Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen
Fællesoffentlig strategi for digital velfærd (2013-2020) Mere og bedre velfærd for pengene ved at bruge de teknologiske muligheder
Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet SÆM er udførende; forankring i den nationale bestyrelse for sundheds-it De væsentligste initiativer går igen fra Strategi for digital velfærd, herunder telemedicininitiativerne Hele strategien kan findes her
Telemedicin i strategierne 4 telemedicinske delinitiativer i begge strategier (de samme) Etablering af national koordinationsgruppe for telemedicin Digitaliseringsstyrelsen/FM er sekretariat Alle relevante parter repræsenteret TeleCare Nord (alle patienter med svær KOL i Region Nordjylland) Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (5 patientgrupper, 2 regioner)
De fire telemedicinske initiativer i de to strategier 1.1a Gensalg af handlingsplanen vigtigt at projekter bringes sikkert i mål med henblik på udbredelse Alle projekter har egne styregrupper Koordinationsgruppen udgør overordnet governance, idet projekterne skal modne nationalt beslutningsgrundlag 1.1b Telemedicinsk infrastruktur en forudsætning hvis vi skal i storskalaudbredelse Afprøvning/demonstration af infrastruktur og referencearkitektur Modning med afsæt i bl.a. reviews af komponenterne
De fire telemedicinske initiativer i de to strategier II 1.1c Udbredelse af telemedicin på relevante områder Fokus hjemmemonitorering for kronikere som det mest modne Skabe nationalt beslutningsgrundlag Koordinationsgruppen har rolle har arbejdet i 2 år Også et regionalt pejlemærke 1.1d Sikkert grundlag for fremtidens telemedicin Nye afprøvninger Nye områder Modne og skabe nationalt beslutningsgrundlag Koordinationsgruppen har rolle 5 nye projekter tildelt fondsmidler medio 2015
Telemedicinsk handlingsplan hvordan og hvorfor? Igangsat september 2011 Mange parter omkring et bord En politisk og forhandlet virkelighed - proces med mange parter (kommunale parter og sektorministerier) Indgik i Økonomiaftale 2013 i juni 2012
Handlingsplanen: Præmis om fortsat behov for dokumentation både af de kliniske og de samfundsøkonomiske effekter! mange piloter hidtil i Danmark, men enten har de været små, været meget forsøgsvise (ikke vist effekterne i drift) eller også har de ikke vurderet de tværsektorielle effekter Eksempel KOL-kuffert på Fyn: stort projekt, mange patienter, men ikke tværsektorielt og kun patienter i akutfasen Derfor: - Hvor kan man omlægge arbejdsgangene, hvis man laver rigtig drift? - Hvilke opgaver kan borgerne selv udføre? - Hvad er de kliniske og kvalitative effekter? Og hvilken type af patienter har det effekt på akutte, stabile, ustabile? - Der er stor forskel på den dokumentation, der er brug for både brug for RCT-studier og økonomiske effektstudier - Ikke mindst: hvad er den tværsektorielle business case?
Klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Danmarks største tværsektorielle projekt om hjemmemonitorering (2012-2014) 1200 borgere, 5 patientgrupper, 66 mio. kr.: - KOL, diabetes, inflammatoriske tarmsygdomme, gravide med og uden komplikationer Patienter registrerer selv relevante data (fx vægt og blodtryk). Info samles i fælles database leverer data til sundhedspersonale i alle sektorer i egne it-systemer. Resultater på trapperne
Hjemmemonitorering for KOL-patienter (Region Nordjylland) 1440 borgere med KOL i svær eller meget svær grad (ca. 50 mio. kr.) Første test i DK af hjemmemonitorering i daglig drift i hele regionen (11 kommuner, alle praktiserende læger og alle relevante patienter). Patienter måler selv lungekapacitet, iltmætning. Sundhedspersonale i alle sektorer har adgang til data. Kommunen har ansvar for at involvere læge m.fl. Resultater på trapperne
De spændende foreløbige resultater fra storskalaprojekterne Både Telecare Nord og KIH: Øget tryghed, kontrol og øget mestring Telecare Nord: Tendensen er, at man med telemedicin til borgere med diagnosen svær KOL både opnår en sundhedsgevinst (QALY) og en sundhedsøkonomisk besparelse. Samme tendens gælder for gruppen af borgere med KOL som i forvejen modtager kommunale plejeydelser. For 1/3 af borgerne i forsøget er der tale om både kvalitetsgevinst og en sundhedsøkonomisk besparelse. Estimatet for nuværende er, at for hele KOL-gruppen i TCN går business casen cirka i nul Den største gevinst er på forebyggede indlæggelser det er gevinst for borgeren og gevinst for samfundet Resultater bliver gransket grundigt fremlægges endeligt i november Evaluering er svært forskningshensyn og hensyn til at dokumentere effekter i drift er svære at forene
Den gode nyhed for KOL-patienter DIGST har sammen med SÆM og parterne i 2 år arbejdet på at forberede en beslutning om landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL Økonomiaftale med regionerne i torsdags: Samtidig er regeringen og Danske Regioner enige om national udbredelse af telemedicin for borgere med KOL inden udgangen af 2019. Aftalen skal også drøftes med KL Der er beskrevet arbejdsprogram frem mod 2019 lokal organisering og forankring væsentligt, nationalt porteføljesekretariat, fællesoffentlig styregruppe, modning af infrastruktur, opstilling af visitationskriterier, opfølgning på fremdrift og gevinstrealisering mv.
Tricks and challenges Parterne regioner og kommuner - er helt afhængige af hinanden for at realisere gevinster Stiller krav til den lokale organisering af udbredelsen Det faglige samarbejde skal omlægges ny måde at dele viden om patienten Stafet-tanke og klar rolle- og ansvarsfordeling De rigtige kompetencer i kommunerne skal være tilstede meget afgørende Nødvendigt med velfungerende logistik, support m.v stor opgave at etablere Det mindste problem vurderes at være teknologien
Mere information www.digst.dk/digital-velfaerd Tilmelding til nyhedsbrev www.digst.dk/nyhedsbrev Hent strategi og læs mere Se film: eksempler på digital velfærd