- Om en Spalte i Kalkstenen ved faxe. Af J. P. J. RAVN. i I,... I Begyndelsen af Oktber Maaned ifjr aflagde Krpslæge BRUNNICH NIELSEN g jeg et Besøg i Faxe Kalkbrud med det Frmaal fr øje at indsamle Frsteninger. Da. vi km p i den Del af Bruddet, sm. ligger nærmest Faxe By, g sm fra gammel Tid kaldes»hvedeland«, fæstedes vr Opmærksmhed paa en mægtig Spalte i Bruddets Væg. Fr Hr. BRUNNICH NIELSEN var Spalten dg ikke nget nyt, da han havde set den allerede under tidligere Besøg. Ligeledes har Statsgelg MILTHERS senere meddelt mig, at gsaa han har haft sin Opmærksmhed h.envendt paa Spalten. Dens Beliggenhed i Bruddet er pa~ mstaaende Krtskitse, sm velvilligst er verladt mig af Bruddets Direktør, Knsul O. MOJ.l.TENSEN, angivet ved Bgstavet a. Ved at følge Brudvæggen længere md NV fandt vi endvidere ca. 12 m under Kalkens -Overflade en ngenlunde hrisntal Revne i Kalkstenen. Denne Revne var her udfyldt med fluviglacialt Grus. Tiden var desværre allerede saa fremrykket, at en nøjere Undersøgelse af disse ejendmmelige Frhld ikke ld sig udføre den Dag. Imidlertid har jeg senere gentagne Gange - den ene Gang sammen med Dr. K. J. V. STEEN STRUP - besøgt Bruddet g fretaget mere indgaaende Undersøgelser; Resultatet heraf skal meddeles i det følgende....
514 J. P. J. RAVN: Om en Spalte i Halkstenen ved Faxe. Paa det Sted, hvr Spalten findes, ser man øverst c. 2,5 m Mræneler, sm verlejrer c. q m Kalksten. Den øverste Del af Kalken er Kralkalk, hvis Mægtighed er nget vekslende, vel ca. 1-2 m; Resten er Bryzkalk. Selve Spalten, hvis Vidde er p imd :3 m, staar med svagt md Sø hældende Vægge. Den naar jkke helt ned til Kalkvæggens Fd, men- standser i en Højde ver denne.' r-...r ~ w:huejt. J3uJ.'3e r~. vy I Fig. 1. Hrtskitse af den nrdvestlige Del af Faxe Halkbrud 1910. l\faalestk c. 1: 5000. af knap 1 m, saaledes sm man kan se paa hsstaaende skematiske Afbildning (Fig. 2). Her ser man ligeledes, at Spalten nget ver sin Bund danner et Knæk, idet den i en Højde af4 m er frskudt 1,1 m i sydøstlig Retning. Den Jrdmasse, sm prindelig fyldte den øverste Del af Spalten, var fjernet mtrent ned til Knækket, medens den nederste Del endnu var fyldt.. Til venstre fr dette Parti saaes i Bryzkalken en næsten ldret Revne, der - saavidt jeg kunde se' ---.:... dannede ligesm en Frtsættelse nedadtil af Spaltens -sydøstlige Væg.
