ENK/7/12 3. marts 2017 Baggrundsnotat om energieffektivisering Indhold 1. Indledning... 1 2. De globale trends, energieffektivisering... 2 IEA s analyser... 2 EU og energieffektivisering... 6 3. DK s energieffektiviseringspolitik... 10 Udviklingen i energiforbrug og energieffektivisering... 10 Nuværende energieffektiviseringsvirkemidler... 12 Effekter af indsats og virkemidler... 17 Omkostninger ved energieffektiviseringer... 23 4. Rammer for fremtidig energieffektiviseringsindsats... 27 Sammenhæng mellem VE og EE... 27 Potentialer for energieffektivisering... 28 Bilag 1: Oversigt over eksisterende virkemidler... 31 1. Indledning Dette notat indeholder En beskrivelse af de globale trends i forhold til energieffektivisering. Der er her fokus på IEA s analyser og på EU s energieffektiviseringspolitik, herunder indholdet i EU s Vinterpakke. En beskrivelse af Danmarks energieffektiviseringspolitik. Dette afsnit indeholder dels en beskrivelse af den historiske udvikling i energiforbrug og energieffektivisering, dels en beskrivelse og analyse af de aktuelle virkemidler til fremme af energi. Beskrivelse af rammerne for den fremtidige energispareindsats, herunder beskrivelse af potentialer for energieffektivisering. Side 1 af 32
Energieffektivitet defineres i dette notat som forholdet mellem input af energi og output af de relevante services og energitjenester. Energieffektivisering handler således om at levere de efterspurgte energitjenester, som f.eks. opvarmning, transport, kommunikation, produktion af varer, osv. med et lavere forbrug af energi. Dette svarer til definitionen i EU s energieffektiviseringsdirektiv 1, hvor energieffektivitet er defineret som forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenesteydelser, varer eller energi og tilførsel i form af energi. 2 Opgørelse af energieffektiviteten og udviklingen heri er således uafhængig af, hvad der driver udviklingen. Dermed er det underordnet, hvorvidt udviklingen er drevet af priser og teknologiudviklingen eller om udviklingen drives af særlige virkemidler, der indføres med henblik på at påvirke energieffektiviteten. I modsætning hertil forstås energibesparelser i direktivet som en sparet mængde energi, der kan konstateres ved at måle forbruget før og efter gennemførelsen af en foranstaltning til forbedring af energieffektiviteten. En energibesparelse er dermed defineret som effekten af de forskellige virkemidler (measures). Denne definition betyder, at energibesparelser er en delmængde af energieffektiviseringer. Samfundets behov for energitjenester vokser som følge af den økonomiske udvikling, befolkningsudvikling, mv. Som eksempler kan nævnes, øget opvarmet areal, antallet af apparater og produktionen i industrien. Væksten i efterspørgslen efter energitjenester er generelt positivt. 2. De globale trends, energieffektivisering IEA s analyser IEA har bl.a. i World Energy Outlook 2012 3 vist vurderinger for, jf. figur 1, at der globalt er store rentable energieffektiviseringer, som ikke realiseres med de nuværende politikker og virkemidler. Som det fremgår af figuren vurderer IEA, at de nuværende virkemidler kun realiserer ca. 20 pct. af det rentable potentiale i bygninger og ca. 40 pct. af potentialet i industrien. 1 DIREKTIV 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF 2 I den engelske udgave hedder det: energy efficiency means the ratio of output of performance, service, goods or energy, to input of energy 3 World Energy Outlook 2012, IEA 2012 2
Figur 1: Andel af rentable potentialer, som realiseres med eksisterende virkemidler Note: I IEA s New Policy Scenario indgår aktuelle og nye politikker, og den adskiller sig derfor fra der Current Policy Scenario se også figur 2. Kilde: World Energy Outlook 2012, IEA 2012 IEA s analyser senest i World Energy Outlook 2016 4 viser også, at reduktion af væksten i energiforbruget gennem energieffektiviseringer er afgørende for at begrænse den globale opvarmning til maksimalt to grader på en omkostningseffektiv måde. Figur 2 viser at ca. en tredjedel af reduktion af udledningen af drivhusgasser til et 2 graders scenarie (450 ppm) i forhold til den nuværende politik kommer fra en øget energieffektivisering. Figur 2: Energieffektiviseringens andel af drivhusgasreduktionen Kilde: World Energy Outlook 2016, IEA 2016. 4 World Energy Outlook 2016, IEA 2016. 3
IEA s analyser viser, at energieffektiviseringen i de senere år er øget, men som det fremgår af figur 3, vil der med udgangspunkt i de nuværende politikker være behov for at øge den gennemsnitlige årlige effektivisering i perioden 2016-2030 med mere end 40 pct. i forhold til 2015, hvis de globale temperaturstigninger skal begrænses til 2 grader (450 ppm). Som det fremgår af figur 3 skal de årlige energieffektiviseringer i henhold til IEA s analyser være større i non-oecd landene end i OECDlandene 5. Figur 3: Årlige forbedringer i energieffektivitet (energiintensitet) Kilde: Energy Efficiency Market Report 2016, IEA 2016 I IEA s Energy Efficiency Market Report 2016 6 er det en central konklusion, at offentlige politikker har været den centrale driver for forbedringer af energieffektiviteten, og at meget mere er muligt og nødvendigt. De energieffektive teknologier og løsninger er i stort omfang udviklet og tilgængelige på markederne. Det betyder, at energieffektivisering kan implementeres hurtigt, og derfor bør være en central del af indsatsen de kommende år. IEA udarbejdede i 2015 et scenario- et bridge scenarie 7 - med omkostningseffektive initiativer, som kunne iværksættes her og nu med henblik på at bringe udviklingen i retning af et 2 graders scenarie. 5 De årlige forbedringer af energiintensiteten for OECE-lande med 2,2 pct. kan sammen lignes med at det gennemsnitlige årlige fald i energiintensiteten (bruttoenergiforbrug/bnp) i Danmark i perioden 2005-2015 har været 1,84 pct. 6 Energy Efficiency Market Report 2016, IEA 2016 7 Se Energy and Climate Change, World Energy Outlook Special Report, IEA 2015 4
Figur 3: Energieffektivisering i IEA s bridge-scenarie Kilde: Energy and Climate Change, World Energy Outlook Special Report, IEA 2015 I bridge scenarie, hvor IEA har set på 5 konkrete tiltag, som kan iværksættes her og nu, spiller energieffektivisering en helt afgørende rolle, idet det leverer ca. halvdelen af den ekstra reduktion set i forhold til landenes indmeldinger i forbindelse med Paris-aftalen (INDC-scenarie). Som det fremgår af figur 4 opnås Energieffektiviseringerne i bridge-scenariet i alle dele af verden, mens de i EU udgør mere end to tredjedele af den ekstra reduktion af drivhusgasudledningerne. Figur 4: Energieffektiviseringens andel i de forskellige regioner Kilde: Energy and Climate Change, World Energy Outlook Special Report, IEA 2015 5
IEA afsluttede i 2014 et større projekt om de forskellige (afledte) virkninger af energieffektviseringer (sideeffekter) 8. Projektet identificerede en lang række potentielle afledte virkninger af energieffektiviseringer, jf. figur 5. Figur 5: Mange afledte virkninger af energieffektiviseringer Kilde: Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency, IEA 2014 Analyserne i IEA s rapport indikerer, at de afledte virkninger i mange tilfælde kan være lige så vigtige for slutbrugerne som den reducerede energiregning. Ved energieffektiviseringer i bygninger kan forbedring af indeklima og dermed sundhed mv. være vigtige, og ved effektiviseringer i industrien kan produktivitet og arbejdsmiljø blive forbedret. Herudover kan der ifølge rapporten være betydelige positive sideeffekter for samfundet. EU og energieffektivisering EU's indsats for at fremme energieffektivisering i medlemslandene tog fart i starten af 1990 erne med vedtagelse af det første direktiv om energimærkning af apparater og normer for minimumsenergieffektivitet for enkelte produkter. EU har herefter vedtaget en række fælles virkemidler til fremme af energieffektiviseringer i form af forordninger og direktiver. De vigtigste EU virkemidler er: Direktivet om energimærkning af produkter, som synliggør de mest energieffektive produkter på markedet, så forbrugere og andre indkøbere har mulighed for 8 Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency, IEA 2014 6
at vælge produkter med et lavt energiforbrug og lave driftsomkostninger, når de anskaffer nye produkter. Der er tale om harmoniserede krav, som ikke giver medlemslandene fleksibilitet. Ecodesign-direktivet (krav om miljøvenligt design), som fastsætter fælles EUkrav til energiforbrugende produkters energieffektivitet, således at produkter med dårlige energi- og miljømæssige egenskaber ikke må markedsføres og sælges i EU. Kravene gælder umiddelbart for hele EU og der er ingen fleksibilitet for medlemslandene. EU s bygningsdirektiv, som indeholder en række forpligtelser for medlemslandende i forhold til at fastsætte energikrav til nybyggeri og bygningsrenovering, til installationer i bygninger og energimærkning af bygninger ved salg og udleje, samt til harmonisering af metoder for opgørelse af bygningers energimæssige stand. De forskelle krav i direktivet implementeres af de enkelte lande, og der er en vis fleksibilitet i forhold til udformning af forpligtelserne. Energieffektiviseringsdirektivet, som vedrører energieffektivisering såvel i energianvendelsen som i energitilførslen. Direktivet fastsætter målet om 20 pct. energieffektivisering i 2020 og indeholder bestemmelser om bl.a. indsatsen i statslige institutioner, forpligtelser for medlemslandene til årligt at opnå nye energibesparelser svarende til 1,5 pct. af energiforbruget, energisyn for store virksomheder, fremme af fjernvarme og udnyttelse af overskudsvarme mv. Kravene i direktivet implementeres af de enkelte lande. Implementeringen skal notificeres over for Kommissionen. Forpligtelserne rummer generelt meget betydelig fleksibilitet for medlemslandene i forbindelse med udmøntningen af disse, herunder for opnåelse af 1,5 pct. nye årlige energibesparelser. EU vedtog i 2007 et vejledende mål om 20 pct. energieffektivisering i 2020. Målet for 2020 er ikke fordelt på medlemslandene, og der er således ingen krav for de enkelte lande. I henhold til direktivet skal de enkelte lande meddele EU- Kommissionen deres egne vejledende mål for bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug i 2020. Det skulle ske første gang i 2013 og landene skal årligt indrapportere om den seneste udvikling. I 2013 meddelte Danmark de forventede forbrug i 2020 i henhold til den senest foreliggende basisfremskrivning, og tallene er løbende blevet opdateret på baggrund af de nye basisfremskrivninger. I efteråret 2014 vedtog EU som en del af 2030-pakken et vejledende mål om 27 pct. energieffektivisering i 2030. Det var en del af beslutningen, at det senest i 2020 skal vurderes, om målet skal øges til 30 pct. 7
Reduktion af energiforbruget via energieffektiviseringer er en central dimension i EU s Energiunion 9, som EU-Kommissionen fremlagde i februar 2015. I forlængelse heraf forslår EU-Kommissionen i pakken Ren energi til alle europæer (Vinterpakken) 10, som blev fremlagt den 30. november 2016, en fortsættelse og styrkelse af energieffektviseringsindsatsen i EU bl.a.: En øgning af EU s mål om energieffektivisering i 2030 fra 27 pct., som blev vedtaget i efteråret 2014, til 30 pct. Samtidig foreslås det, at målet bliver bindende på EU-niveau. En fortsættelse af medlemslandenes forpligtelse, jf. artikel 7 i energieffektiviseringsdirektivet, til årligt at opnå nye energibesparelser svarende til 1,5 pct. af forbruget. En styrkelse af energirenoveringen af eksisterende bygninger, gennem bl.a. bedre finansieringsordninger, og på fremme af automation i større bygninger. En konkret arbejdsplan for fastsættelse af energieffektivitetskrav for flere produkter (ecodesign) og opdatering af en række af de eksisterende krav. Udviklingen i EU s energiforbrug, målet for 2020 og forslaget om et 30 pct. energieffektiviseringsmål for 2030 fremgår af figur 6. Målet om 20 pct. energieffektivisering i 2020 og målet for 2030 er defineret i forhold til det forventede energiforbrug i EU-Kommissionens baseline fra 2007 i henholdsvis 2020 og 2030. Målet for 2020 er i energieffektiviseringsdirektivet konkretiseret som et aboslut bruttoenergiforbrug (ekskl. forbrug til ikke-energimæssige formål) på 1.483 Mtoe (millioner tons olieækvivalenter) og et endeligt energiforbrug på 1.086 Mtoe. Målet for bruttoenergiforbruget i 2020 svarer til en absolut reduktion af forbruget i 2020 med 13 pct. i forhold til forbruget i 2005. Som det fremgår af figur 6 svarer målet om 30 pct. energieffektivisering i 2030 til en reduktion af bruttoenergiforbruget i 2030 med ca. 23 pct. set i forhold til 2005. 9 En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik, EU- Kommissionen, februar 2015, (http://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:1bd46c90-bdd4-11e4- bbe1-01aa75ed71a1.0022.01/doc_1&format=pdf) 10 Alle dokumenter fra Vinterpakken kan findes her: https://ec.europa.eu/energy/en/news/commissionproposes-new-rules-consumer-centred-clean-energy-transition 8
