FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion
Photo: Martin Schwenninger Introduktion Guide til FSC Gruppecertificering Denne guide er en hjælp til ejere og driftsledere af mindre private skovejendomme, som ønsker at få deres ejendom FSC-certificeret via en gruppeordning. Det kan gøres på to måder: Enten ved at ejendommen optages i en eksisterende gruppe eller ved selv at etablere og lede en gruppe. Guiden består af tre dele: Del 1: Vejledning til gruppeledere Del 2: Vejledning til gruppemedlemmer Del 3: Støttedokumenter De to vejledninger beskriver henholdsvis hvordan man opretter og leder en gruppe, og hvordan man bliver grup pemedlem. Vejledningerne beskriver trin for trin hvordan man opnår certificering ved hjælp af enkle checklister. Støttedokumenterne er udarbejdet som hjælp til at leve op til FSC s krav og indeholder bl.a. skabelon til driftsplan, relevante skemaer, brevskabeloner, oversigt og links til relevant lovgivning m.v. Da støttedokumenterne dækker en række mulige situationer vil den enkelte skovejer sjældent få behov for alle støttedokumenterne. Herudover indeholder guiden også en ordliste med forklaring på en række begreber, der ofte anvendes i FSC-sammenhæng. Introduktion Guide A: Gruppeledere * Hvordan starter man en gruppeordning * Hvordan optages nye medlemmer * Hvordan ledes gruppen Guide B: Gruppemedlemmer * 5 checklister hjælper med at opfylde FSC s krav * Hvordan planlægges driften * Hvordan sikrer man at FSC s krav efter leves i den daglige drift Støttedokumenter Lovgivning Checklister Tilskudsmuligheder Skabeloner FSC s krav Driftsplan Ordforklaring
INTRODUKTION Hvor kan guiden bruges? Denne guide er specielt tilpasset til danske forhold og kan umiddelbart anvendes overalt i Danmark, men ikke i andre lande. Certificeringsprocessen For at få fuldt udbytte af guiden er det nødvendigt at have en grundlæggende forståelse af, hvad skovcertificering er. Det er vigtigt at gruppen er godt forberedt og på forhånd har sørget for at skovdrift, dokumentation og procedurer på hver enkelt ejendom er i overensstemmelse med FSC s krav. Første del af begge vejledninger giver tips om hvordan man kan forberede ejendommen til FSC-certificering. Når gruppen er blevet FSC-certificeret, handler det om at bevare retten til FSC-certifikatet. Anden del beskriver, hvordan gruppen systematisk kan sikre at alle medlemmer fortsat lever op til FSC s krav. Figuren på næste side viser de væsentligste trin i en gruppecertificeringsproces. Præ-evalueringen kan evt. udelades, hvis gruppen vurderer at den er tilstrækkeligt forberedt til certificering.
Introduktion A: Forberedelse til certificering 1. Der etableres en gruppe 2. Gruppeleder udpeges 3. Ansvarsfordeling mellem gruppelederen og medlemmerne beskrives. 4. Der skrives kontrakt mellem gruppelederen og medlemmerne. 5. FSC s retningslinier udleveres til alle medlemmer, og gruppen etablerer procedurer. 6. Gruppelederen efterprøver om medlemmernes drift lever op til FSC s krav og udsteder om nødvendigt CARs1. 7. Medlemmerne justerer deres drift ved at opfylde CARs. 8. Gruppelederen kontakter en certificeringsudbyder for en ekstern verifikation af systemet. B: Certificeringsprocessen 1. Præ-evaluering. Identificerer evt. væsentlige svagheder i systemet. 2. Gruppen retter op på evt. svagheder. 3. FSC-evaluering. Undersøger om gruppens drifts-, kontrol- og dokumentationssystemer lever op til FSC s krav. 4. FSC serviceudbyderen udarbejder en evalueringsrapport. C: Bevarelse af FSC-certifikatet 1. Hvert gruppemedlem udarbejder jævnligt et salgsresumé 5. Hvis gruppen vurderes at leve op til FSC s krav, udstedes et FSCcertifikat. 2. Gruppelederen opdaterer jævnligt dataoversigt for alle medlemmerne 3. Der gennemføres jævnligt interne audits eller lignende intern kontrol 4. Alle afvigelser fra FSC s regler rettes ved udstedelse af CARs til medlemmerne samt kontrol af, at kravene opfyldes. 5. En ekstern certificeringsudbyder gennemfører audit af gruppen mindst én gang årligt. 6. Efter en periode på 5 år skal gruppen igen gennemgå en udvidet FSC-evaluering.
Introduktion Information og kontakt Der findes en række organisationer, der arbejder med FSC-certificering og som informerer bredt om FSC se www.fsc.org, www.fsc.dk eller kontakt det danske FSC-sekretariat. Generelle eller overordnede spørgsmål til FSC-systemet kan stiles direkte til FSC, mens konkrete spørgsmål om certificeringsprocessen bør rettes til en FSC serviceudbyder. De danske FSC-retningslinier danner grundlag for skovcertificering i Danmark. De danske retningslinier har også dannet grundlag for denne guide. De danske retningslinier kan downloades her. Følgende hjemmesider informerer specifikt om FSC-certificering og FSCcertificerede organisationer: www.fsc.org Forest Stewardship Council www.fsc.dk Det danske FSC-sekretariat www.fsc-info.org Database over alle FSC-certificerede organisationer og virksomheder I verden. www.certifiedwood.org Database over alle FSC-certificerede organisationer og virksomheder i verden. www.certified-forests.org Fakta om FSC-certificerede skove i hele verden FSC Danmark FSC International FSC-sekretariateT FSC International center Søren Dürr Charles-de-Gaulle 5 Nørredige 22C 53113 Bonn 6950 RingkøbinG Germany Tlf. 20606577 Tlf: +49 (228) 367 66 0 E-mail: info@fsc.dk e-mail: fsc@fsc.org Fax: +49 (228) 367 66 30
FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - vejledning af gruppeledere
Vejledning A: Gruppeledere I Introduktion Denne vejledning støtter kommende gruppeledere i at etablere og lede en FSC-godkendt gruppeordning. Gruppelederen kan enten være en person eller en virksomhed. Guiden indeholder alle nødvendige dokumenter og skabeloner, som gruppelederen får brug for i forbindelse med at organisere gruppens medlemmer, evaluere medlemmernes skovdrift og sporbarhedssystemer, og dermed opnå og bevare FSC-certificering af gruppeordningen. Denne vejledning supplerer vejledning B for gruppemedlemmer. Der er et stort overlap imellem de dokumentskabeloner og checklister som de to vejledninger henviser til. Dette vil være en hjælp når gruppens leder og medlemmer skal samarbejde om f.eks. gennemgang af skovdriften, intern styring og afrapportering for gruppen. Denne vejledning indeholder desuden retningslinier for administration af gruppesystemet, procedurer for intern kontrol og redskaber til sporbarheds (CoC)-kontrol. Hvad er FSC gruppecertificering? FSC gruppecertificering er i lighed med skovcertificering af enkelte ejendomme - et redskab til at fremme ansvarlig skovdrift. Den grundlæggende idé er at sikre en markedsfordel for skovejere, der konsekvent følger internationale retningslinier for god skovdrift og dermed kvalificerer sig til det anerkendte FSC-certifikat. Forest Stewardship Council har udviklet et sæt globale retningslinier, som består af 10 overordnede principper med mere end 50 underpunkter. I Danmark har FSC-arbejdsgruppen udarbejdet FSC-godkendte nationale retningslinier på baggrund af de globale, og her er det de nationale retningslinier der danner grundlag for FSC-certificering. På skovejerens foranledning kan et uafhængigt certificeringsfirma gennemføre en FSC-evaluering, der viser om skovdriften lever op til FSC s standarder. Hvis dette er tilfældet, udstedes et certifikat til skovejeren. Herefter kan FSC s logo anvendes på det solgte tømmer.
Vejledning A: Gruppeledere Hvordan opnås FSC-certificering? Den nedenfor skitserede proces vil normalt føre til FSC-certificering, når vejledningen følges omhyggeligt. Hvad er forskellen på gruppecertificering og certificering af enkeltejendomme? Gruppecertificering er udviklet for at sikre mindre skovejendomme adgang til FSC-certificering på lige fod med de større ejendomme. Ved gruppecertificering fordeles mange af omkostningerne til certificering ud på flere skovejere, så omkostningerne pr. ejer og pr. hektar reduceres væsentligt. Ved gruppecertificering er det gruppelederens ansvar at påse, at medlemmerne overholder FSC s retningslinier, samt at sikre at der rettes op på eventuelle afvigelser. Den væsentligste ulempe ved gruppecertificering er, at det enkelte medlem af gruppen er afhængig af ikke blot sin egen drift, men hele gruppens skovdriftsniveau for at kunne opnå og bevare et FSC-certifikat. Derfor er god ledelse meget vigtig i gruppecertificering.
Vejledning A: Gruppeledere Hvad er gruppelederens rolle? Gruppens ledelse kan varetages på to forskellige måder: 1) Gruppeledelse ledelse af en gruppe af skovejere/driftsledere, som selv driver deres skov. 2) Ressourceledelse ledelse af en gruppe af skovejendomme, hvor al drift planlægges, gennemføres og kontrolleres af gruppelederen. En gruppe kan ledes på den ene eller den anden måde efter behov. Begge typer af ledelse kan sagtens indgå i én og same gruppeordning, for eksempel hvis nogle af ejendommene i ordningen drives af ejerne selv, mens andre forvaltes af gruppelederen. Gruppelederens vigtigste funktion er at sikre, at FSC s krav opfyldes i tilstrækkelig grad på alle ejendomme i gruppen såvel som for gruppen som helhed. For at gruppen kan bevare sit FSC-certifikat ved de årlige audits skal gruppelederen etablere et system der opfanger alvorlige fejl i skovdriften på hver enkelt ejendom. Hvis der konstateres afvigelser er det op til gruppelederen at gribe ind, som regel blot ved at forlange fejlene rettet, eller i grove tilfælde at suspendere/ ekskludere den pågældende ejendom fra gruppen. En anden meget væsentlig funktion er at sørge for, at gruppen som helhed lever op til FSC s krav til administration af certificerede grupper det vil sige at gruppen skal have et internt system til dokumentation og afrapportering.
Vejledning A: Gruppeledere II Opstart af en FSC gruppeordning Det er teknisk set let at starte en gruppeordning, det kræver blot et vist engagement. Hvis såvel gruppe/ressourcelederen som skovejerne i gruppen er seriøst indstillet på at leve op til FSC s krav, er der stor sandsynlighed for at gruppen vil få succes med FSC-certificering. Nedenfor findes en trin-for-trin vejledning i etablering af en gruppeordning: Sådan etableres en gruppeordning Se 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Først skal der bruges tid på at lære hele guiden at kende Der samles en gruppe skovejere/driftsledere, som er interesseret i at komme med i en guppeordning Interesserede modtager en kopi af guiden /henvises til guiden Mulige gruppemedlemmers skovdrift og dokumentation evalueres, og medlemmerne registreres Der udarbejdes en skriftlig beskrivelse af gruppelederens opgaver og ansvar samt kontrol af gruppemedlemmernes drift og dokumentationssystemer, inkl. en tidsplan for evalueringer Gruppemedlemmernes drift evalueres internt, og det sikres at der bliver rettet op på konstaterede afvigelser Der etableres chain of custody (sporbarheds) procedurer for gruppen Der etableres procedurer for afrapportering Til slut kontaktes en FSC serviceudbyder Hele guiden Hele guiden Afsnit III Eksempel: E031 Afsnit IV Afsnit IV Afsnit IV Afsnit V 1 Alle støttedokumenter kan hentes på www.fsc.dk > for skovejere > gruppecertificering > download guide
Vejledning A: Gruppeledere III Optagelse af nye medlemmer Troværdigheden af en gruppeordning afhænger af, hvordan gruppens medlemmer forvalter deres skove. Når et nyt medlem søger optagelse, er det derfor vigtigt at gennemgå og vurdere ansøgerens skovdyrkningspraksis. Gruppen kan være åben for alle ansøgere, forudsat at gruppelederen er i stand til at varetage ledelsen af den udvidede gruppe, og at ansøgerens skovdrift lever op til FSC s principper. Nedenstående checkliste kan anvendes til at vurdere, om ansøgeren lever op til FSC s krav. 1 2 Checkliste Har ansøgeren evalueret sin drift som beskrevet i værktøjskassen for gruppemedlemmer (se nedenfor)? Udfyldte checklister understøttes af dokumentation og feltbesøg JA NEJ Hvis NEJ: Gennemfør evaluering Udsted CAR* C 04 Hvis der er svaret ja til begge ovenstående punkter, kan processen umiddelbart fortsætte: 3 4 5 6 7 Udfyld godkendelsesskema Hvis ansøgerens skovdrift opfylder FSC s krav, fremsendes et kontraktudkast til skovejeren/driftslederen Medlemslisten opdateres med det nye medlems navn og adresse FSC-serviceudbyderen gøres opmærksom på den planlagte udvidelse af gruppen. Hvis udbyderen ønsker det, planlægges et ekstra feltbesøg før den nye ejendom optages i gruppen Efter FSC-udbyderens godkendelse underskrives den endelige kontrakt med ansøgeren E 02 E 01 E 01 *CAR (Corrective Action Request) er et begreb der bruges i FSC-sammenhæng. CARs udstedes, når ændringer i skovdriften er påkrævet for at leve op til FSC s krav.
