Analyse Inversioner og hedebølge. Af Ove Fuglsang Jensen

Transkript

1 Analyse 2010 Inversioner og hedebølge Af Ove Fuglsang Jensen Emnet i 2010 er Inversioner og hedebølge, og mon ikke mange husker Antwerpen 2010, en kapflyvning der kommer ind under disse emner. Samme dag var der Heide, der også vil blive omtalt. Til sidst vil blive gennemgået Soltau 15. august, da der har været sagt og skrevet noget om denne dags kapflyvninger. Side 1 af 18

2 Grundlag for artikel Dem der havde duer med i Antwerpen, husker nok de lidt spredte hjemkomster. Ser vi på statistikken på langdistance, er det tydeligt, at antallet af duer falder efter Antwerpen, og det gjorde antallet af duer ikke i 2009 efter Antwerpen. Dette er grunden til denne lille analyse. Yderligere var der også lidt knas i hjemkomsterne fra Heide samme dag, og det tager vi også med. Vi ser her afsendte duer regionsvis, og det viser tydeligt et fald af duer efter Antwerpen (kolonne 4). Selvom antal afsendte duer retter sig lidt, bliver det aldrig det samme som de første 3-4 uger. Inversion Side 2 af 18

3 Antwerpen 3. juli 2010 Duerne er løsladt kl. 7 og kl Temperatur kl. 7 Fugt kl. 7 Sigt kl. 8 Vind kl. 7 Antwerpen Inversion Analyse af vejrkort næste side! Side 3 af 18

4 Analyse af vejrsituationen i Benelux-landene 3. juli 2010 Generelt billede af vejret Ser vi på de 4 temakort, kan vi få et godt billede af vejrsituationen. Temperatur vestpå i den Britiske Kanal og ved kysterne er 15-19⁰, og inde i land er den omkring 20⁰. Vestlige Tyskland har grader på 20-24⁰. Fugtigheden er markant højere mod vest og markant lavere mod øst. Sigten svinger noget, men er markant lavest i et område omkring og syd for Antwerpen. Vinden er ved kysten svag til jævn fra vest inde i landet noget svingende og endda vindstille. Analyse Dette vi oplever her om morgenen 3. juli i Antwerpen, er en kamp mellem luftmasser. Vi har køligere fugtig luft fra Atlanterhavet der møder lidt varmere og mere tør luft fra Tyskland. Dette resulterer i flere timers ustabile luftmasser ved og omkring Antwerpen. Dette kan tydeligst ses på temakort-sigt, idet ustabil blandingsluft giver ringere sigt. Antwerpen Inversion Der er lavet en cirkel omkring de laveste tal for sigt det område hvor der er kraftigst Inversion. Denne beskrivelse kaldes en Inversion, en meteorologisk tilstand med forskellige lag af luft i temperaturer og luftfugt. Mellem kl ophører denne Inversion, og luftmasserne er igen normale. Konklusion Duerne i Antwerpen 3. juli om morgenen, var fanget i denne vedholdende Inversion. De forskellige luftlag der er i en given Inversion, kan være meget forskellige og skarpt adskilt det virker altså som en slags chok-effekt for duerne ved at bevæge sig fra et luftlag til et andet. Dette kan forsinke duernes afgang ret meget, da det påvirker duernes navigering. Antwerpen et godt løsladelsessted? Det kan måske diskuteres, om Antwerpen er det mest rigtige slipsted i Beneluxlandene? Antwerpen er en ældgammel havneby, der ligger i enden af en dyb fjord, et lavlandsområde med regelmæssigt diset og tåget vejr og altså også Inversioner! Side 4 af 18

5 Turen hjem i hedebølge Vi har nu fundet ud af, at opstarten fra Antwerpen var noget sejt i trækket, men hvad med hjemturen for duerne gennem Tyskland? I Danmark ved vi, at der var 28⁰ i skyggen denne dag en dag med hedebølge. Kl. 10 Kl. 14 Ser vi på temperaturer kl. 10, er vi hurtigt oppe på 25-27⁰, medens der kl. 14 er temperaturer på ruten op til 34⁰. (Temperaturer målt i skyggen) Hård kost Jeg tror ikke der er nogen udøvere af sporten, der er i tvivl om effekten af disse høje temperaturer. Ser vi lidt akademisk på det og ser på varmeindekset, skal en temperatur på 34⁰ have en høj fugtighed på over 65% for at være farlig, og da fugtigheden var mellem 30-40%, bringer dette os ikke op i det farlige område på skalaen. Vi kan dog nok blive enige om, at det er hård kost for duerne, der er nødsaget til at finde vand flere gange, og det gør ikke hjemturen nemmere! Hedeindeks: DMI tallene læses således: Temp. på 34⁰ ved fugt på 65% føles som 44⁰. Temperatur i C Relativ fugtighed 40 % % % % % % % % % % % % % Side 5 af 18

6 Solstik og kapflyvning I begyndelsen af juli startede en hedebølge, der varede lidt over 14 dage. Temperaturer helt op til 30⁰ er vi ikke vant til i norden, men hvad med duerne på kapflyvning? Korte sektionsflyvninger på 2-3 timer er ikke noget problem, men kommer vi ud på 500 km, der kan tage 8-9 timer eller mere, så begynder det at gøre ondt. Taler vi om langflyvninger som Antwerpen/Dresden, der er over 700 km for nogle af os, begynder vi at komme ud i en gråzone hvor det egentlig ikke er helt optimalt. De sølle duer bliver dehydreret og går sukkerkolde, mister orienteringen og sætter sig måske i flere timer. Temp. kl 14 Fugt kl 14 Ved at kaste et blik på temakort temperatur/fugt kl. 14, kan vi få et indtryk af turen hjem fra Dresden den 10. juli. Temperaturen om morgenen er rimelige, men allerede kl nærmer vi os 30⁰ i skyggen, for ved kl. 14 at nå 36-37⁰ ved en luftfugtighed på 21-25%, og der er ikke en sky på himlen. Dette her er urimelig hård kost! Taler vi om ungeflyvninger i Danmark og sikre prognoser melder om hedebølge med temperaturer på ca. 28⁰ i skyggen, ville det da være urimeligt at aflyse ungeflyvninger inden duerne pakkes, som det praktiseres i udlandet? Hvad gør tyskerne? Nu er omtalte kapflyvninger i Tyskland, et land der om sommeren har højere temperaturer end her i Danmark. Hvad gør det tyske brevdueforbund i omtalte vejrforhold som Antwerpen/Dresden? Svaret er enkelt: De afkorter kapflyvningerne ned til rimelige længder (under 300 km), således duerne ikke flyver for længe i det varme vejr. Forbundet har en hjemmeside med oplysninger om vejret og det ligger under punktet Wetterinformation. På denne side er der vurderinger og anbefalinger angående det kommende vejr, og der er også anbefalinger til sektioner (RV) og grupper (KV) angående afkortning af kapflyvninger i meget varmt vejr. Side 6 af 18

7 Heide 3. juli 2010 Alle duer er løsladt kl alle temakort 5.30 Temperatur Fugt Sigt Vind Temperaturerne ser ret homogene ud og fugt ser ikke alarmerende ud. Sigten er dog værd at bemærke med en del målestationer under 10 km. Vinden er let fra øst-sydøst. Analyse Ser vi på temakortene, er der ikke lige noget alarmerende lige for - og dog! Det er på sigten vi kan se der er noget galt, samtidig med tidspunktet for løsladelsen. Hunden ligger faktisk begravet i solopgangen! Heide 3. juli står solen op 4.56, den næste ½ til 1 time vil solen opvarme luften og jorden, og derved vil ske nogle bevægelser i luftmasserne, alt efter situationen. Ser man denne morgen ud over landskabet ved Heide, vil der kunne ses lidt dis i horisonten en kortere sigt 8 km. Der hvor det rigtigt sker, er nogle hundrede meter længere oppe i luften. Det der her har været på spil, vil jeg kalde en Højdeinversion en Inversion hvor de alvorlige udvekslinger sker flere hundrede meter oppe. Side 7 af 18