" Medd. fra Dansk ge!. Frening. Nr. 17. Kbhvn. 1911. [Bind 3]. 515., I...... Spaltens Retning var i det udgravede Parti mtrent SV-NØ (den maaltes til S 39 V), men det er muligt g venikøbet sandsynligt,at den, efterhaanden sm Kalkbrydningen skrider frem, vil skifte Retning. Brudmester JENSEN har nemlig meddelt mig, al man c. 66 m fra Spalten' har gravet en Brønd til c. 10 m's Dybde, g at. JUn"al... kalk () C" ej a../fwræne-. ~ D " D,J(rttlkalk J3rJ- J3ryxkalk talk O C> O Fig. 2. Skematisk.Tegning af Spalten samt den nærmeste Del af dcn hrisntale Rcvne. I l l!... man fra Bunden af Brønden med en Jernstang brede endnu gdt 1 m ned uden at støde paa Kalken. Der er str Sandsynlighed fr, at man' her netp har truffet paa Spaltens Frtsættelse, men i saa Fald maa denne ændre sin Retning, thi Brønden ligger mtrent VSV fr det Sted, hvr Spalten i Øjeblikket er synlig. Endnu kan her tilføjes, at. Spaltens nrdvestlige Væg Cl' c. 1.m lavere end den sydøstlige. Il!J
516 J. P. J. RAVN: Om en Spalte i Kalkstenen ved.faxe. Sm venfr mtalt er Spalten ikke tm, men fyldt med frskelligt Materiale, hvraf man dg paa en krt Strækning har fjernet de øverste Lag. Den øverste Del af Spaltens Indhld - indtil lidt nedenfr det mtalte Knæk - bestaar af løse Jrdrnasser, der vel nærmest maa betegnes sm sandet Mræneler med talrige større g mindre erratiske Blkke, især af Flint; enkelte Partier er meget sandblandede g ser mere ud sm fluviglacialt Grus. Det hele er tydelig lagdelt, g. Lagene ligger ikke hrisntalt, men danner i Tværsnit nedadvendte B~er (se Fig. 6). Gulvet i det udgravede Parti var dækket af nedstyrtede Masser, hvilket vanskeliggjrde Undersøgelsen en Del. Særlig,'anskeligt var det at afgøre, m en Del Brkker/ af Kalksten, sm laa paa det ved Knækket. skabte lille Fremspring ved den sydøstlige Væg, havde faaet denne Plads efter U dgravningen eller før denne. Det sidste syntes dg at være det sandsynligste. Lidt nedenfr Knækket fandtes et c. 10 cm tykt, stærkt bøjet g bugtet Lag af meget fedt, mørkt Ler, der danner Undergrænsen fr de løse Jrdrnasser. Dette Ler ligner i høj Grad det Ler, sm beklæder Sidevæggene i de saakaldte» Skrstene«, der saa hyppig findes i Overfladen af vre Kridtaflejtinger. I nedstyrtede Brkker af det mørke Ler fandtes talrige, meget møre Skaller af Terebratula lens NILSS. Den nederste Del af Spalten (under det fede Lerlag) er udfyldt af en breccielignellde Masse, der er dannet af større g mindre Stykker Kralkalk g Bryzkalk. samt af FlintImlde, i hvis Mellemrum hist g ;her. ses fluviglacialt Grus. Allernederst i Spalten, umiddelbart venpaa den faste Kalk, findes et indtil 2 cm tykt Lag af graahvidt Kvartssand. - Om Spaltens Bund er hrisntal eller hældende ses ikke direkte. Men der er Grund til at tr, at den hælder en Del md SV; Brudmester JENSEN har nemlig meddelt mig, at Spalten tidligere laa meget højere, g at den stadig er gaaet dybere, eflerhaallden sm Væggen under Brydningen er rykket længere g længere md Vest. I Samklang hermed staar.. II
l, f l! Medd. fra Dansk ge!. Frening. Nr. 17. Kbhvn. 1911. [Bind 3J. 517, vel det Frhld; at i den Del af Spalten, sm nu er tømt fr de løse Jrdmasser, har disses Mægtighed været i ' stærk Tiltagende md, SV. I Flugt med det venfr mtalte Sandlag paa Spaltens Bund findes til højre fr Spalten en af ganske 'lignende Sand udfyldt, hrisntal Revne, der i denne Retning mere eller mindre tydelig kan frfølges ver en ret anselig Strækning, hvrimd den ikke lader sig paavise paa den anden Side af Spalten. Revnens Frløb er ikke ganske hrisntal, men nget uregelmæssig bugtet, naar man ser den ver en større Strækning. I det hele g stre synes den at vise en svag Hældning md SV paa de Steder, hvr man, har et Prfil, der ikke staar mtrentlig vinkelret paa denne Retning., Sm 'sagt kan den hrisntale ReVIle i Bryzkalken følges ver en b~tyd'elig Strækning, nemlig langs den nrdvestlige Side af»hvedeland«' til det Punkt, d,er i Fig; 1 er betegnet ved b. Afstanden mellem a g b er. c. 70 m i lige Linje. Revnen er imidlertid langt fra lige tydelig veralt. Nærmest Spalten er den kun et Par Centimeter vid, men lidt længere brte fra Spalten stiger dens Vidde til 16 cm. Andre Steder svinder den ind til ngle faa Millimeter, g paa visse Strækninger synes den fuldstændig at frsvinde, men er i saa Fald næsten altid antydet ved et gult Baand. Ifølge Brudmester JENSEN'S Udsagn er Bryzkalken ver g under dette Baand af en ret frskellig Beskaffenhed, idet Kalken under Baandet er' saa løs, at den let lader sig anvende sm Gødningskalk, medens den ver Baandet er fr fast til praktisk at kunne anvendes paa denne Maade. Mine egne Erfaringer stemmer i det hele taget gdt med denne Udtalelse, mend Kalken enkelte Steder gsaa under det gule,baand kan være ret fast. I Fig. 3" der viser Væggen mtrent midtvejs mellem Punkterne a g b, ses Revnen sm en svagt buet Linje til venstre fr den lille Straahytte; den sænker sig her til 'begge Sider g skjules lilsidst af Kalkstensbnnkerile. j I " I I 'l f l' i' I I!
E Fig. 3. Ftgrafi af et Pa r t i mtrent midtvejs mellem Punkterne a g b paa Fig. 1, visendc den hrisntale l1evnc. CIJ OktlJl'. 1910.... '0
Me de\. fra Da nsk ge!. Fr ening. NI'. 17. Rbhvn. Hil!. [Bind 3]. 519 Aller længst til h øjre ses den a tler umiddelbart ver de pstablede Kalkslen. E n Del a r dette Billedes i\fidlparli el' a ller gengivet i nget større Maalestk i F ig. 4 (ftg r. af Dr. ST EENS TH UP). Det h el' flgrafer ede P arti genfin des let paa F ig. il ved H.i ælp af den stre m ø rl,c Plet umiddelbarl ver KaI kens O ve rfl ade ; denne P let skyldes den Omslændighed, at en stør re Klump M ræ neler nylig \'ar F ig. 4. Ftgrafi større Maal estk al' den lllellclllslc Del al' Fig. il. Oktbr. 1910. styrtet ned, hvrfr V~cgge n h el' sld med en mørkere Fan'e. I F ig...j. ses Heyn en llltrenl mi d l i Ka lkslens \'æggen. Den e l' hel' næsten hele Vejen ku n an tydel yed det yenfr mtalte gul e Baa nd ; læ ngst til venstre er den dg udfrmel sm en yirkelig He \'Jl e. E nd \'idere ka n ll1 a n paa delte Bill ede se, al i del h ele g stre el' Ka lk stenell helydelig ll1 ere' klø llel \'er end under HC\'ne ll, el Frhld, h vr lil vi senere ganske k rl skal k m me lilbage. Medens Revnen i Nærheden af Spalten el' udryld t med Sa nd, finder m a n den a ndre Sleder i'yldt med flu vi-