Vejledning A: Gruppeledere IV Gruppens ledelse Nedenstående skema er en støtte til at holde styr på de aktiviteter, der er nødvendige i den daglige ledelse af en FSC gruppecertificeringsordning. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Aktivitet Udarbejde/opdatere oversigt over gennemførte forstlige tiltag Udarbejde/opdatere oversigt vedr. gruppens salg af træ Udarbejde/opdatere oversigt vedr. arbejdsulykker på gruppens ejendomme Afrapportere evt. ulovlige aktiviteter på gruppens arealer Føre tilsyn med medlemmernes driftsaktiviteter Udstede CARs til gruppemedlemmer for at rette op på evt. konstaterede afvigelser Årligt fremsende gruppens salgsoversigter til certificeringsudbyderen Krydstjekke gruppemedlemmers oplysninger om salg af træ med kunderne Verificere at gruppens FSC-kode er angivet på medlemmernes salgsdokumenter gennem stikprøvekontrol Sikre at gruppemedlemmer har skovplaner der opfylder FSC s krav (inklusive offentligt tilgængeligt resumé, hvis hele planen ikke er offentligt tilgængelig) Planlægge og koordinere årlige audits sammen med gruppens FSC serviceudbyder og gruppens medlemmer Sikre at medlemmerne efterkommer CARs der er udstedt af gruppens FSC serviceudbyder; samt indberette opfyldelsen af CARs til serviceudbyderen Se C03 E04 E06 C01, C02 C03 C04 E04 E04 B02 B01, D01 D02, D03 D04, D05 D06,D07 C04
FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - vejledning af gruppemedlemmer
Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker at få deres ejendom FSC-certificeret via en gruppeordning. Gruppecertificering mindsker omkostningerne og administrationsbyrden i forbindelse med certificering for den enkelte ejendom, hvilket gør det lettere for især mindre ejendomme at blive FSC-certificeret. Guiden indeholder en række brugervenlige checklister, der giver et hurtigt overblik over behovet for at justere driften, så den opfylder FSC s krav til skovdrift og dokumentation. Vejledningen giver endvidere tips og hjælp til at tilpasse skovdriften, få ejendommen optaget i en gruppeordning og derefter opnå FSC-certificering. Hvad er FSC-certificering? FSC certificering er et redskab til at fremme ansvarlig skovdrift globalt. FSC certificering er et bevis på, at ejendommens skovdrift overholder internationalt anerkendte krav til god skovdrift og giver mulighed for at sælge skovens produkter som FSC certificerede. FSC har udviklet et sæt globale retningslinier for evaluering afskovdriften, sombestår af 10 overordnede principper med mere end 50 underpunkter. I Danmark har FSC-arbejdsgruppen udarbejdet FSC-godkendte nationale retningslinier på baggrund af deglobale, og her er det de danskeretningslinier der dannergrundlag for FSC-certificering. Hvad er gruppecertificering? Gruppecertificering er udviklet for at reducere den administrative byrde og omkostningerne til certificering for mindre skovejendomme. Her går en række ejendomme sammen om et fælles certifikat. Gruppelederen påtager sig det administrative ansvar for certificeringen og er overordnet ansvarlig for, at alle ejendomme i gruppen lever op til FSC-kravene.
Vejledning B: Gruppemedlemmer Fordele ved FSC certificering Et FSC-certifikat giver en række fordele i forhold til ejendommens drift og salgsarbejde: Garanti for at skovdriften lever op til høje krav om miljøvenlighed, social ansvarlighed og økonomisk effektivitet FSC-certifikatet sender et vigtigt signal om ansvarlighed til kunder, forretningspartnere og andre Tømmer fra den certificerede ejendom kan markedsføres og sælges som FSC-certificeret. Dermed giver certi fikatet en udvidet markedsadgang. Fordele ved gruppecertificering Først og fremmest indebærer gruppecertificering en væsentlig reduktion af omkostningerne til certificering for den enkelte ejendom. Det giver mindre ejendomme mulighed for FSC-certificering på lige fod med de større. På grundlag af samarbejdet om certificering kan gruppen overveje om der er yderligere fordele i en udvidet form for samarbejde, eksempelvis om drift, markedsføring, afsætning, transport og oplagring af tømmer. Gruppecertificering eller individuel certificering? Gruppecertificering, hvor mindre skovejere går sammen om omkostningerne ved certificering, er én mulig vej til certificering. For større skovområder (over 250 hektar) vil det ofte være mere hensigtsmæssigt at kontakte en FSC serviceudbyder direkte. Denne vejledning er først og fremmest udarbejdet med henblik på gruppecertificering af mindre skovejere, men kan også bruges som støtte af skovejere, der ønsker FSC-certificering på individuel basis. Hvordan opnås FSC certificering? Vejen til gruppecertificering går gennem følgende trin: 1. Gennemgå skovdriften i forhold til FSC s retningslinier 2. Gennemfør alle nødvendige justeringer 3. Kontakt en leder af en FSC gruppeordning. Hvis skovdriften er i orden, vil gruppelederen udarbejde en kontrakt om optagelse i gruppen. 4. Hvis der ikke er mulighed for optagelse i en eksisterende gruppeordning, kan du selv etablere en gruppe se vejledning for gruppeledere. Denne vejledning beskriver trin 1-3 af denne proces.
Vejledning B: Gruppemedlemmer II Forberedelse til Certificering Forud for den egentlige certificeringsproces bør skovejeren/driftslederen selv gennemgå driften og sikre, at den lever op til kravene indeholdt i de danske FSC-retningslinier. Afsnit II præsenterer FSC-kravene på en overskuelig og logisk måde. I stedet for at følge strukturen med FSC s 10 principper præsenteres kravene emne for emne. Fem korte checklister gør det muligt at kontrollere skovdriften og identificere svage områder i driften, hvor en justering er nødvendig. Checklister Som led i ejendommens forberedelse til certificering bør alle checklisterne nedenfor gennemgås og alle spørgsmål besvares. Den sidste søjle i hver checkliste viser, hvilket svar (ja eller nej) der kræver opfølgning, og henviser til relevante støttedokumenter. Hvis svaret er ukendt, bør man slå op i støttedokumenterne for at hente vejledning. Nogle af støttedokumenterne består af skabeloner,eksempler og skemaer, som kan være en hjælp i forberedelsesfasen. Det er muligt at anvende andre formater end dem, der findes i støttedokumenterne. Hvis ejendommen eksempelvis allerede har sit eget dokumentationssystem er der normalt ingen grund til at erstatte dem med guidens skabeloner så længe indholdet lever op til FSC-kravene Checklister 1. Lovlighed 2. Lokalsamfundet og sociale effekter 3. Ansatte og entreprenører 4. Drift 5. Miljø 6. Overvågning og kontrol God skovplanlægning 1. Identificering og forvaltning af Skov af Høj Bevaringsværdi
