Beskæftigelsesplan 2017 Nordfyns Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen 24. november 2016
Indhold Forord... 2 Udfordringer... 3 Mål 2017... 4 Strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats... 5 Reformer... 6 Tillæg: Fælles Fynsk Beskæftigelsesindsats... 8 Indledning... 8 Fælles fokusområder i 2017... 8 Samarbejdet med virksomhederne... 8 Indsatsen for at få og fastholde de unge i uddannelse... 9 Integrationsopgaven i kommunerne... 10 Bilag: Buget for arbejdsmarkedsområdet 11 1 Beskæftigelsesplan 2017
Forord I maj 2016 modtog næsten 22 pct. af den nordfynske befolkning i alderen 16-66 år offentlig forsørgelse. Samtidig bevæger vi os hastigt mod en fremtid med en reduceret arbejdsstyrke, hvor virksomhederne forventeligt vil få svært ved at rekruttere de medarbejdere, de har behov for. Vi skal derfor være dygtige til at imødegå en situation, hvor virksomhedernes vækst og udviklingsmuligheder risikerer at blive bremset af manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det kan vi gøre ved at arbejde på at øge arbejdsudbuddet, og ved at uddanne de unge og opkvalificere de ledige til job indenfor nuværende og fremtidige mangelområder. Nordfyns Kommune har vedtaget en ambitiøs investeringsstrategi, Flere i job og uddannelse for årene 2015 2018, der netop søger at imødegå denne udfordring. Strategien berører samtlige målgrupper i jobcentret og har til formål at medvirke til, at flere ledige nordfynske borgere kommer i job eller uddannelse. Målet er at flytte ekstra 395 helårspersoner fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse inden udgangen af 2018. Midlet er en tidlig, aktiv, sammenhængende og virksomhedsrettet indsats for målgrupperne, der er intensiveret via en investering på i alt ca. 24 mio. kr. i årene 2015 2018 til øgede personaleressourcer såvel internt i kommunen som eksternt hos private leverandører med det formål at skærpe indsatsen for at flytte borgere fra ledighed til selvforsørgelse. Bag investeringsstrategien ligger en risiko for en mulig beregnet udgiftsstigning fra 2018 på ca. 36 mio. kr. årligt som følge af omlægning af kommunernes medfinansiering af forsørgelsesudgifter til borgere, omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Fra 2016 er statens refusion størst tidligt i forsørgelsesforløbet og aftrappes til laveste niveau, når der er gået 52 uger med offentlig forsørgelse. Målgrupper Måleudgangspunkt Reduktion Måltal dec. 2018 okt. 2015 Jobparate 499-146 353 Unge ledige 202-43 159 Sygemeldte 481-162 319 Flygtninge 156-24 132 Udsatte voksne i alt 502-20 482 Total 1.840-395 1.445 Kilde: www.jobindsats.dk Vi anser udfordringen med ledigheden i kommunen og virksomhedernes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft for en fælles udfordring på tværs af de kommunale enheder. Vi vil derfor i fællesskab med interne og eksterne samarbejdspartnere forsøge at løse opgaven til fælles bedste. Beskæftigelsesplanen lægger sig i forlængelse af Nordfyns Kommunes Vision 2021. Kim Johansen Formand for Arbejdsmarkedsudvalget 2 Beskæftigelsesplan 2017
Udfordringer I Nordfyns Kommune er beskæftigelsesindsatsen baseret på at løse vores kerneopgave: At medvirke til at ledige kommer i arbejde og at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de efterspørger. Vi har bl.a. fokus på følgende udfordringer: Jobparate/ sygemeldte Udfordring Indsats Målsætning De lediges kompetencer matcher ikke altid virksomhedernes efterspørgsel Langtidsledighed/- sygdom udgør en trussel for arbejdsmarkedstilknytningen Screening for behov for opkvalificering Kvalitet i kontaktforløbet i samarbejde med a- kasserne Forebygge sygemelding Virksomhedsrettet indsats Hurtigst mulig stabil tilknytning til arbejdsmarkedet efter ledighed eller sygdom Frafald fra uddannelse Tidlig, forebyggende Uddannelse er nøglen til Størstedelen af de unge indsats stabil tilknytning til arbejds- ledige har problemer ud- Virksomhedskontakt markedet derfor skal alle Unge over ledighed, der vanskeliggør uddannelse/ job Kvalitet i afklaring og forberedelse til uddan- unge gennemføre en uddannelse evt. på særlige nelse vilkår Støtte under