Figur 6: Udvikling i bruttoenergiforbrug i EU og virkninger af 30 pct. EE-mål Kilde: EU-Kommissionens konsekvensvurdering I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til revision af energieffektiviseringsdirektivet (EED), herunder forslaget om øgning af energieffektiviseringsmålet til 30 pct., har Kommissionen udarbejdet en omfattende konsekvensvurdering 11, som bl.a. belyser en lang række effekter på EU-niveau af forskellige EU-mål for energieffektiviseringen i 2030. Tabel 1 indeholder en sammenfatning af en række effekter af de forskellige mål for energieffektvisering, således som de fremgår af EU- Kommissionens konsekvensvurdering. Tabel 1: Sammenfatning af resultater fra Kommissionens konsekvensvurdering 2030 REF 2016 27 pct. 30 pct. 33 pct. 35. pct. Totale energisystemomkostninger Mia. Euro - Årlig gennemsnit 2021-2030 Totale energisystemomkostninger Mia. Euro - Årlig gennemsnit 2021-2050 192 8 213 0 194 3 226 4 1952 197 7 201 4 2255 2290 2324 Gennemsnitlig elpris Euro/MWh 158 161 157 158 157 Net gas import (volumen) 2005=100 116 110 97 84 78 Import af fossile brændsler Mia. euro - kumulativ 2021-2030 i forhold til 27 pct. Reduktion af forurenings- og sundhedsomkostninger Mia. euro/år - i forhold til 27 pct. Note: REF2016 er Kommissionens referencescenarie fra 2016 Kilde: Kommissionens konsekvensvurdering -69,6-147,3-199,3 4,5-8,3 15,2-28,4 19,9-36,6 11 Konsekvensvurderingen kan findes her: https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/eed_en_impact_assessment_part1_v7.pdf 9
Som det fremgår af tabel 1 viser EU-Kommissionens konsekvensvurdering, at der er en række positive effekter af at øge energieffektivitetsmålet for 2030 fra 27 pct. til 30 pct. på EU-niveau. Det kan bl.a. fremhæves, at de totale energisystemomkostninger er en lidt højere på kort sigt dvs. for 2021-2030, hvor der skal foretages investeringer, men til gengæld lavere på længere sigt dvs. for 2021-2050. Et højere mål vil også medføre en reduktion af gasimporten og dermed en forbedring af forsyningssikkerheden, og have positive virkninger for miljø og sundhed. EU-Kommissions konsekvensvurdering indeholder også forskellige modelberegninger af virkningerne for udviklingen i BNP og i beskæftigelsen i EU. Hovedparterne af disse beregninger (3 ud af 4 modelkørsler) viser, at en øgning af målet til 30 pct. betyder en vækst i BNP og beskæftigelsen set i forhold til et mål på 27 pct. Det er bl.a. disse tal, som EU-Kommissionen benyttede i sin kommunikation om de samlede effekter af Ren Energi-pakken i forbindelse med dens lancering i november 2016. Det foreslåede bindende EU-mål om 30 pct. energieffektivisering i 2030 skal ikke byrdefordeles mellem medlemsstaterne, men nås via bindende virkemidler på EUniveau og nationale indsatser. Ved at gøre målet bindende styrkes EU- Kommissionens kompetence i forhold til at fremlægge nye forslag, såfremt der er udsigt til, at målet for 2030 ikke nås. Det kan fx være forslag til nye virkemidler i Energieffektiviseringsdirektivet eller Bygningsdirektivet eller stramning af EUkravene til energieffektivitet af produkter og køretøjer. Underopfyldelse af det samlede EU-mål kan dermed have konsekvenser for Danmark i form af nye tiltag på området og dertilhørende potentielle økonomiske omkostninger. 3. DK s energieffektiviseringspolitik Udviklingen i energiforbrug og energieffektivisering Energieffektiviseringer og -besparelser har været et centralt element i den danske energipolitik siden 1976. Energieffektiviseringsindsatsen har i hele perioden været en del af en samlet indsats, hvor der har været fokus på omkostningseffektivitet. Energieffektiviseringsindsats har herudover over tid været drevet af forskellige hensyn og forskellige fokusområder. Fra 1976 og frem til midten af 1980 erne var der særligt fokus på at reducere olieafhængigheden via varmebesparelser i bygninger, og senere har der bl.a. været mere fokus på elbesparelser og miljøhensyn, herunder ikke mindst reduktion af udledningen af CO 2. Som det fremgår af figur 7 er bruttoenergiforbruget i dag på samme niveau som i 1975. I samme periode er bruttonationalproduktet fordoblet. Dermed er energiintensiteten opgjort som bruttoenergiforbruget per BNP-enhed (i faste priser) siden 1975 reduceret med ca. 50 pct. Det er resultatet af en energieffektivisering både i 10
slutforbruget og i energiforsyningen, men er også påvirket af ændringer i sammensætningen af økonomien. Det skal dog bemærkes, at energiintensiteten for hele økonomien ikke nødvendigvis er en god indikator for energieffektiviteten, da den ikke tager højde for strukturforskydninger i økonomien og produktionen. Figur 7: Udvikling i energiforbrug, BNP og energiintensitet 1975-2015 Note: Over perioden 1975-2015 er det gennemsnitlige årlige fald i intensiteten 1,83 pct. I perioden 2005-2015 er det gennemsnitlige fald 1,84 pct. Kilde: Energistatistik 2015 og Nationalregnskabet Dette afspejler sig også i udviklingen i det endelige energiforbrug, dvs. energiforbruget hos slutbrugerne i de forskellige sektorer således, som det fremgår af figur 8. Både i husholdninger og erhvervene har det endelige energiforbrug været ret konstant siden 1985. I produktionserhvervene har forbruget dog været faldende siden årtusindskiftet og særligt efter den økonomiske krise. I figuren er energiforbruget i husholdninger samt handel og service også opdelt i forbrug til opvarmning (inkl. varmt brugsvand) og forbrug til apparater og lys. Udviklingen i energiforbruget indikerer, at der i alle sektorer har været en meget betydelig energieffektvisering, som har opvejet væksten i efterspørgslen efter energitjenester, der følger af den økonomiske vækst og vækst i befolkningen mv. Udviklingen energiforbrug til produktionserhverv skal dog ses i lyset af, at der siden starten af 1990 erne er sket strukturelle ændringer i sammensætningen af fremstillingserhvervene (industri), som har betydet en lavere samlet energiintensitet i fremstillingserhvervene. 11
Figur 8: Udviklingen i det endelige energiforbrug i sektorerne 1975-2015 Kilde: Energistatistik 2015 Udviklingen i energiforbruget og energieffektiviseringen har været drevet af den teknologiske udvikling og udviklingen i energipriserne, men også af en række energipolitiske tiltag. Effektiviseringen af slutbrugernes energiforbrug er sket dels som effektiviseringer af selve energiforbruget gennem anvendelse af mere effektive maskiner, bygninger mv., dels som en effektivisering af den lokale energiproduktion gennem mere effektive kedler og konverteringer til fjernvarme mv. Siden 1975 er der sket en meget kraftig omlægning af forsyningen med kraftig reduktion af olieforbruget, introduktion af naturgas og udbygning af fjernvarmen samt en øget anvendelse af vedvarende energi. Samlet har det medført en mere effektiv forsyning. Nuværende energieffektiviseringsvirkemidler Siden slutningen af 1970'erne er der løbende udviklet og anvendt forskellige virkemidler. Frem til omkring årtusindskiftet var det primært en national indsats, men efterhånden er en meget stor af den nationale indsats blevet til EU-krav, jf. ovenstående beskrivelsen af EU s indsats. Det skal bemærkes, at en række af EU s energieffektiviseringsvirkemidler har været inspireret af danske erfaringer og ordninger, som var iværksat inden der blev indført EU-krav. Derfor har nye EU-tiltag i nogle tilfælde ikke umiddelbart ført til ændringer i Danmark. Det gælder f.eks. i stor udstrækning energimærkning af bygninger, krav i bygningsreglementet og energiselskabernes energispareindsats. Det ændrer dog ikke ved, at direktiverne indeholder en række forpligtelser om implementering af forskellige tiltag, som Danmark skal leve op til. 12
Beskrivelsen af de nuværende virkemidler til fremme af energieffektivisering er opdelt i virkemidler i forhold til 1) bygninger (primært opvarmning), 2) produkter og apparater og 3) procesenergiforbrug. Der tages udgangspunkt i en opdeling i: Økonomiske virkemidler, som giver et øget økonomisk incitament til at energieffektivisere. Det kan f.eks. være energi- og miljøafgifter samt tilskudsordninger Normative virkemidler, f.eks. i form af regulering, minimumsstandarder og krav. Kravene i bygningsreglementet og standarder for energiforbruget i apparater er eksempler herpå. Informative virkemidler, som har haft til formål at øge vidensniveauet om de forskellige muligheder og at påvirke forbrugernes adfærd. Virkemidler inden for hver af disse kategorier kan have forskellig styrke, dvs. forskellig effekt i forhold til påvirkningen af energieffektivitet. Som det fremgår af figur 9, er der meget stor forskel på afgiftsniveauet mellem opvarmning og procesforbrug. Figur 9: Oversigt over energiafgiftssatser til forskellige formål 2016 Kilde: Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet, Delanalyse 1, Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlag, Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet, maj 2016 Den aktuelle energieffektiviseringsindsats består af en kombination af virkemidler fra disse tre hovedkategorier, men vægtningen af disse er meget forskellig områderne imellem. Herudover er der i beskrivelsen fokus på, om virkemidlet i dag er implementering af EU-krav, eller om det er et rent nationalt virkemiddel. De forskellige virkemidler er kort beskrevet i bilag 1. 13
Bygninger/opvarmning Som det fremgår af tabel 2 er der en lang række virkemidler rettet mod effektivisering af opvarmning af bygninger. Der er i meget høj grad tale om udmøntning af bestemmelserne i EU s bygningsdirektiv. Tabel 2: Oversigt over de vigtigste virkemidler til forhold til opvarmning af bygninger Virkemiddel EU/National Økonomisk Normativ Informativ Afgifter på energi National xxx BR-krav til nye bygninger EU xxx BR-krav til eksisterende bygninger EU xx Energimærkning af bygninger EU xx Fremme af varmepumper National BedreBolig National x Energisyn større virksomheder EU x Energiselskabernes indsats EU xx x SparEnergi.dk/informationsindsats EU x Note: Antallet af krydser markerer en foreløbig vurdering af styrken af virkemidlet. Der er tale om Energistyrelsens umiddelbare vurdering af virkemidlernes energibesparelseseffekt. Markeringernes hensigt er at give et generelt billede af virkemidlernes relative effekt forstået som realiserede energieffektiviseringsgevinter. Figur 10: Virkemiddelprofil i forhold til opvarmning af bygninger Som det fremgår af tabel 2 og figur 10 er der i forhold til opvarmning af bygninger forholdsvis stærke normative virkemidler, som i meget høj grad er fastlagt gennem EU-direktiver, og udmøntet primært gennem Bygningsreglementets krav, herunder krav i forbindelse med udskiftning af de forskellige bygningskomponenter som f.eks. tag, vinduer, opvarmningsanlæg, mv. I forbindelse med disse krav og andre normative virkemidler er efterlevelsen af kravene afgørende for effekten. 14
Der er også forholdsvis stærke økonomiske virkemidler primært via energi- og CO 2 - afgifterne, idet energiforbrug til rumopvarmning generelt er pålagt høje afgifter. Disse virkemidler er nationale. Rationalet bag indførelsen af de høje energiafgifter i Danmark har dog ikke alene været at fremme energibesparelser og energieffektivitet. Hensynet til finansieringen af de offentlige udgifter har historisk været en stærk drivkraft bag indførelsen og senere fastholdelsen af de høje afgifter. De informative virkemidler er, bortset fra energimærkningen af bygninger og dele af informationsindsatsen under sparenergi.dk, også nationale og betragtes generelt som forholdsvis svage. De informative virkemidler understøtter gennemsigtigheden på markedet, og bidrager således til at rette op på markedsfejl i form af utilstrækkelig og asymmetrisk information. Derudover kan informationsindsatsen også bidrage til at øge bevidstheden om energiforbrug og dermed tilskynde til at øge investeringer i energieffektivitet eller mere energieffektiv adfærd. Produkter og apparater Som det fremgår af tabel 3 er virkemidlerne i forhold til effektivisering af produkter og apparater bortset fra afgifterne på energi i høj grad fastsat af EU. Det afspejler, at der er tale om produkter, som produceres internationalt og handles over grænserne. Det giver derfor