Computerspil. Læs om, hvordan børn i dag spiller computerspil i skolen og i hjemmet i dag.

Computerspil Læs om, hvordan børn i dag spiller computerspil i skolen og i hjemmet i dag.

03 De fleste forældre lader børnene få frit computerspil 07 SFOer sætter tid på børns computerspil 09 Fanget af et magiske øje 10 Drenge fik selv sat spil på skemaet 2

I hver sin grøft Forskel. Familien Frost og familien Brøchner har tre drenge. Tre aktive og velfungerende drenge. Begge familier bor på Sjælland og har stærke familiebånd. Men de er dybt forskellige i deres holdninger til computerspil. Hvor meget de skal spille, om de skal spille, og hvad de kan få ud af det. De fleste forældre lader børnene få frit computerspil Af Karine Kirkebæk //kaki@berlingske Esben Schouboe //esbs@berlingske.dk og Rasmus Palludan //rapa@berlingske.dk Der er mening med spillegalskaben. 67 procent af danske forældre tror, at deres barns computerspilleri kan gavne dem. Æggeure og nedskrevne aftaler for børnenes computerforbrug hører også fortiden til. Ifølge en ny Gallup-undersøgelse, som Berlingske har fået foretaget, svarer syv ud af ti forældre med hjemmeboende børn, at de ikke har regler for, hvor meget deres børn må spille computer. Reglerne i store typer eller punktform ville alligevel ikke få junior til at spille mindre, mener Jesper Juul, der er familie- og psykoterapeut.»forældrene kan prøve at sætte grænser, de kan prøve at straffe, men det hjælper overhovedet ikke. Det har det aldrig gjort,«siger han. 48 procent af forældrene svarer, at deres barn spiller fire timers computerspil eller mere om ugen. Det handler om at spørge»ungdommen foretager sig ting, som vi gamle er dybt bekymrede over. Det har ungdommen altid gjort. Er computerspil farligere end islandske sweatre, langt hår og jazzmusik, som jeg selv tilegnede mig som ung i 60 erne? Nej,«svarer Jesper Juul selv, der er familie- og psykoterapeut og forfatter til forældrebiblen»dit kompetente barn«.»det vigtigste, forældre kan gøre, er at sætte sig ind i, hvad deres børn sidder og laver. De skal ikke forhøre dem, men spørge dem: Hvorfor er computerspil interessante, meningsfyldte, sjove eller seje? Hvis ikke børnene har en fornemmelse af, at de voksne er med på beatet, så får de bare fingeren,«siger han. Anne Mette Thorhauge er forfatter til ph.d.- afhandlingen»computerspillet som kommunikationsform«og adjunkt ved Københavns Universitet. Hun kan ikke se, hvorfor der skal være strengere regler for computerspil i forhold til andre aktiviteter, og hun mener, det er positivt, at forældrene ikke har regler for børnene. For der er evner at tilegne sig og udfordringer at hente i spilleverdenen.»spil som»the Sims«giver muligheden for at spille nogle roller og scenarier igennem, som er til stede i samfundet, og som har betydning for barnet, og som det af forskellige årsager kan have brug for at bearbejde og blive fortrolig med,«siger hun. Den kompetencegivende computer Computerspil styrker børns sproglige, sociale og ledelseskompetencer, problemløsningsstrategier og øje-håndkoordination, fremhæver Anne Mette Thorhauge Medierådet for Børn og Unge har ikke en 3

