Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 28. marts 2012 /JANNHS Refer til mødet i Samarbejdsudvalg på apotekerområdet 12. oktober 2011 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A 1
Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af refer fra mødet den 7. april 2011 1 2 Stus for utilsigtede hændelser på apoteksområdet 2 3 Orientering om sundhedsprofilen for regionen 4 4 Orientering om klinisk farmaci 5 5 Tryghedskasser 6 6 Kronikertilskud til kronikere med store medicinudgifter 7 7 Case fra det virkelige liv 8 8 Orientering om FMK 9 9 Eventuelt herunder do for næste møde 10
1 1-01-72-7-10 1. Godkendelse af refer fra mødet den 7. april 2011 referet godkendes. Åben og lukket refer fra mødet den 7. april 2011 blev udsendt i mail af 2. maj 2011. Refererne vedlægges til endelig godkendelse. Referet blev godkendt. Bilag Åben refer fra mødet i SU på apotekerområdet 7. april 2011 Lukket refer fra mødet i SU på apotekerområdet 7. april 2011
2 1-15-1-72-8-11 2. Stus for utilsigtede hændelser på apoteksområdet Apotekerne har siden 1. september 2010 kunnet rapportere utilsigtede hændelser til Sundhedsvæsenets rapporteringsdabase. Den første årsrapport er udarbejdet. orienteringen vedrørende UTH tages til efterretning. I perioden 1. september 2010-1. september 2011 har der været rapporteret om 51 hændelser på apotekerne, og der er rapporteret om 29 hændelser, der er opstået andre steder i sundhedsvæsenet, men som er opdaget på apotekerne. Den første årsrapport vedlægges som bilag. Risikomanager Lene Bjerregaard vil deltage og sætte fokus på evt. mønstre i UTH og hvordan man kan lære af rapporterede UTH. Kredskonsulent Karen Pedersen vil orientere om et projekt, som Apotekerforeningen har udført i samarbejde med Region Hovedstaden om fejl og mangler på recepter udstedt af regionens hospitalslæger. På grund af dette projekt har de lokale apoteker her i regionen ikke indsamlet da, som det ellers blev besluttet på sidste møde, da man antager, mange UTH er generelle på landsplan. Apoteker Helle Kristensen Baunmøller vil fortælle om ugens case, som er et begreb apotekerne arbejder med i deres arbejde med kvalitet og pientsikkerhed. Den første årsrapport om utilsigtede hændelser foreligger for perioden 1. september 2010 til 1. september 2011. I perioden er der rapporteret om 49 hændelser, som har fundet sted på apoteket, og heraf har kommunerne rapporteret 26, apotekerne selv 15, almen praksis 4 samt hospitalerne 4. Apotekerne har selv rapporteret 29 hændelser, hvoraf 23 er opstået i almen praksis samt 6 på hospitalerne. De 49 rapporterede hændelser er vurderet i forhold til deres alvorlighed, og af rapporten fremgår, 33 ingen skade har medført, 10 har medført milde skader (lettere forbigående skade), og 6 har medført modere skader (forbigående skade, som kræver en indss. Ingen hændelser havde medført alvorlig skade eller medført død. Rapporten gav anledning til en lang diskussion om medicineringsfejl, som kan ske mange steder i systemet. Der blev især fokuseret på manuelle recepter, på hospitalsrecepter, på sektorovergange og på dosisdispensering, som for mange fx sygeplejersker er en lettelse, men for andre en besværlig arbejdsgang fx læger og pienter.
3 Samrådet opfordrer til, man fokuserer på især dosisdispensering, som fra apotekets side er behæftet med meget få fejl, og der kan ske mange utilsigtede hændelser på vejen fra ordinion til apotek og fra apotek frem til pienten får sin medicin. Teknologien omkring dosisdispensering er meget sikker, men det er stort set alle andre overgange, der er behæftet med fejl. Desuden bør der fokuseres på apotekernes indberetning over en bred kam, så man kan få en fornemmelse af, hvor omftende de utilsigtede hændelser er. Mange apoteker rapporterer ikke mere, end de er forpligtede til (fx sektorovergange, død), og mange cases beholdes til intern undervisning, fx månedens case. Desuden anbefaler samrådet, kontakten mellem almen praksis og apotekerne styrkes for minimere utilsigtede hændelser. Bilag Stus for rapporterede utilsigtede hændelser på apotekerområdet i Region Midtjylland
4 1-01-72-7-10 3. Orientering om sundhedsprofilen for regionen Der er udarbejdet er rapport over befolkningens sundhedstilstand - "Hvordan har du det? 2010". Rapporten er en undersøgelse af befolkningens helbred, trivsel og sundhedsvaner. Den kortlægger sundheden for regionens 1,25 mio. borgere og er et værdifuldt grundlag, når region og kommuner skal planlægge en målrettet sundhedsindss. Apotekere ønsker en orientering om rapporten. forfteren inviteres til næste møde. Administrionen foreslår, forfteren til rapporten inviteres til næste møde i april 2012 for give en udførlíg redegørelse for rapportens indhold og væsentligste punkter. Forfteren, Finn Breinholt Larsen, til rapporten Hvordan har du det? 2010 inviteres til næste møde den 18. april 2012. På dette møde vil der også bliver fremlagt et overblik over medicinforbruget i Region Midtjylland for 2011 v/inger Bonde Kristiansen.
5 1-31-72-320-08 4. Orientering om klinisk farmaci Medicinteamet i Region Midtjylland har udarbejdet en ny model for klinisk farmaci i almen praksis. Oplægget vedlægges som bilag projektoplægget tages til efterretning. På baggrund af en større undersøgelse i sommerern 2010 af 250 medicin-journaler i almen praksis, som blev foretaget af medicinteamets farmaceuter, er der nu udarbejdet et nyt oplæg til en samarbejdsmodel. Oplægget er i tråd med Danske Regioners medicinpolitik: Sikker, ensartet og effektiv brug af medicin, som blev udgivet i begyndelse af 2011. Som supplement til politikken har Danske Regioner nu udgivet et not, som sætter fokus på polyfarmacipienter. Medicinteamets oplæg til klinisk farmaci er i tråd med Danske Regioners medicinpolitik og det efterfølgende not. Der blev givet en orientering om den kommende indss på klinisk farmaci området, som er i overensstemmelse med notet fra Danske Regioner om fokus på polyfarmacipienter og pienter med kroniske lidelser. Der blev samtidig udtrykt ønske fra samrådet side om et tættere samarbejde mellem medicinteamet og farmaceuter på regionens apoteker. Der er brug for klinisk farmaceutisk inds også i lokalområderne. Bilag Farmaceutisk indss i almen praksis Udkast 2 aftale klinisk farmaci En styrket indss for polyfarmacipienter, not fra Danske Regioner
6 1-30-72-92-09 5. Tryghedskasser Punktet er en opfølgning fra sidste møde, hvor forbruget af tryghedskasser i palliivt forløb har været drøftet pga. uklarhed omkring financiering. sagen evt. overgives til Sundhedsgruppen for videre drøftelse. I tryghedskasserne findes to slags indhold: medicin og utensilier. For få en tryghedskasse udleveret gris kræves en bevilling fra kommunen (Servicelovens 122) for utensilierne og en terminalbevilling fra Lægemiddelstyrelsen for medicinen. Denne beslutning er meddelt almen praksis gennem Nyhedsbreve. Administrionen vil gerne have oplyst fra apotekerne, hvordan salg af tryghedskasser bliver registreret, så det er muligt følge forbruget. Administrionen undersøger, hvordan salget af tryghedskasser har udviklet sig ved kontakte de to apoteker i Danmark, der producerer tryghedskasserne: Glostrup og Skanderborg apoteker. Der er stor forskel på antal udleverede tryghedskasser blandt regionens apoteker, og dette fænomen undersøges af administrionen. Desuden kontaktes Skive kommune (som eksempel) mhp. se på kommunernes forskellighed i forhold til yde hjælp til køb af tryghedskassens ene del, utensiliedelen. Flere kommuner forklarer, utensilier indkøbes lokalt og medbringes af hjemmeplejen, og som man derfor ikke ønsker betale for gennem tryghedskasserne. Viborg kommune har skriftligt meddelt læger og apoteker i Viborg Kommune samt de lokale regionshospitaler, kommunen ikke vil betale for utensilie-delen af tryghedskassen. Prisen på lægemiddelog utensilie-delen er hhv. 423,15 kr. og 260,30 kr. (AUP, dvs. inkl. moms) d.d., og kan variere som anden medicin hver 14. dag, og utensilier har ingen fast pris. Når vi har undersøgt det ovennævnte gives sagen videre til sundhedsstyregruppen. Bilag Salg af tryghedskasser
7 1-15-0-72-72-07 6. Kronikertilskud til kronikere med store medicinudgifter En del pienter henvender sig til regionen for få efterbetalt udgifter til medicin, når udgiften stiger til over grænsebeløbet på 16.436 kr., som er den grænse, der udløser 100 % tilskud til medicin. sagen drøftes i udvalget. Pienter med en kronisk lidelse kan få dækket udgifter til medicin 100%, når deres udgifter overstiger 16.436 kr. (svarende til 3.555 kr. i egenbetaling). En del pienter oplever, de ikke får informion om dette grænsebeløb, og derfor sker der henvendelser til medicinteamet om efterbetaling. Disse henvendelser kunne være undgået, hvis der i forbindelse med nå dette grænsebeløb gives informion til pienterne om, de skal henvende sig til deres praktiserende læge, som så søger om kronikertilskud. I samrådet var der enighed om, apoteket er det oplagte sted få informion om tilskudsgrænsen, som også ofte bliver meddelt pienten. Der er dog ikke krav om, apoteket skal oplyse grænsen til pienten, og der er mange andre informioner, der skal gives ved en ekspedition, så netop tilskudsgrænsen kan drukne. Der er flere muligheder for informere pienten, fx kan der arbejdes på få grænsen oplyst på kassebonen, få informionen ud over apotekets fjernsyn til kunderne, www.apoteket.dk eller som almindelig papirversion i apoteket. I de fleste tilfælde vil Lægemiddelstyrelsen bevilge 100 % tilskud til kronikernes høje udgifter, foruds der ikke er et uforholdsmæssigt stort forbrug af fx dyr medicin, der kunne ersttes af et billigere, fx migrænemidler (oplyst fra Lægemiddelstyrelsen den 12. oktober).
8 1-01-72-7-10 7. Case fra det virkelige liv En pientcase viser, det er muligt få ordineret og udleveret afhængighedsskabende medicin uden identificere sig på apoteket med fx kørekort eller sygesikringsbevis. sagen drøftes på mødet. En pient bliver kontaktet af en praktiserende læge, da hun over telefonen har bedt om få noget medicin ordineret. Lægen ser i pientens PEM, der gennem nogle måneder har været flere læger og flere apoteker involveret i ordinion og udlevering af Kodamid (smertestillende) og Imovane (sovemedicin). Pienten kender ikke noget til hverken bestilling af medicinen eller udlevering, og det viser sig, en person har snuppet pientens identitet (CPR-nummer) og brugt det til få medicin ordineret og udleveret. Hvad er sikkerhedskravene til udlevering af fx afhængighedsskabende medicin fra apotek? Der kræves ikke identifikion ved afhentning af afhængighedsskabende medicin, og det beskrevne tilfælde ville ikke kunne stoppes på apoteket. Ordinionen skulle i stedet stoppes ved henvendelsen til lægen. I sundhedsstyrelsens vejledning om afhængighedsskabende medicin fra 2008 står der følgende: 2.2.2 Ordinion til andre end lægens sædvanlige pienter, herunder vagtlægers ordinioner De lægemidler, der er omftet af denne vejledning, skal som udgangspunkt ikke ordineres til andre end lægens sædvanlige pienter. Når omstændighederne nødvendiggør udstedelse af recept til andre end lægens sædvanlige pienter, skal der alene ordineres en sådan mængde af det pågældende lægemiddel, behandlingen rækker til, pienten kan kontakte sin egen læge. Ordinion skal kun finde sted efter personlig konsultion, og lægen skal sikre sig pientens identitet ved forevisning af sygesikringskort eller eventuel anden legiti-mion med navn, cpr.nr. og adresse. Det vil endvidere være en mulighed søge oplysninger om pienten i den elektroniske Personlige Medicinprofil. Lægen skal underrette pientens sædvanlige læge om den givne behandling/ ordinion, jf. sundhedsloven 41, stk. 2, nr. 5.
9 1-30-72-133-09 8. Orientering om FMK Administrionen i Region Midtjylland holder møder rundt om i regionen om Det Fælles Medicinkort (FMK). informionen tages til efterretning. For forberede almen praksis på det kommende fælles medicinkort (FMK) arrangeres der fællesmøder for læger og praksispersonale rundt om i regionen. Administrionen ønsker en drøftelse af konsekvenserne af indføring af FMK, og især hvordan apotekets rolle er i FMK. Apotekerne er koblet helt ud af udviklingen og planlægningen af ibrugtagning af FMK. Apotekerne vil få mulighed for gå ind i pientens FMK på samme måde, som de kan nu i den elektroniske medicinprofil (PEM en) med pientens samtykke. Apotekerne vil blive inviteret til regionens kommende FMK-møder (1 apoteker/farmaceut på hvert af de 5 møder, som Karen må koordinere). Ved post festum kontakt til Lægemiddelstyrelsen er der ikke styr på, hvordan dosisdispenseringen vil foregå i FMK. Overraskende er det, der kan arbejdes med priv markering i FMK, som er en skjult oplysning om et eller flere lægemidler, som pienten kan bede om. Lægen kan se, der er tale om et ikkekomplet medicinbillede, og kan derfor bede om få lov se, hvad der er gemt i den prive markering eller nægte behandle pienten. Lægen kan i nødstilfælde, fx ved bevidstløs tilstand, ophæve den prive markering, som lukkes automisk efter 24 timer. En log vil oplyse om, hvem der har haft adgang til oplysningerne.
10 1-01-72-7-10 9. Eventuelt herunder do for næste møde do for næste møde aftales. Der holdes møde i Samarbejdsudvalget på apotekerområdet hvert halve år. Administrionen foreslår, næste møde holdes tirsdag den 17. april 2012. a. Almen praksis har fokus på KOL og har forespurgt, hvordan apoteket honoreres for deres ydelse - Tjek på inhalionen. Prisen er 78,75 kr. b. Der blev diskuteret problemstillinger omkring bo-institutioners håndtering af medicin særligt på de steder, hvor der ikke er ans medicinkyndigt personale. c. I Holstebro kører der et telemedicin-projekt for undersøge begrebet White Co Hypertension (konsultionshypertension). Der er aftalt næste møde den 18. april 2012.