520,). P. 1. HAVN : Om en Spalte i Kal kstenen ved Faxe. glacialt Grus. I en AfsLand af ca. 10 m fra Spalten ser m an saaledes Revnen udvide sig til c. 5 cm, g her er den grusfyldt. Og saaledes er F rhldet gennemgaaende veralt i del Parti, sm ligger nærmest Spalten : j videre Spalten er, des L grvere er det udfyldende Materiale. Delte ser man særlig lydelig paa det Sted, sm er a[- Fig. 5. Ftgrafi af en Jil le Del ar den hrisntnle Hevne med et indlej ret Gruslag. Fr større Tydc!igheds Skyld er dettes Grænser padg nedadtil a ngivet yed t srte Li njer. Ok tb\'. 1910. bildet i Fig. 5. Re ynens Mægtighed naar her sit Maksimum, 16 CIlI. Og her finder man i Gru set mere ell er mindre afrundede Sten af F lint, Kralkalk, Gnejs g Granit af en Størrelse SOI11 indtil et Hønseægs ; Underfl aden fr Gruslagel er megel mere ujævn end Overfladen, g saaledes synes del at være de fl este SLeder. GruseL er næsten yera ll Lydeli g lagdell. I Fig. ;j ses Gru slaget mlrenl ved Ham merska rt els Mid te ; til højre h erfr li gger
].... :.j. Medd. f~a Dansk ge l. Frening. Nr. 17. Kbhvn. 1911. '[Bind 3).521 det mtrent hrisntalt g tiltager stærkt i Tykkelse md Billedets. Rand; til venstre fr Hammeren hæver Laget sig, indtil det kmmer i Højde med Hammerskaftets øverste Ende, hvrefter det ligger saa ngenlunde hrisntalt. Man ser endvidere, at Kalken ver Gruslaget er meget mere sprækkefyldt end Kalken under Gruslaget. Længere til højre fr det afbilqede Sted indsnevres Revnen atter, g den er her udfyldt med temmelig fint Sand. Sm tidligere mtalt kan Revnen smme Steder ganske frsyinde, men antydes da i Reglen af et gult Baand. Et enkelt Sted, hvr gsaa dette manglede paa en Strækning af et Par Meter; fandt jeg i den Højde, hvr Revnen maatte frmdes at være, et c.15 cm: langt g ganske tyndt Lerlag, I den nrdligste Del af det Parti, hvr Revnen kan iagttages,altsaa i Nærheden af Punktet b.(fig. 1), finder man aldrig Sand eller Grus i Revnen; den er her altid tm g fte saa vid, at man kan stikke en knyttet Næve ind i den.. Dens Vidde er dg gsaa her meget variabel; fte kan den næsten fuldstændig frsvinde. Man faar nærmest det Indtryk, at den er. dannet derved, at det.' øverste Parti af Kalken, begrænset nedadtil af en svagt bølget Flade, er skubbet et Stykke.hen ver sit Underlag. Den hrisntale Revne kan sm sagt frfølges til Punktet ~. Muligvis strækker den sig endnu videre, men man kmmer her til et Parti af Bruddet, hvr der ikke har været brudt Kalk en Del Aar, g Væggen er derfr fr en str Del da;kket af nedstyrtede Masser. Efter at jeg i det fregaaende ganske krt har meddelt Resultatet af mine Undersøgelser, kmmer vi. nu til Spørgsmaalet m, hvrledes Spalten g 'den sikkert dermed i' Frbindelse staae~de hrisntale Revne er dannede. Og den eneste mulige. Frklaring synes mig at være den, at det Parti af Kalken, sm nedadtil begrænses af Revnen g md Syd af Spalten, g sm md Nrd i hvert Fald naar til Punktet b, maa være løsrevet g skubbet. et Stykke hen ver sit Underlag. Vi staar aitsaa her verfr '. I I
