EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 8. juni 2001 ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (KOM(2000) 899-2001/0004(COD)) Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Ordfører: Rainer Wieland DT\441763.doc PE 294.972
INDLEDNING Med det foreliggende direktivforslag skal de eksisterende fællesskabsbestemmelser for maskiner, kodificeret i direktiv 98/37/EF samt i elevatordirektivet (direktiv 85/16/EF), ændres. Initiativet sigter mod at forenkle fællesskabslovgivningen og gennemførelsen af den. I denne forbindelse skal der tages højde for anbefalingerne fra en gruppe af uafhængige højtstående eksperter under ledelse af Bernd Molitor fra 1995 samt for de hidtidige erfaringer og problemer i forbindelse med anvendelsen af de førnævnte fællesskabsbestemmelser. På basis af fællesskabsbestemmelser om sikkerhed og sundhed skal der for en stor markedssektor ske en forbedring af den uhindrede handel inden for Fællesskabet. Til dette formål skal der sikres et højt beskyttelsesniveau, og der skal tages udgangspunkt i princippet om, at de tilstræbte mål inden for beskyttelse af sikkerhed og sundhed er ligeværdige med andre fællesskabsmål. Før ordføreren præsenterer konkrete ændringsforslag til Kommissionens forslag, vil han gerne nævne nogle punkter, som bør drøftes med eksperterne i forbindelse med høringen den 21. juni 2001. Desuden synes diskussionen i Rådet på tidspunktet for dette dokuments udarbejdelse at gå i retning af, at artikel 1 og 2 i det foreliggende direktivforslag efter Rådets opfattelse skal omarbejdes fuldstændigt. For at fremskynde processen er det derfor hensigtsmæssigt at afvente resultatet af disse drøftelser, før der stilles konkrete ændringsforslag. Det forventes, at Rådet træffer beslutning den 21. juni 2001. I. PRINCIPIELLE HOLDNINGER TIL KOMMISSIONENS FORSLAG Ordføreren støtter varmt intentionen om at forenkle maskindirektivet og tilpasse det endnu bedre til de krav, der stilles i praksis. Han ser heri et bidrag til en yderligere lettelse af varernes frie bevægelighed og samtidig til en forbedring af forbrugerbeskyttelsen og sundhedsbeskyttelsen på højt niveau. Han ser mange positive initiativer, f.eks. præciseringer af anvendelsesområdet, mere konkrete og hensigtsmæssige ordninger for delmaskiner, udvidelse af foranstaltningerne til markedsovervågning og yderligere optimering af sikkerhedskravene. Der er imidlertid væsentlige mål, som er nævnt i Molitor-rapporten, eller som udledes af de hidtidige erfaringer med anvendelsen af de eksisterende fællesskabsbestemmelser for maskiner, som ikke nås. Intentionen med at forenkle direktivet er til dels blevet vendt til det modsatte. Systematikken er ikke særlig overskuelig, og mange bestemmelser er uforståelige. Den nødvendige præcisering af anvendelsesområdet opnås ikke. Bestemmelserne for delmaskiner og for markedsovervågningen peger i den rigtige retning, men de er endnu ufuldstændige. PE 294.972 2/5 DT\441763.doc
Ordføreren bifalder den nye metode til afgrænsning med hensyn til fællesskabsbestemmelser for elektriske driftsmidler, muligheden for en forskriftsprocedure, såfremt der bliver behov for konkretiserende tekniske specifikationer, samt tilpasning af proceduren for overensstemmelsesvurdering til de faktiske krav. Ordføreren anser det for nødvendigt at forbedre de krav, som tjener sundhedsbeskyttelsen (f.eks. reduktion af emissionen af støj, vibration og stråling) på en sådan måde, at de konkurrenceforskelle, som er et resultat af den divergerende anvendelse af det eksisterende direktiv, fremover undgås, og beskyttelsesniveauet på dette område forbedres yderligere. II. DETALJERET ANALYSE AF KOMMISSIONENS FORSLAG Med hensyn til de enkelte bestemmelser ser ordføreren følgende problemer (idet nedenstående bemærkninger ad artikel 1 og 2 refererer til status ved udarbejdelsen af dette dokument, altså før de ovenfor nævnte beslutninger i Rådet den 21. juni): 1. Anvendelsesområde (artikel 1) Her er der i lyset af den valgte struktur problemer med anvendelsesområdet. Dette bør formuleres klarere med hensyn til skydevåben, køretøjer, teatersceneelevatorer og motorer. Det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt af inkorporere artikel 2, litra a-i, i artikel 1. 2. Definitioner (artikel 2) Definitionen af "delmaskiner", "fabrikant" og eventuelt yderligere definitioner bør forbedres. Listen over sikkerhedskomponenter er ufuldstændig. Det er et spørgsmål, om den af hensyn til retssikkerheden bør slettes og erstattes af en definition. Definitioner, som vedrører bestemte horisontale spørgsmål (artikel 2, litra j-n) skal af hensyn til sammenhængen tilpasses til de allerede eksisterende definitioner. 3. Delmaskiner Direktivforslaget skal forbedres strukturelt, så det fra starten bliver klart, at også delmaskiner er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Dette betyder på den ene side, at delmaskiner er underkastet sikkerheds- og sundhedskravene, og på den anden side, at der skal tages højde for fabrikantens/importørens begrænsede ansvar for den endelige maskines overensstemmelse. Dette gælder principielt også for markedsovervågningen. Der skal imidlertid tages bedre højde for markedsovervågningens særlige forhold i forbindelse med delmaskiner. I denne forbindelse skal medlemsstaternes og deres myndigheders beføjelser på dette område nævnes klart. 4. Markedsovervågning Markedsovervågningen er et horisontalt emne. Medlemsstaterne har som regel kun et system hver til de produkter, som er omfattet af det indre marked. Beskyttelsesklausulen (artikel 11) skulle give mulighed for også at inddrage forhandlerne i initiativerne, for DT\441763.doc 3/5 PE 294.972
tilbagekaldelsesaktioner under bestemte forudsætninger og for hurtigt at udveksle informationer mellem medlemsstaterne og Kommissionen ved alvorlige risici for liv og helbred. Ordføreren forventer, at der i forbindelse med høringen vil fremkomme konkrete forbedringsforslag til et effektivt og ens håndteret markedsovervågningssystem. 5. "Tilbagekaldelsesklausul" (artikel 9) Med hensyn til artikel 9 skal det præciseres, at denne artikel efter Kommissionens oprindelige hensigt kun omfatter gamle maskiner. Hvis ikke der kommer en præcisering, vil det stå åbent, hvorfor en procedure i henhold til artikel 9 - altså efter Kommissionens opfattelse for gamle maskiner - skulle adskille sig så meget fra en procedure i henhold til artikel 11 f. Ordføreren hælder på tidspunktet for dette dokuments udarbejdelse til at tilnærme kriterierne i artikel 9 til kriterierne i artikel 10-12. 6. Procedurer for overensstemmelsesvurdering (artikel 12) Det bør undersøges, hvordan ansvaret for overensstemmelsesvurderingen kan fastlægges mere entydigt, enten i forbindelse med proceduren i henhold til artikel 12 eller i forbindelse med fabrikantens definition i henhold til artikel 2. 7. Udpegede organer (artikel 14) Kravene til udpegede organer bør være reguleret så enslydende som muligt i alle bestemmelser vedrørende det indre marked. Desuden bør medlemsstaterne være forpligtet til løbende at overvåge, at kriterierne overholdes, og eventuelt tilbagekalde udpegelsen. Bilag XII skal tilpasses på samme basis. 