bedst mening i forhold til at sikre lige vilkår for producenter og varernes frie bevægelighed over landegrænser at fastsætte kravene til energieffektivitet internationalt. Tabel 3: Virkemidler i forhold til produkter og apparater Virkemiddel EU/national Økonomisk Normativ Informativ Afgifter på energi National xx 1) Energimærkning EU xx Effektivitetskrav - Ecodesign EU xxx EU Energieffektive indkøb i statslige institutioner 1) I erhvervene, hvor afgifterne er lave, og her er afgifterne derfor et svagt virkemiddel. I husholdning er mv. er det et stærkt virkemiddel Effektivitetskravene (ecodesign) betyder, som nævnt ovenfor, at produkter, der ikke lever op til kravene, ikke må markedsføres og sælges i hele EU. Der er således tale om en stærk normativ regulering. Udfordringen består i høj grad i at sikre, at kravene er stramme nok, at de løbende opdateres, og at de omfatter alle relevante produkter. xx Den nationale indsats - udover afgifterne på energi - knytter sig til kontrol og markedsføringen af energimærkningen samt udmøntningen af kravene om energieffektive indkøb. 15
Figur 11: Virkemiddelprofil i forhold til produkter og apparater Procesenergiforbrug Procesforbruget omfatter her hovedparten af energiforbrug i momsregistrerede erhverv bortset fra energiforbruget til opvarmning (såkaldt rumvarme). Som det fremgår af tabel 4, er energiselskabernes energispareindsats og den målrettede PSO-ordning de primære virkemidler i forhold til dette område. Begge disse ordning ophører i 2020. De øvrige virkemidler er alle enten relativt begrænsede i omfang og/eller målgruppe og samtidig forholdsvis svage. Tabel 4: Virkemidler i forhold til procesenergiforbruget Virkemiddel EU/national Økonomisk Normativ Informativ Afgifter på energi EU/National x Energiselskabernes indsats EU xx x Energisyn store virksomheder EU x Målrettet PSO-ordning National xx x Sparenergi.dk/informationsindsats National x Energiafgifterne på energiforbruget til procesformål er fastsat nationalt. Energiafgifterne svarer aktuelt til niveauet for EU s minimumsafgifter. Hertil kommer CO 2 - afgifter for det ikke kvoteomfattede forbrug. Udledninger af NOx og svovl fra erhvervenes procesforbrug er ligeledes omfattet af NOx- og svovlafgifter. Energiselskabernes energispareindsats er fastsat nationalt senest i energiaftalen fra 2012 med justering af målet i PSO-aftalen. Efterfølgende er der kommet forpligtelsen i EU s energieffektiviseringsdirektiv, som Danmark opfylder med energiselskabernes energispareindsats. Indsatsen består typisk både i en rådgivnings/informationsindsats over for forbrugerne og en økonomisk involvering, f.eks. via et tilskud til investeringen i de energieffektive løsninger. 16
Figur 12: Virkemiddelprofil i forhold til procesenergiforbrug Effekter af indsats og virkemidler Effekten de forskellige virkemidler indgår som del af den igangværende analyse af energieffektiviseringsområdet. En sådan analyse skal både se på den konkrete effekt af hvert enkelt virkemiddel, dvs. energibesparelsen jf. definitionen i afsnit 1 samt på udviklingen i energieffektiviseringen inden for de forskellige områder. I analysen af de enkelte virkemidler skal der bl.a. inddrages overvejelser om additionalitet, spill-overeffekter og levetider af energibesparelserne. Der skal også tages hensyn til evt. overlap eller samspil med andre virkemidler. For at få effekten af virkemiddelindsatsen skal den fundne effektivisering korrigeres for de energieffektiviseringer, der har været drevet af den generelle teknologiske udvikling og udviklingen i de internationale energipriser. I dette afsnit beskrives nogle eksempler på, hvordan effekten af virkemidler er vurderet i en række forskellige individuelle analyser. Bygningsreglement - reduktion af energiforbrug i bygninger: Bygningsreglementet fastlægger energistandarden i nye bygninger. Siden 1979 er kravene løbende blevet strammet. Disse stramninger har medført markant lavere energiforbrug i nye bygninger. En ny undersøgelse 12 viser, at også stramningen af bygningsreglementerne i 2008 og 2010 har haft markant effekt på energiforbruget i bygninger, opført efter, at disse bygningsreglementer er trådt i kraft. Energiforbruget i de nye bygninger er dog højere end kravene i reglementet. 12 Se dette link: http://eng.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/danskere-bruger-mindre-energi-paa-varme/ 17
Figur 13: Energikrav til nye bygninger Kilde: Energistyrelsen Siden 2006 har bygningsreglementet indeholdt energikrav til eksisterende byggeri, der fastlægger mindstekrav til energitilstanden i bygningskomponenter, der udskiftes eller renoveres. Analyser viser 13, at disse krav kan have stor effekt for energiforbruget i de eksisterende bygninger, hvis kravene overholdes i forbindelse med den løbende renovering. Der er også eksempler på, at kravene har medført de bygningskomponenter, som er tilgængelig på markedet, er blevet væsentlig mere energieffektive. I EU's bygningsdirektiv, som bygningsreglementet udmønter, stilles der krav om, at medlemslandenes krav til nye bygninger og ved renovering af eksisterende bygninger som minimum skal strammes til et omkostningseffektivt niveau. Energimærkning af bygninger: Energimærkningen skaber gennemsigtighed på ejendomsmarkedet ved at synliggøre bygningernes energitilstand, således at købere og lejere kan inddrage energitilstanden i deres beslutninger. Men inden for de sidste par år er der lavet flere undersøgelser 14, som viser, at energimærkningen har en klar og markant betydning for salgsprisen af boliger svarende til et prisspring på 400 550 kr. per kvadratmeter for hvert trin på energimærkningsskalaen. Dvs. at prisen for et parcelhus på 150 m2 øges med 60 83.000 kr. når den stiger et trin på energimærkningsskalaen. 13 Se f.eks. Potentielle varmebesparelser ved løbende bygningsrenovering frem til 2050, SBi, 2004:01 14 To centrale undersøgelser er: Giver en god energistandard en højere boligpris?, Sammenfattende rapport. Copenhagen Economics for Energistyrelsen, November 2015. Sammenhæng mellem energimærkning og salgspris Netværk for energirenovering, SBi 2013:06. På baggrund af denne undersøgelse har forfatterne også publiceret en artikel i Energy Policy 18
Denne effekt er særligt slået igennem, efter at det i 2010 er blevet et krav, at energimærket skal fremgå af al salgsannoncering. Det må forventes, at denne effekt på salgsprisen fremmer energiforbedringer af bygninger, da investeringer i energiforbedringer via energimærkningen ikke blot giver bygningen en bedre driftsøkonomi, men også giver et afkast i form af en højere ejendomsværdi. Ecodesign og energimærkning af produkter: Energistyrelsen gennemførte i 2013 en analyse af den danske energibesparelseseffekt som følge af EU-reglerne om ecodesign og energimærkning for produkter. Analysen viste en besparelseseffekt af ecodesign og energimærkning i Danmark på 5.640 GWh per år i 2020 og 7.169 GWh per år i 2030, hvoraf halvdelen af besparelserne kommer fra produkter, hvor reguleringen var i kraft per 1. juni 2013. Effekten i 2020 svarer til 5 pct. af det endelige energiforbrug i 2011, ekskl. transport. Det vurderes, at omkring 90 pct.af effekten af ecodesign og energimærkning er elbesparelser. De resterende 10 pct. er besparelser inden for andre energiarter. Set i forhold til Danmarks endelige elforbrug i 2011, ekskl. Transport, vurderes elbesparelsen fra ecodesign og energimærkning at svare til 16 pct. i 2020 og 21 pct. i 2030 af elforbruget. Omkring 85 pct. af besparelseseffekten kommer fra ecodesign, mens den resterende del stammer fra energimærkning. Der kan være et vist overlap med energibesparelser fra energiselskabernes energispareindsats, som dog ikke giver mulighed for at medregne energibesparelser ved udskiftning af hvidevarer mv. i husholdninger. Energiselskabernes energispareindsats: Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har siden 2006 haft årlige energispareforpligtelser. Som det fremgår af figur 14 er de årlige mål løbende øget meget markant. Målet i 2015 svarer til ca. 3 pct. af det samlede endelige energiforbrug, ekskl. forbruget til transport. Figuren viser også de realiserede energibesparelser. Ved udgangen af 2015 har alle brancher set over perioden opfyldt deres forpligtelser. 19
Figur 14: Energiselskabernes mål og rapporterede energibesparelser Kilde: Energistyrelsen Det kritiske punkt i forbindelse med denne og andre energispareinitiativer er i hvilket omfang, der er tale om nye additionelle energibesparelser, dvs. besparelser, som ellers ikke ville være blevet gennemført inden for en rimelig tidshorisont uden brug af et virkemiddel. Baseret på økonometriske analyser af tendenser i slutbrugersektorernes energiforbrug og surveys med forskellige slutbrugere, estimerer Deloitte i deres evalueringen fra 2015 additionalitet og nettoeffekter af energispareindsatsen. For erhvervet opgør de en additionalitet på 46 pct. og de estimerer en nettoeffekter på op til 74 pct., mens additionaliteten for husholdninger estimeres til ca. 22 pct. baseret udelukkende på surveys. Aftaleordning for energibesparelser i erhvervsvirksomheder: Siden midten af 1990 erne har energiintensive virksomheder haft mulighed for at få reduceret deres CO2-afgiftsbetaling via et tilskud, hvis de indgik en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Hovedelementer i sådanne aftaler har været indførelse af et certificeret energiledelsessystem, årligt udarbejde en energikortlægning og energihandlingsplan samt gennemføre energieffektiviserende projekter, som har en tilbagebetalingstid på under 4 år, for dermed at sikre, at der arbejdes systematisk med at skabe energibesparelser. En række uafhængige evalueringer 15 af aftaleordningerne har vist at ordningen har haft en positiv effekt på energieffektivisering i virksomhederne. Ordningen medvir- 15 Evaluering af grønne afgifter og erhvervene, Finansministeriet m.fl, 1999 Evaluering af aftaleordningen om energieffektivisering 1998-2003, COWI, 2005 En vej til flere og billigere energibesparelser, Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter, EVALUATION OF THE DANISH VOLUNTARY AGREEMENTS ON ENERGY EFFICIENCY IN TRADE AND INDUSTRY, Karin Ericsson, 2006 Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, 12. december 2008 Vurdering af energiaftaleordningens effekt på grundlag af indberettede data, HHS Teknik, 2013 20
ker til at overvinde markedsfejl, således at virksomhederne gennemfører en række rentable projekter med kort tilbagebetalingstid, som de ikke umiddelbart ville have gennemført uden ordningen. Nogle af evalueringen viser også, at ordningen havde engod samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet (se f.eks. figur 17 nedenfor). Efter fjernelsen af virksomhedernes CO 2 -afgifter er aftaleordningen i der i dag indført en ordning, hvor særligt elintensive virksomheder kan få tilskud til lempelse af deres PSO-betaling, hvis de indgår aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Tilskudsordningen fremmer elintensive virksomheders konkurrenceevne ved at sænke deres omkostninger til el og samtidig fastholder aftaleelementet virksomhedernes incitament til at gennemføre omkostningseffektive energieffektiviseringer. Med energibesparelser og lavere omkostninger til energi står virksomhederne i en bedre konkurrencemæssig situation. Der er overlap mellem effekterne af denne ordning og energiselskabernes energispareindsats. Opvarmning af boliger Som set fremgår af figur 15 har det endelige energiforbrug til opvarmning af boliger været nogenlunde konstant siden 1975. Det opvarmede areal er øget med ca. 50 pct. siden 1975, men det modsvares af, at nettovarmeforbruget, som er et udtryk for den nyttiggjorte varme, per kvadratmeter (m 2) er reduceret med ca. 35 pct. Det endelige energiforbrug til opvarmning per m 2 er reduceret med knap 50 pct. Figur 15: Opvarmning af boliger udvikling i opvarmet areal og forbrug per m2 Kilde: Energistatistik 2015 21
Reduktionen i nettovarmebehovet er primært opnået via bedre isolering, bedre vinduer mv. Forskellen mellem reduktionen i nettovarmebehovet og reduktionen af det endelige energiforbrug til opvarmning afspejler effektiviseringen af den lokale forsyning, bl.a. i for form af mere effektive kedler og konvertering til fjernvarme, hvor tabet i ledningsnet mv. ikke indgår i det endelige energiforbrug. Omlægningen af forsyningen, herunder udfasningen af olie har været massiv siden 1975. I perioden 2000-2014 er nettovarmeforbruget per m2 i gennemsnit reduceret med ca. 0,9 pct. per år. En del af denne reduktion skyldes, at der løbende er tilføjet nye bygninger, som har et væsentlig lavere energiforbrug end de gamle bygninger, til bestanden. Hvis der korrigeres for effekten af de nye bygninger og alene ses på bygninger opført før 1979 kan reduktion af nettovarmeforbruget per m2 i perioden 2000-2014 beregnes til ca. 0,6 pct. per år. Det er vurderingen, at hovedparten af denne effekt skyldes en kombination af stigende energipriser og forskellige virkemidler, herunder særligt kravene i bygningsreglement, energiselskabernes indsats mv. Energieffektivisering i fremstillingserhvervene (industrien) Som det fremgår af figur 16, har der været en kraftig forbedring af energiintensiteten i fremstillingserhvervene (industri) i hele perioden fra 1975 til 2015. I gennemsnit over perioden 1975-2015 er energiintensiteten faldet med 2,3 pct. per år, og set over de sidste 10 år er intensiteten faldet med 2,9 pct. per år. Figur 16: Endeligt energiforbrug og energiintensitet i fremstillingserhvervene Note: Energiintensiteten er beregnet i forhold til udviklingen i bruttoværditilvæksten Kilde: Energistatistik 2015 og Nationalregnskabet 22
Analyser 16 af udviklingen de sidste 10 år viser, at et fald i energiintensiteten i denne periode til dels kan skyldes strukturforskydninger mellem brancherne, dvs.at væksten i produktionsværdien har været større i brancher med lav energiintensitet end i brancher med høj energiintensitet. Når der korrigeres for dette, er faldet i energiintensiteten ca. 2,1 pct. per år. Det er væsentlig over det forventede niveau i en situation uden virkemidler eller prisstigninger (den autonome udvikling), som af eksperter og i litteraturen skønnes at være mellem 0,5 og 0,8 pct. per år. Forskellen mellem den faktiske reduktion i energiintensiteten på ca. 2,1 pct./år og en autonom forbedring på 0,8 pct./år over perioden 2005-2014 svarer reduktion af energiforbruget med ca. 12 PJ i 2014. Omkostninger ved energieffektiviseringer Realisering af energieffektiviseringer kræver normalt ekstrainvesteringer i mere energieffektive teknologier og løsninger. Derudover kan der være støtteomkostninger i forbindelse med de forskellige virkemidler. Disse engangsomkostninger skal vejes op imod lavere energiudgifter i hele levetiden af teknologien eller løsningen. Herudover kan der være en række positive sideeffekter i forhold af bedre komfort, lavere vedligeholdelsesomkostninger, osv. De forskellige omkostningselementer og de lavere energiudgifter og andre effekter indgår med forskellig vægt såvel i opgørelsen af de samfundsøkonomiske og de privatøkonomiske omkostninger. Beregninger af omkostninger til energieffektiviseringer vil være et af resultaterne af den igangsatte analyse af rammerne for den fremtidige energispareindsats. Samfundsøkonomi Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en opdateret vurdering af de samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med de fleste virkemidler eller indsatsområder. I 2008 udførte EA Energianalyse m.fl. en uafhængig evaluering af den samlede energispareindsats 17. Som led heri blev der gennemført en samfundsøkonomisk vurdering af syv af de centrale virkemidler. Resultaterne af EA's samfundsøkonomiske analyse heraf fremgår af figur 17, som viser at de analyserede tiltag bort set fra energimærkningen af bygninger var samfundsøkonomisk attraktive. 16 Analyse af udviklingen i erhvervenes energiforbrug og energiintensiteten, Udkast, Energistyrelsen, Februar 2017 17 En vej til flere og billigere energibesparelser, Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter, Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, 12. december 2008 23
Figur 17: Nøgletal for samfundsøkonomiske omkostninger i 2008-evaluering Note: Værdien 1 svarer til, at omkostningerne per sparet kwh svarer til den samfundsøkonomiske energipris. I den samfundsøkonomiske energipris er medregnet miljøeffekt men ikke forsyningssikkerhed. Bemærk at data i en række tilfælde er usikre. Kilde: En vej til flere og billigere energibesparelser, Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter, Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, 12. december 2008 I forhold til energiselskabernes energispareindsatser er der også i de efterfølgende uafhængige evalueringer 18, som blev afsluttet i2012 og 2015, gennemført samfundsøkonomiske vurderinger. Med udgangspunkt i Deloittes samfundsøkonomiske beregningsmetoder viste evalueringen fra 2015 19, at der for det gennemsnitlige projekt var en samfundsøkono- 18 Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter, EA Energianalyse, Niras og Viegand&Maagøe, 2012 Evaluering af energiselskabernes energispareindsats, Deloitte og Grontmij, marts 2015 http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/lovgrundlag-kontrolresultater/evalueringer 19 Evaluering af energiselskabernes energispareindsats, Deloitte og Grontmij, marts 2015 http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/lovgrundlag-kontrolresultater/evalueringer 24
misk nettofordel pr. sparet kwh på tværs af husholdninger og erhverv. Dette dækker over et overskud af indsatsen i forhold til erhverv og den offentlige sektor og et lidt mindre underskud af indsatsen overfor husholdninger. Støtteomkostninger Energiselskabernes omkostninger i forbindelse med opnåelse af energibesparelserne har været stigende, således som det fremgår af figur 18. De samlede omkostninger i 2015 udgjorde ca. 1,6 mia. kr., hvilket er højere end det loft på samlet 1,5 mia. kr. per år, som blev forudsat i energiaftalen fra 2012. Som led i PSOaftalen af 17. november 2016 blev det årlige energisparemål for perioden 2016-2020 reduceret fra 12,2 PJ/år til 10,1 PJ/år. Det kan medvirke til, at holde omkostningerne inden for den aftalte ramme Figur 18: Udviklingen i energiselskabernes energispareomkostninger Note: Figuren viser energiselskabernes samlede omkostninger per sparet kwh første års besparelse. Udover direkte og indirekte tilskud til forbrugerne, indgår også omkostninger til administration, kvalitetssikring mv. samt evt. fortjeneste hos aktører mv. Hvis energibesparelserne har en levetid på f.eks. 10 år er omkostningerne per sparet kwh over levetiden en 1/10-del af det viste. Kilde: Energitilsynet og Energistyrelsen Nedenstående tabel indeholder en oversigt over de væsentligste støtteomkostninger til energieffektiviseringsinitiativer. Der er alene medtaget omkostninger, som optræder på finansloven og omkostninger, som afholdes af forbrugerne via bindende ordninger. Udover disse omkostninger til initiativerne, afholder forbrugerne (husholdninger og virksomheder) investeringerne (minus evt. tilskud) i forbindelse med realiseringen af de konkrete energispareprojekter. 25
Tabel 5: Oversigt over aktuelle støtteomkostninger til energieffektivisering Aktivitet Finansiering Årlig omkostning Mio. kr. Energiselskabernes energispareindsats Omkostningerne afholdes af de enkelte net- 1.500 aftalt frem til 2020 og distributionsselskaber, som finansierer disse via af et tillæg til nettariffer Energimærkning af bygninger Begningsejerne betaler for energimærkningen Ca. 200 Energisyn store virksomheder (ca. 550 virksomheder) Virksomhederne betaler for gennemførelse af energisyn Ca. 80 (Kun hver fjerde år) BedreBolig 2013-2016 Finanslovbevilling 12,5 Energisparesekretariat 2014- Finanslovbevilling 10 2017 Målrettet PSO-lempelse Finanslovbevilling 185 EE-indsats via energisparebidraget Finanslovsbevilling - energireserven Ca. 60 (en lang række mindre aktivi- teter, herunder information mv.) Kilde: Energistyrelsen Som det fremgår afholdes hovedparten af støtteomkostningerne af forbrugerne enten via energipriserne (tarifferne) eller som brugerbetaling (energimærkning, energisyn). Energieffektiviseringer, som reducerer energiforbruget, vil alt andet lige medføre et mindre provenu fra energiafgifterne. Ved energibesparelser i erhvervene, hvor afgifterne er lave, er provenutabet per sparet enhed begrænset. Ved energibesparelser i husholdninger og til opvarmning er provenutabet væsentligt større. Virkninger og konkurrenceevne og eksport De store energieffektiviseringer, som er opnået såvel i bygninger som i erhvervene siden midten af 1970 erne, har medvirket til, at Danmark i dag er et af de mest energieffektive lande i EU. En ny undersøgelse 20 viser, at den større energieffektivitet i erhvervene betyder en konkurrenceevnefordel for danske virksomheder i form af lavere energiudgifter i forhold til konkurrenterne i andre lande. 20 Energiudgifter og konkurrenceevne 2016, Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Energistyrelsen, 26
Danske virksomheder besidder betydelige styrkepositioner i forhold til energieffektive produkter og løsninger. Dette afspejler sig i en betydelig eksport af energieffektiviseringsteknologier. En øget fokus på energieffektivisering globalt og i EU vil derfor være af stor betydning for dansk erhvervsliv. Figur 19: Industriens relative energiudgifter i Danmark og udlandet Kilde: Energiudgifter og konkurrenceevne 2016, Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Energistyrelsen, 4. Rammer for fremtidig energieffektiviseringsindsats Sammenhæng mellem VE og EE Da VE-andelen er et relativt mål for forholdet mellem VE-forbruget og det samlede energiforbrug, medfører energieffektivisering, som begrænser energiforbruget, alt andet lige en forøgelse af VE-andelen. En omkostningseffektiv strategi til at nå målet om 50 pct. VE i 2030 må forventes at bestå af en kombination af fortsat energieffektiviseringer og fortsat udbygning med vedvarende energi. Samtidig kan udbygningen med vedvarende energi kombineret med elektrificering i sig selv betyde en øgning af energieffektiviteten. Det gælder f.eks. ved etablering af varmepumper og ikke mindst i forbindelse med elbiler. 27
Energieffektivisering bør prioriteres, hvis de samfundsøkonomiske omkostninger hertil er lavere end de samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning med vedvarende energi. I denne sammenligning skal medregnes de langsigtede effekter, og alle de afledte virkninger og omkostninger, herunder de positive effekter af at reducere energiforbruget og eksternaliteter i forbindelse med energiforsyning. Potentialer for energieffektivisering Som det fremgår af afsnit 2 viser en række internationale analyser, at der globalt og i EU fortsat er betydelige rentable potentialer for energieffektivisering inden for alle sektorer og anvendelsesområder. Ifølge analyserne drives potentialet bl.a. af, at der hele tiden opstår nye tekniske muligheder for energieffektivisering, og at priserne på de energieffektive teknologier løbende reduceres. IEA s Energy Efficiency Market Report 2016 21 viser som eksempler, at omkostningerne ved LED-belysning er reduceret meget kraftigt over en kort årrække, og at prisen for køle/frysprodukter er reduceret samtidig med at energieffektiviteten er øget kraftigt. Der er også en række markedsfejl, eksternaliteter mv. som gør, at energieffektiviseringer, der umiddelbart er rentable for samfundet og ofte også for brugerne, ikke realiseres. Potentialerne for effektiviseringer i analysen knytter sig såvel til reduktion af forbruget gennem anvendelse af mere effektive teknologier, som til omlægningen af energiforsyningen. Omfanget af det samfundsøkonomiske potentiale for energieffektiviseringer i Danmark analyseres i den igangsatte analyse af rammerne for den fremtidige energieffektviseringsindsats. Som led heri etableres et mere systematisk og opdateret datagrundlag om de marginale ekstrainvesteringer i forbindelse med energieffektiviseringer inden for alle de forskellige områder. Før disse analyser er afsluttet, kan der ikke siges noget mere præcist om potentialer og marginalomkostningerne i forbindelse med energieffektivisering, og dermed om balancen mellem energieffektivisering og udbygning med vedvarende energi i forbindelse med opfyldelse af målsætningen om 50 pct. VE i 2030 og mål om fossil uafhængighed i 2050. Alle omkostningselementer og sideeffekter skal indgå i opgørelsen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved energieffektivisering og forsyning med vedvarende energi. Grundlaget for at opgøre de samfundsøkonomiske marginalomkostninger i forbindelse med yderligere energibesparelser, er viden om de tekniske meromkostninger, dvs. om de marginale ekstra investeringer i de energieffektive løsninger, kombineret med omkostningerne til virkemidler mv. Boks 1 og 2 indeholder nogle eksempler på potentialeopgørelser, som er gennemført i andre sammenhænge. Disse eksempler skal tages med forbehold, bl.a. som følge af, at der normalt ikke indgår overvejelser om hvilke virkemidler, der er nød- 21 Energy Efficiency Market Report 2016, IEA 2016 28