8 Konklusion Denne Højdeinversion i Heide og andre steder i Schleswig-Holstein, må have været ret sejlivet, idet de først slipper deres tag kl Nå og hvordan ved jeg så det? Såre enkelt kære Sigt kl. 7 læser kig blot på Temakort-Sigt kl. 7 til venstre. Her ser vi at sigten de fleste steder er steget markant. Dette slip kl. 5.30, gav nogle underlige hjemkomster hos mange, og nogle fik første due endda flere timer efter de første duer i sektionen. Personligt må jeg sige, at jeg aldrig har troet, at en Højinversion kan have så voldsom en virkning på duerne. Heide ligger helt ude vestpå ved marsken. Heide by ligger 9-10 meter over havet, men blot 250 meter vestpå fra bycenteret, er niveauet ca. 1 meter over havet. Side 8 af 18

9 Hvad er en Inversion? Bundinversion Hvad er en bundinversion? Her er en ultrakort forklaring: I klare nætter er udstrålingen fra jorden stor. Det betyder, at der danner sig et koldt luftlag i jordnærhed, mens luften ovenover, der påvirkes mindre af udstrålingen, er temperaturen højere. Så snart solen op ad dagen påvirker jordoverfladen og luften derved, opvarmes luften og bundinversionen forsvinder. Bundinversionen danner ofte et skylag eller diset lag i mellemstor højde, der forsvinder når bundinversionen opløses. En nem måde at beskrive det på er også, at det er varm luft fanget mellem 2 lag kold luft. Læg mærke til røgen fra skorstenene der møder en usynlig barriere dette kan ses på billedet næste side. Højdeinversion I princippet det samme som bundinversionen. En inversion af denne art, kan f.eks. opstå ved nedsynkning og deraf følgende opvarmning af luften over evt. inversionslag. I disse højder kan der også være vertikale vinde. Lavinversion ved bjerge Side 9 af 18

10 Her er der gang i et osende bål, og røgen stiger opad indtil den når et inversionslag der for øjet er usynligt, men bliver synligt med røgen! Inversioner og duer Det har været kendt i mange år, at brevduer har problemer med navigering i Inversioner. Hvorledes det helt specifikt er, at vores duer bliver påvirket, findes der faktisk ikke nogen videnskabelige artikler om. Videnskabsfolkene siger bare, at fugle i almindelighed, bliver påvirket af de fysiologiske faktorer i vind og vejrmen det ved vi jo alle! Søger vi brevduelitteraturen, har Jan Rungholm i gamle dage skrevet om fronter og Inversioners påvirkning på duerne. Steve van Bremen har i mange år gjort opmærksom på Inversioner og de farer der er, men der er bare det ved Steven, at han kommer med udokumenterede påstande, der ikke rigtigt er bevist endnu. Steven van Breemen har gjort den opdagelse, at duer sluppet i en Inversion, bliver forsinket en del, medens duer efter Inversionens ophør kommer fint af sted. Dette er den samme konklusion vi andre også konkluderede for en del år siden! Hvordan undgå Inversioner? En Inversion kan være svær at se, og hvorledes bliver vi opmærksomme på at de er der? En bundinversion der står som en let dis eller kryber langs jorden som tåge hen over jorden, er vel oplagt, men en højinversion er noget sværere. Vi må en varm solskinsmorgen være opmærksom på den lave sigt, og ikke løslade før end 1-1½ time efter solopgang. Med ovennævnte simple regler kan de værste slip undgås. Side 10 af 18

11 Det tyske Brevdueforbund Løsladervejledning Det tyske brevdueforbund på deres hjemmeside (brieftaube.de) et punkt kaldet Wetterinformation. Denne tjeneste er offentlig på internettet, og der bliver hver flyvedag lagt informationer og kort ind. Kortene er let overskuelig, medens teksten er sværere. Der vil i det efterfølgende blive bragt kort af den 3. juli Vi kan derefter sammenligne mine analyser med kortene. 3. juli kl. 5: Vestlige Tyskland og Nederlandene er Dunkel lig med ikke egnet til løsladelse. Østlige Tysklang problemfri. Side 11 af 18

12 3. Juli kl. 7: Her giver det tyske forbund den vurdering, at der i hele Tyskland kan slippes duer fremover. Benelux-landene viser gult, altså delvis problematisk. Side 12 af 18

13 3. juli kl. 8: Det tyske forbund giver stadigvæk gult i Benelux-landene og har endda udvidet området med gult ind i Tyskland øst for Belgien! Analyse I min analyse af Antwerpen, giver jeg prædikatet, at løsladelse visse steder (bl.a. Antwerpen), er ude i det usikre altså det tyskerne kalder Delvis problematisk. Yderligere opgav jeg normale tilstande kl , og det ser ud til at tyskerne også hælder i den retning, da deres kort kl. 8 udvider området øst for Belgien med gult. Tager vi Heide giver tyskerne grønt lys kl og dette harmonerer fint med min egen analyse. Konklusion Det er min klare fornemmelse, at det tyske forbund, har en enorm erfaring med de problemer der påvirker duerne ved slip. Denne erfaring har de sat i et imponerende system med Løsladervejledning. Det må derfor være naturligt at konkludere, at enhver kan starte med at få et overblik, ved at gå ind på det tyske brevdueforbunds hjemmeside for at se deres anbefalinger. Derefter vil det være oplagt at gå mere i detaljer med det konkrete løsladelses-sted og ruten hjemad. Side 13 af 18

14 Soltau 15. august Personligt havde jeg ikke duer med denne dag, men efterfølgende er der blevet sagt og skrevet en del om denne kapflyvning, og det har da vakt min nysgerrighed hvad der egentlig var med denne dag? Satellit kl. 12 Vejr kl. 8 En kæmpe frontområde med skyer bevæger sig fra sydvest og nordover. Ved Hamborg og mod syd ligger tætte massivt skyer og nord for Hamborg solskin. Hamborg 15. aug. kl. 8 Skydække 7/8 sigt 40 km Side 14 af 18

15 Fugt kl. 8 Sigt kl. 8 Kl. 8 i Soltau er fugt 83% og sigt er 35 km. Syd og øst for Soltau/Hamborg er der ringe sigt, nord for høj sigt. Analyse meteorologi Det er ret simpelt hvad vi har foran os: En front bevæger sig mod nordøst og et sikkert tegn på dette, er at sigten hurtigt bliver værre. Kun km syd for Soltau, er der lav sigt, men mod nord og Danmark er det rimeligt. Konklusion Havde duerne stået længere sydpå, havde det været rigtigt ringe for slip, men i området Soltau/Hamborg ser det ikke så ringe ud endda. Hvorfor gik det så dårligt med samtlige slip i Soltau, når det nu var nogenlunde acceptabelt? Vi prøver på næste side at se på solen om der skulle være noget. Side 15 af 18

16 Solen august Om formiddagen den 14. august, skete der det usædvanlige, at 2 mindre solpletter smeltede sammen, og så gik solen ellers amok i de næste 2 timer, og sendte enorme mængder af filament af sted bare ikke mod Jorden. Samtidig var der en Ionosfærisk storm over Europa joh, der var gang i solen! Der kom samtidig en rimelig solstorm i forløbet og næste dag kom 2 mindre solstorme. Denne event var den første på solen i lang tid. Der er 2 regulære solstorme: Kl. 12 den 14. august og kl. 20 den 15. august, samt en mindre en kl. 8 den 15. august. Denne voldsomme aktivitet på solen, vil givet have en indflydelse på vores duer i disse 2 døgn, selvom solstormene ikke er oppe i det helt kraftige (M og X). Side 16 af 18

17 Samlet analyse Vi har en lidt indviklet situation den 15. august i nordlige Tyskland. Det er noget med dårligt vejr sydfra, samtidig med at solen går amok. Meteorologien Kan den meteorologiske situation, der er ridset op, alene give alvorlige problemer og var der ikke noget med tyskerne der giver rødt for løsladelser? Ser vi på sigten kl. 8, er det ikke godt syd for Soltau, og det er faktisk så dårligt, at det er uegnet til slip af duer. Derfor er det helt korrekt af tyskerne at markere med rødt. De danske duer skal nordpå! Tyskerne giver ingen information om solens påvirkning kun det meteorologiske. Vejret i Soltau og Hamborg vil have samme vejr som sydpå over middag. Solens indflydelse Vi kan konstatere at der er helt overskyet, og duerne er tvunget til at bruge deres magnetiske orientering. Er disse solstorme kraftige nok til at påvirke vores duer i større eller mindre grad? Magnetstorme bliver målt med satellit/jordstationer, og vi ved hvor meget duerne kan tage da dette er videnskabeligt bevist. Solstorme er der ingen undersøgelser af rent videnskabeligt og dog! Der er min ringe person, der prøver at få sat duer og solstorme i en sammenhæng. Vi må derfor vende os mod duernes reaktion og se hvorledes de gamle duer og unger reagerer på disse mindre solstorme. Duernes reaktion Løber vi igennem resultaterne, ser vi at de gamle duer kommer med det, vi med et forslidt udtryk kalder spredte hjemkomster, og nogle deltagere oplever endda duerne meget spredte. Nogle gamle duer udebliver helt. Gennemgår vi de to ungeflyvninger ser det ikke godt ud, specielt i Gr. 1-2 og nordlige Jylland. I nogle sektioner er der kun få duer af de 20% afsendte unger i resultatlisten. Gamle duer har erfaringen mere eller mindre, medens ungerne sikkert kun har været med på 5 sektionsflyvninger og slet ikke er rutinerede. Det er min vurdering, at selv om solstormene var i den lave ende af skalaen, havde de nok nogen effekt i hvert fald på ungerne. Dem der havde duer med denne dag, må også selv kunne vurdere kapflyvningerne på grundlag af oplysningerne i denne artikel. Side 17 af 18

18 Hvor er rapporten? Der er blevet talt en del om Soltau 15. august og ifølge referater opfordrer nogle medlemmer løsladere og DdB til en grundig undersøgelse af hvad der var hændt. Den undersøgelse kommer man til at vente længe på den kommer aldrig! En måned efter laver jeg forarbejde til denne artikel, og i den forbindelse tjekker jeg lige hele møllen den 15. august og finder ud af det jeg lige har gennemgået. Jeg tror mange deltagere, gerne vil have en form for forklaring, når nu tingene er gået så galt. Lugter duerne sig frem? Et gammelt ordsprog siger: Man skal høre meget før ørene falder af. Men det var netop hvad der skete for mig forleden dag. Jeg faldt tilfældigvis over en børneudsendelse på DR1, et dokumentarprogram som på en underholdende måde ville berige børnene i Danmark med informationer og visdom omkring Brevduer. Da jeg satte mig til rette foran TV et, regnende jeg ikke umiddelbart med, at jeg skulle lære noget nyt om Brevduer, idet den store videnskab jo nærmest har dokumenteret alle detaljer, ligesom jeg selv har interesseret mig meget for stoffet, samt viderebragt og oversat mange artikler omkring brevduerne gennem årene. DR aflagde i forbindelse med udsendelsen et besøg hos DdB Hovedbestyrelsesmedlem Peter Knudsen. Umiddelbart gik det hele meget fint, indtil TV-journalisten naturligt spurgte hvordan duerne dog fandt hjem, hvorefter Peter Knudsen bl.a. svarede at det var ved hjælp af hørelsen og lugtesansen!?! Da duerne så lidt senere skulle sendes af sted hjem fra en lille træningstur ude i landskabet, da ønsker TV-journalisten duerne held og lykke med at finde hjem ved hjælp af deres hørelse og lugtesans. Her knækker filmen fuldstændig for mig: Ved hjælp af hørelsen og lugtesansen? Ærlig talt, at et ledende medlem af DdB benytter sådan en enestående dokumentar TV-udsendelse til, at bilde hele Danmarks unge generation sådan en løgn på ærmet det er jo nærmest skandaløst for sporten. Jeg tror, at det kan tage rigtigt mange år, at få sådan en historie dementeret igen. At forestille sig, at vore brevduer sniffer sig vej tilbage til slaget som en anden vovhund den er bare for langt ude Peter Knudsen! Side 18 af 18