522 J. P..J. RAVN: Om en Spalt,e i Kalkstenen ved Faxe. en løs Kalkflågeaf meget anselig Udstrækning g af ret betydelig Tyk~else (i hvert Fald stedvis indtil 12 m). At deh nedadtil har løsnet sig netp der, hvr den hrisntale Revne mi findes, er ikke tilfældigt, men skyldes sikkert. den Omstændighed, at man her har Grænsen mellem en løs Bryzkalk frneden g en haardere, mere sammenhængende Bryzkalk frven. Det allerede tidligere mtalte Frhld, at Kalkstenen ver Revnen gennemgaaende er langt mere kløftet end Kalkep under denne, er vel.en Følge af Flagens Løsrivelse g Flytning. I denne Frbindelse kan jeg gsaa nævne, at Dr. STEEN-. STRUP, Dr. GRONWALL g jeg i December 1907 undersøgte en meget betydelig SpaHedannelse i den øvre Del af Kalkvæggen i Partiet mellem a g,b. Denne Spalte, sm var tm, mtrentlig ldret g af. meget' anseelig Længde, havde Direktør MORTENSEN henl~dt vr Opmærksmhed paa. _, Endnu staar tilbage at drøfte Spørgsmaalene m, naar g hvrledes denne mægtige Flage er, løsreven. Hvad Spørgsmaalet m Tidspunktet angaar, kan der ikke være ngen Tvivl' m, at Løsrivelsen fandt Sted, inden den sidste Landis, frsvandt fra denne Egn. Thi Mrænen danner et jævnt g ensartet Dække ver Kalken, - uden at man i Terrænverfladen finder nget sm helst tydeligt Spr af de~ dybe Spalte. Og da Mrænedækket, saavidt man fr Tiden kan se, nedadtil gaar fuldstændig jævnt ver i Spaltens Fyldmasse, kan man vel gaa ud fra, at Spalten ikke har bestaaet under t efter hinanden følgende Isbedækninger. Det maa med andre Ord være den samme Is, del: har I fyldt Spalten g har efterladt Mrænen paa Killkens Overflade." Endelig kmmer vi til Spørgsmaalet m, hvilken Kraft. der har været virksm ved Flagens Løsrivelse. 'Af det fregaaende vil det fremgaa, at vi her har med et rent Overfladefænmen at gøre, g at dybere gaaende J rdskrpebevægelser ikke kan være Aarsagen. Det frekmmer mig, at man kun har følgende 3 Antagelser at,vælge
Medd. fra Dansk ge!. Frening. Nr. 17. Kbhvn. 1911.. [Bind 3]. 523 l imellem: 1) Tyngdekraften,. 2) Istryk g 3) begge disse '. Kræfter samtidig (eller muligvis den ene efter den anden). At Tyngdekraften her skulde have 'spillet ngen Rlle, at Flagen med andre Ord paa Grund af sin egen Vægt skulde have revet sig løs g være skredet et Stykke nedad, er lidet sandsynligt. - Prfilet viser nemlig, at Flagen i det, hele g stre hviler paa en ngenlunde.hrisntal Flade, g selvm denne Flade sandsynligvis rent lkalt hælder endgsaa ret betydelig, vil dg dens, mange Ujævnheder i høj Grad' mdsætte sig en skridende Bev~gelse af den mægtige Flage, sm hviler pan den. Der kan næppe være Tale m anden Bevægkraft end den Is, der har fyldt Spalten g afsat sin,mræne paa Kalkens Overflade. At Revnen tilsyneladende frsvinder pau visse Strækninger g her kun antydes af det mtalte 'gule Baand, skyldes sikkert den Omstændighed, at den her hviler paa særlig blød Bryzkalk, hvis Overflade let har kunnet frme sig efter den verlejrende Flages Underflade. - Endnu skal her tilføjes, at 15-20 m Sø fr Spalten fandtes blttede Partier af Kralkalkens. Overflade, sm viste særdeles tydelige Skuringsmærker, del' tilhørte t frskellige Retninger, nemlig S 74 0 ø g S 51 0 ø. De yngste Mærker tilhørte den sidst nævnte Retning g staar vinkelret paa Spaltens Retning paa det Sted, hvr den i Øjeblikket er synlig.... Til Slutning skal jeg ganske krt. angive, hvrledes Spaltedannelsen g hvad dermed staar i Frbindelse maa tænkes at være gaaet fr sig. - Endnu medens den sidste Landis dækl"ede. Faxe Bakke g havde en sydøstlig-nrdvestlig Bevægelse, løsrev den en mægtig Flage af fast Kalksten, sm,hvilede paa _ en frhldsvis løsere Bryzkalk. Denne Flage flyttede Isen ca. 3 m i nrdvestlig Retning, hvrved der pstd en c. 3 m bl'ed Spalte. Den nederste Del af denne Spalte fyldtes eftei'haanden med