generel anbefaling til, hvor meget eller lidt et barn må spille computer, men formand for rådet, Birgitte Holm Sørensen, er enig med størstedelen af forældrene i, at computer kan gavne.»vores anbefaling er, at det er helt i orden, at børn spiller computerspil, men der skal også være tid til andre ting. Al ensidig udvikling er ikke efterstræbelsesværdigt. Det er heller ikke sundt, hvis man kun læser bøger hele tiden. Det handler om også at gøre andre ting,«siger hun og tilføjer:»hvis barnet i øvrigt fungerer fint og også dyrker andre interesser som for eksempel sport, så begrænser de selv deres computerforbrug. «I de værste tilfælde kan computerspil føre til ludomani, men det sker yderst sjældent. Forældre bør ifølge Birgitte Holm Sørensen kigge efter de ikoner og aldersbegrænsninger, der i dag er tydeligt markeret på computerspil. En af verdens førende spilforskere og professor i psykologi ved University of Wisconsin Christopher Shawn Green er enig i, at børn bør spille computerspil. Men selvfølgelig er der grænser:»den tid, du bruger på at spille computer, er tid, du ikke bruger på at lave noget andet. Jeg ville aldrig anbefale et barn at spille otte timer om dagen.«familien Frost Familien Frost bor i et ombygget skovløberhus i Kvistgård i Nordsjælland. De tre drenge - Victor på 15, Oscar på 13 og Marcus på 10 -har selv gravet hullet i haven under den nedsænkede trampolin. Efter haven kommer skoven, hvor stierne er kørt godt til af familiens ATV. Lisa Marie og Karstens tre drenge spiller ikke spil ved skærme. De har aldrig haft en spillekonsol eller købt computerspil.»for de skal opleve hele barndommen«, siger Karsten og Lisa Marie Frost.»Børn er fantastiske at være sammen med, når de har fået lov til at være deltagende i livet og fået vist respekt fra voksne. Rigtig mange af de sociale kompetencer bliver ikke udviklet bag en computer. Den teknologi, som tjener den voksne som et formidabelt arbejdshjælpemiddel, fungerer som en hæmsko for barnet i dets udvikling af identitet, selvoplevelse og selvværd,«siger Lisa Marie Frost, der er uddannet grafiker. Jeppe Aakjær spurgte i 1905, hvem sidder der bag skærmen? Bag dagens computerskærme sidder der ifølge Karsten alt for mange børn og senere voksne, der finder ud af, at de savner en række evner, som man ikke kan optage gennem en computer - tiden bag skærmen er, i den tidlige barndom,»nul-tid«.»vi forsøger ikke at nå tilbage til stenalderen, men at give børnene en levende, moderne barndom - bare uden umådeholden brug af elektronik. Vi har naturen, musikken, sporten, det nære samvær og masser af andre udfordringer til drengene. Det kræver selvfølgelig en indsats, men det gives tifoldigt tilbage«siger Karsten. Han bruger selv computer i sit arbejde som arkitekt, og han understreger, at den er et fantastisk værktøj - den må bare hverken blive en»altertavle eller børnenes legekammerat«. I stedet skal børnene udforske virkeligheden, som computeren ikke har en jordisk chance imod, ved f. eks. at være sammen med andre mennesker, lave mad med de voksne eller lappe en cykel. Drengene går i Rudolf Steiner-Skole, og her bliver de først præsenteret for computer i undervisningen i 8.-9. klasse, og Victor er først lige begyndt at lave stile på computeren. Oscar går i 7. Klasse, og han er ikke helt sikker på, hvad tekstbehandlingsprogrammet Word er. Men forældrene er ikke bekymrede:»victor har på ingen tid overhalet mig i EDBfærdigheder, selv om jeg troede, jeg var superbruger,«siger Karsten. 4

Familien Brøchner Mikkel Brøchner er ni år og går i 3. klasse i Smørum og har lige afleveret sin første stil skrevet på computeren med alle ti fingre. Han er fuldstændig fortrolig med computeren - otte eller ni på en ti-skala, hvis han skal bedømme sig selv. Mikkel og de to tvillinger Rasmus og Jacob på fem år bor i Smørum med deres mor Joan, der er lægesekretær, og deres far René, der er vicedirektør i TDC Privat. Der er ingen tvivl om, at René Brøchners job har fået elektronikken til at fosse ind i privaten i en lind strøm. For der er meget af den. Seks fjernsyn, en projektor i garagen, tre Xbox'er og fire ipads er ikke en gang hele familiens samlede konsol-og elektronikpark. På Mikkels værelse hænger der en plakat med fodboldhelten Messi fra FC Barcelona, og selv spiller han fodbold fem gange om ugen. Han ligger ikke på den lade side, selv om der er god mulighed for det. På værelset har han en computer, et fjernsyn på 55 tommer, en Xbox, en Wii, en håndholdt Nintendo, den femte mobiltelefon i rækken og et ukendt antal computerspil i skufferne. På tvillingernes værelse er fjernsynet knap så stort, men udvalget næsten lige så stort.»vi har grundlæggende tre ekstremt aktive børn. De synes, spil er sjove, men det er også noget, de slapper af med. Vi sætter ingen grænser - ud over når de skal i seng - for de kan styre det selv,«siger René Brøchner. De ikke-eksisterende spilleregler er et bevidst valg. Faktisk skal elektronikken gerne være en naturlig del af opvæksten, for Joan og René Brøchner er sikre på, at deres tre drenge stimuleres socialt, motorisk og intellektuelt, når de spiller. De to tvillinger, Jacob og Rasmus, er kun fem år, alligevel er de så ferme foran fjernsynet, at de giver deres far prygl i skydespillet»call of Duty«, som egentlig kun er anbefalet til børn over 18.»Vi sætter kun to begrænsninger: Hvis de skal sove, eller de ikke hører efter,«siger René Brøchner. I weekenderne kan drengene godt komme op på omkring fire timer foran skærmen, og i hverdagene er det ikke unormalt, at de spiller halvanden time - mindst. Men familien ser altid hinanden omkring bordet til aftensmad. Det skal prioriteres. Men det er også en prioritet, at elektronikken er en naturlig del af drengenes liv. kaki@berlingske.dk Vi forsøger ikke at nå tilbage til stenalderen, men at give børnene en levende, moderne barndom - bare uden umådenholden brug af elektronik. Karsten Frost, far til tre Vi sætter ingen grænser - ud over når de skal i seng - for de kan styre det selv. Réné Brøchner, far til tre. FAKTA Børn bag skærmen Berlingske zoomer ind på børns brug af computerspil - i skolen, SFOen og hjemmet. Råd til forældre Engager dig i dit barns spilverden, og spørg ind til, hvad dit barn oplever gennem computerspillet. Aftal, hvor meget dit barn må spille. Indfør f. eks. spilstop en time før sengetid. Placer computeren eller spillekonsollen i stuen, så du ved, hvad dit barn spiller. Tjek aldersgrænsen for spillene, og sæt grænser for, hvilke spil dit barn må spille. KILDE: MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE. 5

Billedtekst: Brødrene Oscar ( tv.), Victor ( midt) og Magnus ( th.) lærer at spille instrumenter i skolen. Derhjemme kan de ikke underholde sig med computer-eller andre konsolspil. De findes ikke i hjemmet. Foto: Uffe Weng 6

