Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/ inputmetoden - Kan det offentlige forbrug styres med den nye målemetode? - Ekstraordinær stor stigning i offentlige hospitalers produktion 1
Problemstilling Offentligt forbrug/ offentlig produktion betyder meget for de politiske partier og befolkningen. Derfor er der ofte meget præcise politiske krav til udviklingen og sammensætningen i det offentlige forbrug. Nye opgørelsesmetoder (output-metoden), gør det imidlertid sværere dels at forstå opbygningen af forbruget og næsten umuligt at styre, som vi skal se! Derfor er en gennemgang af den nye outputmetode sammenlignet med den traditionelle inputmetode, relevant. Vigtigt: Både den nye outputmetode og den gamle (kendte) inputmetode, bliver dog beregnet. 2
Hvad er output-metoden? Indledning Eksempel fra sundhedssektoren: Kilde: Danmarks Statistik, Offentligt produktion og produktivitet 2008-2014 Ved outputmetoden ser man på, hvad der kommer ud af maskinen. Ved inputmetoden ses alene på hvad der puttes ind i maskinen. Det store problem er selvfølgelig at måle mængden af offentlig produktion på en korrekt måde 3
Hvorfor outputberegninger? Indledning Besluttet af EU-kommissionen i 2002, at alle EU-lande skulle bruge samme metode (output-metoden). Bedre bestemmelse af udviklingen i mængder (faste priser), når man bruger output. Bedre bestemmelse af produktivitetsudviklingen, når man har to forskellige (uafhængige) mål for input og output. To formål med forelæggelsen 1. Forklare outputmetoden nærmere i relation til inputmetoden. 2. Redegøre for den meget store (og betydningsfulde) revision af tallene i nov. 2016. 4
2,0 Revision af outputmetoden i nov. 2016. Store ændringer. Realvækst i det offentlige forbrug ved outputmetoden Indledning 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 2010 2011 2012 2013 2014 2015-1,0-1,5-2,0 Før revision Efter revision Samlet vækst 2010-2015 Før revision -1,3 % Efter revision 3,5 % Forskel 4,8 %-point Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2016 5
Indledning Påvirkning af BNP efter revisionen 2016 2017 2018 Aug. Dec. Aug. Dec. Dec. BNP 0,9 0,8 1,5 1,5 1,7 BNP efter outputmetoden - 0,9-1,6 1,8 Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2016 Det ses, at efter den store revision af outputtallene, steg BNP med 0,1 pct.-point. 6
Offentligt forbrug (input) Hvor stort er det offentlige forbrug egentligt og hvad består det af? Offentlige udgifter i alt, 2015 Heraf offentligt forbrug i 2015 370 mia. 139 mia. Overførsler og investeringer m.v.; 53% 1.111 mia. kr. Individuelt offentlig forbrug; 33% Kollektivt offentligt forbrug; 14% 591 mia. 150 mia. 257 mia. Kommuner 49% 521 mia. kr. Stat 27% Regioner 23% 122 mia. Sociale kasser og fonde: 3 mia. 7
Tabel 1: De offentliges forbrugsudgifter i 2015, løbende priser, mia. kr. Offentligt forbrug (input) Hvor stort er det offentlige forbrug egentligt og hvad består det af? Forbrugsudgifter i alt 520,8 1. Produktion 566,1 Aflønning af ansatte 326,0 Forbrug af fast realkapital 58,8 Forbrug i produktion 183,5 Andre produktionsskatter og -subsidier, netto -2,2 2. Sociale ydelser i naturalier 30,3 3. Salg af varer og tjenester -55,7 4. Egenproduktion overført til investering -19,9 Kilde: Statistikbanken - NOF1 Bemærk at det offentliges egenproduktion af investeringer (f.eks. forskningsudgifter) ikke (længere) indgår i det offentlige forbrug, men overføres til offentlige investeringer (siden 2014) 8
1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Mia.kr. 600 500 400 300 200 100 Udviklingen i det offentlige forbrug Offentligt forbrug (input) 0 Løbende priser, (mia. kr.) 2010-priser, kædede værdier, (mia. kr.) 29% 27% 25% 23% 21% 19% 17% 15% Udviklingen i det offentlige forbrug som andel af BNP Kilde: Statistikbanken NAN1 9
Input/ output Opdelingen af offentligt forbrug 2015 - Forsvar - Administration - Politi - Bl.a. udgifter til praktiserende læger Outputmålinger foretages kun på det individuelle forbrug, og det er kun det ikkemarkedsmæssige forbrug, der bliver omregnet til mængdeydelser. 10
Offentligt forbrug i faste priser (både output og input) Input/ output Indeks 2007 =100 112 Før revisionen 110 108 Outputmetoden 106 104 Inputmetoden 102 100 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Samlet vækst i perioden 2010-2015 (før revisionen): Input 1,4 % Output -1,3 % Forskel -2,7 %-point 112 110 108 106 104 102 100 Efter revisionen Outputmetoden Inputmetoden 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Samlet vækst i perioden 2010-2015 (efter revisionen): Input 1,4 % Output 3,5 % Forskel +2,1 %-point Kilde: Statistikbanken NAH1, NOF1 11
Offentligt forbrug i faste priser, outputmetoden (2007-2015) Indeks 2007 = 100 115 113 Individuelt forbrug efter revisionen Input/ output 111 109 107 105 103 Totalt forbrug efter revisionen Individuelt forbrug før revisionen Totalt forbrug før revisionen 101 99 97 Kollektivt forbrug. Her bruges kun input 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Det ses, at det kollektive offentlige forbrug har været næsten uforandret i forhold til 2007. Toppede i 2009 og er faldet siden. 12
Eks. Eks. Eks. De 4 hovedgrupper, der betyder noget i outputmålingerne Sundhed Består af hospitalsbehandlinger, tandlægebehandlinger, social omsorg med eller uden institutionel pleje (dvs. den del af plejen, der omfatter sundhedspleje med behandling er inkluderet) Måling for kvantitet (1.000 indikatorer) - DRG-systemet (pris pr. hospitalsbehandling) - Antallet af tandlægebehandlinger - Antallet af ældre, der bor på plejehjem, og hvilken type pleje de modtager Social sikring Består af børnepasning og plejehjem, beskæftigelsesordninger, arbejdsløshed Måling for kvantitet (25 indikatorer) - Antallet af borgere på de forskellige institutioner - Antallet af børn i institutioner - Antallet af plejefamilier Uddannelse Består af uddannelse indenfor folkeskoler, gymnasier, erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelser, voksenundervisning. Måling for kvantitet (1.000 indikatorer) - Antal elevtimer - Antal elever Historiske målinger af output og input (2005-2012) Eks. Kultur, fritid og sport Omfatter biblioteker, museer og sportsudøvelse Måling for kvantitet (meget usikkert) - Antal besøgende på biblioteker og museer - Antal udlånte bøger m.v. - Antal medlemmer af idrætsforeninger 13
Historiske målinger 90.000 80.000 Input- og output-baseret produktionsværdi for sundhedstjenester, faste priser (2005) Hospitaler_output; 79.473 70.000 Hospitaler_input; 69.981 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 Læger, tandlæger mv._output; 33.343 Læger, tandlæger mv._input; 30.930 10.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Offentligt produktion og produktivitet 2005-2012 14
Input- og output-baseret produktionsværdi af social sikring, faste priser (2005) Historiske målinger 120.000 100.000 80.000 Daginstitutioner og dagcentre mv._output; 95.016 Daginstitutioner og dagcentre mv._input; 84.819 60.000 40.000 20.000 Plejehjem mv._output; 20.767 Plejehjem mv._input; 20.479 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Offentligt produktion og produktivitet 2005-2012 15
Input- og output-baseret produktionsværdi af uddannelsestjenester, faste priser (2005) Historiske målinger 50.000 45.000 40.000 Folkeskoler_output; 47.121 Folkeskoler_input; 43.114 35.000 30.000 25.000 Videregående_output; 31.289 Gymnasier_output; 29.544 Gymnasier_input; 25.384 Videregående_input; 25.287 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Voksenundervisning_output; Voksenundervisning_input; 3.562 2.979 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Offentligt produktion og produktivitet 2005-2012 16
Input- og output-baseret produktionsværdi for fritid, sport and kultur, faste priser (2005) Historiske målinger 8.000 7.000 Biblioteker, museer mv._input; 6.523 6.000 5.000 Biblioteker, museer mv._output; 5.600 4.000 3.000 2.000 Sport_output; 2.463 Sport_input; 2.002 1.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Offentligt produktion og produktivitet 2005-2012 17
120,0 Produktionsudvikling i 2010-priser (2010-2015) Konklusion 115,0 Sundhedsvæsen (efter revisionen) 110,0 105,0 Undervisning 100,0 95,0 Sundhedsvæsen (før revisionen) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Indeks 2010 = 100 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Offentlig forvaltning og service i alt 100,0 99,6 (98,9) 100,4 (98,9) 100,6 (98,6) 101,5 (98,7) 102,1 ( - ) Sundhedsvæsen 100,0 103,1 (99,8) 106,0 (99,5) 108,3 (97,8) 113,8 (97,0) 116,5 ( - ) Sociale institutioner 100,0 99,2 (99,2) 99,5 (99,5) 99,4 (99,3) 99,0 (98,7) 99,6 ( - ) Undervisning 100,0 99,8 (99,8) 100,4 (100,4) 101,3 (101,0) 102,8 (102,7) 103,3 ( - ) Total Sociale institutioner Det ses, at sundhedsvæsenet (sygehusene) har haft en ekstraordinær stor produktionsstigning siden 2010. Sundhedsvæsenet alene har (ifølge vismændene) trukket en tredjedel af den samlede stigning i opjusteringen i BNP. 18
Konklusion Konklusion - Outputmetoden giver et indblik i, hvordan de offentlige midler anvendes (individuelt forbrug). Muliggør produktivitetsmålinger. - Meget store stigninger i produktionen i sundhedssektoren. - Men målinger er dog noget/meget usikre. Det viser den meget store revision af tallene. - Umiddelbart forekommer det svært/ umuligt at styre det offentlige forbrug efter outputmetoden. Ingen har jo et overblik over, hvad produktionen ender med. - Men når der ses bort fra de store revisioner af outputtallene, så viser tallene, at inputopgørelserne og outputopgørelserne følger hinanden nogenlunde. Dog således at outputtallene har en tendens til at ligger lidt over. - Derfor er det indtil videre farbart at forudsætte, at de to opgørelser følger hinanden i prognoserne over det offentlige forbrug (jf. tabel næste side). En metode, som både vismændene og regeringen bruger. 19
Skøn for det offentlige forbrug 2016-2018 Konklusion Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2016 NH/JSK 20