Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.

Relaterede dokumenter
Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2014/ /27

Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/ /26

Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/ /27, december 2014.

Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

service, de får i Randers Kommune i sammenligning med andre kommuner.

Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Det er et mål med skolereformen, at elevernes trivsel øges. Der anmodes således om en redørelse for:

Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2012/ /25

ARBEJDSPAPIR Drøftelser vedrørende skolestruktur 2014

1. Status og håndtering af bekymrende fravær i Randers Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Randers Kommune, klassetrin

Notat vedrørende førskoleordning i 2015 og 2016 på skolerne i Randers Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Randers Kommune, klassetrin

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2016/2017

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Temadag om undervisning af tosprogede, 31. august velkomst og kort om dagens program

Bjarne Overmark, Beboerlisten, har i sag 106 på byrådets møde 8. april 2013 stillet en række spørgsmål vedrørende lockouten på skoleområdet.

Notat. 12. november Børn, skole og kultursekretariatet

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2016/2017 Hornbæk Skole

9. Skole- og uddannelsesudvalget

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Kvalitetsrapport. Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Ny skolestruktur

Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune

2. Børne- og skoleudvalget Anlæg

Notat vedr. anmodning fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. beskrivelse af skolernes underskud i budgetopfølgningerne

Randers Kommune. Ny skolestruktur

Bilag. til fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur

2. Børne- og skoleudvalget

Årsopgørelse Table Forbrug JAN kr.

Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet

Hvilket budget er de fire specialskoler tildelt i 2015, det samlede budget udgør kr. 93,5 mio. kr.?

Struktur og tekst Reguleret budget 2014

Status vedr. implementering af ny skolestruktur

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Kvalitetsrapport. Randers Kommune. Folkeskolerne. Randers Kommune

Notat vedrørende konsekvenser af pasningsgaranti i dagtilbud og fortrinsret i skoledistrikter som følge af ny skolestruktur.

7.0 Opsamling på mulighed for at sikre pasningsgaranti i skoledistrikter Erfaringer fra Norddjurs kommune Fagligt bæredygtige

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Vurdering af skolebygninger

Vurdering af skolebygninger

Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune

Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Skoleanalyse Faktaark

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget

Dette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015.

Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger Totaloversigt

Notat vedrørende temasammenskrivning af høringssvar pr i forbindelse med forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Status vedr. implementering af ny skolestruktur

Bilag til vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Forvaltning: Dato: Sendes til: 1. Baggrund

Kvalitetsrapport 2011 Randers Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014

Kvalitetsrapport 2009

Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013 høringssvar

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

[BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET]

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

ELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE 2014/ /27

Notat om specialundervisning Tiltag specialundervisning - geografisk Pengene følger eleven på folkeskoleniveau...

NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole

Elever i grundskolen, 2015/16

Notat vedrørende sammenskrivning af udtalelserne pr i forbindelse med forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

2. Børne- og skoleudvalget

1. Oversigt over udbedringer af indeklimaproblemer på kommunens skoler

1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden vises budgetbeløbene

9. Skole- og uddannelsesudvalget

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Høringsblad Rute 501, 502, 503, 504, 505: Havndal Skole - Grønhøjskolen Forslag i høring

Høringssvar på Dygtige sammen Læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen

ELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE 2016/ /28

Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)

9. Skole- og uddannelsesudvalget

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, Rønne CVR:

I en del høringssvar anbefaler man en centralisering af nogle områder og en bevaring af det decentrale på andre områder.

Udviklingen i elevtal på Vestervang Glostrup Skole

9. Skole- og uddannelsesudvalget

ELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE 2019/ /36

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Forvaltningen besvarer i det følgende de faktuelle spørgsmål i sag 160 (byrådet 27. maj 2013).

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Asferg Skole Aftalemål 2017

ELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE 2018/ /30

Transkript:

Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard E-mail: louise.bisgaard@randers.dk Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato: 31-10-2016 Sendes til: Børn og skoleudvalget Indledning I dette notat beskriver forvaltningen udviklingen i skolernes faktiske klasse- og elevtal samt fordelingen af elever fra skoleåret 2015/2016 til 2016/2017. Redegørelsen afgrænses til disse to år, da skoleåret 2015/2016 var første år, hvor den nye skolestruktur i Randers Kommune var trådt i kraft. Notatet gennemgår først faktiske klasse- og elevtal samt klassekvotienter per 5/9, dernæst fordelingen af elever mellem distriktsskole, anden folkeskole og privatskole, antal omgængere og til sidst antal børn, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. Klasse- og elevtal samt klassekvotienter Faktiske klasse- og elevtal for skolerne pr. 5. september i henholdsvis 2015 og 2016 er præsenteret i separate bilag, der er vedlagt dagsordenen. Overordnet viser opgørelserne følgende: Tabel 1 Klasse- og elevtal opgjort per. 5. september 2015 og 2016 2015/2016 2016/2017 Normalklasser 400 395 Elever i normalklasser 8.896 8.575 Gennemsnitlig klassekvotient 22,2 21,7 Specialklasser 40 41 Elever i specialklasser 325 339 Elever i specialskoler i alt/ Elever fra 277/207 288/224 Randers Kommune Elever i privatskoler 2.563 2.696 * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen. Det fremgår af tabellen samt bilagene, at elevtallet i normalklasser er faldet fra skoleåret 2015/2016 til 2016/2017. Antallet af elever i specialklasser og specialskoler er steget med henholdsvis 14 og 11 elever. Samtidigt er antallet af elever i privatskoler steget med 133 elever fra skoleåret 2015/2016 til 2016/2017. 1

