Anmeldt tilsyn ved Sct. Mikkel, Søndersøparken 3, 8800 Viborg. Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Trine K. Birkemose den 1. december 2008.

Relaterede dokumenter
Uanmeldt tilsyn ved Sct. Mikkel, tlf: Søndersøparken 3, 8800 Viborg

Dette uanmeldte tilsyn havde særligt fokus på Projektafdelingen, og derudover var der særligt fokus på:

Blåkærgård er ved at ombygge og istandsætte en del af hoved- og sidebygning til bl.a. 4 boliger til enkeltmandsprojekter.

Uanmeldt tilsyn ved Sct. Mikkel, tlf , Søndersøparken 3, 8800 Viborg.

Uanmeldt tilsyn ved Nørholm Kollegiet, tlf Afdeling A4 Hvidkildevej 12-14, 7400 Herning

Afdelingen Standet Hovedgård beliggende i Skive Kommune er overdraget til et andet regionalt botilbud den 1. september 2010.

Beboerrepræsentanter: En beboer i Bomiljø AB blev udpeget af ledelsen. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men nævnes ikke i rapporten.

CVR-nr Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

Uanmeldt tilsyn ved Gudenåkollegiet, tlf Skolevænget 5, 7160 Tørring Afdeling Kildebo

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Uanmeldt tilsyn ved Bo- og aktivitetstilbuddet Tagdækkervej, Tagdækkervej 10, 8450 Hammel

Anmeldt tilsyn ved Grenen, afdeling Grenen Randers, Himmelbovej 27, 8900 Randers.

Uanmeldt tilsyn ved Koglen, tlf , Koglely Grønbjergvej 26, 6971 Spjald.

Uanmeldt tilsyn ved Gårdhaven, tlf Stokrosevej 3, 8800 Viborg. Udført af Bunk & Elkjær: Vivian Elkjær og Ruth Bunk den 14.

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på afdeling Vest den 11. marts Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Uanmeldt tilsyn ved Grenen, tlf Afdeling Grenaa Mogensgade 1A, 8500 Grenaa.

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Uanmeldt tilsyn ved Granbakken, tlf Afdeling Åbrinken Ådalsvej 5, 8961 Allingåbro.

For yderligere beskrivelse af tilbuddet henvises til tilbuddets hjemmeside og tidligere tilsynsrapporter.

CVR-nr Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

Seneste anmeldte tilsyn fandt sted den på Gødvad afdelingerne i Silkeborg. Der er ikke modtaget handleplan vedr. opmærksomhedspunkterne.

Uanmeldt tilsyn ved Holmstrupgård, tlf , Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand. Boafdeling Pilen

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Tilsynsrapporten er tilgængelig på tilbuddets hjemmeside, på Region Midtjyllands hjemmeside, og på Tilbudsportalen.

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Tlf.:

Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense

Kildegade 52. Bo Døgn. Et midlertidigt bosted info til beboere, visitatorer og andre

Uanmeldt tilsyn på Uddannelsescentret Hilltop, Skive Kommune. Onsdag den 23. september 2010 fra kl.14.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Tilsynsenheden. Afrapportering Uanmeldt tilsyn Sparta-Haderup og Sunds Nørregade 5 og Viborgvej 37 Leder: Michael Poulsen og Jan Spicker

CVR-nr Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

TILSYNSRAPPORT SOCIALAFDELINGEN

Uanmeldt tilsyn ved Stormly, Vejlevej 12-14, 7130 Juelsminde. Udført af tilsynsteamet: Jan Tolstrup og Ellen Brunebjerg den 23. april 2008.

Uanmeldt tilsyn ved Høskoven Trænings- Bo- og Aktivitetshus, tlf Damagervej 26, 8260 Viby J. Boenhederne - Hus 9

Sammendrag af APV rapporter 2009 Psykiatri og Handicap Område VEST.

Uanmeldt tilsyn den 19. november 2008 ved Tuesten Huse, Tuestensvej 2, 8381 Tilst. Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Jan Tolstrup.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Uanmeldt tilsyn ved Bo- og Aktivitetstilbuddet Bo-Hedensted tlf Bygmarken 25, 8722 Hedensted Hus 23

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej i Auning. den 20. februar 2013.

Uanmeldt tilsyn ved Kildebjerget, tlf , Sanatorievej 1, 7140 Stouby. Kostskolen

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

Tilsynsenheden. Foreløbig. Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d Heksekedlen Tussevej Bloksbjerg Leder: Heksmutter

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER VEST

Anmeldt tilsyn på Thorupgården, Københavns Kommune. Mandag den 17. august 2009 fra kl

Uanmeldt tilsyn ved Bo- og dagtilbuddet Stormly tlf Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Trine K. Birkemose den 24. februar 2009.

Meget lav personalegennemstrømning.

Rapport for tilsynsbesøg på Kollegiet Rømersvej 1. november 2007

Uanmeldt tilsyn den 13. november 2008 ved Fogedvænget, Fogedvænget Hedensted. Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Jan Tolstrup

Notat. Interviewguide. Brugerne / beboerne i forbindelse med anmeldt tilsyn.

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tlf.:

Velkommen til Kærsangervej 252 Et 108 botilbud i Viborg kommune

Anmeldt tilsyn på Center Thorupgården, afdelingerne Tranehavegård l og ll, Københavns. mandag den 17. august 2009 fra kl

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på Boligerne Lene Bredahls Gade den 11. maj Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110 tilbud

Notat om social- og undervisningsfagligt tilsyn i Specialsektoren, Region Nordjylland i 2013

TILSYNSRAPPORT Jammerbugt Kommune

Uanmeldt tilsyn ved Oustruplund, tlf Oustrupvej 14, 8620 Kjellerup. Afdeling Lindehuset

Uanmeldt tilsyn ved Granbakken, tlf Afdeling Gården Nedergaardsvej 8, 8960 Randers SØ.

Anmeldt tilsyn ved Rådgivningscentret, Langenæs Allé 18, 8000 Århus C

Tilsynsrapport 2010 for bofællesskabet Bybæk

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013.

TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE BOSTØTTEN, CENTER FOR SÆRLIG SOCIAL INDSATS

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

TILSYN 2013 SOLGAVEN. Den Sociale. Virksomhed. Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge Hillerød

Uanmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune. Skærtorsdag den 21.april 2011 fra kl.12.30

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Dueslaget

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt tilsyn på Basen, Københavns Kommune. Onsdag den 11. juli 2012 fra kl. 8.30, ingen hjemme på ferie i Rødby,

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Tilsyn Raklev Plejecenter 2015

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013.

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Interviewspørgsmål til brug for tilsyn 2013

Kildegade og CB Nord beliggende i Horsens overgik til kommunen den 1. januar 2010.

Jammerbugt Kommune. Ved dette tilsyn har vi særligt fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg og vurdere stemning og atmosfære.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Nyvang, Ørum Bo- og Aktivitetscenter. den 11. marts 2013.

Anmeldt tilsyn ved Bo- og Aktivitetstilbuddet Møgelkærvej Møgelkærvej 6, 8800 Viborg.

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Dette uanmeldte tilsyn havde fokus på handleplaner, pårørendesamarbejde, magtanvendelser, medicinhåndtering samt arbejdsmiljø.

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Tilbuddet drives efter 107, 108, 83 til 87 samt 103 i Lov om Social Service.

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Ålholmhjemmet

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Uanmeldt tilsyn ved Bo-Hedensted, afdeling Bygmarken, Bygmarken 25, 8722 Hedensted.

Tilsynsrapport. Ordinært uanmeldt tilsyn på. Plejecenter Solvænget

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Uanmeldt tilsyn på Ådalen, Skive Kommune. Nordbanevej 22 og Caféen. Tirsdag den 14. september 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn ved Grenen, tlf Dalstrupvej 30, 8500 Grenaa. Dalstrup Kronen

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

Tilsyn dagsorden og rapport

Transkript:

Regionshuset Viborg Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Anmeldt tilsyn ved Sct. Mikkel, Søndersøparken 3, 8800 Viborg. Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Trine K. Birkemose den 1. december 2008. Dato 02-02-2009 Trine Kjærgaard Birkemose Indledning og formalia Tel. +45 8728 4027 Trine.Birkemose@ps.rm.dk Sct. Mikkel er et socialpsykiatrisk botilbud, og målgruppen er yngre/midaldrende mennesker med almenpsykiatriske lidelser. Der tilbydes dels midlertidigt ophold for personer, der har behov for afklaring af deres livssituation og dels længerevarende ophold til personer med vedvarende behov for støtte og omsorg i hverdagen. Beboerne bor til leje i boligerne, og ydelserne gives jf. 83 til 85 i Lov om Social Service. Der er 20 pladser. 1-51-74-13-07 Side 1 Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Pårørende og beboerne var blevet skriftligt orienteret om tilsynet. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, hvilket gav et godt grundlag for forarbejdet. Seneste tilsyn var uanmeldt og fandt sted den 14.4.2008. Deltagere i tilsynet n: Eva Nedergård, leder : pædagog, sosu-assistent, sygeplejerske, TR, sygeplejerske SR plejer, TR adm. medarbejder, medlem af MED Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt blandt alle medarbejdere. SR er sikkerhedsrepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. MED er udvalget for medbestemmelse og medindflydelse. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten

Beboere/brugere: 4 beboere Alle beboerne var orienterede og deltagerne havde meldt sig til efter opfordring fra medarbejderne og leder. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pårørende: Alle pårørende var orienteret om tilsynet, men ingen havde meldt sig til at deltage. Program Kl. 09.00 10.00 Kl. 10.00 11.30 Kl. 11.30 12.15 Kl. 12.20 13.15 Kl. 13.30 14.15 Kl. 14.30 15.00 Kaffe og rundvisning Interview med ledelsen Frokost Interview med medarbejderne Interview med beboerne Opsamling og afslutning med ledelsen Tilsynets samlede vurdering Tilsynet vurderer, at der på Sct. Mikkel arbejdes struktureret, systematisk og fagligt med ydelserne til beboerne. Der er god overensstemmelse mellem ledelse og medarbejderes formulering og beskrivelse af indsatsen og beboernes oplevelse. I målsætningen for Sct. Mikkel er beskrevet både midlertidigt ophold og længerevarende ophold, og byggeriet er opført under hensyn til dette med lejligheder i to størrelser. Det har imidlertid vist sig, at der overvejende visiteres til længerevarende ophold. Dette kan skyldes flere forhold; bl.a. andet at lejlighederne er for dyre til, at unge mennesker på kontanthjælp kan bo i dem, samt at konceptet for udredning og afklaring ikke er tydeligt. Beboerne føler sig inddraget i deres hverdag og i handleplan og mål for opholdet. De fysiske rammer er nye og velegnede til formålet. Der er planer om mulige forbedringer, bl.a. med henblik på bedring af arbejdsforholdene i administrationen. Tilsynet vurderer, at der på Sct. Mikkel er et roligt og stabilt arbejdsklima uden svære arbejdsmiljømæssige problemer. Der er fokus på faglig udvikling, og en åben dialog mellem ledelse og medarbejdere. Medarbejderne mener, de har en god arbejdsplads. Der er modtaget handleplan for opmærksomhedspunkterne fra sidste tilsyn, og tilbuddet har arbejdet med punkterne: - 141 handleplan/kommunal handleplan. n er ikke klar over om distriktsledelsen har arbejdet videre med punktet i forhold til kommunerne. På tilbuddet samarbejdes med sagsbehandlerne i de konkrete sager om udfærdigelse af handleplaner Side 2

- Handleplanskoncept. Konceptet for tilbuddets pædagogiske handleplaner er endnu ikke færdigevalueret pga. af andre opgaver. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Målgruppe/afklaring. Tilsynet vurderer, at tilbuddet med fordel kan arbejde videre med at beskrive målgruppe og koncept for midlertidigt ophold med afklarings- og udrednings formål. Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Målgruppe: Målgruppen er primært yngre mennesker med skizofreni og personlighedsforstyrrelser. Enkelte beboere er domfældte. Ved matchningen er de ofte ikke færdig-udredte, og der er prøvet med bostøtte i kommunen, som ikke har været tilstrækkeligt. Tilbuddet arbejder med at beskrive en udredningsmodel, men afventer SIP(Sociale Indikator Projekt) og DDKM(Den Danske Kvalitets Model). Der er mulighed for at visitere til både midlertidigt ophold og længerevarende ophold, men der er vanskeligheder med at adskille de to tilbud, og kommunerne visiterer erfaringsmæssigt overvejende til længerevarende ophold. Visitation/matchning: Ved henvendelser om nye beboere får lederen tilsendt visitationspapirer fra kommunen, enten direkte eller via matchningskonsulenten. Akterne vurderes med henblik på, om borgeren tilhører målgruppen, der tilbydes en plads og indgås betalingsaftale med kommunen. Sagen overgives herefter til det team borgeren skal flytte ind i. Teamet kontakter borgeren og aftaler forbesøg og også gerne et hjemmebesøg. Der afholdes et møde med den nye beboer, hvor gensidige forventninger forsøges afstemt. Der tages også kontakt til pårørende, såfremt beboeren ønsker det. og medarbejdere Handleplan/opholdsplan: Medarbejderne er organiseret i 4 teams med hver 4-6 medarbejdere. Når en ny beboer flytter ind, er der 1-2 ansvarlige/tovholdere i starten, som er valgt ud fra, at de er til rådighed ved indflytningen. I starten arbejdes på at opbygge en bæredygtig relation til den nye beboer. Efter den første måneds tid vælges de faste kontaktpersoner i samarbejde mellem beboer og medarbejdere. Der lægges vægt på medarbejdernes kompetencer i forhold til beboerens behov, beboerens ønsker og en ligelig fordeling af Side 3

Den generelle faglige indsats Kerneydelsen medarbejdernes opgaver. Medarbejderne påpeger, at beboerne i princippet kan bruge hele teamet, til det de ønsker, og det fungerer fint. Der er dog altid en kontaktperson, der er handleplansansvarlig. n har overvejelser vedr. fokus på kompetenceprofiler i foråret, således der kan vælges kontaktpersoner med størst mulig match mellem beboerens behov og medarbejderens kompetencer. I enkelte tilfælde kan der være faglige indikationer for at bibeholde en kontaktperson, selvom beboeren ikke altid er tilfreds med matchet. Der modtages stadig oftere 141 handleplan fra kommunerne, når nye beboere flytter ind. Der holdes en foreløbig målsætningssamtale ved indflytningen, hvor der afklares forventninger og fastsættes midlertidige mål. Der udarbejdes en personlig plan efter ca. 3 måneder. Der arbejdes med COPM (Canadian Occupational Performance Measurement), som et redskab til at afdække beboernes evne til og tilfredshed med udførelse af almindelige daglige gøremål. Det kan fx dreje sig om beboer med spisevanskeligheder, hvor ergoterapeuten udfører COPM afdækningen og efterfølgende vil følger teamet op og træner det konkrete område. Tilbuddet har arbejdet med et handleplanskoncept, som er under evaluering. Evalueringen skulle være afsluttet, men er forsinket pga. andre opgaver. Modellen skal bl.a. tilpasses Bosted System. og medarbejdere Brugerinddragelse: Beboerne medvirker til at udarbejde deres handleplaner. Som oftest er medarbejderne penneførere. Enkelte beboere ønsker ikke at medvirke direkte, og medarbejdere undersøger med beboerne, om de kan genkende det skrevne. Der tages udgangspunkt i beboerens liv og drømme. Der kan være stor afstand mellem drøm og realistiske mål, men derfor kan godt arbejdes med dele af det, fx skolegang på VUC som en del af vejen mod en uddannelse. Der lægges vægt på, at målene er så detaljerede og konkrete som muligt med beskrivelse af, hvad beboeren skal yde, og hvad medarbejderne skal støtte og bidrage med. Der holdes ugesamtaler med beboerne, hvor der tales om hvordan der skal arbejdes med målene i handleplanen og evt. træningsmål fastsat efter COPM afdækning. Beboerne har kopi af deres handleplan, hvis de ønsker det, og planerne er Side 4

Den generelle faglige indsats Kerneydelsen ellers opbevaret i en beboermappe. De beboere, der ønsker det, kan blive koblet på Bosted, hvor de kan læse og skrive i deres egen dagbog. og medarbejdere Opfølgning på handleplaner og mål: Handleplanen består fra det ene statusmøde til det næste med de overordnede mål. Undervejs gradueres og ændres delmålene alt efter beboerens udvikling og behov. Bosted er bygget op omkring handleplanerne, således at delmål og datoer for opfølgning fremgår tydeligt. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: Det bærende og grundlæggende fundament teoretisk og metodisk er psykodynamisk tilgang og relationsarbejde. Dertil arbejdes med en række andre metoder, bl.a. kognitive metoder, Liv i Fokus, Recovery og mestringsstrategier. Der tages udgangspunkt i den enkelte beboer, og vælges metode og tilgang tilpasset til beboerens behov. Der holdes teammøder en gang månedligt med faglig sparring omkring beboerne, og det er tanken at beboerne i fremtiden skal være med. De 4 teams er knyttet sammen to og to, og de har en personaledag på skift hver 4. uge. Formiddagen er afsat til faglige temaer og eftermiddagen til supervision og personalemøde. Medarbejderne beskriver, at deres kerneydelse til beboerne er at yde støtte i henhold til handleplanen. Det kan være praktisk støtte til personlig pleje, økonomistyring eller rengøring, eller støtte til at forfølge mål og at være til rådighed for samtaler. Udover de månedlige møder, er arbejdsdagen struktureret omkring nogle faste møder: kl. 7 til 7.30 er der overlap med nattevagten og kl. 8.30 til 9 et planlægningsmøde, hvor dagens opgaver fordeles og drøftes. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med en rækker parter, herunder er der samarbejde med en psykiater, som kommer på faste dage, hvor de 4 teams kan booke tid til konsultation. Beboerne tilsynet talte med, gav alle udtryk for at være glade for at bo på Sct. Mikkel. Beboerne føler, de får den nødvendige og rigtige hjælp og støtte til det, de hver især har behov for. De får støtte på en række områder, bl.a. til personlig hygiejne, til at dyrke motion, til at tabe sig og stoppe med at ryge samt til ledsagelse ud i byen. En beboer får også støtte til at frigøre sig fra forældrene og blive mere selvstændig. Side 5

Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Beboerne har i forskelligt omfang været inddraget i udarbejdelsen af deres handleplan. De synes handleplanen er relevant, og de arbejder efter de fastsatte mål. De benytter sig ikke af adgangen til Bosted. Beboerne er trygge ved deres kontaktpersoner. Beboerne har forskellige daglige aktiviteter. Nogle går på VUC eller i Daghus Viborg, mens andre opholder sig mest i tilbuddet. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse n Beboersamarbejde beboerråd, husmøder: Sct. Mikkel har ikke et beboerråd, men der holdes beboermøde hver måned for alle beboere. Ikke alle deltager hver gang. Beboerne deltager i ansættelsessamtaler; senest deltog 3 beboere i ansættelse af en nattevagt. Beboerne deltager relevant i både samtale og efterfølgende overvejelser. Det fungerer godt, beboerne får ejerskab i forhold til ansættelser og tager godt imod nye medarbejdere. Pårørendesamarbejde generelt, pårørenderåd: Retningslinier for pårørendesamarbejde for det sociale område er indarbejdet i tilbuddets pårørendepolitik. n vurderer, at den nye fælles pårørende politik fra regionen umiddelbart kan implementeres som den er, da den ligger i forlængelse af tilbuddets eksisterende politik. Der er ikke oprettet et pårørenderåd, da beboerne kan tale for sig selv og ikke ønsker et pårørenderåd. Tilbuddet er opmærksom på at inddrage de pårørende ved indflytningen, bl.a. udsendes informationsmateriale. De pårørende er inddraget efter individuelle ønsker fra beboerne. Der holdes to store og to mindre pårørende arrangementer hvert år. Ved det ene arrangement deltager de pårørende uden beboerne. Der tilbydes undervisning, hvor fremmøde og deltagelse er varierende. Medarbejderne deltager på beboermøderne som en del af deres opgave. De støtter beboerne til fx at komme frem med ting, de ønsker at sige til Side 6

Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse hinanden. Beboernes pårørende er involveret i det omfang beboerne ønsker det. Der er jævnlig telefonisk kontakt med nogle, mailkontakt eller hjemmebesøg. Medarbejderne tror, de pårørende føler sig velkomne på tilbuddet, og oplever, at de pårørende bakker op om beboerne. De modtager ikke klager og har erfaring for, at de pårørende anbefaler tilbuddet til andre. Beboerne fortæller, at de har beboermøder hver måned. Før beboermødet laver de madplan for den kommende tid. På møderne drøftes aktiviteter, sommertur, ferieture, ønsker til forbedringer, fx cykelskure, osv. Beboerne er glade for, at de alle bor der gennem længere tid. Det giver mulighed for at lære hinanden godt at kende. Beboerne foretager sig mange ting sammen. Mandag aften er der kreativt værksted, hvor de laver håndarbejde eller spiller. Der er mange aktivitets- og spillemuligheder; air hockey, billard, bordfodbold og boksebold mm. Beboerne fortæller, at de nogle gange får undervisning af en psykiater, hvor kun beboere er til stede. Det havde de ønsket og talt med lederen om, hvorefter det blev iværksat. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Magtanvendelser Der er foretaget 11 magtanvendelser i de første 3 kvartaler af 2008 på den samme beboer. Der har ikke været nogle siden oktober måned. Beboeren er svært syg og selvskadende, og magtanvendelserne drejer sig om at forhindre selvskade. Generelt og i det konkrete tilfælde, er det hensigten at minimere antallet af magtanvendelser. Klager Der er ikke behandlet klager. Der var en beboer, som ikke ønskede at bo på Sct. Mikkel, men som heller ikke kunne overskue at sige op. Det er nu løst, således beboeren er fraflyttet efter sit ønske. Side 7

Der kan komme opringninger fra pårørende, der undrer sig over nogle forhold. Henvendelserne tages alvorligt og der inviteres til dialog med både respekt, faglighed og humor. Den generelle faglige indsats Beboernes økonomi Nogle beboere håndterer selv økonomien og andre får støtte. Procedurerne er netop ændrede. Bosted benyttes som dokumentation og 2 medarbejderne skriver under med elektronisk signatur, når der hæves penge. En stor del af beboerne i huset styrer selv deres økonomi uden støtte fra personalet. Beboerne fortæller, at andre får støtte til deres økonomi. De har en budgetkonto, hvorfra deres faste udgifter til husleje, kost osv. betales, og de får et ugentligt beløb til lommepenge. I nogle tilfælde har kontaktpersonen en fuldmagt til at hæve på beboernes konti. Beboerne er trygge ved personalets hjælp. Den generelle faglige indsats Tilsynets Bemærkninger Tilsynet vurderer, at der på Sct. Mikkel arbejdes struktureret, systematisk og fagligt med ydelserne til beboerne. Der er god overensstemmelse mellem ledelse og medarbejderes formulering af og beskrivelse af indsatsen og beboernes oplevelse. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet blev vist rundt i hele tilbuddet, som består af en Nordfløj og en Sydfløj samt fællesarealer og administration i midterbygningen. Der er 10 lejligheder i hver fløj. I Nordfløjen er lejlighederne store og oprindeligt tænkt til vedvarende boliger, mens de 10 mindre lejligheder i Sydfløjen var tiltænkt til midlertidige boliger. Det har vist sig ikke at holde stik, således er alle beboere på nær to, i længerevarende tilbud. Byggeriet er i to etager med11 lejligheder på 1. sal og 9 i stueetagen. Dertil er en række fællesrum; køkkener, opholdsstuer, aktivitetsrum mv. Der er personalekontor i hver fløj. Der er åben forbindelse mellem etagerne, og omkring trappeopgange er der flere mindre afsatser, som ikke udnyttes optimalt. Lederen har eget kontor i administrationsdelen. Derudover er et stort Side 8

De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer mødelokale, der kan deles i to, og som også fungerer som personalestue/frokostrum, et overnatningsrum til rådighedsvagten samt et større, åbent fælleskontor, hvor bl.a. den administrative medarbejder har arbejdsplads. Der er ved at blive lavet lyddæmpning af personalekontorerne. Der isættes bl.a. nye døre. Problemer med lyden blev påpeget i APV undersøgelsen, idet kontorerne var plaget af dårlig akustik og ingen mulighed for fortrolige samtaler/telefonsamtaler. n har et ønske om en tilbygning i forlængelse af den ene fløj. Tilbygningen skulle rumme et gæsterum og sovelejlighed til rådighedsvagten. Dermed kunne den administrative medarbejder få kontor i det nuværende soverum og dermed få arbejdsro til sine opgaver. Derudover vil ledelsen gerne udvide køkkenet ved cafeen, hvilket ikke umiddelbart er muligt da køkkenet støder op til et teknikrum. Medarbejderne er enige i ledelsens ønsker om tilbygning. Medarbejderne synes i øvrigt, at de har et dejligt åbent hus, der modsvarer beboernes behov og deres arbejdsopgaver. Beboerne er godt tilfredse med deres lejligheder. De oplever ikke, der er støjgener. Nogle savner komfur i lejligheden. De benytter sig af fællesrummene, bl.a. den store fjernsynsstue. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Hygiejne Fællesarealer gøres rene af husassistenterne. Beboernes lejligheder gøres rene af beboerne med hjælp og støtte fra medarbejderne eller af husassistenterne. Beboerne støttes til personlig hygiejne med bl.a. opfordringer til at tage bad og skifte tøj. I enkelte tilfælde har medarbejderne arbejdet målrettet med motivation og tilbud om hjælp til personlig hygiejne. Beboerne fortæller, at de skal være til stede under rengøringen af lejligheden. De støttes af rengøringsassistenten og oplever ikke, at det overskrider deres private grænser. Side 9

De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Medicin opbevares hos beboerne og i personalekontorer. Sct. Mikkel har en medicingruppe bestående af 4 sygeplejersker. Medicingruppen er ansvarlig for udarbejdelse af instruks, retningslinier og kvalitetsudvikling af medicinhåndteringen. Sygeplejersker eller sosu-assistenter doserer/hælder medicinen op i personalekontoret eller hos beboeren. Nogle beboere håndterer selv medicinen med støtte/kontrol af medarbejderne, mens medarbejderne står for det hos andre beboere. Andre får dosispakket medicin fra apoteket. Ved fejl udfyldes skemaer, og medicingruppen analyserer fejlene og foretager evt. tilretninger i instruks og retningslinier. Restmedicin samles sammen af medicingruppen og returneres til apoteket. Beboerne tilsynet taler med, får støtte på forskellig måde til håndtering af medicin, lige fra at klare det selv og til at indtage medicinen, mens personalet ser på. Beboerne er tilfredse med håndteringen og støtten. Evt. fejl rettes omgående, og der er en god dialog om PN medicin. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion Der lægges vægt på en god og sund kost, som tilberedes af kokken i cafeen. Nogle beboere har deltaget i hygiejnekursus og kan deltage i madlavningen. Der er indlagt motion i dagligdagen, og i nogle tilfælde fremgår det af beboernes handleplan. Der er en svømmegruppe, der er gåture, nogle går i motionscentret, og tilbuddet har deltaget i Søndersøløbet. Beboerne synes, de får god mad. Kokken er dygtig til lave varieret og sund mad med mange grøntsager og frugt. I weekenden deltager de i madlavningen, og bestemmer selv menuen på deres maddag. En beboer nævner, at hun på den måde kan lære om madlavning, hvilket er rart. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Der er almindeligt gældende rygeregler på Sct. Mikkel, og rygning giver ikke Side 10

De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug anledning til konflikter eller problemer med arbejdsmiljøet. Enkelte beboere har misbrug. Det drejer sig især om alkohol, og det kan fylde meget i perioder. Der forekommer enkelte gange stoffer, hvilket medarbejderne mener, er skadeligt for miljøet på tilbuddet. Politiet foretager af og til ransagninger, og det virker forebyggende. Beboerne fortæller, at de godt kan gå sammen og drikke en øl eller to i deres lejlighed, samt at der til jul og nytår nydes lidt alkohol. Beboerne oplever ikke problemer omkring alkohol og stoffer. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets Bemærkninger De fysiske rammer på Sct. Mikkel fremstår lyse, åbne og imødekommende. Der forekommer rent og ryddeligt alle vegne. Tilsynet kan tilslutte sig, at der er brug for at etablere bedre arbejdsvilkår for den administrative medarbejder. og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Der er 29 medarbejdere på Sct. Mikkel. Faggrupperne er overvejende sygeplejersker, plejere, sosu-assistenter pædagoger og ergoterapeuter. Derudover er ansat 2 husassistenter samt kok og administrativ medarbejder. Der er to nattevagter; en vågen og en rådighedsvagt. n mener, at tilbuddet har et godt ry og omtales positivt, og der modtages kvalificerede ansøgere til ledige stillinger. Der er ikke stor udskiftning af medarbejdere. Der arbejdes med fastholdelse af medarbejdere i form af gode arbejdsvilkår og uddannelsesmuligheder, men tilbuddet kan ikke konkurrere på løn for fx sygeplejersker. Medarbejderne lægger vægt på den tværfaglige sammensætning af personalet, men pædagogrepræsentanten kunne ønsker sig en mere ligelig fordeling af faggrupperne. Der er 3 pædagoger ansat og fx 7 sygeplejersker. Side 11

og medarbejderforhold Faglig udvikling Forstanderen holder MUS (MedarbejderUdviklingsSamtaler) med alle medarbejdere. Samtalerne har fokus på medarbejderen og dennes ønsker i forhold til opgaver og kompetenceudvikling. Der er tanker om GRUS (GruppeUdviklingsSamtaler), men planerne er ikke ført ud i livet endnu. For øjeblikket er der især fokus på kompetenceudvikling for sosu-assistent gruppen. Hvert år deltager 2-3 medarbejdere på kursus i kognitiv teori og metode. Lederen afslutter en diplomuddannelse i ledelse til foråret. Ny viden og læring bringes ind i de faglige temaer og på gruppe- og temadage. Medarbejderne synes, de har et godt introduktionsprogram til nye medarbejdere. Det indeholder bl.a. mentorordning, introduktion til forskellige del af arbejdsområdet, overlap med andre medarbejdere og strækker sig over ca. 14 dage. Nye medarbejdere er glade for forløbet. Der er supervision i de teams og den enkelte medarbejder kan få individuel supervision. Der arbejdes tillige med integrativ supervision, hvor såvel interne som eksterne samarbejdsparter omkring en bruger med personlighedsforstyrrelse samles med henblik på at hjælpe med at integrere den splittede personlighed. Medarbejderne synes, det er godt med ekstern supervisor, idet en udefra kan stille anderledes spørgsmål. Medarbejderne peger på, at det er godt at sætte fokus på kompetenceudvikling i et team, sådan at flere medarbejdere deltager i samme forløb. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Vold og trusler forekommer næsten ikke. Der er arbejdet med omsorgsbreve, som det er planen at gøre åbne, dvs. på en liste frem for i et lukket brev, da det formodes, at det vil gøre det enklere at tage i brug. I forbindelse med magtanvendelser lægges i forhold til medarbejderne vægt på debriefing/samtale med de involverede medarbejdere. Episoderne forekommer ofte om natten, og der tales med vedkommende inden de går Side 12

og medarbejderforhold Arbejdsmiljø hjem, både med kolleger og med leder. Efterfølgende er der tilbud om psykolog- eller psykiatersamtaler efter eget valg. Det er belastende at arbejde med mennesker med personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd, og der er til stadighed fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Hele personalet og ledelse har været på internatkursus med fokus på personalepleje og problemfelterne fra AKU (ArbejdsKlimaUndersøgelsen). Der var en HR-konsulent med som processtyrer, og ledelsen synes, det var gode og givende dage. Sygefraværet er højere i 2008 end tidligere. Det skyldes flere langtidssygemeldinger, som ikke er arbejdsrelaterede. Dag til dag sygefraværet er uforandret. Der forekommer enkelte arbejdsskadeanmeldelser, fortrinsvis af psykisk karakter. De fleste medarbejdere har været på konflikthåndteringskursus, bl.a. med undervisning i korrekte greb, hvis det er nødvendigt at fastholde en beboer. Medarbejderne beskriver arbejdet med debriefing og opfølgning på samme måde som ledelsen og tilføjer, at hændelser også noteres i Bosted samt overleves ved overlap og drøftes under de daglige refleksioner. Medarbejderne er enige i at internatkurset var givende. Der var lejlighed til, at alle kunne udtrykke sig om stressfaktorer og ingen følte sig negligeret. Medarbejderne betegner ledelsen som lydhør og parat til at tage hånd om eventuelle problemstillinger. og medarbejderforhold Samarbejde internt n finder at samarbejdet i tilbuddet i LMU, Sikkerhedsgruppe og i de enkelte team fungerer godt. Medarbejderne er trygge i deres team, mens der skal arbejdes med at åbenheden også kan gå på tværs i huset og krydse teamgrænser. Sikkerhedsgruppen er en del af LMU ad hoc. Der er synlige dagordener og referater, og der holdes formøder. Medarbejderne mener, at arbejdet i udvalget er nærværende for medarbejderne. Arbejdet er for øjeblikket præget af mange høringssvar til regionen. Side 13

og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger Tilsynet vurderer, at der på Sct. Mikkel er et roligt og stabilt arbejdsklima uden svære arbejdsmiljømæssige problemer. Der er fokus på faglig udvikling, og en åben dialog mellem ledelse og medarbejdere. Medarbejderne mener, de har en god arbejdsplads. Andre forhold Tilbuddets økonomi/andet n peger på, at tilbuddet om midlertidigt ophold til nærmere udredning og afklaring af yngre beboere, er vanskeligt at matche beboere til. Det skyldes som oftest, at de unge endnu er på kontanthjælp, og dermed har de ikke råd til huslejen, og kommunerne kan ikke finde udveje for at støtte økonomisk. Dermed er der efter ledelsens opfattelse unge mennesker, der passer til målgruppen, og som har behov for tilbuddet, der ikke visiteres til det. Det vanskeliggør også i et vist omfang besættelse af ledige pladser. For øjeblikket er der en ledig lejlighed, hvor der dog flytter en beboer ind snarest. Side 14