Vejledning B: Gruppemedlemmer 1. Lovlighed FSC s krav går som oftest ud over de krav, der er indeholdt i lovgivningen og er baseret på, at skovdriften ikke er i konflikt med loven. Det er derfor en grundlæggende forudsætning for certificering, at alle nationale og internationale love er overholdt. 1 1 2 3 4 5 6 Er ejerskabsforhold til ejendommen hævet over enhver tvivl, og betaler ejendommen alle skatter og afgifter rettidigt? Er ejendommen bekendt med al relevant lovgivning og følger alle lovens krav? Er alle kulturværdier på ejendommen, som er beskyttet af dansk lovgivning, identificeret og følges alle lovens krav om beskyttelse? Er al bevaringsværdig natur på ejendommen, som er beskyttet af dansk lovgivning, identificeret og følges alle lovens krav om beskyttelse? Følges alle Arbejdstilsynets krav om sikkerhed for medarbejdere? Er skoven altid åben for rekreative aktiviteter som beskrevet i Naturbeskyttelsesloven? Er der et system for at dokumentere alle typer af konflikt med loven samt håndteringen heraf? JA NEJ Hvis NEJ: Grundlæggende krav, som skal være på plads før certificering kan finde sted A01 A01 E 11 E 12 A01 E11 E12 E06 A01 A03 2. Lokalsamfundet og sociale effekter af driften Ifølge FSC s retningslinier skal skovdriften tage sociale hensyn til den lokale befolkning. Driften af e jendommen bør have en neutral eller positiv social effekt på de lokale samfund. 1 2 3 4 Ingen klager eller protester fra lokale vedr. ejerskabsforhold Ingen klager over adgangsforholdene, driften eller øvrige aktiviteter på ejendommen fra lokale beboere og naboer Kan ejerne af tilstødende områder få oplysninger om planlagte indgreb, og har de mulighed for at få indflydelse på beslutninger om driften? Har ejendommen til enhver tid en forsikring der dækker evt. skadesfordringer? JA NEJ Hvis NEJ: E08 E08 E08 E07 Opret en forsikring
Vejledning B: Gruppemedlemmer 3. Ansatte og entreprenører Der er mange aspekter som bør overvejes i relation til medarbejdere og entreprenører. Både når medarbejdere ansættes eller der indgås aftaler med entreprenører, såvel som i det daglige arbejde. Tabellen herunder viser de vigtigste aspekter. JA NEJ Hvis NEJ: 1 2 Overholdes alle Arbejdstilsynets krav til sundhed og sikkerhed til enhver tid? Informeres alle ansatte om relevante sikkerhedskrav, og kontrolleres det jævnligt at kravene overholdes? E06 E06 3 4 5 6 7 8 9 10 Vurderes de arbejdsmiljømæssige effekter altid, når der indkøbes nye maskiner og arbejdsudstyr? Det prioriteres at give arbejde til lokalbefolkningen Prioriteres det at tilbyde fast arbejde, arbejde året rundt eller langtidskontrakter frem for korttidskontrakter? Overholdes gældende regler for ansatte under 18 år? Skrives der arbejdskontrakter med såvel entreprenører som medarbejdere, før arbejdet påbegyndes? Aftaler med entreprenører: Sikres det at entreprenøren opfylder alle FSC s krav til drift, miljøhensyn og arbejdsmiljø? Lokale entreprenører foretrækkes Har ejendommen en opdateret liste over ansatte og entreprenører? Etabler procedure Indfør retningslinier Indfør retningslinier Indfør retningslinier E02 E05 Indfør retningslinier E05
Vejledning B: Gruppemedlemmer 4. Drift og økonomi De danske FSC-retningslinier stiller en række specifikke krav til de anvendte driftsformer samt omkring effektiviteten og det økonomiske udbytte af produktionen. FSC-certificering er fremadrettet, og det vigtigste er hvad man planlægger at gøre fremover. Det vil derfor ofte være mest afgørende, hvad der står i driftsplanen, og efterfølgende audits vil efterprøve om planen følges i praksis. Nedenstående giver et indtryk af, hvilke driftsmæssige justeringer ejendommen kan forvente at skulle foretage i forbindelse med FSC-certificering. JA NEJ Hvis NEJ: 1 2 3 4 5 6 7 Det er målet at fremme stabile og fleretageredeblandingsbevoksninger Der anvendes fældning som sikrer et permanent skovdække, f.eks. selektiv fældning, gruppevis foryngelse, plantning under skærm; renafdrifter minimeres Arealet med hjemmehørende arter holdes stabilt eller øges Der satses på og anvendes så vidt muligt naturlig foryngelse Hugsten er veldokumenteret, inkl. hugstdato, sted, art, mængde, effekter. Der er fokus på hugst- og udslæbningsmetoder som minimerer: affald; skade på tilbageværende træer; skade på jordbund; skade natur og miljø. Svarer skovdriftsbudgettet til de aktiviteter der er forudsat i driftsplanen? D01 Indfør politik D01 Driftsformen ændres D01 Indfør politik D01 Indfør politik C03 Der indføres en politik på området Budget og plan justeres 8 9 Er der fokus på produktion af høj kvalitets tømmer? Er der fokus på at diversificere tømmerproduktion såvel som på mulighederne for at sælge andre ydelser fra skoven? D01 Overvej mulighederne D01 Overvej mulighederne
Vejledning B: Gruppemedlemmer 5. Miljø og natur Miljøhensyn er et centralt element i FSC certificering. Principperne er enkle: 1. For at kunne tage vare på naturværdierne er man nødt til at kende dem. 2. Forud for en aktivitet overvejer man først hvordan den kunne tænkes at påvirke naturen og miljøet, og hvordan en evt. negativ effekt kan minimeres eller modvirkes. Hvis en forventet negativ påvirkning ikke kan afbødes effektivt, og det derfor er sandsynligt at aktiviteten vil ende med at skade naturværdier væsentligt, bør man overveje alternativer til den planlagte aktivitet. JA NEJ Hvis NEJ: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Områder med særlig naturmæssig eller kulturel værdi er kortlagt Sjældne og truede arters forekomst er undersøgt og kortlagt så godt som muligt Gamle, hule eller udgåede træer beskyttes mod fældning Vandløb, damme og søer tilbageføres så vidt muligt til naturlig tilstand og der er etableret bufferzoner langs ferskvandssystemer Andelen af hjemmehørende træarter er konstant eller voksende over den næste planperiode Der er ikke planlagt nyanlæg af grøfter Genmodificerede træsorter anvendes aldrig Driften sker helt uden brug af gødning Driften sker helt uden brug af pesticider Driften sker helt uden brug af biologisk bekæmpelse Er der planer om at etablere veje, restaurere eller etablere dræningssystemer eller at gennemføre andre større projekter i skoven? E09 E11 E11 Fældning ikke tilladt Indfør politik Udlæg zoner D01 Planen ændres Ikke tilladt Ikke tilladt D01 D01 D01 E13 Der er endvidere krav om jævnlig kontrol af de miljømæssige virkninger af driftsaktiviteter. Denne tilsyneladende komplekse opgave bliver til en simpel proces ved hjælp af tre checklister som skal udfyldes før, under og efter forstlige indgreb: C 01: Planlagt aktivitet, C02: Igangværende aktivitet, C 03: Afsluttet aktivitet
Vejledning B: Gruppemedlemmer 6. Overvågning og kontrol Formålet med overvågning er ganske enkelt at få vished for, hvad der reelt foregår i skoven, og hvilken virkning skovdriften har. For at kunne træffe de rigtige beslutninger om driften er det nødvendigt at have et vist minimum af information, og de data der indsamles som led i overvågningen giver et godt grundlag for at beslutte om der evt. skal ske driftsændringer. De indsamlede data skal naturligvis opdateres med jævne mellemrum. JA NEJ Hvis NEJ: 1 2 3 4 Udarbejdes der løbende oversigter over hugst- og salgsvolumen? Tages miljøeffekter og arbejdsmiljø i betragtning ved alle forstlige indgreb? Aflægges der jævnligt feltbesøg i områder af høj naturværdi for at vurdere tilstand og trusler? Overvåges det, hvordan eksotiske træarter virker på omgivelserne? E04 C03 C01 C02 C03 C05 D06 God Skovplanlægning For at ejendommen kan certificeres, skal der være udarbejdet en driftsplan. Planen kan indeholde meget af den dokumentation, der kræves for certificering. For at lette arbejdet med at leve op til FSC s krav indeholder guiden et eksempel på en driftsplan, der opfylder de danske FSC-retningslinier. Hvis ejendommen ikke har en plan i forvejen, kan skabelonen evt. anvendes direkte til udfyldning. Alternativt kan planen bruges som checkliste, hvor man ved sammenligning med den eksisterende plan kan se, hvilke afsnit der evt. mangler eller er ufuldstændige.
Vejledning B: Gruppemedlemmer God Skovplanlægning Nedenstående tabel giver et overblik over indholdet af en driftsplan, der lever op til FSC s krav. Skovplanen bør som minimum indeholde følgende: Se: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Beskrivelse af formålene med skovdriften. Beskrivelse af anvendte skovdyrkningssystemer og retningslinier for skovdriften Beskrivelse af strategi for økonomisk optimering og diversificering af driften Retningslinier for sociale hensyn og hensyn til ansatte Retningslinier for beskyttelse af miljø, natur- og kulturværdier Beskrivelse af opfølgning på driftsplanen (monitering) Bevoksningsliste Skovkort Liste over kendte naturværdier i skoven Liste over kendte kulturværdier i skoven Journal over bekæmpelsesmidler og gødning Journal vedr. anvendelse og overvågning af eksotiske træarter Friluftsplan Kort over naturskov og anden biologisk værdifuld gammel skov Kort over Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV) Ejendomme > 50 ha: Beskrivelse og kort over nøglebiotoper D01 D01 D01 D01 D01 D01 D02 D03 D04 D01 D05 D06 D07 E09 E09 E09
Vejledning B: Gruppemedlemmer III Den daglige drift Når ejendommen er blevet FSC-certificeret er den næste udfordring at bevare certifikatet. Det gøres ved at sikre, at skoven til enhver tid forvaltes ifølge FSC s kriterier. Afsnit III giver hjælp til dette arbejde. 1. Hugst og foryngelse Hvor meget og hvor ofte gruppelederen skal involveres i beslutninger om driften afhænger af de procedurer, som gruppen har opstillet. Det er dog til enhver tid hensigtsmæssigt at kontakte gruppelederen, hvis man er i tvivl. 1 2 3 4 5 Indgreb Forbered indgrebet ved hjælp af checklisten planlagt indgreb Hvis skovarbejdere ansættes midlertidigt, bør dette ske via kontrakt med en professionel skoventreprenør. Gå arealet igennem sammen med skovarbejderne/entreprenøren, brug den udfyldte checkliste til at gøre opmærksom på særlige værdier, relevante hensyn m.v. i felten. Aflæg feltbesøg under hugstarbejdet og udfyld checklisten igangværende indgreb. Det sikres at evt. CARs opfyldes 1 Når arbejdet er afsluttet: Udfyld checklisten afsluttet aktivitet. Opfyld CARs hvor dette er relevant. Se C01 E05 (punkt C) C01 C02 C04 C03 C04 1 CAR (Corrective Action Request) er et begreb der bruges i FSC-sammenhæng. CARs udstedes, når ændringer i skovdriften er påkrævet for at leve op til FSC s krav.
Vejledning B: Gruppemedlemmer 2. Særlige Aktiviteter Visse aktiviteter er ikke tilladt eller kun tilladt under visse omstændigheder ifølge de danske FSC-retningslinier, eller kræver særlige hensyn. Hvor meget og hvor ofte gruppelederen skal involveres i beslutninger om disse aktiviteter afhænger af de procedurer, som er opstillet for gruppen. Det vil dog som regel være hensigtsmæssigt at kontakte gruppelederen for at diskutere den type aktiviteter, før de gennemføres. Skemaet nedenfor viser de vigtigste eksempler. 1 Aktivitet FSC retningslinier Se Anvendelse af pesticider godkendt til økologisk jordbrug Kun når der er et veldokumenteret D05 behov 2 Anvendelse af andre pesticider end pesticider godkendt til økologisk jordbrug Kun når der er et veldokumenteret behov og efter rådføring med eksperter D05 3 Anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler (bortset fra brug af Phlebiopsis giganteum til at bekæmpe Heterobasidium annosum) Minimeres, dokumenteres og kontrolleres strengt D05 4 Anvendelse af økologisk gødning Kun når der er et veldokumenteret behov D05 5 Vedligeholdelse og reparation af drænsystemer Kun tilladt for ejendomme < 50 ha samt i forbindelse med skovrejsning E13 6 Etablering af nye veje o.lign. konstruktionsarbejde Erosion, mekanisk skade og skader på miljø og natur skal undgås E13 3.Usædvanlige hændelser (ulykker, tyveri m.v.) Hændelse Indberettes til Se 1 Tyveri eller anden ulovlig aktivitet på ejendommen. Politiet Gruppelederen 2 En person kommer til skade eller dør under sit arbejde i skoven. Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Evt. politiet Gruppelederen E 06 3 Andre meget usædvanlige eller vigtige begivenheder på ejendommen Gruppelederen Relevant myndighed
Vejledning B: Gruppemedlemmer 4. Markedsføring af certificeret råtræ Det er vigtigt for troværdigheden af FSC-mærket, at produkter der bærer FSC s logo også indeholder certificeret træ. Kun på den måde får forbrugeren en reel garanti for ansvarlig skovdrift. Der er derfor brug for at kunne spore produktet tilbage til den skov, som det kommer fra. Sporbarhedscertificering eller Chain-of-custody (CoC)-certificering er udviklet med dette formål. Følgende aktiviteter er vigtige for at sikre, at træet kan anvendes i certificerede slutprodukter, og for at det kan verificeres at gruppen opfylder FSC s krav til CoC-procedurer: 1 2 3 Aktivitet Salgsresumé udarbejdes og opdateres løbende Gruppens CoC-kode anvendes på alle fakturaer, salgsbilag og følgesedler En oversigt over solgt certificeret tømmer fremsendes mindst én gang årligt til gruppelederen. SE E 04 E 04 For yderligere information om CoC, se B02.
A01 Lovgivning Let tilgængelig information om love og regler af betydning for skovdrift i Danmark kan findes på følgende hjemmesider: Skov- og Naturstyrelsen www.sns.dk Arbejdstilsynet www.at.dk Kulturarvsstyrelsen www.kuas.dk Herunder er indsat links til de væsentligste love med tilhørende bekendtgørelser. I visse tilfælde kan anden lovgivning være relevant. Her er det skovejerens forpligtelse at sætte sig ind i lovstof, der evt. er relevant for den enkelte ejendom. Skovloven http://www.sns.dk/skov/skovlov.htm Naturbeskyttelsesloven http://www.retsinfo.dk/_getdoci_/accn/a20040088429-regl Arbejdsmiljøloven http://www.at.dk/sw4738.asp Jagtloven http://www.sns.dk/jagt/jagtlov.htm Planloven http://www.lpa.dk/topmenuen/planloven/planloven.htm Vandløbsloven http://www.sns.dk/nyheder/lovstof/vandloeblov.ht Miljøbeskyttelsesloven http://www.sns.dk/nyheder/lovstof/miljoelov.htm Museumsloven http://www.retsinfo.dk/_getdoc_/accn/a20010047330
A 02 Tilskudsmuligheder Let tilgængelig og opdateret information om de gældende tilskudsregler for skovbrug findes på Skov-og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk. Amterne yder tilskud til forskellige former for miljøvenlig drift. Nedenstående links til vejledninger og ansøgningsskemaer m.v. er udarbejdet pr. 1. januar 2005. Der er på tidspunktet for guidens udarbejdelse (august 2005) bl.a. følgende muligheder for tilskud til planlægning og drift (kun de mest relevante er medtaget): Tilskud til god og flersidig skovdrift Skov-og Naturstyrelsen administrerer en vifte af tilskudsordninger, hvor det er muligt at opnå tilskud til: Foryngelse og driftsplanlægning http://www.sns.dk/skov/tilskud/godflers/vejledninger/vejl1.htm. Denne tilskudsordning omfatter følgende elementer: - foryngelse - driftsplanlægning - registrering af kulturhistoriske spor - forstlig lokalitetskortlægning - registrering af nøglebiotoper Naturpleje og beskyttelse http://www.sns.dk/skov/tilskud/godflers/vejledninger/vejl2.htm. Denne tilskudsordning omfatter følgende indgreb og tiltag: - bevarelse af egekrat - udlæg af urørt skov - stævning - rydning af opvækst - slåning af åbne arealer - retablering af vådområder, damme, søer mv. - særlige plejeprojekter - bevaring af genressourcer hos træer og buske Praksisnære forsøg: http://www.sns.dk/skov/tilskud/praksisn/. Gentilplantning efter stormfald: http://www.sns.dk/skov/tilskud/stormfald/. Tilskud til drift på åbent land 2. SFL-tilskud: Tilskud til drift af Særligt Følsomme Landbrugsområder. Ordningen omfatter de SFL-områder, som amterne har udpeget, og administreres af amterne. I SFL-områder er det muligt at opnå tilskud til bl.a. naturpleje. Information om udpegede SFL-områder kan normalt downloades fra amtets hjemmeside eller fås ved henvendelse til amtet. 3. Privat skovrejsning http://www.sns.dk/skov/tilskud/skovrejs/. 4. Tilskud til vildtplantning på åbent land: http://www.skovognatur.dk/planteavl/planter/plantforvildtet/.
A 03 Konflikt med lovgivning Konflikter med lovgivningen kan opstå, enten ved at ejendommens ansatte begår egentlige lovovertrædelser, eller ved at der viser sig at være konflikt mellem FSC s retningslinier og dansk lovgivning. I begge tilfælde bør enhver konflikt med eksisterende lovgivning dokumenteres og indberettes til gruppelederen. Endelig kan udefra kommende personer bruge skoven på uautoriseret og evt. ulovlig vis. Skemaerne herunder kan anvendes som dokumentation. Lovovertrædelser Dato for Beskrivelse af lovovertrædelse konstatering af lovovertrædelse Håndtering af overtrædelsen og det videre forløb Konflikt mellem FSC s retningslinier og lovgivningen Dato for konfliktens opdagelse Beskrivelse af konflikten Håndtering af konflikten og det videre forløb Uautoriseret/ulovlig brug af skoven Dato for opdagelse af uautoriseret brug Beskrivelse af uautoriseret/ulovlig brug af skoven Håndtering af konflikten og det videre forløb
B 02 Krav om Sporbarhed (CoC) I det følgende anvendes betegnelsen CoC certificering, der er en kortere betegnelse for sporbarhedscertificering. Alle, der vil sælge FSC certificeret træ til andre virksomheder, skal have et CoC certifikat. Det gælder også skovejendomme, der ønsker at videresælge det FSCcertificerede træ. Derfor vil skovejendomme normalt ansøge om et kombineret skovdrifts- og CoC-certifikat. Hvad er CoC certificering? Chain-of-Custody (CoC) henviser til kæden af virksomheder, der forvandler træet fra skoven til det færdige produkt i detailhandlen; altså hele kæden fra skoven via savværk, sekundære forarbejdningsanlæg og evt. mellemhandlere frem til markedspladsen. CoC-kontrolsystemer og den tilhørende dokumentation tillader sporing af et produkt fra råmaterialet i skoven, gennem de enkelte led i forarbejdningen og til det endelige produkt på markedet. Chain of Custody certificering dokumenterer, at produkter med FSC s logo indeholder materialer der stammer fra FSC-certificerede leverandører, f.eks. FSCcertificerede skove, tømmerhandlere osv. CoC-certificering er en fortrolig tredjeparts verifikationsproces, som er akkrediteret af Forest Stewardship Council (FSC). Efter certificering kan en virksomhed købe, forarbejde, og/eller sælge certificeret træ fra FSC-certificerede leverandører samt anvende FSC s logoer på certificerede produkter. Sporbarhedskrav til skovejendomme Da medlemmerne i en FSC gruppeordning i sagens natur kun vil sælge 100% FSCcertificeret træ er reglerne meget enkle: Hver enkelt ejendom skal føre statistik over, hvor meget træ der sælges (se bilag E04), og gruppens certificeringskode skal angives på alle salgsdokumenter (fakturaer, transportbilag, følgesedler etc). Desuden må hvert gruppemedlem naturligvis kun sælge sit eget træ som certificeret. En skovejendom, der har et tilknyttet savværk eller anden forarbejdnings- eller handelsvirksomhed, skal etablere et mere omfattende CoC-system for disse virksomheder. Det ligger udenfor rammerne af denne guide at beskrive dette nærmere.
B 03 Særlige krav til store ejendomme For ejendomme større end 250 hektar gælder en række skærpede krav om kortlægning, dialog, planlægning og dokumentation. I de fleste tilfælde vil det være lettest at udarbejde dem som bilag, der vedlægges driftsplanen. Denne guide indeholder ikke skabeloner til de pågældende dokumenter, men nedenfor er der til orientering udarbejdet en liste over de særlige krav, der stilles til store ejendomme. Produktion og økonomi 1. Operationel plan og retningslinier for jordbearbejdning samt retningslinier for erosionskontrol, minimering af skade på skoven i forbindelse med skovning, vejbygning og alle andre mekaniske forstyrrelser 2. Operationel plan for beskyttelse af vandressourcer Lokalsamfundet 3. Invitation til lokale interessegrupper og enkeltpersoner om at deltage i dialog vedr. skovens forvaltning 4. Kort over samt skriftlig vurdering af områder og steder med stor landskabelig/æstetisk værdi 5. Driftsvejledninger vedr. bevarelse/forbedring af landskabelige/æstetiske værdier. 6. Rådføring med naboer og andre lokale vedr. virkninger af driften skal dokumenteres skriftligt. Arbejdsmiljø og ansættelsesforhold 7. Plan for uddannelse af personale 8. Journal over gennemførte uddannelsesforløb/kurser for medarbejdere 9. Risikovurdering af arbejdspladsen samt journal der beskriver processen med at udarbejde den 10. Journal over initiativer vedr. kollektivaftaler Miljø og natur 11. Skriftlige retningslinier for kontrol af erosion, minimering af skader på skoven i forbindelse med skovning, etablering af spor, vejbygning og andre mekaniske forstyrrelser samt beskyttelse af vandressourcer er indarbejdet i driftsplanen. 12. Fortegnelse over indkøb af brændstof, olie osv. ajourføres og arkiveres. Overordnet planlægning/overvågning 13. Skriftlige procedurer for monitering af driftsplanen 14. Skriftlig dokumentation for resultater af moniteringen
C 01 Checkliste 1: Planlagt aktivitet Kopi af checkliste udleveres til den skovarbejder/entreprenør, der udfører aktiviteten Skovejer og skovadministrator Skovejer (navn og tlf.): Administrator (navn og tlf.): Bevoksningsbeskrivelse Skovens navn: Afd/Litra: Areal (ha): Træarter: Jorbundsforhold Tørt: Fugtigt: Vådt: Indgreb Type Tynding Foryngelseshugst Renafdrift Udkørsel/ udslæbning Plantning/ såning Dræning/ Konstruktion Anslået volumen Skovningsinstruktion Sikkerhedsmæssige forhold Højspænding Offentlig vej Publikum Terræn Jernbane Andet Bemærkninger Naturgivne forhold Skrænter Vandløb Vådområde Reder Huler Andet Bemærkninger 1 of 3
Biologiske og kulturhistoriske værdier Nøglebiotoper SHBV-skov Naturskov og anden gammel biologisk værdifuld skov Biologisk værdifulde træer Sjældne/truede fuglearter Andre sjældne/truede dyrearter Sjældne/truede plantearter Gravhøje Stendiger Jorddiger Andre kulturværdier Andet Grænser klart markeret Mindst 3-5 biodiversitetstræer pr. ha er udpeget og afmærket ifølge relevante kriterier Dødt ved til stede Evt. bufferzoner er markerede i terrænet Beskyttede arealer er tydeligt afgrænsede Redetræer er afmærkede Udkørselsspor er markerede Inspektion før indgreb J N IR Beskrivelse Antal: Anvendte kriterier: Volumen/mængde: Placering/areal: Placering/areal: Placering/antal: 2 of 3
Skitse over hugstområdet Indtegn venligst hugstområdet i feltet til højre. Tegningen skal vise alle relevante detaljer, som minimum: Afgrænsning og placering af hugstområdet Længde af hugstområdets grænser i meter Placering af udkørsels/udslæbningsspor Placering af lagringsplads Placering af evt. natur- og kulturværdier samt bufferzoner Placering af særlige elementer som elkabler, placering af midlertidig bro over vandløb, tekniske installationer mv. Checklisten er forelagt entreprenør. Skovejeren/forvalteren har udpeget området for entreprenøren og oplyst om alle relevante forhold. Entreprenøren erklærer sig hermed indforstået med ikke at skade udpegede træer, bufferzoner, veje, jordbund og andre værdier anført på denne checkliste, samt at følge alle anvisninger som skovejeren/forvalteren i øvrigt har givet for arbejdet. [dato] Skovejer/Forvalter Entreprenør... 3 of 3
C 02 Checkliste 2: Igangværende indgreb Generelt Checkliste udfyldt navn: dato: tidspunkt: Før-indgreb checkliste: udfyldt Dato: Ikke udfyldt Egne ansatte navn Tlf.: Arbejdet Entreprenør navn Kontaktperson: gennemføres af: Andre navn Tlf.: Tlf.: Stednavn Afdeling Litra Irrelevant Status for arbejdet Startfase Midtfase Slutfase Arbejdet påbegyndt (dato): Forventes afsluttet (dato): Indgreb Hovedskovning Renafdrift Fældet volumen: Tynding Fældet volumen: Tyndingshugst/pleje Tyndingshugst Fældet volumen: Sanitetshugst Fældet volumen: Udslæbning/udkørsel Udkørsel: Udslæbning: Andet: Foryngelse Jordbearbejdning: Plantning: Såning: Pleje Bevoksningsalder: Bevoksningshøjde: Vejkonstruktion Bemærkninger: Dræning Vedligehold: Etablering af grøft: Udstyr og maskiner Anvendt udstyr: Motorsav Skovnings maskine Udkørsels maskine Andet Inspektion J N IR Bemærkninger Der anvendes egnede påfyldningsdunke med overfyldningsventil. Alle maskiner er udstyret med brandslukningsuddstyr Alle maskiner har førstehjælpsudstyr Der konstateres ingen olie- og Kun relevant for maskiner (ikke motorsave) brændstoflækager Traktorer og motorredskaber er forsynet med styrtsikkert førerværn Traktorer med førerværn er forsynet med godkendelsesskilt og advarselsopslag Jordfræsere og andre enkeltakslede maskiner har holdegreb (dødmandsknap) Der anvendes i videst muligt omfang biologisk nedbrydelig olie 1 Gælder kun for redskaber, der har mindst 2 aksler og en egenvægt på mindst 500 kg. 1 of 4
Inspektion: Skovarbejdere Inspektion J N IR Bemærkninger Alle skovarbejdere er udstyret med præcise og tydelige kort Arbejdere har kendskab til det nærmeste hospital/skadestue og gældende nødforholdsregler Sikkerhedshjelm (type B) Høreværn (nedsætter støj til < 80 db) Øjenværn, visir Sikkerhedsfodtøj med tåbeskyttelse og skærehæmmende indlæg Sikkerhedsbukser med fastsyet skærehæmmende indlæg Sikkerhedsjakke eller -vest der er let synlig i skoven. Skovarbejdere med motorsav bærer kompresforbinding på sig Førstehjælpsudstyr findes nær arbejdspladsen Personer der arbejder med bekæmpelsesmidler har sprøjtecertifikat/sprøjtebevis Mobiltelefon eller andet udstyr til at tilkalde nødhjælp Arbejdere ved at de arbejder i en certificeret skov Andre bemærkninger Brug af stoffer eller alkohol Holdninger Andet 2 of 4
