stedet for minimumskravene. Det kommer også til udtryk i det faktum, at den europæiske kvalifikationsramme (slutkompetencer) er frivillig, mens anerkendelsesdirektivet er bindende. Side 6 af 8
Spørgsmål 10 Da DSR ikke er enig i, at artikel 11 skal slettes, er det ikke relevant at besvare spørgsmålet. Spørgsmål 11: Vedr. lønnet prøvetid for dimittender DSR kan ikke støtte forslaget om, at dimittender kan gennemføre en lønnet prøvetid i et andet EU land under en fagmands supervision. Det er, som også tidligere anført, helt afgørende at de sundhedsprofessionelle, der skal arbejde i et andet EU-land, lever fuldt ud op til de minimumskrav, der stilles til den automatiske anerkendelse. DSR ser således de samme problemstillinger som ved besvarelsen af spørgsmål 3 om delvis anerkendelse. Spørgsmål 12: Hvilke af de to modeller for indførelse af en advarselsordning for sundhedsfaglige personer indenfor IMI-systemet foretrækker du? DSR kan bakke op om model 2, der giver den højeste sikkerhed for patienterne. Spørgsmål 13: Vedr. sprogkrav DSR vil anbefale løsning 1. Denne løsning bør dog suppleres med, at modtagerlandene / arbejdsgiveren får en øget forpligtelse til at sikre, at der i det omfang, det er nødvendigt, udbydes den type undervisning i sprog og kultur, som er relevant for det pågældende erhverv. Spørgsmål 14: Modernisering af automatisk anerkendelse DSR er enig i forslaget til en proces for modernisering af den automatiske anerkendelse. I forhold til anvendelsen af ECTS point som en metode til at optimere harmoniseringen af uddannelseskravene, så er det meget vigtigt, at der først er en fælles forståelse af, hvad et ECTS point svarer til. En harmonisering bør således ikke ændre minimumskravene til uddannelsens længde og fordelingen mellem teori og praksis. Spørgsmål 15: Vedr. præcisering af status for erhvervsudøvere DSR er positiv overfor forslaget, der sikrer at ansøgeren om automatisk anerkendelse i alle tilfælde skal kunne bevise, at de har ret til at udøve deres profession i hjemlandet. Side 7 af 8
Spørgsmål 16: Vedr. præcisering af minimumsuddannelseskrav DSR finder det meget vigtigt, at sikre en løsning hvor minimumsvarigheden af sygeplejerske uddannelsen udtrykkes i både timer og år for at garantere en fælles forståelse af uddannelsens omfang. I forhold til anvendelsen af ECTS point som en alternativ opgørelses metode, så er det meget vigtigt, at der først er en fælles forståelse af, hvad et ECTS point svarer til. Derudover bør der ikke ændres på minimumskravene til fordelingen mellem teori og praksis. Spørgsmål 17: Vedr. underretning om godkendelse af uddannelsesprogrammer DSR kan støtte forslaget om, at medlemsstater forpligtes til at give underretning så snart et nyt uddannelsesprogram er godkendt. En sådan løsning kan være med til at optimere godkendelsesproceduren. Spørgsmål 18, 19, 21, 22 og 23 vedrører ikke sygeplejersker og besvares derfor ikke Spørgsmål 20: Vedr. adgangskrav til sygeplejerske uddannelsen DSR er meget positive overfor forslaget om en ændring af kravet om ti års almen skolegang til tolv års almen skolegang som adgangskrav til sygeplejerske uddannelsen. Spørgsmål 24: Vedr. behandling af EU borgere med kvalifikationer fra tredjelande DSR kan ikke støtte ændringer i kravene til kvalifikationer erhvervet i tredjeland. Side 8 af 8