Den gennemsnitlige klassekvotient for hele skolevæsenet er faldet fra 22,2 til 21,7. Asferg Skole har i 2016 den laveste gennemsnitlige klassekvotient på 16,6 elever per klasse, mens Bjerregrav Skole har den højeste på 25. Til sammenligning havde Asferg Skole den laveste på 17,5 i 2015 og Tirsdalen Skole havde den højeste på 24,7. På skoleområdet arbejdes der for at skabe Skolen for Alle. Over de kommende måneder arbejdes der konkret med at skabe en fælles inklusionsforståelse på tværs af skolerne i Randers Kommune, samtidigt med at KORA foretager en analyse af det specialpædagogiske område. Samlet vil alt dette indgå i udarbejdelsen af en samlet inklusionsstrategi for kommunen, som vil være færdig til marts 2017. Fordelingen af elever mellem distriktsskole, anden folkeskole og privatskole Forvaltningen har udarbejdet en opgørelse over elevfordelingen mellem distriktsskole, anden folkeskole og privatskole for afslutningen af skoleåret 2015/2016 svarende til opgørelsen, der blev præsenteret i seneste kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015. Opgørelsen er vedlagt som separat bilag til dagsordenspunktet. På baggrund af vedlagte bilag er nedenstående tabeller udarbejdet, som viser elevernes fordeling per skoledistrikt opgjort i procent. Tabellerne viser, hvor stor en procentandel i det enkelte skoledistrikt, der går på distriktsskolen (eller evt. tilhørende overbygningsskole 1 ), i Randers Kommunes øvrige folkeskoler, i privatskole i Randers Kommune og i skoler udenfor Randers Kommune. For nærmere indblik i den konkrete fordeling på tværs af skolerne henvises til de vedlagte bilag. Tabellerne viser, at andelen af elever i distriktsskolen (eller tilhørende overbygningsskole) er på 66 procent for hele kommunen, og at 77 pct. af alle eleverne går i en af kommunens folkeskoler. Tabellerne viser desuden, at der er stor forskel på tværs af distrikterne på, hvor stor en andel, der er indskrevet i distriktsskolen (eller evt. tilhørende overbygningsskole). For Østervangsskolen og Nørrevangsskolen er det under 50 pct. af distriktets børn. For 15 af skolerne er det under 80 pct. Fire af skolerne har over 80 pct. af distriktets børn i distriktsskolen; det gælder Assentoftskolen, Blicherskolen, Munkholmskolen og Langå Skole. Herudover fremgår det, at der ligeledes er stor forskel på, om eleverne fravælger distriktsskolen til fordel for en anden folkeskole, en privatskole eller en folkeskole udenfor Randers Kommune. Det gælder, at især Nørrevangsskolen, Asferg Skole og Østervangsskolen fravælges til fordel for andre folkeskoler. Vestervangsskolen, Bjerregrav Skole, Hornbæk Skole, Rismølleskolen, Hobrovejens Skole og Korshøjskolen fravælges til fordel for privatskoler, mens særligt Havndal Skole og i mindre grad Fårup Skole og Langå Skole fravælges til fordel for skoler udenfor Randers Kommune. 1 I elevadministrationssystemet registreres overbygningsskolerne ikke som separate skoledistrikter. For skoler, der kun går til 0.-6. klasse, er andelen af elever i distriktet, der går på den tilhørende overbygningsskole, derfor lagt sammen med andelen, der går på distriktsskolen. Det skal bemærkes, at opgørelsen ikke tager hensyn til, at elever i nogle tilfælde kan have fravalgt distriktsskolen allerede i 0.-6. klasse for at blive indskrevet på overbygningsskolen. Det har ikke været muligt at tage udskille disse i opgørelsen. 2