uddannelse Evt. parallelindsatser Mange har komplekse Tidlig, individuel, tvær- Langvarigt ledige skal gen- Aktivitetsparate problemstillinger Mange har lang anciennitet på offentlig forsørgelse faglig og koordineret indsats Borgeren støttes i at tage ansvar for eget liv indtræde på arbejdsmarkedet evt. på særlige vilkår og opleve at genvinde mest-ringen af egen livssitu- Indsatserne skal altid ation pege frem mod arbejdsmarkedet Integration For få i målgruppen får hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet Virksomhedsrettet aktivering og gode jobmatch Uddannelse til de unge Alle skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Bredt samarbejde Virksomhederne kan ikke Udbygget virksomheds- Virksomhederne får den Virksomheder altid få den arbejdskraft, de efterspørger service Opkvalificering af ledige/ medarbejdere Samarbejde om jobord- arbejdskraft, de efterspørger Virksomhederne medvirker ved opkvalificering/ job- ninger træning af ledige 3 Beskæftigelsesplan 2017
Mål 2017 Nordfyns Kommune tager ved opfølgningen af indsatserne i 2017 udgangspunkt i de målsætninger, der er knyttet til kommunens Investeringsstrategi 2015 2018, Flere i job og uddannelse. Eftersom målene i investeringsstrategien omfatter intentionerne i ministerens mål, opstilles der ikke måltal for de enkelte ministermål, men for de målgrupper, der indgår i Investeringsstrategien. Ministermål 1: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Mål afledt af Nordfyns Kommunes Investeringsstrategi 2015-2018: Antallet af offentligt forsørgede i alt skal reduceres med 132 fuldtidspersoner fra december 2016 til december 2017 Ministermål 2: Flere unge skal have en uddannelse Mål afledt af Nordfyns Kommunes Investeringsstrategi 2015-2018: Antallet af unge uddannelseshjælpsmodtagere skal reduceres med 53 fuldtidspersoner fra december 2016 til december 2017 Ministermål 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde Mål afledt af Nordfyns Kommunes Investeringsstrategi 2015-2018: Antallet af udsatte ledige, der modtager kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse skal reduceres med 7 fuldtidspersoner fra december 2016 til december 2017 Ministermål 4: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Mål afledt af Nordfyns Kommunes Investeringsstrategi 2015-2018: Antallet af personer, der modtager integrationsydelse, skal reduceres med 8 fuldtidspersoner fra december 2016 til december 2017 Alle målinger foretages i Beskæftigelsesministeriets www.jobindsats.dk. Note: De faktiske og endelige måltal for 2017 kan først fastsættes, når der i Jobindsats.dk foreligger tal for udgangspunktet, dvs. december 2016. 4 Beskæftigelsesplan 2017
Strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats Nordfyns Kommunes jobcenter vil i 2017 fortsætte sin målrettede ambition om at blive et af Danmarks bedste jobcentre til at støtte ledige i hurtigst muligt at blive selvforsørgende via job eller uddannelse og til at bistå virksomheder med at rekruttere og fastholde medarbejdere. Vores indsats tager afsæt i disse grundprincipper: En individuel, helhedsorienteret og tværfaglig indsats Borgeren står i centrum og er aktiv medvirkende i sin egen sag. Indsatserne tilrettelægges i et helhedsorienteret perspektiv med nødvendig inddragelse af relevante interne og eksterne aktører og har et tydeligt arbejdsmarkedsrettet sigte. En virksomhedsrettet indsats De lediges behov for arbejde skal forenes med virksomhedernes behov for arbejdskraft. Vi skal have indsigt i virksomhedernes behov og fokus på at sikre det rette match. Opkvalificering er målrettet arbejdsmarkedets efterspørgsel, og Jobcentret skal arbejde for at være en naturlig og attraktiv samarbejdspartner for de lokale virksomheder. En aktiv indsats Jobcentret afgiver relevante tilbud til den enkelte ledige på baggrund af pågældendes behov og situation. Vi lægger vægt på en aktiv indsats, afstemt efter målgruppe, og en høj aktiveringsgrad. En tidlig, forebyggende indsats Vi har fokus på hurtig tilbagevenden og aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med ledighed og sygemelding. Komplekse problemstillinger skal identificeres tidligt via screening og løses ud fra en helhedsorienteret, tværfaglig indsats. Kompetenceudvikling Målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne i Jobcentret skal styrke og optimere indsatserne til borgernes og virksomhedernes bedste. En innovativ kontekst og samskabelse i praksis Nordfyns Kommune har innovation på dagsordenen såvel i forhold til sine overordnede visioner som i det daglige arbejde. Indsatsen på beskæftigelsesområdet vil derfor også være præget af innovative tiltag med det formål hele tiden at forbedre resultaterne. Samskabelse med samarbejdspartnere og interessenter skaber grobund for et godt samarbejde og nødvendig fornyelse af indsats og initiativer i praksis. 5 Beskæftigelsesplan 2017
Reformer Beskæftigelsesområdet er præget af store forandringer og hyppige politiske ændringer og reformer. De stiller store krav til kvalitet, hastighed og timing i jobcentrenes omstillings- og implementeringsindsats. De senere års reformer på beskæftigelsesområdet sætter i høj grad rammerne for de indsatser, der leveres i Jobcentret. Reformerne bliver til lovgivning, der incitamentstyrer og har derfor en afgørende medbetydning både for indsatsen som sådan og for udviklingen i antallet i de enkelte målgrupper herunder for bevægelser mellem målgrupperne. Førtidspensions- og fleksjobreformen (2013) Reformen var en reaktion mod et stigende antal førtidspensioneringer og dermed en voksende andel af befolkningen, der stod udenfor arbejdsmarkedet på varig offentlig forsørgelse. Intentionerne bag reformen var: Flest muligt skal i ordinær beskæftigelse Flest muligt skal være selvforsørgende Færrest muligt skal være på varig, passiv forsørgelse Grundtanken bag reformen var at sætte fokus på den enkelte lediges ressourcer og muligheder for udvikling og begrænse tilgangen til førtidspension. Derfor indførtes de tværfaglige ressourceforløb og fleksjob med lavt timetal. Reformen har betydet et markant fald i tilgangen til førtidspension og en tilsvarende stigning i antallet af fleksjobforløb, herunder fleksjob med lavt timetal samt i de 1-5-årige ressourceforløb. Der investeres, kort sagt, i en indsats over tid for at udvikle hel eller delvis selvforsørgelse og undgå passiv forsørgelse. Kontanthjælpsreformen (2014) Kontanthjælpsreformen var en reaktion mod et stadigt stigende antal kontanthjælpsmodtagere, herunder et stigende antal unge, og en tendens til at forløbene blev stadig mere langvarige. Intentionerne bag reformen var: Unge skal i uddannelse Borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav om, at de skal i job eller arbejde for deres ydelse Udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet Med reformen indførtes ydelsen uddannelseshjælp for unge under 30 år, der ikke havde en kompetencegivende uddannelse. Nyttejob blev oprettet, så jobparate kunne arbejde for deres ydelse og aktivitetsparate skulle i højere grad have en tværfaglig indsats og som minimum tilknyttes en mentor. De unge bliver således mødt med krav om at gå i uddannelse, de jobparate voksne med krav om at gå i job eller arbejde for deres ydelse, mens de aktivitetsparate modtager en indsats, tilrettelagt netop deres udfordringer med henblik på udvikling mod indtræden på arbejdsmarkedet, evt. på særlige vilkår. Sygedagpengereformen (2014/2015) Sygedagpengereformen skulle sikre sygemeldte økonomisk sikkerhed under hele den periode, hvori de er uarbejdsdygtige pga. sygdom. Til at sikre dette, indførtes jobafklaringsforløb, der har tilknyttet en tidsubegrænset ydelse for de sygemeldte, der efter 5 måneder ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter de gældende regler. Sygemeldte, der overgår til jobafklaringsforløb, får deres sag forelagt et tværfagligt team, der kommer med anbefalin- 6 Beskæftigelsesplan 2017
ger til indsats, der skal hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden blev indsats og opfølgning fremrykket med reformen, og en ny kategorisering har muliggjort, at de forventelig korterevarende sager får indsats, målrettet hurtig tilbagevenden til arbejde, mens opfølgningsressourcerne fokuseres på risikosagerne. Reformen har betydet et fald i antallet af sygedagpengesager og en stigning i antallet af jobafklaringsforløb. Beskæftigelsesreformen (2015/2016) Reformen er målrettet forsikrede ledige og har til formål at give de ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der ruster den enkelte til varig beskæftigelse og forebygger langtidsledighed. Reformen har desuden fokus på styrket service til virksomhederne, så de får den arbejdskraft, de efterspørger, og styrket samarbejde mellem jobcentre og a-kasser i fælles samtaleforløb. Reformen indebærer en omlægning af den hidtidige indsats for de forsikrede ledige med nye regler for uddannelsesløft, aktivering og samtaleforløb, der i fællesskab har til hensigt at højne kvaliteten i og effekten af indsatsen. Ændringer i integrationsloven (2015/2016) Flygtninge og familiesammenførte modtager fremover den lavere integrationsydelse fremfor som tidligere kontanthjælp. Dette skal skærpe incitamentet til at lære dansk og træde ind på arbejdsmarkedet. Denne målsætning underbygges af to- og trepartsaftaler fra marts 2016, der yderligere skal fremskynde målgruppens kontakt til arbejdsmarkedet og processen mod selvforsørgelse. Jobreform fase 1 aftale om kontanthjælp (2016) Baggrunden for reformen er et ønske om at styrke incitamentet til at arbejde fremfor at modtage kontanthjælp. Med reformen indføres et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser i alt. Herved bliver gevinsten ved at arbejde også få timer forholdsvis større. Desuden indføres en 225-timers regel, der indebærer, at kontanthjælpsmodtagere, der kan, skal arbejde mindst 225 timer inden for et år for at oppebære den fulde ydelse. Dette skal sikre tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden ændres retten til ferie fra 5 til 4 uger efter at have modtaget offentlig ydelse i 12 måneder. Reformen omfatter modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Refusionsomlægning (2016) Mens det hidtidige refusionssystem har været afhængigt at ydelsestype, foranstaltning og til dels varighed på ydelsen, indføres nu et kommunalt udligningssystem, der er ens på tværs af ydelser, uagtet indsats og alene baseret på varighed. Konkret betyder det, at kommunen modtager højest refusion af forsørgelsesudgiften i begyndelsen af et ledighedsforløb og at dette tilskud falder over tid. Dette system har til hensigt at skærpe kommunernes fokus på at iværksætte de foranstaltninger, der hurtigt får den ledige ind på arbejdsmarkedet og i varig selvforsørgelse. Refusionsomlægningen er baggrund for den politiske vedtagelse af Nordfyns Kommunes Investeringsstrategi 2015-2018. Nyt dagpengesystem (2017) 1. januar 2017 træder et nyt dagpengesystem i kraft med bl.a. øgede muligheder for at optjene ret til at forlænge perioden med dagpenge. Desuden indføres tre karensdage og dimittendsatsen nedsættes. Gennemgående er det hensigten på tværs af disse reformer og lovændringer at øge arbejdsstyrken og begrænse antallet af offentligt forsørgede mest muligt. 7 Beskæftigelsesplan 2017
Tillæg: Fælles Fynsk Beskæftigelsesindsats Indledning Der ses en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i Danmark i disse år, det gælder også på Fyn. Men kommunerne står stadig overfor en lang række af udfordringer, herunder også udfordringer, der går på tværs af kommunegrænserne. De fynske kommuner under RAR-Fyn 1 har på beskæftigelsesområdet formået at skabe et godt og solidt samarbejde såvel politisk som administrativt. Det Fælles Fynske Beskæftigelsesforum, der består af formændene i de fynske udvalg for beskæftigelsesindsatsen har etableret et tæt samarbejde om de udfordringer, kommunerne er fælles om. Som et led i samarbejdet udarbejdes der hvert år et fælles tillæg til kommunernes individuelle beskæftigelsesplaner. I tillægget sættes fokus på de fælles udfordringer og de tiltag, der iværksættes for at imødegå disse. Fælles fokusområder i 2017 Samarbejdet mellem kommunerne vil i 2017 fortsat sætte fokus på 3 centrale områder. Samarbejdet med de fynske virksomheder Indsatsen for at få flere unge til at starte, og gennemføre, en uddannelse Integrationsopgaven i kommunerne. Dette tillæg vil kort beskrive eksempler på tiltag, der er i gang, tiltag der er på vej og områder, der skal yderligere fokus på i 2017. Samarbejdet med virksomhederne Samspillet med de fynske virksomheder er essentielt for beskæftigelsesindsatsen. Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft, hvis den positive udvikling på arbejdsmarkedet skal fortsætte. Samtidig er der behov for, at der i fællesskab skabes plads til de fynboer, der i dag befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet. Rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft. De fynske kommuner har i flere år arbejdet sammen omkring virksomhedssamarbejdet. Byg til vækst, hvor kommunerne arbejder sammen om at skaffe kvalificeret arbejdskraft til de igangværende og kommende bygge- og anlægsprojekter er et eksempel på dette samarbejde. Byg til vækst har senest faciliteret en serviceaftale for rekruttering til Odense Letbane-projektet. Et andet eksempel på det fynske samarbejde er Jobmesse Fyn som hvert år giver de fynske jobsøgende og de fynske virksomheder en mulighed for at mødes og skabe kontakt. I de seneste år har de fynske uddannelsesinstitutioner også været at finde på messen, for at gøre opmærksom på nødvendigheden og mulighederne for uddannelse. I 2016 blev de fynske kommuners 10. klasser som et nyt initiativ inviteret med på jobmessen. Det fælles rekrutteringsarbejde blev i 2016 styrket ved indgåelse af aftalen om Rekrutteringsservice Fyn. 1 Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø 8 Beskæftigelsesplan 2017
Rekrutteringsservice Fyn er én indgang til de fynske jobcentre for virksomhederne og sikrer, at alle virksomheder på Fyn får samme koordinerede og strukturerede hjælp til rekruttering af arbejdskraft. Med Rekrutteringsservice Fyn kan den enkelte virksomhed selv vælge hvilket jobcenter, der tages kontakt til i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft. Det jobcenter, der får første kontakt påtager sig tovholderfunktionen og er ansvarlig for den videre dialog og service. Rekrutteringsservice Fyns servicemål er: Indenfor én arbejdsdag er der skabt dialog med virksomheden Indenfor 3 arbejdsdage præsenteres de bedst egnede kandidater Alle ordinære jobordrer skal besættes Der søges bredt på tværs af kommunegrænser for at sikre den bedste fynbo til jobbet, men hvor det ikke er muligt samarbejdes med landets øvrige jobcentre og Workindenmark for at sikre at virksomhedernes behov for arbejdskraft opfyldes. Kompetenceudvikling af de ledige En af udfordringerne kommunerne står overfor er, at det ikke altid er muligt at matche de ledige med de jobåbninger, der findes. De fynske kommuner arbejder sammen om at opkvalificere arbejdsstyrken, så det matcher det aktuelle arbejdsmarked. Eksempler herpå er forløb som Byggepladsen og Fynboer der gnistrer. Der er også etableret et konkret samarbejde med en virksomhed om at uddanne et større antal ledige til svejsere. I 2017 vil der fortsat være fokus på fælles opkvalificering af ledige indenfor området, hvor der er behov for arbejdskraft. Rekrutteringsservice Fyns styregruppe vil være opmærksomme på særlige opkvalificeringsbehov, der afdækkes i kontakten med virksomhederne, og vil gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om relevante uddannelses- og opkvalificeringsforløb. Kompetenceudvikling af medarbejdere Beskæftigelsesområdet har gennem de senere år været udsat for flere store reformer og lovændringer. De mange ændringer kræver, at medarbejdere og ledere i kommunerne er omstillingsparate og gode til at tilegne sig ny viden. Da kommunerne står overfor de samme udfordringer, hver gang lovgivningen ændrer sig, er der opbygget gode erfa-netværk på tværs af kommunerne indenfor de forskellige fagområder, hvor der sker vidensdeling, og hvor aktuelle problemstillinger kan drøftes. Samtidig er kommunerne opmærksomme på mulighederne for fælles kompetenceudvikling af medarbejdere. Senest har de fynske kommuner i samarbejde med a-kasserne via midler fra Kompetencefonden kørt to omfattende opkvalificeringsforløb; et for virksomhedskonsulenter og andre, der har kontakt med virksomhederne og et forløb for de medarbejdere, der gennemfører fællessamtalerne med de forsikrede ledige. Indsatsen for at få og fastholde de unge i uddannelse En af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer er at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. De fynske kommuner står overfor de samme udfordringer i forhold til at sikre den målsætning. Udfordringerne er bl.a.: Erhvervsuddannelsesreformen, hvor der stilles krav om et vist karaktergennemsnit forud for optagelse på en erhvervsuddannelse. Det kan betyde, at der er unge, der ikke kan gå direkte i en ungdomsuddannelse uden et opkvalificerende forløb. 9 Beskæftigelsesplan 2017
Manglen på praktikpladser kan betyde, at nogle unge falder fra eller helt fravælger en erhvervsuddannelse. Mange uddannelser har kun optag 1 eller 2 gange om året. Det kan være en udfordring at sikre og fastholde/time de unges motivation, så det passer med optagelsestidspunkterne. De fynske kommuner samarbejder om at imødekomme disse og andre udfordringer i forhold til at få de unge gennem en uddannelse. Der er forskellige uddannelsestilbud i de forskellige fynske kommuner og der er behov for, at der fortsat arbejdes sammen om f.eks. brobygningsforløb, der kan gøre de unge klar til at starte ordinær uddannelse. Et eksempel herpå er Uddannelsesbroen, hvor 5 fynske kommuner har samarbejdet med 4 erhvervsskoler om et studieforberedende forløb. Der vil være fokus på at lave partnerskabsaftaler og fælles forløb der tilpasses de lokale behov på tværs af de fynske kommuner. Manglen på praktikpladser er en anden udfordringer kommunerne vil samarbejde om. Kommunerne vil i kontakten med virksomhederne have fokus på mulighederne for at skaffe flere praktikpladser. Det kan f.eks. være ved at tænke lære- og uddannelsespladser ind i de større offentlige byggerier eller ved kampagneaktiviteter i regi af Rekrutteringsservice Fyn. Integrationsopgaven i kommunerne Kommunerne står over for en historisk stor udfordring med at modtage og integrere de mange nye flygtninge og familiesammenførte, der forventes at komme til Fyn i de kommende år. På trods af en fælles opfattelse af en vellykket integration går gennem arbejdsmarkedet, må det erkendes, at der fortsat er et potentiale for at øge den virksomhedsrettet indsats i flere af de fynske kommuner. Med den nye integrationslovgivning, hvor de nye borgere som udgangspunkt mødes som jobparate, hvor integrationsperioden afkortes og hvor tidlig virksomhedsrettet indsats bliver et krav til kommunerne, er der behov for at de fynske kommuner arbejder sammen. Generelt er der behov for vidensdeling og sparring omkring nye initiativer på området. 5 fynske kommuner; Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Odense og Svendborg, har hver i sær fået tilsagn om proces - og projektstøtte til at udvikle den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Det er oplagt i den forbindelse at udnytte den fælles viden og de erfaringer, de 5 kommuner får disse projekter, i det fælles fynske samarbejde. Danskundervisningen skal i langt højere grad tilrettelægges fleksibelt og under hensyn til virksomhedernes behov. De fynske kommuner kan arbejde sammen om gode samarbejdsaftaler med sprogudbyderne og drage nytte af hinandens erfaringer. Der kan i fællesskab skabes et større fokus på den arbejdsmarkedsrettede sprogundervisning. Et andet væsentligt område, hvor de fynske kommuner kan samarbejde er omkring udbredelsen af den nye IGU (integrationsgrunduddannelse) for den del af målgruppen, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. IGU er et helt nyt redskab, og de fynske kommuner kan med fordel arbejde sammen om, i samspil med de faglige organisationer, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, at arbejde for at IGU en udvikles og anvendes, så det giver målgruppen den faglige ballast, der skal til at begå sig på det danske arbejdsmarked. Det kan f.eks. være koordinering af rekruttering til AMU-kurser til målgruppen eller fælles kampagneaktiviteter overfor virksomhederne. Tillægget er konkendt i Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum 14. september 2016. 10 Beskæftigelsesplan 2017
Budget 2017 11 Beskæftigelsesplan 2017