SFOer sætter tid på børns computerspil Variation. I størstedelen af landets SFOer begrænser man børnenes tid ved computeren, for børnene skal også lave andet. Men restriktioner er ofte misforståede, mener eksperter. af Esben Schouboe Karine Kirkebæk og Rasmus Palludan Du kan få lov at gå på eventyr i World of Warcraft eller hoppe rundt som Super Mario. Men højst en halv time. Sådan lyder det klare svar i en rundspørge, Berlingske har foretaget blandt landets SFOer. Børnene spiller således i 90 procent af SFOerne computer en halv time eller derunder dagligt. Og 90 procent af SFOerne svarer, at man forsøger at begrænse den tid, børnene bruger på computerspil. Der er praktiske hensyn at tage. Ofte er der ikke nok computere til, at alle børn kan få lov at spille, så længe de vil. Men medarbejderne føler også et pædagogisk begrundet ansvar for, at børnene ikke får firkantede øjne, siger Allan Baumann, faglig sekretær i pædagogernes fagforening, BUPL.»Det er samme problem, som hvis for eksempel en dreng aldrig laver andet end at spille fodbold. Det er institutionens opgave at sikre, at der er variation i børnenes aktiviteter,«siger han. Rundspørgens resultater vidner om, at SFOerne er velovervejede, når det kommer til computerspil. Det mener Lars Krarup, næstformand i børne-og kulturudvalget hos KL, kommunernes medlemsorganistion.»sfoerne har et mål med det, de laver med børnene, mens de er i SFO. Det, synes jeg, er glædeligt.«alligevel er restriktioner og tidsbegrænsninger ofte misforståede. I hvert fald hvis man spørger Jette Nygaard, master i børne-og ungdomskultur og multimedier, University College Syddanmark.»Jeg synes, det er fint, vi som voksne tager del i vores børns digitale dannelse. Men det gøres ikke gennem forbud. Det gøres kun der, hvor børn og voksne i fællesskab aftaler retningslinjer og lytter til hinanden. Jeg tror faktisk, at det er de voksne, der har mest at lære,«siger Jette Nygaard. De voksne kan for eksempel lære, at computerspil slet ikke er asociale eller isolerende, som det ellers ofte lyder. Det er en forkert opfattelse, mener Carsten Jessen, som er lektor ved DTU og har forsket i børns brug af computerspil i 25 år.»computerspil er på ingen måde et asocialt medie. Jeg ved ikke, hvorfor myten stadig hænger ved. Det er mere asocialt at læse bøger, men det er der ingen, der ser nogen problemer i.«. Skeptikere og jubelidioter Restriktionerne i SFOerne står i skærende kontrast til, hvilke regler der er - eller rettere ikke er - i hjemmet. Berlingskes Gallupundersøgelse blandt forældre viser nemlig, at 71 procent af forældrene ikke sætter grænser for, hvor meget deres børn spiller computer. Institutionerne er kørt bag om dansen, mener Frank Støvelbæk. Han er underviser på pædagoguddannelsen i Sydhavn, hvor han har været med til at starte linjefaget»medie, kreativitet og digital kultur«.»der er stor forskel på, hvad børnene får lov til hjemme og i institutionen. Hvis et barn for eksempel snupper et digitalkamera og tager billeder, synes forældrene, at det er herligt. Men i institutionen er de digitale medier låst inde i et skab. Der opfattes computerspil som noget, man gør ind imellem alt det rigtige som at spille bordtennis, fodbold og så videre.«diskussionen af computerspil blandt pædagoger har været polariseret i mange år, mener Frank Støvelbæk.»Den ene part, jubelidioterne, er blevet vildt grebet af de digitale medier og mener, at computerspil er fantastisk, udviklende og så videre. Skeptikerne taler på den anden side 7

om, at børn hellere skal ud i den fri luft, og at computere slet ikke er noget for børn. Ingen af dem er nået ind i midten, hvor jeg mener, pædagogen skal være: Nogle gange er computerspil gode, andre gange ikke,«siger han. Tallene afspejler netop en opdeling mellem entusiasme og skepsis over for computerspil. I rundspørgen til landets SFOer svarer 60 procent, at det»i høj grad«eller»i meget høj grad«er godt for børnene at spille computerspil, mens et stort mindretal på 34 procent mener, at det kun er godt»i mindre grad«.»undersøgelsen bør give anledning til en snak med forældrene om børnenes computervaner. Når det er sagt, så mener jeg ikke, at børns computervaner er noget, det offentlige skal blande sig i udover i offentlige institutioner, hvor forældrevalgte bestyrelser har ansvaret sammen med ledelsen.«sfoerne gør i hvert fald deres for at holde styr på, hvad der spilles. 93 procent har således en politik for hvilke spil, der er tilladt. Men ligemeget hvad, børnene spiller, bliver det altså ikke længere end en halv time. esbs@berlingske.dk kaki@berlingske.dk rapa@berlingske.dk Følg aldergrænserne på spil Når det kommer til bekymringer for computerspils skadelige virkninger, er de oftest misforståede, mener Carsten Jessen.»Jeg har arbejdet med det i 25 år, og jeg har altså ikke set mange børn med problemer på grund af computerspil. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på de voldelige spil og følge aldersgrænserne.«her kan forældrene med fordel inddrages, mener Lars Krarup. Denne dag er det 3. klassernes tur til at spille computer, for sådan har man delt computertiden op på SFO Søborg. Foto: Dennis Lehmann 8

Fanget af et magiske øje Af Esben Schouboe // esbs@berlingske.dk Fire stationære computere står langs væggen, og på et rundt bord er fire bærbare placeret. Børnestemmer fylder computerområdet i SFO Søborg, hvor der bliver spillet Zombier mod Planter og Rollercoaster Tycoon, hvor man skal styre sin egen forlystelsespark. Børnene diskuterer den bedste forretningsstrategi for parken. Og ved en anden computer spørges der om hjælp til Super Mario. Det mere end 20 år gamle spil er stadig populært.»25 år,«lyder rettelsen prompte fra Mark på ti år, uden at hans blik et eneste sekund bliver fjernet fra den hoppende blikkenslager. Ganske rigtigt. Super Mario fik sit store gennembrud i 1987 på spillekonsollen Nintendo NES. Computerrummet er hver dag reserveret til et klassetrin, og i dag er det 3. klasses tur. Sådan bliver det nødt til at være, når der er omkring 220 børn i SFOen, fortæller pædagog Lennart Troelsen.»Når for mange børn er samlet et sted, er der større risiko for konflikt. «Men hvorfor er det egentlig så sjovt at spille computerspil?»det er en helt anden verden, man kan leve sig ind i,«siger Rose på ni år, som kigger på Marks Super Mario-eventyr. Tidsbegrænsningen på spilletiden handler om at give børnene en varieret dag, siger Lennart Troelsen.»Nogle bliver fanget ved computeren. Jeg kalder den»det magiske øje«. Det er typisk drenge, der gerne vil spille hele tiden. Men bevægelse er en vigtig ting, så derfor har vi også udedage. Og det er i øvrigt vigtigt, at børnene deltager i en bred vifte af aktiviteter.«i spillet med forlystelsesparken står der nu ud for en forlystelse:»has broken down«. Rose forklarer, at det betyder, at den er gået i stykker. Ingen skydespil i SFOen»Man skal tænke over, hvilke spil børnene kan lære noget af? Og hvilke spil er bare fordummende? Og være opmærksom på de voldelige spil. Vi har for eksempel ingen skydespil på vores computere,«siger Lennart Troelsen. Internetadgang findes heller ikke. Og derfor synes to piger også, at det er kedeligt, når de ikke kan logge på MovieStarPlanet. Et spil hvor man kan lave sine egne film med venner. Hvis man skal på internettet, må man have egen smartphone eller håndholdt computer med. Og pædagogerne her er ikke de eneste, der har meninger om dét.»nogle forældre ønsker, at vi laver regler for, om børnene må spille, når de selv har en spilenhed med. Men hvis forældrene giver børnene lov til at tage noget med, så lader vi dem også spille. Forældrene synes, at det er nemmere at sige til deres børn, at de ikke må spille, fordi det er tirsdag, end at de selv skal sige, at de ikke vil have det,«9

Drenge fik selv sat spil på skemaet Minecraft. Tre drenge har fået indført computerspil i undervisningen på deres folkeskole i Vejle, fordi de ville bruge deres computere til noget spændende. af Rasmus Palludan De 13 elever i 6. klasse sidder tæt i det lille klasselokale på Grejsdal Skole i Vejle, men de har masser af plads at boltre sig på i den enorme, farverige 3D-verden, som toner frem på deres bærbare computere. De har netop afleveret skriftlige opgaver om Christian den fjerdes bygningsværker, og nu bygger de selv 3D-modeller af alt fra Rundetårn til Rosenborg Slot i computerspillet»minecraft«. Normalt sættes innovative initiativer som Minecraft-undervisning i gang af skoleledelsen eller på kommunalt plan, men på Grejsdal Skole blev det startet af tre drenge, som i dag sidder og klikker ivrigt på tastaturet.»vi skulle have computeren med i skole hver dag, men vi blev sure over, at vi ikke brugte den til noget spændende. Vi spillede selv Minecraft i fritiden, så vi spurgte vores lærer, om vi ikke kunne bruge det i undervisningen,«siger 13-årige Jacob Danielsen, der spiller Minecraft tre timer om dagen. Efterfølgende satte skoleledelsen et møde op, hvor drengene fremlagde deres idéer. I dag har de været med til at designe den virtuelle Minecraft-verden, som skolen bruger i undervisningen.»vi forklarede dem, at det er meget sjovere at spille Minecraft end at stirre ned i en kedelig bog, og at man godt kan lære af det,«siger 12-årige Martin Seiger. 10.000 skoler bruger Minecraft På Grejsdal Skole begynder de snart at bruge Minecraft i matematik og dansk. For eksempel skal eleverne beregne rumfanget af de bygninger, de skaber i spillet, og skoleledelsen planlægger nu at bruge Minecraft helt ned til 2. klassetrin på grund af de gode erfaringer. Den 29-årige klasselærer Mikkel Kirkegaard kan mærke en tydelig forskel, når eleverne spiller Minecraft i timerne.»mine elever vil pludselig gerne sætte sig ind i emner, som normalt keder dem. Især dem, der normalt laver ballade i timerne, er blevet fanget af spillet.«det er dog ikke alle eleverne, der er lige begejstrede.»jeg synes Minecraft er vildt kedeligt, men normal historieundervisning er endnu mere kedeligt,«siger 13-årige Malou Jensen. Den oprindelige idé til at bruge Minecraft i undervisning er omkring et år gammel og stammer fra den amerikanske skolelærer Joel Levin. I dag bruger omkring 10.000 skoler i verden undervisningsudgaven af spillet. Han tror ikke, det er tilfældigt, at det var eleverne, der stod bag initiativet på den danske skole.»de her børn er vokset op i en langt mere digitaliseret verden end lærerne, og de har et behov for at lære på nye måder.«minecraft kan dog både være et godt og et dårligt undervisningsspil ifølge spilforskeren Christopher Shawn Green, associate professor i psykologi fra University of Wisconsin.»Minecraft fremmer aktiv læring, kreativitet og spænding, og det kan potentielt være et godt uddannelsesspil. Men fordi man kan bygge alt i Minecraft, er spillet som et lærred. Det kan understøtte et hæsligt maleri, og det kan understøtte et meget smukt.«rapa@berlingske.dk Vi spillede selv Minecraft i fritiden, så vi spurgte vores lærer, om vi ikke kunne bruge det i undervisningen. Jacob Danielsen, 13 år og elev på Grejsdal Skole. FAKTA Computerspil i folkeskolen 22 procent af de danske folkeskolelærere bruger digitale læringsuniverser, interaktive 10

bøger eller undervisningsprogrammer i undervisningen én gang dagligt. 23 procent af lærerne gør det sjældent eller aldrig. 49 procent af folkeskolelærerne oplever ofte eller altid problemer, når de bruger skolens klassesæt af bærbare somputere. 40 procent af folkeskolelærerne oplever ofte eller altid problemer med skolens trådløse netværk. Mere end 60 procent af landets skoleledere er i høj eller meget høj grad enige i, at øget brug af digitale læremidler kan hæve kvaliteten i undervisningen. KILDE, KMD, 2012. 11