524 J. P. J. RAVN: Om en Sp~1te i Kalkstenen ved Faxe.' BI,kke, afk::ilksten: 'g','. Flint,. sm.' Isen' skubbede:ried:i Spalten, lige'sm Smeltevand' medførte g aflejrede. Grus g Sand ikke 'alerie imellem de- nedstyi tedeblåkke~ men. gsaa i: de, nærmeste: flade :Hulrum,: sm' stedvis: fandtes mellem den faststaaende Kalk, g den løsrevne Flage; Til sidst fyldtes' den øve~ste~delaf'~ Spalten: med', M:ræ'ne-, aflejringer, g under' Isens -Afsmeltning lagde der sig ver hel(kalkklippenet Mrænedække, sm fuldst'ændig skjulte Spalten. -DeLer' en vel kendt Sagj:atmaii baåde 'her idan~ mark, -g i vre Nablande finder lignende -eller' endnu mægtigere Flager; sm' er løsrevne g.'transprterede en længere: eller 'krtere Stræktiing, af Isen: : Jeg, skal her riævne Skrivekridtet ved Tullstrp i Nærhiden af Malmø; Skrivekridtef' paa Riigen., g: vel :gsaai ' Møens,. Klint sinnt ved : Lagerdi-f i Hlsten; 'endvidere Mleret LHariklif pau Mrs, g inaaske vil delgsua- vii'-e sig, at Blege-' kridtet' ved,hjtmrig Mønsted,er løse Flager. Det gælder iniidlertid:: m 'alle 'disse '.løse Flager; at. man ikke~kan paavise' de:' Sfeder~' hvrfra' de er kmne. Derimd' er Flagen:ved,:Faxe kun flyheten :saa, krt Strækning, at deris. 'prindelige: Leje" endnu lader,'sigpaavise....:... Interessan(vil 'det være' af undersøge :Frhldene her under Kalkbl~Ydriingens. Fremskl;idt!ll., Efterskrift. Ved et Besøg i Kalkbruddet i Marts Maaned-d. A: viste Spalten: paa ',Gru'nd af Kalkbrydningens Fremadskriden følgende Frandringei, (Fig. 6). DefS.514 nitalte Knæk' fandtes' ikke 'mere; kun, den allernede'rste Del af Spalten var dækket af Ras, saa at man nu bedre kunde se dens Indhld; nederst saaes Ler; m dette naaede helt ned til Spaltens" Brind, _var, dg tvivlsmt. Leret naaede,p til en Højde af c'. 2 :m<ver, Bruddets Brind; derver laa stre Kalkblkke til' en, Højde af c. 5 m; hvretter fulgte det allerede tidligere (S. 516) mtalte
Medd. fra Dansk gej. Fr en ing. Nr. 17. Kbhvll. 1911. [Bind 3]. 525 Fig. 6. Ftgrafi af Spalten. Frven i det til Dels udgravcde Parti ses de buede Lcrlag ; dcrundcr Breceie g (nederst) atter Ler. Til højre ses den smalle, mere uregelmæssige, heil lerfylclte, ny Spalte. Marts 1911. rede Ler. Omtrenl 1 m til højre fr Spallen fandtes nu en :l1lrlen lri ret Spalte (længst til højre i Fig. 6), der va r mere uregelmæssig, indtil 0,0 m bred g fyldt med Ler, i h vilket D:msl, gel. Fren. Ud. 3. 38
526 J. P. J. RAVN: Om en Spalte i Ka!kstcmen'ved Faxe.., var indblandet Stumper af Flint, Kalksten sv. Ogsaa denne Spalte naar he!t p til Kalkens. Overflade g standser nedadtil i samme' Højde sm den stre Spalte. C. 4 m til højre fr denne var den hrisntale Revne nu meget tydelig paa en Strækning af mtrent 5 m; den var indtil 15 cm mægtig g fyldt med Sand g Grus.' Længere til højre fandtes endnu.'" paa et af de "tidligere mtalte ~teder et lille Gruslag{ men iøvrigt var Revnen i denne Del af Bruddet mindre iøjnefaldende end tidligere. L L....) ')..:.) ;:.: