TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Efterår 2017 N.F.S. Grundtvigs liv, teologi og virkningshistorie/ Den gyldne strøm: Kirkefædrenes inspiration til vestens teologihistorie/ Teologisk poesi poetisk teologi/ De gammeltestamentlige salmer som teologisk udfordring/ Århusteologerne. Den store generation i det 20. århundredes danske teologi
TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville arbejde for en udvidelse af dette kendskab og denne interesse svarende til fx gennemført 3årigt kursus på Teologi for Lægfolk. OVERBYGNINGEN afløser Hold IIIA Tidligere deltagere på Hold IIIA er meget velkomne til at tilmelde sig OVERBYGNINGEN sammen med andre tidligere kursister. Undervisningens formål er at give kursisten mulighed for at fordybe sig i en række af teologiens mange emner især via læreroplæg, samtale, holddrøftelser og forelæsninger. Undervisningen på de enkelte hold gennemføres i henhold til Lov om Folkeoplysning. Undervisningen foregår lørdag og søndag i forbindelse med TFLs konventer i efteråret 2017: 26. 27. august 23. 24. september 28. 29. oktober 18. 19. november 9. 10. december Man kan vælge at følge undervisningen på 3 forskellige måder: enten OVERBYGNING A, hold 56: Kun lørdag inkl. fællesforedrag eller OVERBYGNING B, hold 57: Kun søndag eller OVERBYGNING A + B, hold 58: Både lørdag og søndag inkl. fællesforedrag lørdag Alle dage på Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, Højbjerg. (Ret til ændringer forbeholdes) Velkommen til kursusåret efteråret 2017 Peter Lodberg, professor, dr.theol., formand for Teologi for Lægfolk
Priser og betaling efteråret 2017 Økonomisk støtte Kursister, der er bosat i Aarhus Kommune, og som er gået på efterløn, oppebærer folkepension, overgangsydelse eller er over 60 år uden arbejdsindkomst, kan opnå nedslag i kursusafgiften, markeret med *, hvis dette anføres på tilmeldingsblanketten. Priser OVERBYGNING A, hold 56: Kun lørdag inkl. fællesforedrag Pris efterår 2017 kr. 875/*755 OVERBYGNING B, hold 57: Kun søndag Pris efterår 2017 kr. 875/*755 OVERBYGNING A + B, hold 58: Både lørdag og søndag inkl. fællesforedrag lørdag Pris efterår 2017: 2x875 kr./2x755 kr. i alt kr. 1750/*1510 Betaling: Sker bedst ved at indsætte beløbet på reg.nr. 5077 og kontonr. 1238321 i Jyske Bank. Der kan dog også betales kontant eller med Dankort ved ankomsten til Diakonhøjskolen. Administration: Teologi for Lægfolk, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg Formand: Professor, dr.theol., Aarhus Universitet, Peter Lodberg, Spicavej 6, 8270 Højbjerg. Tlf.: 8614 1208. E-mail: pl@teo.au.dk Kursusleder: Cand.mag. Birgit Ravn Pedersen Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. Tlf.: 8627 4122. E-mail: tfl@teologi-for-laegfolk.dk Bogholder: Controller, John Karup Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. Tlf.: 8627 4122. E-mail: jk@diakonhojskolen.dk
OVERBYGNING A: Lørdag, hold 56: N.F.S. Grundtvigs liv, teologi og virkningshistorie kl. 12:30-14:15 v. sognepræst, cand.theol. Kim Arne Pedersen N.F.S. Grundtvig behøver ingen nærmer præsentation i Danmark. Hans navn er kendt af de fleste, og det bliver flittigt brugt, når vi diskuterer, hvad der er kristendom, dansk identitet og folkelighed. Tit står der strid om hans navn og betydning. Lukker han Danmark for omverdenen i selvoptaget nationalisme, eller åbner han os over for omverdenen, så vi kan tage nye impulser til os? Eller ligger han mellem enten eller. Kim Arne Pedersen er en af de bedste kendere af N.F.S. Grundtvigs liv og teologi, som vi har i Danmark. Han har også spændende og aktuelle perspektiver på, hvad N.F.S. Grundtvig betyder for os i dag.
TEMA Hver lørdag er der fællesforedrag med aktuelle temaer, kl. 15:10-16:55 Lørdagens temaundervisning vil i efteråret 2017 fokusere på Aarhus Universitets bogserie Tænkepauser. Vi opfordrer alle til at læse de anførte udgivelser i serien, der hver er på 60 sider og koster 39.95 kr. i bogform. Bøgerne kan købes på http://da.unipress.dk/bogserier/taenkepauser/ Peter Lodberg vil i sit oplæg introducere tanken bag bogserien. 26. august: Aktuelt teologisk tema v. professor, dr.theol. Peter Lodberg 23. september: Kærlighed v. prodekan, ph.d. i filosofi Anne Marie Pahuus Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et menneskeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærlighed er det tætte og intense forhold til andre mennesker, som vi lever ud i den erotiske kærlighed og i kærligheden til vores børn. Kærligheden spænder vidt, fra passion til venskab, fra lykke til lidelse. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Historisk har den altid fået førstepladsen, som næstekærlighed og som lidenskabelig længsel, men popsangere synger stadig med på Paulus' ord: Størst er kærligheden. 28. oktober: Tillid v. professor, ph.d. i økonomi Gert Tinggaard Svendsen Kender du manden på billedet? Måske ikke. Men du stoler nok på ham alligevel, det gør de fleste danskere, hele 78 %. Ikke bare familie og venner, men også dem, vi ikke kender. Ham her er dog ikke hvem som helst, han har løst gåden om Danmarks succes - indtil nu et uforklarligt mysterium for mange økonomer. Svaret er simpelt. Det er din tillid til ham og alle de andre, du ikke kender, der er Danmarks vigtigste råstof. - Hans navn? Det er Gert Tinggaard Svendsen, tillidsekspert ved Aarhus Universitet og han siger: Kontrol er godt, men tillid er billigere. 18. november: Gud v. professor, dr.theol. Svend Andersen Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Tak Gud, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke. 9. december: Ansvar v. lektor, dr.theol. Ulrik Nissen Bogen udkommer i løbet af 2017.
Den gyldne strøm: Kirkefædrenes inspiration til vestens teologihistorie kl. 17:45-19:30 v. ph.d.-studerende Christian Houth Vrangbæk Den engelske filosof A.N. Whitehead (d. 1947) sagde engang, at Vestens filosofihistorie blot kan anskues som fodnoter til Platons værker. Inden for teologihistorien kunne man i samme stil anstille den hypotese, at vestens teologihistorie blot er små variationer af teologien fra de første århundreder e.kr. Denne hypotese vil vi gå i gang med at efterprøve på dette kursus. Vi vil på dette kursus dykke ned nogle af de store kirkefædres tænkning; vi vil blandt andet undersøge den kontroversielle og komplekse Origenes (185-245), den allestedsnærværende Augustin (354-430), oversætteren af den latinske bibel Hieronymus (347-420) og kappadokieren Basilios den Store (330-379). Men vi vil også undersøge hvordan disse tænkere fik indflydelse på senere tiders tænkning, se på hvordan de er til stede i middelalderen, i renæssancen, hos Luther og Melanchton under reformationen og frem til Grundtvig og teologien i dag. Aurelius Augustinus (354 430)
OVERBYGNING B: Søndag, hold 57: Teologisk poesi poetisk teologi, kl. 08:15-10:00 v. tidl. højskoleforstander, cand.theol. Carsten Kristiansen Digtning og poesi kan optræde i utallige sammenhænge: graffiti, ordsprog, eventyr, tegneserier, film, teater, opera, sange, salmer, bønner, romaner og ja, digte. Løgstrup anfører i Den etiske fordring, at Filosofi kan i bedste fald gøre en forståelse klar. Digtningen kan gøre den nærværende. Det gælder også teologien og dens bidrag til forståelse af verden. Jesus gjorde med sine lignelser selv brug af poesien, når han skulle gøre sin tale om Gud og Gudsriget nærværende for tilhørerne. Og omvendt har utallige af verdens forfattere gjort udstrakt brug af den bibelske poesi og de bibelske fortællinger i deres egne værker. Vi går på holdet sammen på jagt efter poetiske trofæer, der kan bidrage til at gøre teologiens abstrakte begreber nærværende om at være menneske, at være mennesker forviklet med hinanden og at være menneske både med og uden Gud. De gammeltestamentlige salmer som teologisk udfordring, kl. 10:10-11:55 v. universitetslektor, ph.d. Else Kragelund Holt Martin Luther, der som bekendt også var professor i Det Gamle Testamente, skriver et sted, at salmerne er den lille Bibel. Og sandt er det, at Salmernes Bog indeholder mange forskellige teologier, dels nogle, der har haft meget stor betydning, også gennem den kristne kirkes historie, dels nogle, der ofte af gode grunde er udelukket fra brug i en kristen sammenhæng, fordi deres teologi (dvs. gudsforestilling) og antropologi (dvs. deres menneskesyn) falder helt udenfor, ja måske endda modsiger, hvad man kan kalde kristendom. Ikke desto mindre findes disse salmer også i den kristne Bibel. Undervisningen vil tage udgangspunkt dels i meget kendte, dels i ukendte salmer, og vi vil nærme os deres teologier, både fra en beskrivende (dvs. historisk-kritisk) og en spørgende (dvs. teologisk) vinkel. Medbring din Bibel, din Salmebog, og dine spørgsmål. Århus-teologerne. Den store generation i det 20. århundredes danske teologi, kl. 12:45-14:30 v. professor, dr.theol. Peter Lodberg Århus-teologerne er blevet et begreb i dansk teologi. Traditionelt dækker betegnelsen over P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup, Regin Prenter og Johannes Sløk. De var alle ansat på Det teologiske Fakultet, Aarhus Universitet inden for henholdsvis kirkehistorie, dogmatik samt etik og religionsfilosofi. De fire teologer fra Århus udgjorde ifølge Svend Bjerg samlet den vel nok mest fremragende generation af teologer i det 20. århundrede. Alle fire har leveret perler af forskning, der forstsat bliver diskuteret, og de har alle fire sat deres præg på efterkrigstidens teologer og filosoffer og har haft betydning for langt bredere kredse. Vi skal i løbet af undervisningen læse udvalgte tekster af de fire Århus-teologer og diskutere, om deres indsigter og anliggende fortsat kan gøres gældende.
Tilmeldingsblanket TEOLOGI FOR LÆGFOLK overbygningen Efteråret 2017 Navn: Stilling: Adresse: Postnr.: By: Telefon: E-mail: Bopælskommune: CPR-nr.: Efterlønsmodtager Pensionist _ (Bosat i Aarhus kommune) August December: 5 x 6 timer pr. hold 56 eller 57 10 x 6 timer pr. hold 58 Hold nr.: 56 (lør.) 57(søn.) 58(lør. + søn.) Bemærkninger: Dato: Underskrift: