Rejsebrev fra udvekslingsophold

Udveksling til (land): Bulgarien Navn: Lina Lindgaard E-mail: lindgaard_lin@yahoo.dk Tlf. nr. 60652820 Evt. rejsekammerat: Selma Dahl, Næstved Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: JCVU Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Holdnummer: 06IX Værts-institution/Universitet: Plovdiv College of Medicine Praktikplads/Hospital: Saint George hospital Speciale: Voksenafdelinger: Nyremedicinsk, hæmodialytisk, kirurgisk, kardiovaskulær, gynækologisk, intensiv samt blodbanken og psykiatrisk hospital. Børneafdelinger: Intensiv neonatal, kirurgisk, lungemedicinsk, cancer samt føde- og barselsgangen. Udvekslingsperiode: 03.03.08 14.03.08

Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Da jeg var ca. halvvejs i studiet fik jeg en voldsom trang til at prøve noget udfordrende og anderledes. Jeg faldt over den internationale hjemmeside om udveksling og begyndte at læse rejsebrevene. De inspirerede mig til at sende en ansøgning. Jeg ser det som et privilegium at få lov at rejse ud og observere en anden kulturs sundhedssystem. Ved at sammenligne deres sundhedssystem med vores danske, forventer jeg at opnå større forståelse for, hvor gode midler vi har i Danmark. Desuden håber jeg på, at blive mere bevidst om vores danske sygeplejeværdier samt egne personlige værdier for den sygepleje jeg ønsker at udøve. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Jeg synes det var meget interessant at læse de forskellige rejsebreve. Jeg sværmede om Rumænien og Bulgarien pga. deres store forskellighed fra Danmark. Jeg have lyst til at opleve kontraster og få sat sygeplejen i perspektiv. Jeg tog kontakt til et par stykker som havde været i Bulgarien. Efter deres personlige beretninger var jeg ikke i tvivl om gerne at ville på udveksling til Bulgarien. Bulgarien lød som et fattigt, kontrastfyldt og spændende land, hvor et udvekslingsophold helt sikkert ville give brugbare oplevelser med i bagagen til gavn for mit kommende virke som sygeplejerske.

Praktisk forberedelse MRSA-test hos lægen før og efter. Svar tager 10 dage (se evt. www.sundhedsstyrelsen.dk) Det anbefales at tage hepatitis B, men det er ikke et must for at tage af sted Jeg søgte stipendium gennem DSR og var heldig at få 3000 kr (se http://www.dsr.dk/dsr/upload/3/0/0/ansoegningsskema_marts_2007_07-37.pdf ) Jeg vil anbefale at købe flybillet gennem Pinguin Travel på www.flybulgarien.dk Billetten kostede 2380 kr, og vi fløj direkte fra Kastrup til Plovdiv på gode tidspunkter Jeg tegnede en rejseforsikring gennem Europæisk til 285 kr. Veksel til Leva hjemmefra, da de kun tager visa få steder Afhængig af hvor meget man køber med hjem af tøj, specialiteter, gaver og souvenirs, vil jeg mene, at 1500-2500 kr. er passende til mad, taxa og lommepenge Hvis du skriver til Nikolay, hvornår du ankommer til lufthavnen, så sender han en pedel fra skolen til at hente dig i bil Medbring lidt havregryn, brød, frugt eller andet til morgenmad den første dag, da supermarkedet ligger et godt stykke fra kollegiet Husk lommeletter, da der ikke altid er toiletpapir på de offentlige toiletter Tag gerne din bærbare computer med da der er mulighed for internet forbindelse. Det var hyggeligt at vise hinanden billeder af vores familie og kort over hvor vi boede Tag evt. også noget særligt dansk med til at dele ud fx lakrids Evt. ørepropper, da der var meget larm og uro på kollegiet Politikkens 'Turen går til Bulgarien' var nyttig at have med Vi oplevede alt slags vejr fra 5 grader, regn og voldsom blæst til 20 grader, solskin og blå himmel. Så tag tøj med til alt slags vejr. Jeg var rigtig glad for at have sandaler med. (På kollegiet skruede de enten voldsomt op for varmen, så vi gik i sommertøj eller så var det så koldt at vi måtte have uldtrøjer og -sokker på) Der er mulighed for at vaske tøj, så medbring evt. lidt vaskepulver Husk sko til hospitalet -gerne hvide Fyld ikke hele tasken med tøj, da der jo er mulighed for at vaske og man nemt fristes til at købe alt muligt fordi tingene er billige!!!

Kost og logi Vi boede gratis på det medicinske kollegium i Plovdiv. Her boede ca. 200 sundhedsfaglige studerende. På 1. sal var indrettet en studieunit med værelser, fælles køkken og opholdsstue med internet adgang. Her boede vi 10 sygeplejestuderende fra Letland, England, Schweiz, Portogal og Danmark. Vi var 6 piger på ENM i 14 dage, mens de 3 drenge fra Portogal og en pige fra Letland var på Erasmus-programmet i 3 måneder. Vi havde meget social glæde af hinanden og stort fagligt udbytte, da vi brugte meget tid på at reflektere sammen, over det vi havde oplevet på hospitalet og snakke sygepleje på internationalt plan. Lige ved siden af kollegiet lå skolen for 8 sundhedsuddannelser, her i blandt sygeplejeuddannelsen. Det var muligt at købe frokost på skolen til ca. 12 kr. Om aftenen lavede vi mad sammen i køkkenet eller spiste ude til ca. 30-60 kr. alt. inkl. Det kan således lade sig gøre at spise billigt.

Dagligdagen På hospitalerne gav de os for det meste en noget uorganiseret rundvisning på ca. 1-2 timer, hvorefter vi gerne måtte tage hjem. Hele tiden skulle vi insistere på at få lov at blive og se noget mere, møde patienter og se hvad sygeplejerskerne lavede. Heldigvis fik vi i mange tilfælde lov at blive lidt længere, hvilket betød at vi fik lov at opleve meget spændende og samtidig rystende ting. Selvom vi insisterede på at få lov at blive, blev det alligevel ikke til så mange timer på hospitalet. Det betød at vi havde meget fritid. Det var helt særligt at være sammen i en international studieunit. Vi tog på tur sammen til Sofia, på vandretur i bjergene, besøgte museer, kirker, moskeer, tog på markedet, shoppede i byen og bowlede. På denne måde lærte vi den bulgarske kultur udenfor hospitalet at kende. Plovdiv er en meget hyggelig og spændende by. Der er mange shopping muligheder, specielt tøj og sko til noget billigere priser end i Danmark. Der er mange restauranter og caféer, og selvom bulgarerne er fattige, så spiser de meget ofte ude. Midt i byen ligger 'the old town' med brostens belagte gader og spændende museer. Specielt flot er det gamle Amfi-teater. Det bulgarske folk er generelt gæstfrie, venlige og hjælpsomme mennesker med en stærk national følelse. Vi fik mulighed for at opleve deres national dag den 3. marts, hvor de fejrede befrielsen af Tyrkerne for netop 130 år siden. Det var meget festligt at opleve denne dag med forskellige kulturelle indslag i form af dans, sang og musik. Vi var også heldige at støde ind i nogle unge indfødte bulgarere, som valgte at bruge en hel dag på at vise os rundt i byen. Vi fik nogle gode snakke om, hvordan det er at være ung og bo i Bulgarien i dag. Når du går gennem gågaden opdager du hvor meget udseendet betyder for bulgarerne. Langt størstedelen går i tøj til hverdag som skulle de i byen, skoene er med stilet hæle, håret er farvet og klippet i nyeste mode og makeuppen passer selvfølgelig til den tøjstil man har valgt i dag. Det personlige image virker til at have enorm betydning for det bulgarske folk. Dog vil du uden tvivl møde sigøjnere, ofte små piger som tigger eller en hestevogn som kører side om side med virvar af biler. Det var en udfordring at kommunikere med befolkningen, da stort set ingen taler engelsk. Vi mødte kun 1 patient, 1 læge og 1 psykiater som talte engelsk, ellers måtte alt oversættes. Heldigvis havde vi 2 bulgarske host-students, som hver dag fulgtes med os på hospitalet. Vi havde mange sjove oplevelser, når vi skulle bestille mad på restauranter, hvis menukortet kun var på bulgarsk og personalet ikke talte engelsk!!!

Sundhedssystemet Da udvekslingsopholdet lå midt i praktikken i hjemmeplejen, valgte jeg at skrive temaforløb om sygeplejerskens virksomhedsområde i henholdsvis Danmark og Bulgarien. Det var meget spændende at koble de to praktikperioder med hinanden, og jeg tror udbyttet blev større, da udvekslingsopholdet var med til at give en kulturel dimension og satte tingene i perspektiv på en mere nuanceret måde. Jeg havde forventninger om at møde et sundhedsvæsen i Bulgarien, som er udviklingsmæssigt længere tilbage end det danske. Grundet de færre økonomiske ressourcer i Bulgarien havde jeg forventet at de fysiske rammer ville være mindre vedligeholdt og at hospitalsudstyret ville være af ældre dato. Desuden havde jeg en forventning om at hygiejnen ikke kunne leve op til dansk standard. Og dette var netop hvad jeg så. Alligevel fik jeg et kulturchok, for jeg havde ikke forventet at også sygeplejen var så langt bagud i udviklingen. Det var ligesom at blive sendt 50 år tilbage i tiden bla. pakkede de nyfødte babyer ind som små mumier og bandt arme og ben på både babyer og voksne, for at de ikke skulle hive sonden eller andre slanger ud. På de bulgarske hospitaler er patienten selv ansvarlig for personlig hygiejne. Hvis patienten ikke er i stand til at klare dette selv, er det familiens ansvar at vaske patienten, tøj og sengetøj, som er deres eget. Undtagelsesvis er intensiv afdeling, hvor sygeplejerskerne varetager alle sygeplejeopgaver. Patienten har mulighed for at få mad på hospitalet, men i de fleste tilfælde kommer familien med mad, da de ikke ønsker hospitalets mad pga. kvaliteten. Jeg har opdaget, at familien spiller en væsentligt og meget vigtig rolle i plejen af patienten i Bulgarien. Mange af sygeplejeopgaverne bliver således lagt over til dem. Tilbage til sygeplejersken er de tekniske opgaver som fx medicindosering, sårpleje og blodtapning. Det har været svært for mig at acceptere de bulgarske sygeplejerskers måde at udføre sygepleje på.

Alt for mange gange så vi sygepleje med manglende empati. Alle de gange jeg har set, at der er blevet tappet blod fra små babyer, har der kun været fokus på den tekniske procedure. Ingen har på nogen måde prøvet at berolige den skrigende baby. Moderen blev bedt om at gå ud. Men var det ikke bedre, at moderen var til stede og beroligede sin lille guldklump??? Det virker til, at bulgarere har en helt anden opfattelse af sygepleje. For dem er sygepleje først og fremmest udførsel af den tekniske procedure. Sygeplejerskernes uniformshygiejne lever absolut ikke op til hverken danske eller bulgarske krav. Sygeplejerskerne gik i højhælede sko, havde lange lakerede negle, løst hængende hår, store øreringe, bar armbåndsur, fingerringe og armbånd. Det var ikke bare nogle få men alle. Selv de studerende!!! Ligeledes stod det til med håndhygiejnen. Blot ganske få gange så vi der blev brugt handsker, vasket og sprittet hænder på trods af fine anvisninger om håndvask/afspritning hængende på væggen. Tilsyneladende skyldes den dårlige hygiejne i Bulgarien ikke manglende viden eller mangel på økonomiske midler. Snarere synes svaret være at finde i manglende konsekvenser og mangel på gode rollemodeller. Svært er det, når ingen efterlever reglerne, og specielt når det betyder, at man må give afkald på det, som virker til at betyde allermest for bulgarerne; deres personlige image og udseende. Jeg tænker, at der er behov for ledere som synligt træder i karakter og er gode hygiejniske rollemodeller samt er konsekvente overfor overtrædelse af de hygiejniske regler. På flere afdelinger spurgte jeg, om de synes de havde travlt? Både patienter og sygeplejersker syntes de havde meget travlt. Men for mig at se, så havde de ikke travlt, men sad og læste i blade eller røg en cigaret i rygerummet. Noget kunne altså tyde på, at vi har en kulturel forskellig opfattelse af, hvad det betyder at have travlt???

Når vi undrede os og stillede spørgsmål, så virkede det ofte som om, bulgarerne ikke selv havde overvejet eller forsøgt at ændre det, vi spurgte til, fx da vi spurgte de bulgarske sygeplejestuderende, hvorfor de ikke brugte handsker, eller om de stillede en skillevæg op imellem to fødende kvinder? Så trak de på skuldrene og sagde: this is Bulgaria!. Svaret; at sådan gjorde de bare i Bulgarien, er egentligt ikke noget svar, men nærmere et udsagn om at de accepterer forholdene uden at reflektere over, hvorfor og uden tanke på ændring og udvikling. Det virker til, at de ikke er vant til at reflektere og træffe selvstændige beslutninger. For mig at se, er det ansvarsløst at være så ukritisk. Jeg tror, det handler om, at de stadig er præget af, at de i mange år har været under kommunistisk styre. De er vænnet til, at beslutningerne bliver truffet ovenfra, og så er de gode til at indordne og tilpasse sig forholdene. På en måde er det godt, at kunne acceptere økonomiske vilkår, men samtidig oplever jeg det som en hæmsko, når det handler om udvikling. Så må vi ikke trække på skuldrene, men aktivt gøre en indsats for forbedringer. Jeg tror, udviklingen af sygepleje i Bulgarien bliver en lang proces. Der er brug for en holdningsændring. At bulgarerne ændre deres attitude og indstilling fx ved at de unge rejser til Europa på udveksling og så vender tilbage med en anden holdning og lyst til at udvikle sygeplejen. Jeg har virkelig fundet ud af, hvor gode vi er til at reflektere i Danmark.

Den sidste dag så vi en afdeling, som var helt anderledes fra alle de andre afdelinger, vi havde set. Den var doneret af en rig mand og blot nogle få år gammel. Her var alting nyt og hygiejnisk i orden. Og mest forbavsende af alt: her var en helt anden ro og tone. Personalet udstrålede en anden attitude, end vi tidligere havde set. Jeg blev meget overrasket over den høje standard på denne afdeling. Der var en verden til forskel fra denne afdeling og de andre vi havde set. Tænk at forskellen kan være så stor bag to døre på samme hospital! Jeg må sige, det var meget positivt at se denne afdeling, det viser tegn på at Bulgarien tager skridt i den rigtige retning. Jeg kom til at tænke over, om det at arbejde under de rigtige forhold gør personalet mere ivrige efter at gøre en indsats og dermed åbner op for udvikling af kvaliteten i sygepleje? Muligvis har der været en leder på denne afdeling, som er gået foran og har sat den høje standard for sygeplejen? Erfaringer Vi købte alt vand dernede, for ikke at få dårlig mave, men nogle af de andre studerende drak vandhanevand uden problemer. Jeg købte et bulgarsk sim-kort til 40 kr., så mobilen kunne bruges i Bulgarien Husk at sige du er studerende fx på museum eller i bus, da de ofte giver rabat Der er taxameter i taxaerne, så man skal ikke forhandle, men blot se om det tændes Hvis I tager til Sofia skal I holde tasken tæt til kroppen, vi oplevede at få en pung stjålet!!! Vi får lov at låne 1 uniform hver og skal selv sørge for at vaske den efter behov Taxa fra kollegiet til Plovdiv lufthavn koster ca. 8 Leva Bus til Sofia koster 12 Leva og tager ca. 1½-2½ time Det kan anbefales at skrive dagbog Det har været ALLETIDERS at være på udveksling med ENM. Samtidig med at det på mange måder har været en udfordring. Man når at opleve utrolig mange ting i løbet af 14 dage. Jeg ville ikke undvære de oplevelser, jeg nu har fået med i bagagen, og kan derfor varmt anbefale at tage på udveksling. Du får bestemt lov at opleve noget enestående, som ingen kan tage fra dig!!!