8. "CE"-mærkning (artikel 16) For ordføreren opstår der i forbindelse med artikel 16 det spørgsmål, hvordan CEmærkningen kan suppleres med eksterne certificeringsprocedurer. Det er især et spørgsmål, om ikke CE-mærkningen og de dermed forbundne certificeringsprocedurer kunne trækkes ud af alle relevante direktiver - ikke kun de direktiver, som er omfattet af det foreliggende kommissionsforslag - og til en vis grad fremhæves i et selvstændigt CE-direktiv. Et sådant paradigmeskift kan sikkert ikke gennemføres alene med det foreliggende direktivforslag. Eventuelt kan Kommissionen - som i samtaler har vist stor sympati for tanken - imidlertid med sådanne formuleringer i begrundelserne foranlediges til at forberede og indlede et sådant paradigmeskift. Unionsborgeren møder CE-mærket overalt. Kommissionens hensigt, som fremgår af direktivforslaget, nemlig at højne CE-mærkets anseelse ved at fortrænge andre certificeringsmærker eller trænge dem i baggrunden, er efter ordførerens opfattelse et skridt i den forkerte retning, ikke kun med hensyn til WTO-problematikken, men også ud fra selvstændige overvejelser om unionsidéen. PE 294.972 4/5 DT\441763.doc
Det vil være mere hensigtsmæssigt selvstændigt at højne CE-mærkets betydning samtidig med, at man bevarer muligheden for at anbringe certificeringsmærker fra en tredje instans på det pågældende apparat. Det kræver mere gennemsigtighed og klarhed for forbrugeren. Et selvstændigt CE-direktiv kunne klart definere ca. 3-5 fareklasser for tilsvarende varer og tildele hver fareklasse en certificeringsprocedure (f.eks. spændende fra en simpel overensstemmelseserklæring fra producenten/forhandleren uden deponering hos en tredjepart til en streng typegodkendelse udført af en certificeringsinstans med offentlig deponering af typen og godkendelsesresultaterne hos en uafhængig tredjepart eller en statslig instans, før produktet produceres eller markedsføres). I de enkelte direktiver, f.eks. lavspændingsdirektivet eller elevatordirektivet, kunne der så henvises til de pågældende apparater og de tilhørende fareklasser, og de kunne henføres til de relevante certificeringsprocedurer i henhold til et sådant CE-direktiv. 9. Sundhedsrisici (bilag I) Enkelte aspekter af disse krav i bilag I skal forbedres. 10. Ændring af elevatordirektivet Forslaget til ændring af elevatordirektivet er hverken formålstjenligt eller tilstrækkeligt. For det første er der kun delvis behov for en nybestemmelse af elevatordirektivets anvendelsesområde, fordi f.eks. byggepladselevatorer allerede er undtaget fra direktiv 95/16/EF. For det andet er der ikke noget i vejen for at foretage en tilsvarende udvidelse af maskindirektivets anvendelsesområde. Der er ganske vist ikke noget i vejen for en undtagelse for elevatorer med meget lav hastighed (under eller lig 0,1 m/s) uden lukket elevatorstol. Parlamentet bør imidlertid være opmærksom på, at man dermed lukker den hidtil foreliggende mulighed for via definitionen (eksempelvis i elevatordirektivet) i en eksisterende standard at gå fra denne standard (med strengere krav) til en anden standard (med mindre strenge krav) ved at foretage konstruktionsmæssige forenklinger. 11. Parlamentets muligheder for at medvirke fremover Netop med henblik på Nice-diskussionen skal Parlamentet passe på, at man ikke mister allerede opnåede muligheder i lovgivningsproceduren. Procedurer - men i princippet også i konkrete lovgivningsakter - som indeholder en videreudvikling eller ændring af lovgivningen foretaget uden om Parlamentet og Rådet af strukturer, som ikke er demokratisk legitimerede, er ikke acceptable. Selv i de tilfælde, hvor bestemte forandringsprocesser "udstedes" i en simpel "forvaltningsprocedure", må Parlamentet have mulighed for som lovgiver at kunne hamle op med en uønsket lovgivningsmæssig udvikling. DT\441763.doc 5/5 PE 294.972