Visuel Inspektion Inspektion J N NA Bemærkninger Arealets grænser respekteres Ingen træer, som er udpeget til bevaring, fældes Ingen øvrige biologisk værdifulde træer fældes eller forstyrres uhensigtsmæssigt Dødt ved efterlades Bufferzoner og beskyttede områder beskadiges ikke ved indgrebet Tyndingshugst fremmer bevoksningens diversitet og stabilitet Naturlig opvækst anvendes ved foryngelse Maskiner bruges kun på veje og spor der er beregnet til det Der efterlades ikke materiale i vandløb, damme eller søer mv. Der efterlades ikke affald i skoven Tilbageværende træer beskadiges ikke Udslæbnings- og udkørselsspor beskadiges ikke Der observeres ingen jordskader Der er opsat advarselsskilte på offentlige veje og stier Risikoområder er afmærket med advarselsskilte 3 of 4
Hvis der observeres mangler under feltinspektionen, bør skemaet underskrives af skovejeren såvel som den person der var ansvarlig for fældningen. Hvis det er muligt at rette fejlene bør parterne også aftale dette. Hvis der er behov for mere omfattende tilretninger, kan skemaet til CARs (C04) anvendes. For at rette op på de konstaterede mangler, aftales følgende tiltag:......... Dato: Skovejer/forvalter Entreprenør/skovarbejder...... 4 of 4
C 03 Checkliste 3: Afsluttet indgreb Generel information Checkliste udfyldt: af: dato: tidspunkt: Besøg under indgreb antal Datoer Checkliste for planlagt indgreb: Udfyldt Dato: Ikke udfyldt Egne Navn: Tlf: ansatte E-mail: Arbejdet udført af: Entreprenør Navn: Kontaktperson: Tlf: E.mail: Andre navn Tlf: E.mail: Stednavn: Afd: Litra: Periode Arbejdet påbegyndt (dato): Arbejdet afsluttet (dato): Indgreb Hovedskovning Renafdrift: Fældet volumen: Tynding: Fældet volumen: Tyndingshugst/pleje Tynding: Fældet volumen: Sanitetshugst: Fældet volumen: SPRØRG EN EKSPERT Udlæbning/udkørsel Udkørsel: Udslæbning: Andet: Foryngelse Jordbearbejdning: Plantning: Såning: Pleje Bevoksningsalder: Bevoksningshøjde: Vejkonstruktion Bemærkninger: Dræning Vedligehold/restaurering: Etablering: Irrelevant Visuel inspektion Inspektion J N IR Bemærkninger Arbejdet er gennemført indenfor arealets grænser Ingen træer, som er udpeget til bevaring, er fældet Dødt ved er efterladt Bufferzoner og beskyttede områder har ikke lidt skade Intet materiale er efterladt i vandløb, søer mv. Affald er ikke efterladt i skoven Tilbageværende træer er ikke beskadigede Ingen skader på udkørsels/udslæbningsspor Ingen observerede jordbundsskader 1 of 2
Entreprenøren har fulgt alle krav fremsat af skovejeren/driftslederen. Hvis der er udstedt CARs, har entreprenøren opfyldt dem alle. Kontrakten er afsluttet og arbejdet er godkendt af skovejeren/driftslederen Dato: Skovejer/Driftsleder Entreprenør... 2 of 2
C 04 Corrective Action Requests (CARs) Generelt CARs udstedt af: dato: tidspunkt: Før-indgreb checkliste: Udfyldt Dato: Ikke udfyldt Egne ansatte Entreprenør Navn: Tlf: E-mail: Arbejde udført af: Navn: Kontaktperson: Andre Navn: Telefon: E-mail: Geografisk placering Stednavn: Afdeling: Litra: Telefon: E-mail: Irrelevant CARs Afvigelser CAR CAR opfyldt [dato] 1 of 1
C 05 Overvågning af naturværdier Skov af Høj Bevaringsværdi skal overvåges mindst en gang årligt og deres tilstand vurderes. Det bedste er at udarbejde en plan for overvågningen på grundlag af områdernes konkrete sårbarhed og trusler. Skema A nedenfor kan anvendes til at planlægge turen og dokumentere overvågningen. Kun væsentlige ændringer af betydning for artens/områdets økologiske funktion og integritet bør noteres. Hvis der er konstateret ændringer i områdernes/arternes tilstand eller status, udfyldes skema B. A. Feltskema Dato for feltbesøg: Feltbesøg aflagt af: Afd Litra Naturværdi Tilstand/status Nye trusler Bemærkninger Ændret: Uændret: Ændret: Uændret: Ændret: Uændret: Ændret: Uændret: Ændret: Uændret: Ændret: Uændret:
B. Observationer af ændringer Skema B bør udfyldes, hver gang der konstateres væsentlige ændringer af et område. Observationer der ændrer den grundlæggende beskrivelse af naturværdierne eller som har betydning for den fremtidige drift bør overføres til ejendommens journal over naturværdier (D04). Observationer af væsentlige tilstandsændringer i levesteder for truede og sjældne arter, beskyttede områder eller andre naturværdier Besøgt af (navn) Dato Afd. Litra Kendt tidligere status (kort beskrivelse af natuværdierne) og observerede ændringer 1 Mulige årsager til forandringen Arealet eller naturværdien er juridisk beskyttet (Skovloven, Naturbeskyttelsesloven, etc.) Gruppelederen og relevante myndigheder er orienteret (dato) 1 F.eks. rovfuglereder forsvundet eller nye kommet til, hurtig eller massiv spredning af bestemte arter osv.
Guide til Gruppecertificering af Private Skovejendomme: Driftsplan D 01 Driftsplan Introduktion Driftsplanen er et centralt dokument når ejendommen skal FSC-evalueres, da den er et redskab til at opfylde de fleste af FSC s krav om dokumentation. For at gøre det så nemt som muligt er her udarbejdet en skabelon til driftsplan med indhold, tekst og skemaer, der opfylder FSC s krav for ejendomme under 250 hektar. Hvis ejendommen ikke i forvejen har en driftsplan, kan skabelonen bruges som en genvej til at udarbejde en plan. Vejledning i at udarbejde de relevante bilag til planen findes i bilag D02-D07. Der findes i øvrigt en række særlige tilskud til driftsplanlægning, se bilag A02. Alternativt kan driftsplanskabelon bruges som checkliste til kontrol af, at den eksisterende driftsplan lever op til FSC s basale krav. Denne skabelon er udarbejdet med det formål at planen opfylder FSC s minimumskrav til driftsplanlægning i Danmark. Driftsplaner kan naturligvis sagtens være mere omfattende og i øvrigt have vidt forskellig struktur og indhold. Alle typer af driftsplaner kan danne grundlag for FSC-certificering, når blot FSC s krav er opfyldt. Der er ingen faste regler for, hvor lang en periode driftsplanen dækker, men typisk vil det være rimeligt at fastsætte en periode på 10 år, hvorefter planen revideres. I nogle tilfælde er det mere hensigtsmæssigt at justere planen løbende i takt med at der sker ændringer i skovens bevoksninger, f.eks. som følge af skovning eller stormskader. En række særlige FSC-krav til mellemstore og store ejendomme er indarbejdet i planformatet, så alle ejendomme vil kunne anvende det som forberedelse til certificering. Disse særlige krav er tydeligt markeret i teksten og er ikke obligatoriske for ejendomme under henholdsvis 50 og 250 hektar. Det er i hvert enkelt tilfælde angivet, for hvilken størrelse ejendom kravet gælder. Bilag B03 er en samlet oversigt over de ekstra krav, der stilles til større ejendomme. Denne guide indeholder ikke skabeloner til dokumenter og bilag, som kun kræves af ejendomme over 250 hektar. Al skrift i kursiv samt fodnoter er vejledende tekst. For at lette arbejdet er der endvidere brugt en række skemaer med afkrydsnings- og udfyldningsfelter. Der kan slettes eller ændres i skabelonen hvis beskyttelsen af dokumentet fjernes. 1