Tabel 2 Fordeling af elever opgjort per skoledistrikt (i pct.) ved afslutningen af skoleåret 2015/2016 i Randers Kommunes øvrige folkeskoler på distriktsskolen (og evt. overbygningsskole) i privatskole i Randers Kommune i skoler udenfor Randers Kommune Antal børn i distriktet Asferg Skole* 64 22 9 5 232 Assentoftskolen 81 4 13 3 830 Bjerregrav Skole* 57 8 31 4 394 Blicherskolen 82 9 7 2 481 Fårup Skole 78 5 6 11 185 Grønhøjskolen 73 14 9 3 450 Havndal Skole* 67 2 4 26 209 Hobrovejens Skole* 59 12 26 3 953 Hornbæk Skole 62 7 30 1 600 Korshøjskolen* 68 5 26 1 573 Kristrup Skole* 70 6 23 1 1.101 Langå Skole 83 5 3 9 485 Munkholmskolen 82 6 9 2 443 Nørrevangsskolen 46 36 15 2 700 Rismølleskolen 53 16 30 1 697 Søndermarksskolen* 75 6 16 2 1.018 Vestervangsskolen 57 7 34 1 1.121 Østervangsskolen* 48 22 6 1 711 Total 66 11 19 3 11.183 Note: I opgørelsen indgår ikke elever på specialskoler, i 10. klasse eller i Randers Ungdomsskole, Mellerup Skolehjem samt Fonden Forcen. *Skolen går kun fra 0.-6. klasse, og elever i 7.-9. klasse overgår derfor naturligt til en anden skole end distriktsskolen i udskolingen. Antallet af elever i distriktet, der går på den tilhørende overbygningsskole, er derfor regnet med i andelen. Det skal dog bemærkes, at opgørelsen ikke tager hensyn til, at elever i nogle tilfælde kan have fravalgt distriktsskolen allerede i 0.-6. klasse for at blive indskrevet på overbygningsskolen. Kategorien privatskoler i Randers dækker over C. la Cours Skole, Randers Realskole, Mellerup Friskole, Mellerup Efterskole, Randers Lille Skole, Forberedelsesskolen, Randers Kristne Friskole, Fussingø-egnens Friskole og Romalt Friskole. For at sikre at Randers Kommunes folkeskoler fremstår som et attraktivt skolevalg, er det især vigtigt, at der er fokus på overgangen fra dagtilbud til skole og overgangen fra 6. klasse til udskolingen. Omgængere Tabellerne nedenfor viser antallet af omgængere for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Af tabellerne fremgår det, at der var 10 elever fordelt på 5 skoler, der gik et skoleår om i 2015/2016, mens 12 elever fordelt på 5 skoler går et skoleår om i 2016/2017. 3

Tabel 3 Antal omgængere opgjort per skole - 2015/2016 Antal Assentoftskolen 3 Hobrovejens Skole 3 Kristrup Skole 1 Langå Skole 1 Søndermarkskolen 2 I alt 10 Tabel 4 Antal omgængere opgjort per skole - 2016/2017 Antal Assentoftskolen 1 Hobrovejens Skole 2 Korshøjskolen 1 Kristrup Skole 6 Langå Skole 2 I alt 12 Antal børn, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog Nedenstående tabel viser antal elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Tabellen er baseret på de opgørelser, der er anvendt i forbindelse med tildelingen af ressourcer til skolerne til basisundervisning i dansk som andetsprog. Tabel 5 Antal elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog 2015/2016 2016/2017 Asferg Skole 1 3 Assentoftskolen 0 14 Bjerregrav Skole 2 1 Blicherskolen 2 0 Fårup Skole 1 4 Grønhøjskolen 1 5 Havndal Skole 0 0 Hobrovejens Skole 29 32 Hornbæk Skole 1 1 Korshøjskolen 3 3 Kristrup Skole 11 6 Langå Skole 8 7 Munkholmskolen 5 2 Nørrevangsskolen 49 61 Rismølleskolen 5 5 Søndermarksskolen 5 8 Tirsdalens Skole 1 0 Vestervangsskolen 12 15 Østervangsskolen 19 22 I alt 155 189 4

Tabellen viser, at der fra skoleåret 2015/2016 til 2016/2017 har været en stigning i antallet af elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. Der er især tale om en stigning i antallet på Nørrevangsskolen og Assentoftskolen. Nyankomne børn på 14 år og derover er frem til skoleåret 2015/2016 blevet samlet på Nørrevangsskolen af pædagogiske årsager, da der for denne gruppe foreligger en særlig sprogopgave. I skoleåret 2016/2017 er der også blevet oprettet en gruppe på Assentoftskolen, hvilket forklarer stigningen i antallet her. Dette blev behandlet i byrådet den 17. maj 2016. For undervisning i dansk som andetsprog gælder det, at undervisningen skal varetages af lærere eller andet undervisende personale, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Forvaltningen har fokus på lærernes kompetencer i dansk som andetsprog, så de er i stand til at håndtere stigningen i antallet af elever på kommunens skoler, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. Derfor blev der bl.a. afholdt en temadag den 31. august 2016 med en workshop for lærere, der varetager basisundervisning i dansk som andetsprog samt en workshop vedr. undervisning af basiselever, der deltager i almenundervisningen. Samtidigt lægger forvaltningen op til, at skoler, som har 12 eller flere elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog, har integration som særligt fokusområde i aftalerne, jf. Randersmodellen, for 2017. Skolebestyrelserne skal i tilknytning til dette udarbejde principper for integration. 5