Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man stadigvæk om denne tragiske kapflyvning. Der var denne morgen den 17. juli ca. 4600 duer med i Antwerpen, og nogle få fik rimelige hjemkomster, men langt de fleste fik dårlige eller slet ingen hjemkomst af duer. Ved nedenstående gennemgang er der nogle begreber der aldrig har været nævnt før eller er svære at forstå. Disse vil blive gennemgået efter artiklen under NOTER. Alle meteorologiske fakta er hentet i WetterOnline under Aktuell. Duerne i Antwerpen 17. juli 2004 er sluppet 6.30 7.30. Meteorologiske fakta Vejret 16. juli- dagen før slippet Om eftermiddagen og aften var vejret letskyet med cumulusskyer i ca. 1000 m. højde. Temperaturer op til 24 grader og fugtighed på ca. 60 %. En lille smule regn om formiddagen vest for Antwerpen ellers ingen regn. 1
Vejret 17. juli For at få et fuldstændigt billede af forløbet rent vejrmæssigt denne morgen, har jeg valgt at lave skemaer med alle relevante meteorologiske oplysninger. Antwerpen/Duerne (Duerne står i Antwerpen NW) Solopgang kl. 05.47 Vind: Ingen Dugpunktstemperatur: Forklaring se NOTER! Skydække Fugtighed % tidspunkt skydække højde tidspunkt fugt 00.00 5/8 420 m 00.00 91 % 01.30 6/8 330 m 03.00 94 % 02.00 1/8 6.000 m 04.00 99 % 06.00 0 >2.500 m 06.30 100 % Efter kl. 1.30 skyfrit. Allerede kl. 4 er fugtigheden på maximum. Dugpunktstemperatur Sigt tidspunkt temp. Dugpunkt tidspunkt Sigt i km. 00.00 17,0 15.0 03.00 8,0 km 02.00 15,0 14.6 04.00 0,8 km 04.00 14,0 13.4 06.30 0,6 km 06.00 14,0 13.9 07.00 0,1 km 06.30 13,0 13.0 07.30 0,1 km 07.30 15,0 15.0 08.30 1,0 km 08.30 17,0 15.8 09.00 8,0 km Kl. 6 indtræder tåge/dis, der varer ved til ca. 8.30. Kl. 4 falder sigten, og er i bund 6.30 7.30 2
Meteorologisk analyse Dagen før kapflyvningsdagen 16. juli, er der intet alarmerende en alm. sommerdag. Ved midnatstid ligger et lavt skydække over Antwerpen og dette skydække forsvinder pludselig lidt før kl. 02.00, og der er faktisk åben himmel nu. Dette er nøglen til forståelse af den meteorologiske situation kl. 06.30 ved første slip. Med vindstille og åben himmel, starter nu en hurtig afkøling af luftmasserne, og den eksisterende fugt i luftmasserne bliver nederst mod jorden fortættet til vanddamp i form af tåge. Ovenover tåge/dis, vil der også være kølige luftmasser indtil en vis højde, og ovenover denne kølige luftmasse en noget varmere luftmasse. Man kan allerede kl. 04.00 se en udvikling af dugpukts-temperaturen (Se Noter) mod det farlige (13,4 ved 14,0), og sigten falder også samtidig drastisk fra 8,0 km til 800 meter. Denne udvikling når maksimum kl. 06.00 og holder sig sådan i et par timer. Det der lige er beskrevet her, er dannelsen af en bundinversion med tåge i bunden (Se Noter). Denne bundinversion må have dækket ikke kun det nordlige Belgien, men også store dele af Holland og ind i det nordvestlige Tyskland. Det beskrevne er et fuldstændig naturligt meteorologisk fænomen, og der er intet specielt i dette. Fugtighedsprocent 17. juli kl. 06.30 Cirka indenfor den røde afmærkning findes inversionen 3
Geomagnetiske forhold Rumvejret op til denne weekend bar meget præg af den kraftige aktivitet på solen. Flere daglige solstorme op til weekenden, samt en beregnet magnetstorm til fredag nat og lørdag morgen. Magnetstormen kom som beregnet, og var en kort hektisk sag som det ses på illustrationen. For at gøre det hele endnu værre, kom der en solstorm kl. 09.00, og den var af en styrke der helt sikkert forstyrrer duernes navigering. For god ordens skyld vil jeg nævne, at der var varslet om dette allerede om torsdagen på hjemmesiden DANSK BREVDUESPORT. På dette magnetstorms-index ses stormen starte voldsomt ved midnat og ebbe ud efter kl. 11.00 Daily Sun: 17 July '04 Det er den største af solpletterne No 649, der laver den kraftige aktivitet på solen før Antwerpenflyvningen 4
Duernes reaktion Hvordan oplever duerne denne situation, og hvordan reagerer de? Når duerne letter, kommer de fri af dis og tåge, men de vil stadig et stykke oppe over jordoverfladen, befinde sig under eller over låget af bundinversionen i forskellige luftlag med forskellige temperaturer. Nogle hundrede meter oppe, vil der også være en svag vind, i dette tilfælde fra sydøst. Man ved, at inden i disse luftlag i en inversion taber duerne evnen til at navigere, og hvis der er en svag vind, vil duerne lade sig lede af denne. Det område hvor bundinversionen ligger er ret stort, på størrelse med Jylland måske, og duerne skal flyve langt for at komme ud deraf. Mange duer lader sig sikkert lede af den svage vind fra sydøst og det undrer ikke mig, at der er observeret brevduer på en fiskekutter ud for Hollands kyst denne morgen. Sigt i km kl. 6.30 Sigt i km kl. 9.00 På disse temakort over sigten om morgenen den 17. juli, kan man se sigten bedres i løbet af få timer Hvorfor katastrofe? Man kunne spørge sig selv, hvorfor flyvningen blev så dårlig kun med inversionen som påvirkning på duerne. Der har været kapflyvninger der er startet i en inversion, og dette har vel bragt hastigheden ned og givet spredte hjemkomster. Denne morgen den 17. juli, var der som omtalt en magnetstorm og en solstorm kl. 9. Disse faktorer vil fratage duerne deres magnetorientering. Dette vil øge den stresstilstand duerne er i, da duerne i en given situation ved et givet slip, vil bruge de navigationsmidler de har for at få en pejling. Det må have været rent kaos i luftrummet over Antwerpen denne morgen! 5
Antwerpenflyvningen og Gotha en uge senere, understreger tydeligt, at når solen er aktiv og har store solpletter med solstorme til følge ja, så skal man være specielt påpasselig. Sådan må det have set ud i det nordlige Belgien om morgen den 17. juli Diskussion Man kan sikkert diskutere i det uendelige hvorfor det gik så galt! Situationen den morgen med tåge/dis, og et hurtigt blik på computerens data, vil vel fortælle at denne meteorologiske situation er symptom på noget dårligt for duerne, og ikke at forglemme solstormene. Efter hvad jeg har fået fortalt af gamle løsladere, løslod man førhen ikke duer i dårlig sigt, høj fugtighed og uhomogene temperaturer. Situationen på slipstedet skulle være i balance. Hvis man læser evalueringen af denne kapflyvning på DdB`s hjemmeside, skriver VEJR2 ved meteorolog Peter Holst: Duerne er antagelig nået at komme væk fra Belgien/Holland inden bygerne er begyndt, og med god sigt og sidevind/skrå medvind må det have været en god flyvning. Denne kommentar er for mig sort snak og useriøst i denne sammenhæng. Hvis man laver en sådan analyse som denne, tager man ikke stilling til hvorfor det er gjort sådan, men kun hvordan fakta er, og hvordan det påvirker duerne. Konsekvensen af disse slip og eventuel kritik, vil jeg overlade til andre. Principielt bør man vel lære af sine fejltagelser for at komme videre, og det må primært være duernes tarv vi tager hensyn til når vi slipper duerne på et givet sted og tidspunkt. 6