Resultater af dataindsamling og interviews Remote Services for CHP 6. januar 2011
TESE: Gennem dataanlyse (31 i alt) og interviews (16 i alt) at belyse evt. fordele ved en bredere anvendelse af fjernstyringsteknologi eksempelvis: FJERNSTYRINGSTEKNOLOGI INTEGRATION MED ANDRE VÆRKER OG ØVRIGE AKTØRER PÅ MARKEDET Øget fleksibilitet i driften Bedre udnyttelse af det enkelte værk Lavere lønomkostninger og/eller bredere kompetencer Bedre indtjening på el-markedet Forbedret mulighed for regulering af el-systemet (samfundsbenefit) Styrkelse af den decentrale kraftvarmesektors rolle i energimarkedet Potentielt lavere varmepriser og bedre service for varmekunderne
Væsentligste konklusion fra dataanalysen er (dataindhentning fra 31 værker): Gruppe Gns El-prod per El-effekt MWh/MW 1 Gns el-indtj per El-effekt Kr./MW 1 Gns el-salgspris Kr./MWh 2 Små (15) 3.532 1.841.630 533,23 Mellem (10) 2.420 1.525.785 764,91 Store (5) 1.974 1.619.057 895,67 Note 1. Gennemsnit over tre år: 2006, 2007, 2008 Note 2. Inkl. el-produktionstilskud, produktionsuafhængig pristillæg og balanceomkostninger
God udnyttelse af anlægskapacitet giver ikke nødvendigvis anledning til lavere varmepriser Gruppe Lille Total 500 Sum of Fiktiv varmepris kr/mwh 450 400 350 300 250 Total 200 150 100 50 0 2542,93 2787,9 2905,33 3070,53 3084,98 3113,66 3616,84 3644,63 3694,66 3722,98 3808,08 3883 3886,36 4023,89 5204,08 El-prod MWh (gns) per El-effekt MW
Gruppe Mellem Total 1000 Sum of Fiktiv varmepris kr/mwh 800 600 400 200 Total 0-200 17,19 1003,63 1515,39 2252,34 2530,42 2561,94 2638,07 2748,51 3026,94 3506,97-400 -600-800 Gruppe Stor El-prod MWh (gns) per El-effekt MW Total 300 Sum of Fiktiv varmepris kr/mwh 200 100 0-100 1349,61 1684,19 1759,6 1785,46 3290,11-200 -300-400 El-prod MWh (gns) per El-effekt MW
600 400 200 0-200 -400-600 -800 men det gør en høj el-salgspris til gengæld 336,23 376,35 394,06 411 494,17 511,64 514,82 527,72 531,23 541,75 551,2 566,64 582,73 588,59 590,23 604,01 606,15 623,08 635,4 658,13 661,12 676,73 762,45 840,46 842,63 862,18 1150,92 1240,93 1678,41 Sum of Fiktiv varmepris kr/mwh kr./mwh gns
Det gns. årlige forbedringspotentiale som følge af øget markedsengagement prim. regulérkraft: Antagelse: Potentiel stigning i el-salgspris Små 6,5% 1 Mellem 3,25% Store 0% Potentiale: kr./året per værk i gns. fordelt på størrelse Gns. merindtjening per værk. Gns. merindtjening per MW el Små 305.155 137.272 Mellem 492.709 72.563 Store 0 0
I hvilken grad udnyttes regulérkraftmarkedet til at skabe bedre økonomi? Dataanalysen indikerer, at der er et uudnyttet potentiale i udnyttelse af regulérkraftmarkedet, især for de mindre værker. Inteviewene indikerer, at mange som reelt har mulighed for regulering, benytter sig tilsyneladende ikke af det! Og manglende ressourcer dvs. mandskab og kapital er hovedbegrundelsen for ikke at benytter sig af muligheden.
Nuværende omfang af samarbejde? Den uforpligtende samarbejdskultur er foretrukken. Driftssamarbejde mellem værkerne er begrænset. Samarbejde tyder på at være en klar fordel for små værker, da det lader til, at samarbejdet mellem værkerne bliver vidtgående, når først det påbegyndes. Det indikeres at samarbejde med PBA forekommer at være det mest nærliggende i forhold til at udnytte regulérkraftmarkedet men ikke i forhold til drift, vedligehold, overvågning og vagt.
Parathed for fællesdrift? Overvejelser sporadiske, men tanken er ikke fjern, da alle kan pege på én eller flere potentielle samarbejdspartnere. Fælles investeringsstrategi med andre værker overvejes overhovedet ikke. Der lægges op til, at det hovedsageligt er værkernes bestyrelser, der bør være initiativtagerne til evt. mere vidtgående samarbejde med andre værker.
Overvejelser om udfordringer i fremtiden? Fjernevarme under pres Store udfordringer med mere vindenergi i nettet. Stigende gaspriser Energibesparelser Prioritering af investeringer i ny teknologi herunder energilagring NB! Lønpres, fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft og generationsskifte anses ikke som væsentlige udfordringer!
Bestyrelsens rolle? Mindre værker har en meget pragmatisk og uformel tilgang til ledelse og selskabsstyring. For de mindre værkers vedkommende lader det til, at bestyrelsen bliver i overvejende grad anvendt til at bistå den daglige ledelse. Mellemstore og store værker har fastlagte forretningsordner med et veldefineret ansvar ifht. sondring mellem ledelse og styring.
Hvad kan konkluderes? Øget fleksibilitet i driften? sandsynligvis, men ikke entydigt! Bedre udnyttelse af det enkelte værk? målt i kr. er svaret JA! men produktionsmæssigt (målt i MWh) er svaret NEJ! Lavere lønomkostninger og/eller bredere kompetencer? sandsynligvis, men ikke entydigt! Bedre indtjening på el-markedet? JA! Forbedret mulighed for regulering af el-systemet? JA! Styrkelse af den decentrale kraftvarmesektors rolle i energimarkedet? JA! Potentielt lavere varmepriser og bedre service for varmekunderne? JA!
Kommentarer til analysen Udnyttelse af regulerkraftmarkedet: Svært for helt små værker at tilegne sig viden Investeringer i teknologi Sourcing af markedsaktivitet Fremtiden: Fælles investeringer!?? Selvstændighedstrang kan være fatal! Afventende holdning ligeledes!! Bestyrelserne flyt fokus i retning af mere langsigtede strategier!