"Davids hus" fundet i indskrift på Tel Dan

"Davids hus" fundet i indskrift på Tel Dan Af Jan Moftensen, Århus :. \- ''' " t:, - tl- - \:1.: ai--nl n r ' -*4 */,/',-'*9," Den sensationelle indskrift. der blev fundet pa Tel Dan isommeren 1993. Udtrykket "Davids hus" findes midl ilinie 9. (Foto: Z. Radavan, bringes med lladelse lrc lsrael Antiquities Aulhotity) idste års ubestridt største arkæologiske sensation var lundet af et f raqment af et aramæisk sejrsmonument, en såkaldt stele, på Tel Dan. Stelen legemliggør et stykke dramatisk historie fra lsraels bestandige stridigheder med sine naboer i nord. aramæerne - sådan som vi kan læse om det i Kongebøgerne. lkke alene de sirlige bogstaver pa den slebne overflade - med den u- navngivne aramæerkonges pralende proklamation af sin tilbageerobring af området - vidner om, hvor tit dette område i det nordlige Galilæa skiftede "ejer,, Også stelens nuværende sørgelige forfatning og ydmyge placering taler sit tydelige sprog om endnu et "ejerskifte". Stelen er nemlig blevet smadret kort efter dens opsætning og genbrugt som byggemateriale - uden tvivl af lsraels konge. Den største overraskelse ved fundet var imidlertid, at stelen refererer til Juda Rige som "Davids hus"l "Davids hus" fundet i indskrift på Tel Dan Slelens teksl...så man mærker sløvet i næsen Nyt fra SBA side 1 side 6 side 7 side 8

Nye fund på Tel Dan Tel Dan ligger idet nordlige lsrael ved foden af Hermonbjerget. På kana'anæisk tid hed byen "Lajish", men israelitterne gav den navnet Dan (Dom 18,29). Det var en af de nordligste byer i lsrael, jf. udtrykket "fra Dan til Beersheba" - det vil sige hele landet fra nord til syd (Dom 20,1). Siden 1966 har der været udgravninger på Tel Dan med Avraham Biran i spidsen.' Der er gjod mange betydningsfulde fund både fra kana'an eisk og israelitisk tid. De to sidste sæsoner (1992 og 1993) har arkæologerne været igang med konservering og restaurering al rude gamle brosten. Udgravningen afslørede en stor brostensbelagt plads på ca. 400 m'?uden for den ydre port. Mod øst støder pladsen op til resterne af en mur. lvlod syd er brostenspladsen beskadiget af senere aktivitet, men har sandsynligvis stødt op til en hidtil u- kendt ekstra ydre port, som blev fundet med de to dørsokler intakt. Det var på denne plads, at Gila Cook, udgravningens ansvarlige for kortlægning af fundene. den 21. juli 1993 lik øje på en usædvanlig basaltsten iden sydlige mur. Stenen havde en glat overflade med tydelige gammelhebraiske (f ønikiske) bogstaver. Med åndeløs spænding lirkede Gila Cook og som byggesten iden nyfundne sydlige mur i portområdet. Stykket er 32 cm hql og22 cm på det bredeste sted, men ud fra indskriften har lorskerne anslået, at den oprindelige stele nok har været ca. 1 m høj og 50 cm bred. Hele ponområdet blev ifølge de arkæologiske undersøgelser ødelagt i den sidste halvdel af det 8. årh. f.kr. - sandsynligvis af Tiglat Pileser under dennes erobringstogt idet nordlige lsrael i 733121.Kr. Stelen må altså være blevet skrevet, sat op, smadret og genanvendt i muren et godt stykke tid før 733121.Kr. I lagene under stelen fandt man ikke mange potteskår. De få, der imidlertid blev lundet. var ikke senere end midten af det 9. årh. Arkæologerne slutter heraf, at stelen er blevet smadret omkring denne tid og genanvendt imuren. Selve teksten er skrevet på tidlig aramæisk - et sprog, som israelitternes nordlige naboer, aramæerne (i det nuværende Syrien) talte, og som er nært beslægtet med hebraisk. En undersøgelse af skriften på stelen ("palæografi.) daterer den til det 9. årh. f.kr. - nærmere bestemt omkring midten al det 9. årh. Faktisk har man tidligere på Tel Dan fundet en skål med en lille indskrift fra det 9. årh. Denne flotte brostensbelagte vej går fra toppen af højen ned til den nedre bypotl (ca. 80 m!). Den dateres til det 9. årh. f.kr. og er sikkeft bygget af kong Akab (snlg 1 Kong 22,39). Stelen blev fundet ved en forlængelse af vejen lige uden for ponen. (Foto: jm) inerne på tellen.'? Under dette arbejde viste det sig, at Tel Dan gemte på endnu en solid overraskelse - og det måske vigtigste fund, der endnu er gjort på stedetl Et af de imponerende fund på Tel Dan er en brostensbelagt vej, der går lra den nedre port og hele vejen op på loppen af højen. Vejen stammer lra kong Akabs tid. Allerede under tidligere års udgravning havde man opdaget, at den så ud til at lortsætte uden lor den yderste port. Under arbejdet med restaureringen gik man derfor igang med at afdække de tilkaldte arkæologer forslgtigt det uvurderlige nyfund fri af jorden. I løbet af de 25 udgravningssæsoner havde man kun fundet lidt skrittligt materiale. Nu - under restaureringsarbejdet - dukkede der så pludselig dette budskab lra fortiden frem etter snart 3000 års glemsell Alle kunne nu tydeligt se de sirligt indgraverede ord - men hvor gammel var stelen, og hvad stod der på den? Stelen Stelen er allerede blevet slået istykker i antikken og er så blevet genanvendt Teksten Desværre er der kun bevaret 13 linier af teksten på stelen og kun få ord af hver linie. Det betyder, at teksten er meget svær at rekonstruere. Biran og Naveh, som har udgivet teksten, har defor været tilbageholdende med at rekonstruere delvist bevarede ord. Den følgende danske gengivelse af teksten følger Birans og Navehs oversættelse. De indklammede ord er gæt værk ud lra sammenhængen eller ud lra parallelle udtryk iandre inskriptioner og Det Gamle Testamente. 1. 2.... min far gik op......o9 min far døde, han gik til [sin skæbne... ls-l 4. rael tidligere imin fars land... 5. Jeg lkæmpede med lsrael?] og Hadad gik foran mig... 6.... min konge. Og [eg] slog ldem, X fodfolk, Y heste-l 7. vogne og to tusinde ryttere... 8. kongen af lsrael. Og Uegl slog [... 9. kon-] gen af Davids hus. Og jeg gjorde... 10.... deres land... 11. anden... [rege-] 12. rede over lslrael...] 13. belejring al...

Jan Moftensen er studentersekrctær i KFS og medlem af bestyrelsen for SBA. Den historiske indplacering Stelen rejser nogle spændende spørgsmål: Hvem er stelens "konge af lsrael" og "konge af Davids hus"? Hvem var forfatteren af teksten på stelen? Og hvilket slag er det, der er tale om? lnden vi kan forsøge at svare på disse spørgsmå, må vi danne os et o- verblik over de gentagne krige mellem lsrael og Aram. lsrael og Aram i krig lfølge Kongebøgerne var der gentagne slaq mellem Aram og lsrael igennem hele det 9. årh. - og faktisk helt lrem til Jeroboam ll (782-753 f.kr.), der indtog Damaskus. Den første større trætning finder vi beskrevet i 1 Kong 15. Kong Basha af lsrael gik i krig mod kong Asa al Juda, som til gengæld kontaktede den stærke konge af Aram, Ben-Hadad L Mod at modtage en større bestikkelse af kong Asa sørgede Ben-Hadad for at beskæftige Basla på den nordlige front og indtog "lilon, Dan og Abel-Bet-[/a'aka, desuden Kinneret oq hele Naftalis land". De fleste af kampene mellem Aram og lsrael fandt imidledid sted iøstjordanlandet. 1 Kong 20 fortæller om Ben- Hadad ll og hans 32 lydkongers mislykkede belejring af Akabs hovedstad Samarja og om Akabs sejr over aramæerne året efter i Afek. Ben-Hadad slap her kun med livet i behold ved at love Akab, at "de byer, som min far erobrede fra din far, giver jeg tilbage, og du kan anlægge dig basargader i Damaskus. ligesom min far gjorde i Samaria,. I 1 Kong 22,1 får vi at vide, at der var {red mellem Akab og Aram i tre år. Fra de assyriske annaler ved vi, at Akab og Ben-Hadad (som assyrerne kalder "Adad-idri") i853 f.kr. deltog i en alliance bestående af l2lokale kon- ger imod den assyriske kong Salmanasser lll i slaget ved Qarqar. Men så holdt freden mellem lsrael og Aram heller ikke længere. Samme ar allierede Akab sig nemlig med Joshafat af Juda og gik i krig mod aramæerne for at tage Ramot i Gilead tilbage. Dette slag kostede Akab livet (1 Kong 22]'. I 2 Kong 6-7 omtales aramæiske strejftogter ind i lsrael - og en alvorlig belejring af Samaria under Akabs søn, kong Joram af lsrael. Og i 2 Kong 9-10 hører vi om endnu en alliance mellem kongen af Juda og kongen af lsrael mod aramæerne ved Ramot i Gilead, denne gang kong Joram af lsrael og Akazja af Juda mod aramæerkongen Hazael (i 841 f.kr.). Om samme Hazael fortælles det senere, at han "begyndte at hugge stykker al lsrael... øst for Jordan. (2 Kong 10,32f), og i2 Kong 12,18ff får vi at vide, at han erobrede Gat helt nede i Juda, og at Joash af Juda ovenikøbet måtte betale sig fra en truende belejring af Jerusalem. Hazael og hans søn Ben-Hadad lll hærgede hele lsrael, så længe kong Joakaz al lsrael levede (han var konge 814-798), hedder det i 2 Kong 13,2211. Først da Hazael døde. kunne Joash af lsrael (søn af Joakaz) tilbageerobre de byer, Hazael havde erobret fra Joakaz (2 Kong 13,25). Forfatter søges Både den arkæologiske sammenhæng, stelen blev fundet i (portområdet), og Arams kongers krige mod lsrael Ben-Hadad I - Ben-Hadad erobrer bl.a. Dan fra kong Basha af lsrael Ben-Hadad ll - Ben-Hadad belejrer kong Akab al lslael i Samaria - Akab besejrer Ben-Hadad ved Afek - 3 års fred mellem Ben-Hadad og Akab " Akab og kong Joshafat af Juda angriber Ramot i Gilead - Ben-Hadad angriber kong Joram af lsrael palæograf iske overvejelser (bogstavernes form) daterer stelen til midten af det 9. årh. f.kr. Forfatteren af indskriften skal altsa tindes omkring dette tidspu nkt. Den eneste al de ovennævnte beretninger, der eksplicit nævner Dan, er beretningen fra l Kong 15 om Ben- Hadad I, der på kong Asa af Judas venlige overtalelse, udvidede sine territorier på kong Basha af lsraels bekostning. Begivenheden menes at have fundet sted 886 f.kr. Under udgravningen af Tel Dan fandt man et ødelæggelseslag i tempelområdet, som kunne dateres netop til den første halvdel af det 9. årh., og som arkaeologerne derfor tilskriver Ben-Hadad l. Senere er tempelområdet blevet restaureret og befæstet og det massive portområde bygget - sandsynligvis af Akab. Biran og Naveh overvejer muligheden af, at stelen kunne være blevet rejst af Ben-Hadad I i denne forbindelse. Men da stelen synes at forudsætte, at både kongen af lsrael og kongen at Judavat lotlatterens flende - må løsningen nok tindes et andet sted. Tilbage står to mulige forfattere til stelen: Enten kong Ben-Hadad ll, som Akab og Joram lå astadig krig med. Eller kong Hazael, som Joram og Akazja kæmpede mod i Ramot i Gilead i 841, og som derefter begyndte at "hugge stykker af lsrael". Umiddelbad ser det ikke ud til, at forfatteren kan have været kong Hazael al Aram. Hazael havde nemlig tilranet sig tronen iaram ved at myrde kong ) 1 Kong 15,16-21 1 Kong 20,1-21 1Kon920,22-43 1 Kong 22,1 1 Kong 22 2Kong 6-7 Hazael - Hazael mod Joram af lsrael og Akazja af Juda om Ramoi 2 Kong 9 - Hazael erobrer dele af lsrael 2 Kong 10,32 - Hazael erobrer Gat fra kong Joash af Juda 2 Kong 12,18-19 - Hazael og Ben-Hadad lll hærger lsrael under kong Joakaz 2 Kong 13,3+22 Ben-Hadad Ill - Kong Joash af Juda generobler et område fra Ben-Hadad lll 2Kong 13,24-25 Senere erobrer kong Jeroboam llaf lsrael Damaskus m.m. 2 Kong 14,25-28 Viskal ikke rcgne med, at alle stridigheder mellem Aram og lsruel et nævnt i Kongebøgeme. Oversigten viset kun de sammenstød, der er nævnt. il

Ben-Hadad ll. Selv var han en "son of nobody<, dvs. søn af en ukendt (lf. de assynske annaler). Han kunne dedor dårligt have skrevet om "min lars land". Men hvis udtrykket "min konge" er korrekt, kan stelens forfatter have været en vasal under den aramæiske konge - og så kan det ikke ud lra teksten udelukkes, at stelen hører hjemme på Hazaels tid. Den arkæologiske sammenhæng, stelen er fundet i, peger dog væk fra kong Hazael. Portområdet, hvor stelen indgik som byggemateriale, tilskrives nemlig normalt kong Akab - og hvis det er korrekt, må stelen være skrevet og smadret, længe før kong Hazael blev konge. Den mest naturlige kandidat til at være lodatter af stelen er dedor den Ben-Hadad ll, der omtales i 1 Kong 20 og 22 (eller eventuelt en af hans vasalkonge13). Vanskeligt synspunkt En del GTJorskere har argumenteret for, at der slet ikke var nogen krig mellem lsrael og Aram på Akabs tid. Omn og Akab skildres både iudenombibelske tekster og flere steder i Kongebøgerne som meget stærke konger - og det mener man passer dårligt med det indtryk, beretningerne om aramæerkrigene tegner al lsrael. Mange vil derfor sige, at lorfatterne af Kongebøgerne har placeret kapitel 20 og 22 i Akabs regeringstid alene al teologiske grunde (for at tilsværte den ugudelige Akab). Beretningerne skulle så egentlig høre til i 2 Kong 13 - godt og vel et halvt århundrede senere, da Joash af lsrael lå ikrig med Hazaels søn, Ben-Hadad lll. Der kan rejses alvorlige indvendinger imod denne teori ud lra GT selv, men den aramæiske sejrsstele f ra Tel ISRAEL Samaria a Jerusalem a Dan o Afeku 1 Ramot i Gilead Efter rigets deling (ca 930 LKr.) oprettede Jeroboam I to helligdomme med guldkalve: øn i Betel og en i Dan (1 Kong 12,26-33). På Tel Dan er udgravet resterne af Jeroboams helligdom. Den består af tre dele: 1) et podium, hvor guldkalven må have stået (bag muren i baggrunden af fotoet), 2) en åben gård med hovedalteret (forrest på fotoel), og 3) tilstødende rum til administralion og mindre ofringer (til venstre for gården). (Foto: jm) Dan gør dette synspunkt endnu vanskeligere at lastholde. Dans skiftende skæbne Hvis vi har ret, når vi giver Ben-Hadad ll æren for stelen, må Dan have skiftet ejer fire gange inden for bare 30 år. Først tog Ben-Hadad I byen og hele området lra kong Basja (1 Kong15). Siden må lsraels konge (sandsynligvis Omri) have tilbageerobret byen. På et tidspunkt (med sikkerhed før slaget i Afek jf. 1 Kong 20) må stelens forfatter, Ben-Hadad ll, have tilbageerobret Dan og sat sin stele op. Og endelig har Akab fået Dan tilbage, smadret stelen, befæstet byen og bygget portområdet. Byen har så stået, indtil assyrerne ødelagde den i73312 l.kr. - uden at det dog dermed nødvendigvis er sagt. at den har været på israelitiske hænder i hele perioden. Hvis Akab først fik Dan tilbage iforbindelse med slaget iafek, må det dog have været Ben-Hadad l, som erobrede byen f ra lsrael under Omri, jf. 1 Kong 20,344. Men det kan også tænkes, at der i I Kong 20,34 kun er tale om byer i øst-jordanlandet, og at Akab havde lået Dan tilbage inden da. Hvis det er kor rekt. kan det udmærket have værel Ben-Hadad ll, som iakabs tidlige regeringstid (måske iforbindelse med tronskiflet) havde erobret Dan og rejst sin stele - for en kort bemærkning... En vigtig sidegevinst! Forfatteren til den aramæiske stele har endvidere - ganske uvidende - givet sit eget overraskende bidrag til den stående diskussion om kong David. Nogle lorskere har fornylig sat spørgsmålstegn ved Det Gamle Testamentes historiske troværdighed i beretningerne om kong David. Argumentationen går på, at kong David overhovedet ikke findes omtalt i de samtidige ikke-bibelske kilder, man indtil nu har lundet. Dedor, hævder nogle, er der meget, der tyder på, at han aldrig har eksisteret. Han er ganske enkelt en "sagnkonge". lvlen med fundet al denne stele på Tel Dan er dette synspunkt blevet særdeies vanskeligt af fastholde. Der er ganske vist ikke tale om en samtidig kilde - men den aramæiske fodatter til vores stele nedfældede sine ord kun ca. 100-150 år efter kong Davrds regeringsridl Stelens fofatter kalder Juda Rige for "Davids hus", dvs. Davids dynasti - ganske som Nordriget lsrael af assyrerne blev kaldt for "Omris hus" efter dynastiets grundlægger, kong Omri (1 Kong 16ff). (Faktisk kaldte assyrerne lsrael for "Omris hus" helt frem til Samar ias fald i 722 - længe efter, at Omris dynasti faktisk var laldet i 841 f.kr.) lsraels konger Jeroboam l 931/30-910/9 Nadab 910/9-909/8 Basha 909/8-886/85 Ela 886/85-885/84 Zimri 885/84 Tibni 885/84-880 Omri 885184 874n3 Akab 874n3-853 Aka4a 853-852 Joram 852-841 Jehu 841 ' 814113 Joakaz 814/13-798 Joash 798-782181 Jeroboam ll 782181-753 Med 6t slag har denne stele således slået benene vaek under endnu en af de luftige hypoteser og teorier, der omgiver GTJorskningen. Flere spørgsmål end svar? Den aramæiske stele f ra Tel Dan viser os, hvor tilfældige og fragmentariske de informationer, som arkæologien kan

bidrage med, er. Var stenen blevet smadret bare lidt anderledes, havde vi måske haft 10linier mere! Havde vi fundet en anden del af stelen. havde vi måske fået forfatterens navnl Men så havde vi måske ikke fået den værdifulde formulering: "kongen at Davids hus,. Og havde man i oldtiden placeret den bare lidt anderledes i muren, var den aldrig blevet opdaget! Stelen efterlader mange spørgsmål ubesvarede. Og som de mange overvejelser ovenfor viser, kan der ikke foretages nogen entydig identifikation af stelens forfatter og hans samtidige konger i lsrael og Juda. Dertil er både stelens og GT's informationer for få og sporadiske. Alligevel udgør stelen en lille brik i et stoft puslespil - og bidrager med værdifulde informationer til forståelsen af denne voldsomme periode i lsraels historie. Og hvem ved - måske vil arkæologerne få held til at Iinde endnu nogle fragmenter af denne fascinerende inskription blandt ruinerne på Tel Dan? A)r<F-T S;, RADIO OG TV Nørresundby. Ttf. 98 17 31 67. ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis inlormerer om mission blandt joder og formidler kendskab til messianske joders vilkar. Redaktor: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Noter '1. Under Department of Antiquities 1966-74 og Nelson GIueck School of BiblicalArchaeology of Hebrew Union College Jewish lnstitute of Religion, Jerusalem, 1974-91. 2. Under lsrael Antiquities Authority og lsrael Government Tourist Corporation. 3. Biran og Naveh gør en del ud af vasalløsnrnqen ud fra deres oversættelse min konge. len længere redegørelse loreslår de en iøvriqt ukendt konqe al enlen Maacah eller Bet Rehob som en mulig torfatter af slelen. Maacah og Belh Behob var små konqedømmer iområdel omkring Dan, som isin tid blev annekteret al David, men som måske efter rigets deling i stedet kom under den aramæiske kong Ben-Hadad Is overherredømme. Denne konge kunne sa have været 6n af Ben'Hadad ll's 32 lydkonger, som er nævnt i 1 Kong 20. 4. Belydningen af 1 Kong 20.34 bliver så følgende: Ben-Hadad ll siger til Akab: "De byer, som mn lar(ben-hadad l) erobrede le din lar (Omti), giver jeg tilbage, og du kan anlægge dig basargader i Damaskus, ligesom mn lar(ben-hadad l) gjorde i Samana(. Litteratur S. Ahituv: Suzerain or Vassal? Notes on the Anmaic lnscription from Tel Dan \ls.ael Exploration Journal 43/4 (1993) pp 246-247) A. Biran og J. Naveh. An Aramaic Stele Fragment from Tel Dan (lstael Exploration Journal 43/2-3 (1993) pp B1-98) Dødehavsrullerne Historien om "verdens stø rste puslespil" 1994, 12O sider, 98 kr. Kildevangen 8, 8382 Hinnerup 86 98 79 12 Z. Kallal The King ot lsrael and the House of David (lsrael Exploration Journal 43/4 (1ss3) p 248) A. Mazar. Archaeology ol the Holy Land ot lhe Bible (New York 1990) E. Stern (red.): The New Encyclopedia of Archaeological Excavations in lhe Holy land (Jerusalem 1993) "David" Found at Dan (Biblical Archaeology Review 2012 (1994) pp 26-39) Den Danske lsraelsmission Box 35. 6070 Christiansleld 1L 74 56 22 33. Giro 3 05 45 00 RUNDREJSER 1994 3.9 14 dg H+JZeulhen 10.595kr 8.9 11 dg 1,4 + V Klit Johansen 8.750 kr 17.9. 13 dg Å + P Weber UDSOLGT 15.10. Sdg T+JBlockJensen 7.295kr 3 11. 11 dg N + P Age Back 8 7s0 kr INDIVIDUELLE REJSER Flybillet. Hotel. Kibbutz. Billeie - vi er altid klar med et frisk tilbud Rekvi16r vort store speciaf program for ISRAEL Ttf. 75 92 20 22 il