Bjarne Overmark, Beboerlisten, har i sag 106 på byrådets møde 8. april 2013 stillet en række spørgsmål vedrørende lockouten på skoleområdet.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Notat vedrørende spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedrørende lockout Sagsnavn: Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten om undervisningen i folkeskolerne Sagsnummer: G Skrevet af: Torben Bugge Torben.Bugge@randers.dk Forvaltning: Børn, Skole & Kultur Dato: Sendes til: Byrådet Bjarne Overmark, Beboerlisten, har i sag 106 på byrådets møde 8. april 2013 stillet en række spørgsmål vedrørende lockouten på skoleområdet. Forvaltningen besvarer nedenfor spørgsmålene. 1. Har repræsentanter fra Randers Kommune deltaget i møder i KL-regi, hvor det er besluttet hvilke krav der skulle stilles fra arbejdsgiversiden i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2013 med Danmarks Lærerforeninger? I givet fald bedes det oplyst hvem der har repræsenteret Randers Kommune på de nævnte møder i KL og hvilket mandat og i givet fald hvem der har meddelt mandatet de pågældende har haft i forbindelse med møderne i KL? Randers Kommune har ikke været repræsenteret i det overenskomstforberedende arbejde i KL sammenhæng. Randers Kommune har, på lige fod med alle landets øvrige kommuner, på ERFA møder for alle HR-chefer, haft mulighed for at komme med tilkendegivelser om, hvilke krav man gerne så udtaget overfor de faglige organisationer. På disse møder har KL også løbende orienteret mere specifikt om kravene på lærerområdet. Møderne holdes regionsvis, ca. en gang i kvartalet. KL har endvidere afholdt møder af orienterende karakter om emnet både for alle kommuner i KLhuset og ved deltagelse i regionale møder herunder i relevante mødefora med kommunerne i Region Midtjylland. 2. Kan borgmesteren bekræfte, at der ikke i Randers Byråd på noget tidspunkt er besluttet, hvilke overenskomstkrav der skulle stilles til overenskomstforhandlingerne med Danmarks Lærerforening i 2013? Ligesom Randers Byråd ikke har besluttet at iværksætte lockout mod folkeskolernes lærere. 1

2 a. Dette kan bekræftes. b. Tilbage i 1970 vedtog kommunalbestyrelsen at indmelde kommunen i KL. Denne aftale er bekræftet på møde 3. januar 2006 af sammenlægningsudvalget i den ny Randers Kommune. Det er en indmeldelse, som også betyder, at KL med virkning for kommunen kan indgå overenskomster og andre aftaler eller fastsætte generelle bestemmelser om løn og øvrige ansættelsesforhold for kommunalt ansat personale. Det er altså KL, der på vegne af blandt andre Randers Kommune, indgår kollektive overenskomster som arbejdsgiversiden i den danske model og som led heri kan varsle kollektive kampskridt. Kommunerne kan ikke opsige denne aftale med KL med øjeblikkelig virkning. Der er minimum 12 måneders opsigelsesvarsel. 3. Hvor mange overenskomstansatte lærere i Randers Kommune er omfattet af lockouten fordelt på de enkelte 24 folkeskoler og de 3 specialskoler? a) Lærere på specialskoler er - uanset deres ansættelsesforhold - ikke omfattet af lockouten. b) På de øvrige folkeskoler er i alt 646 lærere omfattet af lockouten. Fordeling pr. skole fremgår af bilaget. 4. I hvilket omfang er det muligt for forældrene at få børnene undervist/passet på de respektive 24 folkeskoler og 3 specialskoler så længe lockouten verserer? Alle skoler har udarbejdet erstatningsskemaer, der er forskellige fra skole til skole og afpasset efter de medarbejderressourcer, skolen har til rådighed. Konkrete svar på spørgsmålet kan findes på de respektive skolers hjemmesider. 5. Henset til at lockouten til ikrafttræden med virkning fra 1. april 2013 vil betyde aflysningen af undervisningen hidtil foretaget af overenskomstansatte lærere i de 24 folkeskoler (og de 3 specialskoler?), bedes det oplyst klasse for og skole for skole, hvor mange undervisningstimer der aflyses mandag-tirsdag-onsdag-torsdag-fredag i de uger, som lockouten måtte vare? a) Det er ikke muligt at give et entydigt svar på nuværende tidspunkt, da konfliktens varighed ikke er kendt. Et entydigt svar vil afhænge af tidsperspektivet for lockouten b) Svaret vil tidligst kunne gives efter konfliktens ophør. 2

3 6. Vil Randers Kommune garantere skolebørnene i Folkeskolen og deres forældre, at den i forbindelse med lockouten mistede undervisning vil blive erstattet time for time med tilbud om undervisning når lockouten er slut? Det er ikke muligt at give et entydigt svar, da konfliktens varighed ikke er kendt. Det følger af folkeskolelovens bestemmelser, at skolerne i Randers Kommune skal gøre deres bedste for at kompensere for tabt undervisning eller vejledning, hvis det drejer sig om timer, der er inden for det fastsatte minimumstimetal. Dette gælder især i de fag, hvor eleverne skal til prøve, så de har det nødvendige grundlag for at aflægge prøverne. Mister eleverne således ikke flere timer, end at de stadigvæk har fået den undervisning, man som minimum skal modtage efter folkeskoleloven, så har man ikke krav på at få kompenserende undervisning. I den sammenhæng bemærkes, at den samlede mængde undervisning i visse fag skal ses over 3 skoleår, og at man i Randers Kommune generelt planlægger med det vejledende timetal. 7. Lærerne i Randers Kommune arbejder i indeværende skoleår efter A05 aftalen, hvor hver lærers arbejdstid opgøres i en mødeplan. For de fleste lærere vil arbejdstiden i resten af dette skoleår være disponeret. Ministeriet for Børn og Undervisning anbefaler, at elever der skal til afgangsprøve, tilbydes supplerende undervisning inden prøveafholdelsen, svarende til minimumstimetallene der gik tabt under lockout. En konsekvens af mødeplanen er, at lærerne ikke må have overtid. Hvordan vil Randers Kommune så sikre, at elever i 9. og 10. klasse tilbydes erstatningsundervisning? Det er ikke muligt at give et entydigt svar, da konfliktens varighed ikke er kendt. Det følger af folkeskolelovens bestemmelser, at skolerne i Randers Kommune skal gøre sit bedste for at kompensere for tabt undervisning eller vejledning, hvis det drejer sig om timer, der er inden for det fastsatte minimumstimetal. Dette gælder især i de fag, hvor eleverne skal til prøve, så de har det nødvendige grundlag for at aflægge prøverne. Mister eleverne således ikke flere timer, end at de stadigvæk har fået den undervisning, man som minimum skal modtage efter folkeskoleloven, så har man ikke krav på at få kompenserende undervisning. I den sammenhæng bemærkes, at den samlede mængde undervisning i visse fag skal ses over 3 skoleår, og at man i Randers Kommune generelt planlægger med det vejledende timetal. 8. Hvorledes er skolebørnene i afgangsklasserne stillet i relation til optagelse på ungdomsuddannelserne, hvis de ikke kan komme til afgangsprøve og i øvrigt måske mister op til 6-8 ugers undervisning i forbindelse med lockouten? 3

4 a) Børne- og Undervisningsministeren har tilkendegivet, at det vil blive sikret, at der ikke vil være nogen elever, der ikke kan få deres afgangsbevis og ikke kan komme videre i uddannelsessystemet som følge af lockouten. b) Eksamenskarakterer fra folkeskolens afgangsprøver har hverken formel eller reel betydning for optagelse på en ungdomsuddannelse, og gennemførelse af afgangsprøver er ikke et adgangskrav. Eleverne har med afsæt i deres uddannelsesplan tilmeldt sig 10. klasse eller anden ungdomsuddannelse pr. 15. marts c) Det følger af folkeskolelovens bestemmelser, at skolerne i Randers Kommune skal gøre deres bedste for at kompensere for tabt undervisning eller vejledning, hvis det drejer sig om timer, der er inden for det fastsatte minimumstimetal. Dette gælder især i de fag, hvor eleverne skal til prøve, så de har det nødvendige grundlag for at aflægge prøverne. 9. Hvilke skridt agter borgmesteren at tage med henblik på lockoutens afslutning? Har Borgmesteren foretaget sig noget aktivt for at afværge den af KL forestående lockout i lyset af at Randers Kommune allerede har indgået en arbejdstidsaftale med Randers Lærerforening for skoleåret 2013/14, der medfører en omlægning af lærernes arbejdstid, således at de kan undervise flere lektioner hver uge. a) Borgmesteren har medio marts 2013 opfordret både KL og Danmarks Lærerforening til at finde en løsning på konflikten den opfordring er baseret på erfaringer fra Randers Kommune, hvor det er lykkedes ad forhandlingens vej at finde kompromisser. b) Borgmesteren har igen den 3. april 2013 gentaget opfordringen fra medio marts til både KL og Danmarks Lærerforening om at finde en forhandlingsløsning. 10. KL har nedsat en række arbejdsgrupper omkring den nye skolereform Har Randers Kommune repræsentanter i disse arbejdsgrupper og i bekræftende fald ønskes oplyst hvem det er. a) KL har oplyst, at man i forbindelse med etableringen af arbejdsgrupper har lagt vægt på, at der er deltagelse fra alle landets kommuner. b) Randers Kommune er repræsenteret ved skoleleder Mogens Thomassen, Tirsdalens skole, samt skolechef Torben Bugge. 4

5 11. Det nye folkeskoleforlig indeholder forslag om markant flere undervisningslektioner og nye aktivitetstimer til eleverne. Har Borgmesteren for nuværende et overblik over, hvor meget mere der skal budgetteres med i det kommunale budget for 2014 for at kunne finansiere folkeskolereformen? a) Regeringens udkast til reform behandles i foråret i folkeskoleforligskredsen, hvormed det ikke er muligt at give valide svar, før der ligger en endelig politisk aftale i Folketinget. Bilag: Antal lockoutede lærere fordelt på skoler Skole Antal Asferg Skole 14 Assentoftskolen 41 Bjerregrav Skole 20 Blicherskolen 27 Fårup Skole 15 Gjerlev-Enslev Skole 9 Grønhøjskolen 22 Hadsundvejens Skole 13 Havndal Skole 14 Hobrovejens Skole 23 Hornbæk Skole 37 Korshøjskolen 25 Kristrup Skole 38 Langå Skole 37 Munkholmskolen 19 Nyvangsskolen 26 Nørrevangsskolen 51 Rismølleskolen 23 Rytterskolen 27 Søndermarkskolen 36 Tirsdalens Skole 26 Vestervangsskolen 32 Vorup Skole 31 Østervangsskolen 40 I alt 646 5